Bliv hovedsponsor Bliv hovedsponsor

Fluemønstre

Alle fluemønste samlet

Vi har samlet alle fluemønstre på en og samme side. Du kan filtrere og kun få vist Michelsens fluer eller andre diverse fluer. Du har også mulighed for at søge blandt fluerne.

Albert Smiths Favorit

Albert Smiths Favorit

Dette er et mønster der fortjener at være bedre kendt. Fluen er "opfundet" og bundet af ML Albert Smith, der op til 1940'erne havde en mindre eksklusiv sportsforretning i London, og som selv bandt nogle af verdens fineste fluer. Den dengang kendte jæger, fisker og forfatter Svend Lauersgaard købte næsten alt sit grej hos Albert Smith, og da jeg efter hans død i 1940 købte hans fluegrej af enken, kom jeg i besiddelse af nogle stykker af "Favorit" heldigvis i originalpakning, der opgav navnet på fluen. Jeg har siden, efter bedste evne, kopieret mønstret, og i tidens løb har den fanget mange fine fisk på alle årstider, navnlig i solskin, og aldrig større krog end nr. 10.

Favorit:

  • Bindetråd: Sort
  • Krog: Limerick str. 10.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Weiling: Tippet fjerstråler.
  • Hackle: Koksgrå Blue Dun høne.
  • Hoved: Sort.
Albert Smiths Favorit
Alexandra

Alexandra

Her er igen et af disse mønstre hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse, flere af de kendte fluebindere fra omkring århundredeskiftet har påberåbt sig faderskabet, og man har forsøgt at kæde navnet sammen med den engelske dronning Alexandra, men fluen kan findes omtalt adskillige år før nogen af disse eksisterede. 


Så vidt man ved er fluen tænkt som en efterligning af en hundestejlehan i parringsdragt, om dette passer skal jeg ikke kunne sige, men den virker tilsyneladende udmærket også udenfor hundestejlens parringstid og på steder hvor denne slet ikke findes. 


Alexandra fanger som regel godt under forhold hvor man gerne vil have en flue der ses godt uden alt for skrappe effekter, og den kan somme tider være meget tillokkende for grønlændere. 


Der er igennem årene kommet flere forskellige udgaver af denne flue, men nedenstående er den ældste og dermed sandsynligvis den originale.

  • Krog: L.w. laksekrog str. 6-8 enkelt eller dobbelt, eller Mustad Limerick str. 6. 
  • Hale: En stump blodrød fjerfane. 
  • Krop: Flad sølv. 
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Stråler fra påfuglesværd med en stribe rød fjerfane på hver side.
  • Hoved: Sort.
Alexandra
Alexis - en grønlænderflue

Alexis - en grønlænderflue

E.G.M. bidrog med dette mønster i NL-fiskeren nr. 1 2004

Denne flue blev til ved en ren tilfældighed. 
Det begyndte med, at jeg overfor en kammerat beklagede mig over at jeg ikke havde flere af de blå brystfjer fra påfugl, som jeg bruger til "Gedens tå". Nogle få dage efter kom han og forærede mig et stykke skind med disse fjer, men der var desuden et stykke halsskind med nogle små fjer, der var endnu mere skrigende metal- grønne end sværdfjeren, som vi plejer at bruge til "Alexandra", men de var for små til dette formål. Jeg prøvede, forgæves, at anvende dem på forskellige måder, indtil jeg fandt på at bruge dem som vinger på en ”Matuka”, så var den bare hjemme, og ved test i åen viste det sig, at grønlænderne elskede den. 


På grund af dens nære lighed med "Alexandra", har jeg valgt at kalde den ”Alexis”.

Bindemønstret er: 

  • Krog: Mustad bruneret Limerick str. 6 
  • Bindetråd: Sort 
  • Krop: Flad sølv 
  • Rib: Oval sølv (ikke for tyk) ​
  • Vinger: Påfugl halsfjer (bundet som Matuka) 
  • Hackle: Klar rød hane, foran vingen 
  • Hoved: Sort
  • Godt nytår - E. G.M.​​
Alexis - en grønlænderflue
Ally’s Shrimp

Ally’s Shrimp

Danske kystfluefiskere vælger ofte rejeimitationer i bestræbelserne på at lokke de sølvblanke havørreder til hug. Disse rejefluer ligner på forbløffende vis de ægte levende rejer – både i form, transparens og farve - hvorfor det virker så indlysende klart, at enhver ørred uden betænkning vil lade sig snyde af disse forræderiske, krogbefængte kopier. Når man skriver ”rejeflue” i Googlefeltet og derefter vælger ”billeder”, så er der lækkerier til frit skue på rad og række. Kystrejefluerne er dukket op i løbet af de seneste årtier, hvilket ikke er tilfældet for rejefluer beregnet for ferskvand. F. eks. er der mange herhjemme, der kender Irlandsfluen, som E. G. Michelsen tidligere har bidraget med i NL-Fiskeren. EGM anvendte dog det for Irlandsfluen mere korrekte navn, The Shrimp. Der findes mange forskellige rejefluer, der minder meget om hinanden. Fælles for dem er, at de fleste er inspireret af fluen Usk Grub, som så dagens lys i Wales for over 100 år siden. Først som fully dresset – og fra 30’rne i en lidt mere enkel udgave, som vi kender fluen i dag. I 1955 frembragte skotten Esmond Drury sin berømte skønhed, den rød-orange The General Practitioner (ofte kaldt GP). Kort efter, (i 1964), dukkede The Frances op. Binderen, Peter Deane navngav sin kulørte skabning efter sin labre fluebinder-assistent, miss Frances Hydon, der givet vis ikke har følt sig særlig smigret ved at have lagt navn til en reje – og ærlig talt, så er The Frances nok ikke den mest elegante af alle de smækre fluer, der findes. Alle disse ganske kulørte skabninger har op gennem 1900-tallet spredt sig rundt omkring ved vores elve og åer med en bestand af atlantlaks. Man kan jo undres over, da ingen af netop nævnte ferskvands-rejeimitationerne tilnærmelsesvis ligner en rigtig reje.


Det samme kan siges om Alistair Gowans rejeflue, der nærmest er en videreudvikling af den oprindelige Usk Grub. Han bandt sin første Ally’s Shrimp i 1981, men først 7 år senere kom mønsteret ud til en større offentlighed, hvorefter den i UK straks fik tildelt æren, ”Salmon Fly of the Millennium” – hverken mere eller mindre. Selvom ligheden med imitations-objektet var svær at spotte, så har fluen siden for alvor bidt sig fast i laksefiskernes bevidsthed overalt på kloden. Det er i dag den mest brugte rejeflue til laks, ja, endda en af de mest anvendte laksefluer overhovedet. Ally’s bindes ofte i mange forskellige farvevarianter, så man kan sige, at der er en Ally’s til enhver lejlighed. 
Hvad laver så denne flue i disse spalter? Har vi laks i Lindenborg Å? Nej – det har vi ikke, men vi har åbenbart mange havørreder, der tror at de er laks, og dermed uafladeligt gufler Ally’s i sig. Vinterfiskeriet efter grønlænderne bliver bestemt ikke kedeligere, når Ally’s Shrimp sidder i enden af forfanget. Her kan rejen sagtens bindes på modhageløs enkeltkrog, hvis man gerne vil opføre sig hensynsfuldt. Alle farver er gangbare til dette fiskeri. Hen over sommeren anvendes en version i dæmpede farver – evt. med naturbrun hale og hackle. Hen på efteråret virker en ”Ally’s in Red” rigtig godt – altså en version med knaldrød hale, tippet, bagkrop og hackle. Den røde gør sig godt med guldtinsel og på guldkrog.

Alistair Gowans originale mønster:

  • Krog: Salar fra Partridge i str. 11 er ofte brugt – gerne i sølv 
  • Bindetråd: Rød
  • Hale: Orange bucktail og to strå orange micro crystal flash – længden = 2 x krop. Halen bindes sparsomt
  • Butt og rib: Fin oval sølv
  • Krop: Bagerste ½-del rød floss, forreste ½-del sort floss
  • Overvinge/undervinge: Små bundter af silvertippet egern – sparsomt! Oprindeligt ét bundt over og ét under, men man kan indbinde hårene som et collar – hele vejen rundt. Hårspidserne skal stikke lidt ud bag krogbøjningen.
  • Vinge: En natur tippetfjer bundet fladt ind, (vandret). Vingen er en anelse længere end til butten
  • Hackle: Orange hane saddelfjer eller en hønenakkefjer

Afslut med små junglecocks, hvis du syn’s.

Pas godt på, at krogen ikke bliver overfyldt. Fluen skal være letdresset, så er den frækkest!​

  • Almindelige varianter: Kun farveændringer i forhold til ovenstående mønster er skrevet herunder.
  • Hot Orange Ally’s: Krog og tinsel i guld, bagkrop i fl. orange og tippet i indfarvet orange. Glimrende valg, når der er kulør i vandet.
  • Purple Ally’s: Hale/crystal flash, bagkrop, tippet samt hackle i purple. (Evt. tippet i natur)
  • Ally’s á la Jock Scott: Hale/crystal flash og bagkrop i gul, bindetråd, krog og hackle i sort. Denne er ret fed om sommeren i klart vand. Prøv den også næste gang du fisker i Bjerkreim.
  • Olive Ally’s: Hale/crystal flash, bindetråd, bagkrop og hackle i oliven, krog i guld
  • Ally’s in Red: Se tekst

Navngivningen af ovenstående Ally’s varianter står helt for undertegnedes regning. Enkelte af navnene er set før, bl.a. ”Hot Orange Alley’s Shrimp”, men jeg ved ikke, om det er et officielt navn.


I nedenstående link ses en fin bindevideo, hvor den herlige mr. McPhail på bedste vis og med autentis dialekt binder den berømte skotske rejeflue. 

https://www.youtube.com/watch?v=nHttMzI9lKU

Afslutningsvis kan man så fundere lidt over, hvorfor fluefiskere er så konservative i forhold til deres fluevalg. Der er helt sikkert mange forhold, der skal tages i betragtning, men frygten for at vælge en forkert flue – og dermed gå glip af en god fangst – skal nok ikke undervurderes. Jeg kender det selv. Det føles helt forkert at fiske i åen med en superrealistisk kystreje, hvorimod en Ally’s på forfanget føles meget bedre. I virkeligheden er det nok hip som hap, hvilket valg, fluefiskeren tager. Det vigtigste er at tro på netop dén flue, der svømmer i vandet. Derfor vælger jeg en Ally’s i åen - ret underligt for resten, for hvor mange rejer fiser der egentligt rundt i oppe i det ferske??


Knæk & bræk

Brandt​

Ally’s Shrimp Ally’s Shrimp
Antennefluen

Antennefluen

Navnet på en lokal flue der gang på gang dukker op er Antennefluen. Ophavsmanden til fluen er Henning Maack. I 20013 gav den viste flue ham blandt mange andre, en fisk på 8,9 kg. og 89 cm. 


Røret der har givet navnet til fluen er stykker fra antenner til transistorradioer eller andet der bruger leddelte antenner. Rørene vejer ikke meget, hvilket er med til at give dem en let gang i vandet. Fluen kan varieres alt efter hvilket led af antennerne man bruger. Der er rige muligheder for også at kombinere vingerne med forskellige farver.

Den viste flue er et kopi af Hennings flue bundet af vort juniormedlem Anders Christensen.

Fluen er meget enkel i sin opbygning.​

  • Tråd: Sort
  • Rør: 3 cm. af andet led fra antenne. foret med klart plastrør.
  • Hackle: Sort høne
  • Vinge: Sort polarræv med et par stykker flash
  • Hoved: Sort bindetråd
Antennefluen Antennefluen
Antennen (Den originale)

Antennen (Den originale)

En flue der gennem de sidste mange år har gået sin sejrsgang langs Lindenborg Å er Antennefluen.


Ophavsmanden til denne anderledes, men meget velfangende flue er Henning Maack. Fluen har sin oprindelse er omkring 2002, hvor Henning under oprydning hjemme på matriklen, fik øje på antennen fra en gammel transistorradio. Fint blankt metalrør, tanken var der med det samme. Den må kunne bruges til et eller andet måske i fluebindingsværelset.


Efter en del forsøg fandt han frem til, at røret fint passede sammen med en vatpind som inderrør, så linen ikke blev beskadiget. Nu var det bare at komme i gang med den videre kreativitet. Efter nogle forsøg sad han pludselig med et færdigt eksemplar.
Senere skulle det vise sig at blive en rigtig effektiv flue i Lindenborg Å. Hvad skal ”barnet” så hedde. Her fik Henning hjælp af Dennis Deleuran der fandt på det meget sigende navn "Antennen".

Antennen
Alurør fra transistor eller lign. med inderrør i form af vatpind.
Butt: Rød floss silke
Krop: Ingen
Vinge: Først et bundt sort polarræv dobbelt i alurørets længde. Oven på dette et sort bundt tanuki eller tempelhund, som skal være halvt så kraftigt som polarræven og lidt kortere for at opnå en dråbeformet vinge.
Hackel: Først et falsk gul underhackel fra guldfasan og til slut et sort hanehackel.


Trin 1. Antennen på en radio er delt op i 3-4 sek¬tioner med forskellige størrelser. Brug den del af antennen, hvis indvendige diameter passer med størrelsen på en vatpind. Vatpinden skal være 4-5 mm længere end alurøret, hvis længde er 2-5 cm afhængig af hvilke forhold, man fisker under. Hen¬ning binder sine fluer i tre forskellige størrelser. Vatpinden skal stikke 4-5 mm ud af bagenden på alurøret. Herpå indbindes butt. Husk at brænde plastrøret i begge ender.


Trin 2. Start med at fastgøre bindetråden 3 mm fra spidsen af røret. Her indbindes 6-10 fibre af den gule fjer fra guldfasanen. Herefter skal vingen bindes ind. Udvælg omhyggeligt de flotteste hår på ræven. Fjern de værste dækhår. Herefter ind¬bindes tanuki.


Trin 3. Vælg en passende størrelse på hanehacklet. Det skal næsten kunne nå krogspidsen eller være 3 mm længere end røret. Hacklet indbindes, og der afsluttes. Fluen er færdig.


Tips: Man kan jo variere fluen, som man nu ønsker det, eksempelvis med lidt flash i vingen, eller prøve med fluo. antrongarn som butt. Der er forskellige muligheder, så det er kun fantasien, som sætter grænser. God fornøjelse.

Antennen (Den originale)
"Ausland’s Special" / Bjerkreimsflua​

"Ausland’s Special" / Bjerkreimsflua​

Denne gang skal vi se på en sydnorsk lakseflue, den såkaldte Bjerkreimsflue. Da færgen fra Hanstholm lægger til i Bjerkreimselvens udmunding i Skagerrak, er det mange nordjyders foretrukne lakseelv. En forlænget weekend er nok. Elvens fiskeri, (især efter små- og mellemlaks), har svunget sig flot op gennem de senere år, efter et storstilet kalkningsprojekt er sat i værk. En del af disse fisk har hugget på Halvor Ausland’s flue, der minimum har 30 år på bagen. Fluen minder i farverne om Silver Doctor, Teal Blue and Silver og Medicine – alle lyse fluer med indslag af sølv og blåt. Det får tankerne hen på "godt-vejrsfiskeri" og mindre fluestørrelser, og netop dette er en del af min plan for sommerens laksestrategi. Hvis timingen er perfekt, sidder fluebinderen i godt selskab ved Bjerkreimselvens bred med lakseskæl i håret og månedens flue på forfanget netop som NL-fiskeren udkommer!


I Lindenborg Å vil fluen helt sikkert kunne lokke havørrederne i lyst vejr og klart vand, så knæk og bræk til jer derhjemme!


Krog Valgfri laksekrog, evt. Salar i sølv (Partridge).
Hale Fibre fra brun hønehackle.
Krop Bagerste 5/8 sølv, forreste 3/8 sort floss. 


Rib Oval sølv.
Hackle Brun høne.


Vinge Blå og rød gåsefjer sammenstrøget. Grey mallard udenpå. (De blå og røde farver ses tydeligt I modlys).


Nu er sammenstrøgne gåsevinger og mallardfjer ikke noget, der altid retter sig efter fluebinderens hensigter. Derfor vil mine fiskefluer se sådan ud:

  • Rør Plast str. 0 eller 1, 1- 2 cm.
  • Krop Flatbraid i sølv eller pearl.
  • Hackle Brun høne.


Vinge Bundet "fremad" og bøjet bagud af conehead’en – derfor angives rækkefølgen "baglæns". Små bundter af:


Dækhår fra gråræv, hvid- rød- og blå polarfiber. Enkelte strå Fluorofibre i nævnte farver kan iblandes.


Hoved Sort conehead i samme str. som røret.
Krog Salar treble i sølv (Partridge).
Knæk & Bræk
JB

"Ausland’s Special" / Bjerkreimsflua​
Baitfish​

Baitfish​

Vinterfluen
Det er vinter, så nu skal der bindes fluer i alle afskygninger. Således kan den værste fiskefeber holdes nede i de kolde, mørke måneder, alt imens forventningerne til den kommende sæson bygges op. Det rusker rigtigt udenfor, men indenfor under lampens varme skær bliver tråd og fjer til små kunstværker med magiske egenskaber. En sjat Speyside singlemalt fuldender hyggestunden – nu, hvor tobakken er lagt på hylden, må man jo passe på ikke at blive for frelst! Apropos tobak og fluebinding, så har jeg altid haft en god undskyldning for manglende fangster, nemlig at fluebindingsmaterialerne havde suget årtiers tobakstjære til sig, da familien havde udnævnt netop "fluerummet" som husets rygerum. Her 21⁄2 år efter den sidste smøg har jeg på fornemmelsen, at fjerene ikke er helt afdunstede endnu. Nå, men jeg var heldigvis ikke den eneste, der havde en vigende sæson i år. MEN næste sæson – så skal der ske løjer!!


Det hele starter den 16. januar, hvis ikke en mild vinter har lokket fluebinderen ud på kysten fra den varme krog ved fluestikket inden da. Der skal fanges grønlændere og store, fede overspringere – i massevis! Det sjove ved disse fisk er, at de ved vintertide både kan fanges i åen og ude i det salte, og især at der er stor forskel på de fluer, der bruges, alt efter om vandet er salt eller fersk. I saltvandet bider disse ørreder på Grå Frede, Glimmerrejen, Kobberbassen og så dén med blodtuden, mens de i åen bider på Plastik-fluen, Ræven, Hagebro-fluen og den slags godter. Der er ikke mange, der har prøvet at bytte de to fluesortimenter ud med hinanden. Selv har jeg tidligere med stort held nuppet grønlændere i åen på typiske kystreje-fluer, og sidste januar/februar fik jeg mine fisk i åen på en typisk saltvandskreation – en såkaldt "Baitfish". (Jo, der findes enkelte fisk, der ikke tager på vej over duften af gammel tobak!)


Baitfish er herhjemme blevet til en fællesbetegnelse for yngelimitationer bundet på en kortskaftet krog. Dertil kommer et epoxy-hoved med indbyggede "3D-øjne". Selve fluen består af en vinge af bløde hår iblandet diverse flash. Oftest er hårene også syntetiske. Fluetypen stammer fra det tropiske amerikanske saltvandsfiskeri, og den bliver herhjemme mest brugt til kystens havørreder og, i store størrelser, til gedderne. 

Baitfish til Lindenborg Å​

  • Krog: Kortskaftet saltvandskrog str. 10-4. (Så kan den passende ved lejlighed bruges på kysten). Her er brugt Mustads Shrimp/3x short (C47S D).
  • Bindetråd: Hvid.
  • Vinge: Polarfibre iblandet diverse flash i matchende farver. (Fluoro-fibre, Chrystal-flash (fine), lidt Angelhair ol. er godt. Ikke for meget Mirror- eller holografisk flash – det virker "for hårdt" i reflekserne). Ofte bruges hvid eller lys grå nederst i vingen. Derover lidt kulør og øverst et lille bundt sort som ryg. Polarfibrene har mange fordele: De er transparente, hvilket virker godt i modlys. De er meget levende i vandet. De kan, modsat naturhår, studses lidt i spidserne. (På denne flue plejer jeg at bruge saksen lidt i "bunden af vingen"). Som pynt kan en tynd "rygrad" af Polarfibre i kontrastfarve (evt. rød) anbringes midt inde i vingen. Alternativt kan et flash-strå i kontrastfarve på hver side af vingen illuderer sidelinjen. Endelig kan hovedet udstyres med "kinder", der kan gøre det ud for gællelåg eller bare se godt ud.
  • Øjne: 3D-øjne i enten kontrast- eller matchfarve til vingen. Inden montering friseres vingen grundigt med en lille børste. (Gammel tandbørste el.).​

  • Hoved: 5-min.-epoxyen påføres forsigtigt i et rigeligt lag. Fluen drejes indtil materialet ikke løber mere – det går ret hurtigt. Efter 2 – 3 fluer er øvelsen ved at være der. Oftest vil det pynte på fluen at give den et tyndt 2.-lag. For tiden bruger jeg en epoxy ved navnet "Z-poxy" (5 min.). Det er indtil nu, det bedste jeg har prøvet. Især fordi emballagen består af to separate flasker. Tidligere har min epoxy været emballeret i to sammenhængende sprøjter. Det duer bare ikke til de små mængder, der bruges til vores formål.


Husk god udluftning, og smid straks tiloversblevet epoxy ud af huset. Det er givetvis lige så usundt som tobak og single malt tilsammen!! - (men det smager heldigvis ikke lige så godt!!).


Knæk & bræk
Brandt

Baitfish​ Baitfish​ Baitfish​
Beauforth Moth​

Beauforth Moth​

BM er et eksempel på de tidligste engelske laksefluer, som egentlig kun var ørredfluer i overstørrelse, i forholdsvis enkle farver og mønstre, og som brugtes indtil de sidst i attenhundredetal let blev fortrængt af de smukke, brogede, irske fluer. 
Forøvrigt var BM, der blot er en forbedret model af en Coachman, den berømte skomager Baches favoritflue i Skjernå.

Beauforth Moth:

  • Krog: Str. 6 Kamasan enkelt L.W. laks. 
  • Hale: Guldfasan Crest. 
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Rødbrun hane.
  • Vinge: Fire stk. hvide hane-hacklefjer.
  • Hoved: Sort.
Beauforth Moth​
Beiss-flue

Beiss-flue

Ulf Sill er tysker, men han har, forståeligt nok, slået sig ned ved Mörrumsåen i Blekinge. Han er kendt viden om for sine imponerende laksefangster, for sin enestående fluebindingsteknik og for at være Beissfluernes far. I DVD’en ”Laxflugor med liv” beskrives 5 forskellige Beissfluer. Det eneste de har tilfælles er den sorte krop, og desuden har fire af de beskrevne fluer rød butt. Når de alligevel bærer samme navn, skyldes det, at farvespektret i vinger og hackler er begrænset til nuancer af beige og brunt – til tider med gule, orange eller grønne toner. For at sige det ligeud betyder ”beiss”, oversat til dansk, lort, og de første Beissfluer var efter sigende lortefarvede. Mere anstændige fluebindere havde måske valgt at sige jordfarvede, men ”jordfluen” kan på samme måde som ”havefluen” jo let give anledning til alvorlige misforståelser!


Beiss er i dag ikke kun en af de absolut mest anvendte fluer i Mörrum. Også i vores egne lakseførende åer er fluen en favorit. I Skjern Å er en version med vinge i farven ”sunburst” (varm gul-orange) næsten obligatorisk i april/maj. Senere dæmpes farverne lidt. Fluen fungerer fint i alle størrelser fra de helt store flomfluer til de mindste ”hedebølgefluer”.

I Lindenborg Å kan havørrederne sagtens fristes af kreationen. Farverne kan som sagt varieres. Nedenstående er mit valg til højt, farvet vand og ruskvejr. Det er den flue, som Ulf Sill i sin DVD kalder Beiss 2 – i øvrigt den eneste, der er udstyret med hale. Det skal tilføjes, at jeg ikke slavisk har fulgt hans materialevalg, men helhedsindtrykket er tæt på originalen. Det mest almindelige er at binde fluen på rør, men den fungerer naturligvis også godt som krogflue.​

  • Krog/rør: Frit valg – her db. Bartlet Supreme str. 6 fra Partridge.
  • Bindetråd: Sort eller brun.
  • Butt: Fl. rød mini flatbraid.
  • Hale: Rød polarfiber.
  • Krop: Sort dubbing.
  • Hackle: Indfarvet ginger hanesaddel.
  • Vinge: Dråbeformet tanuki eller ræv – golden-brown med angelhair i guld/oliven/kobber.
  • Cheeks: Evt. junglecock.


Knæk & bræk

Brandt​

Beiss-flue
Black Pennel

Black Pennel

Fluen tilskrives den legendariske fisker Cholmondely Pennel fra Devon, som også har lagt navn til en spinner, et specielt flåd og et krogsæt til orm.
At Black Pennel stadig har bevaret sin popularitet er et godt bevis på dens fangevne, og man ser ikke en britisk liste over havørredfluer uden at Black Pennel er mellem de øverste.

Jeg har selv haft gode resultater med den på sommerdage med kraftigt skydække og kun svag vind, ofte med optræk til torden, og da i små størrelser, 8-10, og slank og let bundet.
I øvrigt kan den, uden at gå bort fra mønstret, varieres meget, fra det helt lette "alfeagtige" til det kompakte massive, ved at vælge forskellige materialer til krop og hackle.

Black Pennel:

  • Krog: Str. 6 til 12 efter forholdene.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Fibre af guldfasan halsfjer (Tippet).
  • Krop: Sort, silke eller uld.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort, hane eller høne.
  • Hoved: Sort.
Black Pennel
Bivisible

Bivisible

At binde en flue som Bivisible er en nem måde at gøre en forholdsvis simpel flue mere synlig, og derved forøge dens fangevne, simpelthen ved at tilføje et hvidt fronthackle. 
Det er lykkedes særligt fint i den her beskrevne model, idet den er en af de bedste fluer til natfiskeri.

Sort Bivisible

  • Bindetråd: Sort. 
  • Krog: L.w. laksekrog enkelt str. 4-6. 
  • Hale: Rød uld. 
  • Krop: Sort uldgarn.
  • Rib: Oval sølv.
  • Kropshackle: Sort hane.
  • Fronthackle: Hvid hane.
  • Hoved: Sort.

Til dagfiskeri kan det være en god ide at variere mønstret med krop af påfugleherI og kropshackle af brun hane.​

Bivisible
B.K.I.-rørflue

B.K.I.-rørflue

Finn Nielsen bidrog i Nl-fiskeren nr. 3 2001 med dette fluemønster.

Kan fisk se farver eller kan de ikke? Et spørgsmål der ofte er oppe til diskussion blandt lystfiskere og såmænd også biologer. Nogle ikke alt for veldokumenterede forsøg med fisk i glas, der udsættes for forskellige farver, danner grundlag for den viden man har i dag. Jeg skal såmænd ikke spæde til denne diskussion, blot konstatere, at jeg hører til den gruppe af lystfiske- " der mener, at fisk kan se og skelne farver, Hvorfor skulle hanfisken hos havørreder og laks ellers få orange og røde aftegninger, når de er i yngledragt. 


Jeg oplever altid omkring efterår og vinter - i åen vel at mærke - at fluer og sågar andre former for agn fanger bedre med den røde farve. Hvorfor sætter ormefiskere eks. altid en rød uldtråd på ormetacklet - hvorfor ikke en grøn eller gul - det taler vist for sig selv. 
Min egen kreation, Rapala-fluen, har efterhånden landet ikke så få havørreder i efterårs- og vintermånederne. Den røde farve lokker simpelthen flere fisk til hug i denne 
tid. Her i efteråret fisker jeg dog ofte med fluer, hvor flere af de "lokkende" farver er med. Farver som gul, orange og rød, gerne tilsat lidt guld, brunt eller sort. Derforuden fisker jeg gerne med store t1uer, eks. rørfluer med eller uden belastning i form af coneheads (messinghoveder). Jeg plejer altid at sige det sådan: "Jeg reklamerer ikke for et bestemt kaffemærke, når jeg har døbt fluen B.K.I.-rørflue". Men faktisk er der tale om materialet fra de røde kaffeposer fra B.K.1. kaffe. Den røde pose er simpelthen skåret i små strimler og lagt på som krop. Disse store og "røde" fluer kan ophidse de sidste fisk i åen, som er revir- hævdende. og derfor aggressive når en "konkurrent" nærmer sig. Prøv dem her til de sidste havørreder inden fredningen. Er der meget lavt vand, så lav dem med belastning. Kom ned til fisken, så kommer hugget også.


Bindemønster:

  • Krog: Loop, dobbeltkrog til rørfluer
  • Rib: Guldtinsel oval, medium
  • Krop: Strimler fra den røde B.K.!. kaffepose eller andet
  • Hackle: Fronthackle af orange hane eller Mørrumsorange badgerhane, nedbundet
  • Vinge: Undervinge af gul polarræv, herefter en vinge af Morrums- orange polarræv eller alm. orange. 2 strå blå og rød flashabou. Til sidst en vinge af brun eller sort polarræv
  • Cheeks: Jungle Cock
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

Finn Nielsen

B.K.I.-rørflue
Black Bear Red Butt (eller Green Butt)

Black Bear Red Butt (eller Green Butt)

BB er i Amerika, sammen med Rusty Rat, en af de mest brugte fluer til laks og steelhead, og vore hjemlige havørred synes også at kunne lide den. Især i mørkt gråvejr eller skumring. Fluen adskiller sig iøvrigt kun fra de mange kendte, helt sorte fluer, som f.eks. Stoats Tail o.lign., ved den fluorescerende butt, der, som navnet (navne) siger kan være enten rød eller grøn. I USA er der et lille flertal for udgaven med den grønne butt, medens jeg selv har haft mest held med den røde. Til syvende og sidst er det nok et spørgsmål om hvilken man bruger mest.

Black Bear Red Butt/Green Butt​

  • Krog: Str. 6-8 Kamasan L.W. laks, gerne dobbelt.
  • Hale: Guldfasan Crest.
  • Butt: Fluorescerende uld, rødt eller grønt.
  • Krop: Sort uld.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Sorte hår (den originale er med sort bjørn).
Black Bear Red Butt (eller Green Butt)
Black Light Zonkerstrip

Black Light Zonkerstrip

Eget mønster til klar vand og mørke nætter med klar stjernehimmel,. Efter inspiration fra ”Plasticfluen” – en storfanger til Lindenborg Å. Mønster fra 2010.​​

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Hale: Hvid og Blue Dun Fluoro Fibre Hanks blandet sammen til en farve, 50% af hver farve
  • Butt: Sort uldgarn
  • Krop: Flad sølvtinsel dækket af klar plaststrimmel
  • Rib: Medium oval Lagartun sølvtinsel 
  • Fronthackle: Sort hanehackle, tre tørn 
  • Vinge: Sort Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles en lille smule Black Ice Angel Hair Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Ovenpå flashmaterialerne bindes en meget sparsom sort overvinge af bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades)
  • Hoved: Klar lak​
  • Bindevejledning: Halen bindes ind. Tråden tørnes op til lidt bag krogøjet med det overskydende materiel fra halen langs oversiden af krogen (det er en god ide at lave lidt mere plads forrest på krogen end vanlig da der skal være god plads til både hackle, flash og andre elementer i vingekonstruktionen). Et stykke sort uldgarn bindes ind på undersiden af krogen. Tråden tørnes tilbage hvor uldgarnet bindes ind langs undersiden af krogen. Nede ved halen tørnes en butt med garnet. Derfor samme procedure hvor tråden nu tørnes frem mod udgangspunktet med garnenden nedenunder krogen. Overskydende afklippes. Nu indbindes den ovale sølvtinsel på undersiden af krogen. På samme måde tørnes tråden med ribben under krogen ned mod butten. Lidt før butten trækkes sølvribben lidt væk fra en selv over mod bagsiden af krogen. Et par stramme tørn og tråden tørnes tilbage mod krogøjet. Her indbindes igen på undersiden flad sølvtinsel. Tinselen tørnes tilbage over kroppen og frem igen. Afsluttes på undersiden. Så indbindes en tynd stribe klar plast fra fx en frysepose. Nu dannes på samme måde selve kroppen hvor materialet tørnes frem og tilbage til en spoleformet krop opstår. Afsluttes på undersiden. En knude og nu påføres kroppen et lag klar lak eller epoxy. Lad det hele tørre mens du snupper en håndbajer! Så indbindes kaninstripvingen længst fremme mod hovedet. Vingen holdes ned langs ryggen. Ribben tørnes op gennem vingen og låser den fast. Over vingeroden tørnes det sorte hanehackle med tre tørn hvor fjeren bindes ind på undersiden af krogen i spidsen. Derpå indbindes Angel Hair med ender der når til enden på vingen. Øverst fordeles et lille bundt af de sorte fine hår. Tips: Bundtet spredes ud mellem fingrene før det bindes ind. De længste hår fjernes så enderne er omtrent lige lange men med de længste hår midt på hårbundtet (hårbundtet har form som en kegle/en pilespids). Derpå lægges det hen over vingen og foldes rundt om hele vingesektionen. De længste hår er derved på toppen af vingen. På siderne indbindes eventuel Jungle Cock.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen​

Black Light Zonkerstrip
Black and Purpel Zonkerstrip

Black and Purpel Zonkerstrip

Eget mønster til klar vand og nætter med mørk truende himmel. Mønster fra 2010​

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tag: Sølv Salt - water Flashabou (meget blank sølvflash der nærmest er blank som krom. Fås bla ved Salmon Fly)
  • Hale: Hvid Fluoro Fibre Hanks 
  • Butt: Hvid superchenille
  • Krop: Sort Largatun Flatbraid
  • Rib: Medium oval sølvtinsel 
  • Fronthackle: Purple hanehackle, to stk. af tre tørn 
  • Vinge: Purple Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles et strå Krinkle Mirror Flash i pearl og to strå The Fly Co. Purple flash. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Ovenpå flashmaterialerne bindes en meget sparsom sort overvinge af sort sølvræv med ender lidt længere end zonkerstripvingen og flashmaterialerne. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades)​

Bindevejledning: Tag og hale bindes ind. Tråden tørnes op til lidt bag krogøjet med det overskydende materiel fra halen og tagen langs krogen (det er en god ide at lave lidt mere plads forrest på krogen end vanlig da der skal være god plads til både hackle, flash og andre elementer i vingekonstruktionen). Et stykke hvid chenille bindes ind på undersiden af krogen. Tråden tørnes tilbage hvor chenillen bindes ind langs undersiden af krogen. Nede ved halen tørnes en butt med chenillen. Derfor samme procedure hvor tråden nu tørnes frem mod udgangspunktet med endestykket af chenillen nedenunder krogen. Overskydende afklippes. Nu indbindes den ovale sølvtinsel på undersiden af krogen. På samme måde tørnes tråden med ribben under krogen ned mod butten. Lidt før butten trækkes sølvribben lidt væk fra en selv over mod bagsiden af krogen. Et par stramme tørn og tråden tørnes tilbage mod krogøjet. Her indbindes igen på undersiden sort Flatbraid. Materialet tørnes tilbage over kroppen og frem igen flere gange til en tilpas tyk taperet krop er lavet. Afsluttes på undersiden. En knude og nu påføres kroppen et lag klar lak eller epoxy.

Så indbindes kaninstripvingen længst fremme mod hovedet. Vingen holdes ned langs ryggen. Ribben tørnes op gennem vingen og låser den fast. Over vingeroden tørnes det første purple hanehackle med tre tørn hvor fjeren bindes ind på undersiden af krogen i spidsen. Derpå indbindes flashmaterialerne med ender der når til enden på vingen. Ovenpå et tynd hårbundt fra sort sølvræv. Derpå tørnes hackle nr. 2 på samme måde som første gang. Fibrene skal være lidt længere på dette hackle end på det første. Øverst fordeles et lille bundt af de sorte fine hår. Tips: Bundtet spredes ud mellem fingrene før det bindes ind. De længste hår fjernes så enderne er omtrent lige lange men med de længste hår midt på hårbundtet (hårbundtet har form som en kegle/en pilespids). Derpå lægges det hen over vingen og foldes rundt om hele vingesektionen. De længste hår er derved på toppen af vingen. På siderne indbindes eventuel Jungle Cock.

Black and Purpel Zonkerstrip
Black, Silver & Blue

Black, Silver & Blue

Det kan nok være, at der skete ting og sager langs Lindenborg Å’s bredder i de sidste dage af maj måned i fjor. Vores nye æresmedlem, agtværdige S. Braagaard slog tonen an, da han med en Valdemar (NL-Fiskeren no 2 – 2002) krogede og landede en havørred af anseelige dimensioner. Det blev startskuddet til et par hektiske uger, hvor adskillige storfisk kom på land. Det kan være farligt at give garantier i forbindelse med vor kære hobby, men én ting tør jeg godt garantere - der bliver trængsel ved åen, når maj lakker mod enden! Så gælder det bl.a. om, at være udstyret med den bedste flue, og det kunne med god sandsynlighed være nedenstående skabning. Der har gennem de seneste år, især blandt de flittigste brugere af vores vand, været en udbredt enighed om, at beskrivelsen af en god Lindenborg Å – flue lyder som følger: ”Når bare den har sort vinge og sølvkrop – så…!” Beskrivelsen passer i øvrigt på begge NL-fluer i 2007.


Alligevel er de meget forskellige, og dette nummers flue ligner ikke de to foregående fluer, trods ens vinger og kroppe. På nettet faldt jeg over ”Den Blå Kanin” på denne Brian Størups hjemmeside. Brian , der i øvrigt ofte fisker i Lindenborg, har en fin side, der bør besøges af alle med interesse i fluebinding, da der er særdeles flotte og spændende fluer derinde. Om ”Den Blå Kanin” skriver Brian bl.a.: ”Den farligste Karup Å flue jeg har, første gang den ramte vandet gav den en havørred på 8,7 kilo.”
I Henrik Kure Nielsens flotte rørfluebog findes en flue med samme farvesammensætning. Det er ”Kure’s den Blå”, hvorom forfatteren skriver: ”Det er den bedste rørflue, jeg til dato har kreeret”. Nordmændene er ligeledes faldet for farvekombinationen – søg blot på ”Officielle Gaulaflua” på Google. Dertil kan lægges adskillige andre fluemønstre, der ikke skiller sig væsentligt ud fra de her nævnte.
Black, Silver & Blue, som jeg har kaldt fluen, er næsten en kopi af Brians flue, men da vingen ikke er lavet af kaninstrip, kan den dårligt hedde noget med ”kanin”. Hvilken udgave man vælger er smag og behag, jeg tror, at de fisker nogenlunde lige godt.


Black, Silver & Blue

  • Krog: Valgfri str. 10 – 4. (Her Partridge Salmo i sølv) Fluen kan naturligvis også bindes på rør.
  • Tag: Limegrøn mini-flatbraid. (Her kan jo eksperimenteres med farverne).
  • Krop: Sølv mini flatbraid. (Eller alm. sølvtinsel med sølvrib).
  • Palmerackle: Sort hane.
  • Vinge: Sort Tanuki (eller andre bløde hår) iblandet lidt blå og pearl angelhair. Evt. afvlutning med junglecock. (Junglecockken kan suppleres eller erstattes af isfugl). Vingen skal på sædvanlig vis bindes bred og dråbeformet for maximal livlighed.
  • Fronthackle: Kingfisherblue hane. Indbindes når det meste af vingen er monteret – og før det sidste bundt vingemateriale. I min flueæske sidder et par eksemplarer med henholdsvis sort og purple fronthackle. De skal afprøves som natfluer i denne sæson. Jeg kan næsten ikke vente!

Knæk & bræk - JB

Black, Silver & Blue Black, Silver & Blue
Bloody Butcher

Bloody Butcher

Der er her tale om et meget gammelt mønster, hvis oprindelse fortaber sig i fortiden, men som stadig, sammen med varianten Bloody Butcher med det blodrøde hackle, er en sikker fanger under de fleste forhold. Efter omstændighederne er den anvendelig fra krog str. 4 til 10, bedst på enkeltkrog. Limerick eller L.w. laksekrog. 


Det korrekte mønster foreskriver til vinge den blåsorte, metalglinsende fjer fra gråandens vingespejl, men da disse ikke fås større end til krog 8, må man, til de større numre ty til skadehalefjer eller fjer fra en hanehackle, der begge er sorte med et grønt metalskær, eller man kan snyde og bruge en sort hårvinge.

Bloody Butcher

  • Krog: Efter behov. 
  • Bindetråd: Sort. 
  • Hale: Snip af farvet rød gåsefjer. 
  • Krop: Flad sølv. 
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort hane (på Bloody Butcher blodrød hane).
  • Vinge: Spejlfjer fra gråandrik.
  • Hoved: Sort.
Bloody Butcher
Bloody Butcher

Bloody Butcher

Vinterfluen

Sæsonen er gået på hæld, de lyse timer er blevet færre og hensynet til de farvede fisk’s blufærdighed i brudesengen har for en stund lukket vores fiskevand. Grejet er stuvet af vejen for i år, hvis ikke den gæve stangsvinger har fundet mere salte fiskemarker. Fra midten af januar kan der atter med lidt held fanges en anstændig havørred i vores vand - især hvis grønlænderne indfinder sig. Nedenstående flue kan være helt suveræn til dette tidlige fiskeri, men kan i øvrigt anvendes med held året igennem. Kreationen har om nogen mange år - (og fisk) – på bagen. Det er en variant af den over 200 år gamle Butcher, der tilskrives slagter Moon og vennen mr. Jewhurst, der i engelske Kent bedrev fiskeriets lyksaligheder. Den originale flue havde sort hackle samt vinge fra andens sortblå spejlfjer samt hale af rød ibis.


Bloody Butcher

  • Krog Valgfri str. 12 – 6. (Her Partridge Salmo i sølv).
  • Tag Tynd oval sølv.
  • Hale Røde hacklefibre. (Her suppleret med fibre fra påfuglens grønt-skinnende sværdfjer).
  • Krop Sølv mini flatbraid. (Alm. Sølvtinsel med sølvrib er dog det normale).
  • Hackle Rød hane.
  • Vinge Sort Tanuki (eller andre bløde hår) iblandet lidt mørkegrønne og røde angelhair. Evt. afslutning med junglecock. Vingen skal på sædvanlig vis bindes bred og dråbeformet for maximal livlighed.


Naturligvis kan fluen også bindes på rør. Pas dog på ikke at binde den for stor, da de store nedgængere har umanerligt svært ved at lade de største Bloody Butcher’s være i fred. Endelig kan det tilføjes, at kystfluefiskerne har taget mønsteret til sig med særdeles gode resultater til følge.

Knæk & bræk - JB​

Bloody Butcher
Blue Moon

Blue Moon

BM er bundet til, og virker ofte godt, når vandet er lavt og klart, og en ret lille flue er det rigtige, men hvor kraftig vind og/eller regn gør et stærkt synligt mønster ønskeligt.

Blue Moon

  • Krog: Kamasan L.W. laks enkelt str. 8. 
  • Hale: Guldfasan crest. 
  • Butt: Rød, fluorescerende uld. 
  • Krop: Kongeblå plast-gavebånd.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Blåræv.
  • Hoved: Sort.
Blue Moon
Bræen

Bræen

Denne flue er bundet specielt til når vandet efter snesmeltning eller kraftig regn, er ekstra højt, men begyndt at klare op, og den har her givet rigtig mange fisk.

Bræen

  • Krog: Mustad dobbelt, standard laks str. 6. 
  • Hale: Fibre fra guldfasan sadel. 
  • Butt: Sort superchenille. 
  • Krop: Orange gavebånd.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Nederst hvid, øverst sort ræv.
  • Hoved: Sort.
Bræen
Bornholmeren

Bornholmeren

  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Krog: Streamerkrog størrelse 4-8
  • Hale: Grey Mallard
  • Krop: Flad UNI Mylar sølvtinsel dækket af Vinyl Body Rib i farven amber
  • Falsk hackle: Grey Mallard
  • Vinge: To-delt vinge af enten polarræv eller tempelhund. Nederst golden olive og øverst sort. Eventuelt et par strå pearlflash 
  • Hoved: Hvis det ønskes kan hovedet opbygges med bindetråden og 3 mm epoxy øjne i ønsket farve hvorefter hele hovedet gives et lag epoxy​

Kildehenvisning: Jensen, Henrik Agerskov. Bornholmeren. Fiskeavisen 2003: 15. årg,.nr 1, s. 16.

Denne flue er fra 1980’erne hvor Henrik og nogle fiskekammerater var på fisketur til Bornholm hvor de fiskede i Salene Bugt ved Gudhjem. Den første dag fangede gruppen intet og fluestikkene kom frem om aftenen. Næste dag fangede de tilsammen 20 havørreder hvor halvdelen faldt for Bornholmeren. De første eksemplarer bandt Henrik med vinge af olivenfarvet egernhale men har senere skiftet vingen ud med det nuværende materiale, da egern i denne farve kan være meget svært at opdrive. Glimrende flue til de friske havørreder – også i åen.

Bornholmeren
Børsteorm

Børsteorm

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2003 med dette fluemønster.

Jeg har gennem årene lagt mærke til, at børsteormene, når de om foråret sværmer inde mod kysten, er klart lilla på bugen. Jeg har ikke før set denne detalje i nogen havørredflue, så derfor prøvede jeg at bruge den. Fluen var egentlig tænkt specielt til kystfiskeri, og her virker den også fint, men da jeg prøvede den i ferskvand i åen, viste det sig, at fiskene her udmærket huskede deres yndlingsspise i saltvand, og ofte gerne tog den, så den er værd at have i flueæsken.

Bindemønstret er: 

  • Bindetråd: Sort 
  • Krog: Musted "Bartleet" str, 6 
  • Krop: Sort superchenille (eller uldgarn) 
  • Bug: Ca. 3 mm lilla gavebånd
  • Rib: 0,25 nylon 
  • Hackle: Badger hane sadelfjer 
  • Hoved: Sort
Børsteorm
Camasunary Killer (Navnet staves sommetider med K).

Camasunary Killer (Navnet staves sommetider med K).

Det eneste sted, jeg har set dette mønster beskrevet er hos John Veniard, han giver en meget nøje bindeanvisning, så der er ingen undskyldning for de sølle, pjevsede eksemplarer, man har set fra nogle lokale "eksperter". 
Min erfaring med den er, at den, ved normal belysning, er komplet ubrugelig, men kommer man ud i en rigtig skummel gråvejrsdag, gerne med en let støvregn, kan den være meget velfangende.

Camasunary Killer

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 8-10 enkelt eller dobbelt. 
  • Hale: Kongeblå uld. 
  • Krop: I to halvdele, bagerste kongeblå uld eller silke (jeg bruger plast-gavebånd), forreste fluorescerende ambulancerød uld.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Sort hane, fyldig.
    John Veniard skriver: Take plenty af turns, if you do not have a feather lang enough, take two.
  • Hoved: Sort.
Camasunary Killer (Navnet staves sommetider med K).
Cardinal

Cardinal

E.G.M. bidrog med dette mønster i NL-fiskeren nr. 1 1985 (Mønstret var desværre smuttet da vi lavede de øvrige)

Når dette læses er det antagelig grønlændersæson, og som de »inkarnerede« ved, findes der ikke noget så effektivt hertil som den rigtige flue, fisket på den rigtige måde. Selvom flueæsken er nogenlunde velforsynet, er der sikkert plads til et par stykker endnu. 
I de forskellige artikler om fluer til grønlændere finder man næsten altid Cardinal fremhævet som det eneste saliggørende. Jeg har Cardinal i min samling, og jeg har også fanget fisk på den, men den rangerer langt nede i rækken af gode fangere. Noget af det sikreste valg til vinterfiskeri, og forresten også om efteråret, er en ret simpel, fiskelignende, slankt bundet hårvingeflue. 


Den bindes på laksekrog str. 6 eller 8. Halen, kort og luftig, er af rødt uldgarn, kroppen flad sølvtinsel ribbet med oval sølv, og hacklet af lys brun hane. Vingen skal være af bløde hår, som er levende i vandet, så derfor er bucktail ikke egnet, men man kan bruge ræv, egern, skunk, ged og grævling efter smag. Sommetider er en sort vinge bedst, andre tider en brun eller en lys grå, så det er nok klogt, når man nu alligevel har bindegrejet fremme, at lave nogle stykker i forskellige nuancer. 


Og husk så, at en hårvinge ikke må være længere end til krogbøjningen, ellers vil den hænge sig op i krogen, og så fisker fluen ikke. 
Endelig skal man passe på, ikke at gøre den almindelige fejl at lave vingen for kraftig. En tyk hårvinge virker død og unaturlig, hvorimod en let vinge er bevægelig, og illudere r glimrende som ryg og finner på en svømmende fisk. 
Som jeg plejer at sige: Når du har taget et bundt hår, som du synes er rigtigt, så smid det halve væk, så passer det. 


Knæk og bræk. 

E.G.M.​

Cardinal
Chalmers

Chalmers

Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1993 med disse fluemønstre.


Fluer med magenta. (ikke en madopskrift!) 
På denne tid af året, hvor formeringsdrifterne så småt begynder at vågne hos vore kære hav- og bækørreder, har det vist nok altid været god latin at præsentere en flue, et blink eller en spinner i afvigende og iøjnefaldende farver. 


I lighed med omtalen Krogsgaard-fluerne, vil jeg gerne gøre opmærksom på 2 fluer, som tidligere var meget anvendt, men som nu sjældent - og ufortjent - ses brugt, måske fordi den iøjnefaldende farve hos begge, nemlig farven magenta, ser lidt mistænkelig ud i fluefiskerens øjne. 


Men mine egne erfaringer antyder, at netop før og lige efter fredningen - og i øvrigt i farvet vand - er denne farve slet ikke så suspekt for fedtfinnerne. 


Farven magenta kan på almindeligt dansk vel bedst beskrives som rød-lilla, den har forresten været hyppigt anvendt til frimærker i forskellige lande. 


Hos en velassorteret forhandler kan man købe magentafarvede hacklefjer, måske ikke i hele nakker, men så i poser med en snes stykker. Og han bør også have magentafarvet kropsmateriale i form af silke, kunstbast og/eller dubbingmateriale. 


Den "magentaflue", som jeg selv i mange år mest har brugt under de førnævnte omstændigheder, er en Freeman's Fancy. Mønsteret blev skabt af en englænder, Captain William Freeman, omkring århundredskiftet, og er egentlig såre simpelt.

Tør du konsekvent forsøge dig med magentafarven, ja så er valget klart: Du binder laksefluen Chalmers.


Jeg kender ikke mønsterets oprindelse, men her er det:

  • Krog: Lowwater - fx. Partidge str. 4 eller 6. 
  • Tag: Sølvwire + gul silke.
  • Hale: GP crest.
  • But: Sort strudsherl (eller sort uld). 
  • Rib: Oval sølv (kraftig).
  • Krop: MAGENTA silke eller kunstbast.
  • Hackle: Langfibret MAGENTA hane eller høne, bundet "throat", til krogspids.
  • Vinge: Mørkbroget kalkunhalefjer med hvide spidser. En noget stiv vinge, så i Lindenborg Å er en hårvinge nok anbefalelsesværdig: Hårvinge: Først et lille bundt silvertippet egern, derefter ovenpå et bundt brune hår fra mårhale eller lignende.
  • Sidevinger: Junglecock nakkefjer.
  • Topping: GP topping.
  • Hoved: Sort.

I begge tilfælde kan junglecock nakkefjer sikkert erstattes af striber af brude-and (wood duck) a lá Poul Jorgensen. 


Hvorfor ikke reintroducere et par gamle klassikere? 


Poul Naundrup

Chalmers
Cigaren

Cigaren

Det kan give nogle fantastisk spændende oplevelser at fiske "Cigaren" en stille sommernat uden måne. Den skal fiskes på flydeline som det englænderne kalder .Wake Lure", altså bevæges mod strømmen så den danner en bølge eller stribe i overfladen til at lokke fisken frem. 


Ser man bølgen af en fisk på vej mod fluen, skal man frem for alt vedblive at holde fluen igang, hvis striben forsvinder taber ørreden straks interessen. 
Man vil blive forbavset over hvor mange store fisk der viser interesse for denne sære tingest, mange vil dreje af i sidste øjeblik, og andre vil måske ligefrem springe over fluen uden at røre den, men de der tager den gør det til gengæld så det mærkes. 
Binder man fluen på en almindelig langskaftet krog, har den meget dårlig krognings-effekt, hvorfor en langt bedre løsning er at lave den på en Waddington Shank på ca. 1½ tomme og med en let trekrog. 


Fluen bindes med en stærk, sort bindetråd af natur hjortehår direkte på det nøgne krogskaft og klippes til i cigarform, men efterlad en lille, strittende krave af hår forrest, det giver ekstra bølgeeffekt. 


For at bevare flydeevnen er det klogt at give fluen en gang tørfluespray.

Cigaren
Claret & Mallard

Claret & Mallard

Dette er også et af de gamle engelske, klassiske fluemønstre til både bækørred og havørred. Den er ikke tænkt som en kopi af noget bestemt insekt, men mere som en allround-flue, og som sådan virker den også fint, idet den kan fange fisk under mange forskellige forhold. 


Jeg har selv haft bedst held med den til havørred i forholdsvis små størrelser på dage med køligt vejr, ikke for meget vind og ret klart vand, og den er en storfanger i saltvand.

Claret & Mallard

  • Bindetråd: Sort. 
  • Krog: L.W. laksekrog str. 8 eller Mustad Limerick str. 6 og 8. 
  • Hale: Guldfasan Tippet. 
  • Krop: Dybrød (Claret) sæluld.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Medium brun hane (eller høne efter ønske).
  • Vinge: Bronze Mallard.
  • Hoved: Sort.
Claret & Mallard
Coachman

Coachman

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2000 med dette fluemønster.


I skrivende stund har vi den 20. maj, og de første meldinger om blankfisk fanget i Lindenborg Å er allerede indløbet. Godt nok er de ikke fanget på vores domæne. De er fanget længere oppe i systemet, men det gør jo ikke nystegne blankfisk på 4 og 6,5 kg ringere. 
Ved denne tid plejer der såmænd også at blive fanget et par fine opgangsfisk nede på vores stykker, så de første meldinger er sikkert lige om hjørnet. 
For de lystfiskere, der ikke har deltaget i kystens og Limfjordens fine havørredfiskeri her i foråret, kribler det sikkert gevaldigt for at komme ud til åen med fluestangen. Opgangen af nye blankfisk er nu for alvor ved at nærme sig, ja måske er den allerede i fuld gang, al ting har jo været tidligt på færde i dette år, uden nogen nævneværdig vinter.


Mange har sikkert også brugt tiden til at fylde flueæskerne op. Det er efterhånden ikke så lidt nyt materiale, der ser dagens lys og tilbydes forventningsfulde fluefiskere. Mange nye fluemønstre dukker også op, og favoritfluerne udvælges nøje og bindes med de sidste nye materialer. Sådan er jeg såmænd også selv. En gang imellem ærgrer det mig bare lidt, at de "gamle" fluer let går i glemmebogen, eller tilsidesættes for alt det nye. De er jo ikke blevet ringere til at fange fisk, trods det at de har fået lidt flere år på bagen. 
Heldigvis ser jeg dog af og til de samme Lindenborg Å-fiskere, som endnu sætter de gamle fluemønstre på forfanget, og ikke mindst ser jeg dem fange fine fisk på samme. En af disse fluefiskere har næsten altid en Coachman siddende som ophænger på forfanget. Dette gamle velrenommerede mønster, som var meget brugt blandt de første natfluefiskere ved åen, kan stadigvæk lande nogle flotte havørreder. Flere gange har jeg set ham lande fisk bag de andre fiskere langs brinkerne. Han er en dygtig og snu havørredfisker, som kender åen og ved hvor fiskene står. Det har selvfølgelig meget at sige i det samlede billede, men han ved også, at han kan stole på sine gamle fluemønstre. Ofte har jeg set ham befri en flot havørred fra krogen, altså ophængeren - en Coachman. Derfor er mit bud til sæsonens flue denne gang en Coachman, en let bunden flue, som fisker godt fra "den gyldne time" og så frem til daggry.

Bindemønster

  • Krog: Sprite enkeltkrog str. 4-2 
  • Krop: Påfugleherl, gerne bundet kraftigt, 10-15 stråler, må godt fylde noget 
  • Fronthackle: Brun hane, kan bindes på jysk (foran vingen)
  • Vinge: Hvid polarræv
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

 

Knæk og bræk derude med de nye opgangsfisk

Med venlig hilsen

Finn Nielsen

Coachman
Cock Robin

Cock Robin

Keld Sørensen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1995 med dette fluemønster.


Februar og marts måned står stadigvæk i grønlænderfiskeriets tegn, når det gælder åen. 
Det er tiden inden, vi skal en tur på kysten, mens vi venter på bækørredfiskeriet skal toppe i maj og første opgangsfisk viser sig i juni. 


Så derfor er fluerne stadigvæk baseret på det tidlige fiskeri i koldt vand og til tider også farvet vand. 


Jeg har 2 mønstrer, som gør sig godt til dette fiskeri, nemlig Jock Scott havørredmønster og Cock Robin, sidstnævnte til farvet vand. 


For de fleste fluebindere klinger navnet Jock Scott velkendt. Dette mønster kom til verden med de fulldressede laksefluer, og som med sine 52 forskellige dele af fjer, hår m.m. velsagtens blev disse fluers "konge". 


Siden er fluerne jo blevet mere enkle i deres udformning og dermed også levende 
Således også havørredmønstret til Jock Scott. Alene brugen af hårvinger har gjort det nemmere at gøre fluen levende i strømmen, samt det at det er meget få af de eksotiske fjer, der lovligt kan skaffes til veje nu om dage. 

Cock Robin er derimod ikke beslægtet med de fulldressede laksefluer, men er et farvestærkt hårvinget fluemønster, som med sine farver og kontraster gør sig godt i det kolde og farvede vand. Cock Robin er en flue, som kan vække slumrende grønlændere.

Cock Robin​

  • Krog: Laksekrog, enkelt str. 2-4-6-8- 10. 
  • Butt: Guldtinsel 
  • Krop: Bagerste halvdel gul uld, forreste halvdel rød uld 
  • Rib: Oval guldtinsel 
  • Hackle: Hvid ged, egern eller hacklefibre bundet falsk
  • Vinge: Et bundt hot orange, over et bundt noget mindre hvidt, øverst nok et bundt hot orange kalvehale eller bucktail
  • Hoved: Sort bindetråd

God fornøjelse med fluebindingen derude.

Keld Sørensen

Cock Robin
Dee Royal

Dee Royal

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2001 med dette fluemønster

​Fluen Dee Royal er første gang beskrevet i 1979 af legendariske Jan Johansson fra Sverige. Fluen stammer ikke overraskende fra floden River Dee i Skotland. Her fiske- de bl.a. Jan Johansson fluen med stort held i dette tidsrum. Det "royale" i fluen kommer fra, at fiskeriet omkring River Dee foregår i "kongeland", da den engelske kongefamilie ofte opholder sig i dette område. Dee Royal er jo selvsagt en lakseflue, så hvorfor overhovedet bringe den ind i havørredfiskeriet. Jo - det er der en meget god grund til. Min gode fiskekammerat Nils Christensen har i flere år fisket sammen med Jan Johansson og gør det stadigvæk. Fluemønstret tog Nils med hjem og præsenterede for de lokale havørreder i Nordjylland. Det skulle vise sig at være en god ide. Fisket på lange tube (rørfluer) og med meget lange vinger huggede havørrederne gerne på denne kreation. Nogen har den mening, at hvis vingerne er længere end krogen eller rørfluens trekrog, så nipper de kun i fluen. Intet er mere forkert, jo længere vinge, jo voldsommere hugger havørreden. Hugget kommer fra siden og ikke bagfra. Dette ses tydeligt når fisken går op og tager fluen med voldsom kraft. Ofte sidder fluen nede i fisken og ikke yderligt i munden. Er man ikke til rørfluer, så kan fluen også fiskes på enkeltkrog. Det er klart at vingens længde sætter begrænsninger på en enkeltkrog. Er den for lang igen, så vil vingen slå omkring krogen. Men en passende længde, ca. 3/4 længde af krogen, så går det fint - og havørrederne elsker den. Farverne sort, guld og orange passer fint til flere af vores vandløb, men om det er den udslagsgivende faktor for fluens popularitet, er jeg i tvivl om. Faktisk tror jeg mere på den lange sorte vinge, som danser forførende under vandringen fra bred til bred. Fluen er virkelig god til de første opgangsfisk her fra juni og frem over august måned. Fisk den på intermediate line, gerne lidt hurtigt og bevægende. Fluen er rigtig god i perioden fra den "gyldne time" og frem til det bliver helt mørkt. V ær forberedt på et noget voldsom- mere hug end ellers.


Knæk og bræk derude med de nye opgangsfisk.


Bindemønster. 

  • Krog: Sprite enkeltkrog str. l 
  • Hale: Enden af kroppens flashabourør, danner lidt hale. 
  • Krop: Uldgarn eller andet, der kan danne underlag for et flashabourør i guld. 
  • Hackle: Fronthackle af orange hane, nedbundet.
  • Vinge: Undervinge af sort ged, herefter 2 stråler guld flash, et på hver side, skal kun lige være synlige så der kommer en refleks i ny og næ. Herefter en overvinge af sort ged.
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.

Vil man lave den på tube i stedet for, er opskriften den samme, men en længere vinge kan med held anvendes.

Finn Nielsen​

Dee Royal
Den gule satan

Den gule satan

Eget Lindenborg Å-mønster

  • Rør: FITS. nr. 3 i klar
  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 eller fx Wilson i enkel eller dobbelt størrelse 6-10
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Sølv Largatun Mini-Flatbraid
  • Tag: Fluorescens rød Largatun Flatbraid
  • Hale: Nederst gul Fluoro Fibre Hanks. Øverst rød Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Sort Flashabou dubbing
  • Krop: Bagerste 2/3-dele fluorescens gul Largatun Flatbraid. Forreste 1/3-del sort uldgarn
  • Rib: Medium oval Largatun sølvtinsel 
  • Palmerhackle: Kan laves på to måder. Første model: Klar gul hanehackle over kroppens forreste sorte del. Fjeren fæstnes i den tykke del foran den sorte forkrop på undersiden af røret eller krogen. Fjeren peger derved bagud med spidsen af fjeren bagerst. Når den er bundet fast fugtes fjeren og fibrene trækkes over på den ene side af fjerstammen. Så tørnes den tilbage over den sorte forkrop og låses fast med ribben som tørnes opover hele kroppen. Derved er der dannet et palmerhackle over den sorte forkrop.
  • Anden model: På små udgaver af fluen tørnes det gule hackle umiddelbart efter den gule bagkrop som et collarhackle. Fjeren indbindes i spidsen på undersiden af krogen eller røret med fjerens tykke del pegende bagud. Fjeren fugtes og tørnes i fire eller fem tørn frem mod hovedet. Indbindes på undersiden og overskydende klippes af. Et par knuder og en dråbe lak. Alternativ kan fjeren bindes ”jysk”: Fjeren bindes ind i den tykke del, tørnes bagud og tråden krydses op gennem hacklet. Hacklet adskiller derved de to kropsfarver. På begge udgaver tiltager hacklefibrene i længde frem mod hovedet på fluen. Derved understøtter de bagerste fibre de foran liggende hvorved hacklet ikke klapper sammen i strømmen. Efter det gule hackle laves forkroppen af sort uldgarn med ribben der følger efter
  • Fronthackle: Et eller to sorte hanehackler en anelse længere i fibrene end kropshacklet. Fjerene fæstnes på samme måde på undersiden af krogen eller røret men i den tynde fjerspids. Fjeren fugtes, friseres og tørnes frem mod krogøjet/rørets forende hvor den igen afsluttes på undersiden af enten krogen eller røret
  • Vinge: Nederst lidt sort bucktail eller bjørn og kortere end krogens længde. Ovenpå en lidt længere vinge af sort polarræv bundet fladt. Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i pearl, gul og rød. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende polarræv. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. Ovenpå flashmaterialerne bindes en lidt længere og bred vinge af fx sort polarræv, tempelhund eller sølvræv alt efter om fluen bindes på små kroge eller fx på større rør.
  • Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort
Den gule satan
Den Gule Satan Zonkerstrip

Den Gule Satan Zonkerstrip

Eget mønster fra 2010, variant over grundmønster fra 2006​

  • Rør: FITS. nr. 3 i klar
  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 eller fx Wilson i enkel eller dobbelt størrelse 6-10
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Sølv Lagartun Mini-Flatbraid
  • Tag: Fluorescens rød Lagartun Flatbraid
  • Hale: Nederst gul Fluoro Fibre Hanks. Øverst rød Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Sort Flashabou dubbing eller anden sort dubbing
  • Krop: Fluorescens gul Lagartun Flatbraid
  • Rib: Medium oval Lagartun sølvtinsel 
  • Fronthackle: Et gul og et sort hanehackle​
  • Vinge: Sort Rabbit Strips S-cut 3mm eller fx mink til mindre størrelser Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i pearl, gul og rød. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende polarræv. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende i sort. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort

Lidt mere markant profil i forhold til det oprindelige mønster. Lavet til virkelig blæsende aftener hvor en tydelig flue er ønskelig. Hacklerne tørnes over vingeroden med først et gul og derpå et sort hackle med fibre længere end det gule. Ovenpå flashmaterialerne og en topvinge plus sides af jungle cock.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen​

Den Gule Satan Zonkerstrip
Den Lille Brune

Den Lille Brune

Tørfluefiskeri efter bækørred

I NL-fiskeren nr. 2 1993 bad redaktionen en af foreningens dygtige ”juniorfiskere” Lars Bølling, skrive om tørfluefiskeri efter bækørred. LB er nu mangeårigt bestyrelsesmedlem.

Lars har neglet mangen en god bækørred- og også havørred (!) - på sine hjemmegjorte tørfluer, og det er slet ikke så indviklet, si'r han: 

Tørfluefiskeri er nok den sjoveste måde at fiske med flue på, da man stille og roligt kan udvælge sig en passende fisk, som man vil forsøge at fange. Det bedste tids punkt at fiske med tørflue på er fra maj til september, da der så er flest insekter i luften. 

For det meste er det bækørreder. man får på tørflue, men der er også af og til havørreder, der falder for fluen. For at man kan fiske med tørflue. så kræver det faktisk kun, at man har en flydeline, et tyndt forfang (max. 0,25) og så selvfølgelig nogle tørfluer. Det bør dog nævnes, at en AFTM 5 er sjovere at gå med end en AFTM 8, da fisken føles større i de små klasser. 

Fluerne til tørfluefiskeriet bør være i str. 12-14-16, men man kan sagtens bruge mindre fluer. Der er så bare større risiko for at miste en fisk, da krogen ikke kan holde til så stor en belastning. Fluerne behøver ikke at være så indviklede at binde, for at de kan fange fisk. Der kan dog være enkelte dage, hvor tørfluer med vinger er det eneste nogle fisk vil tage, men for det meste gælder det bare om at få fluen til at lande rigtigt og fiske med den rigtige farve.

En meget effektiv tørflue ved Lindenborg å er en lille brun eller sort str. 16 flue. 

Mønsteret er:​

  • Tråd: Gul 
  • Krog: Str. 12-14-16, Mustad Viking, opadbøjet øje anbefales 
  • Hale: Brune hacklefibre 
  • Krop: Brun uld, almindeligt uldgarn der klippes i stykker og bruges som dubbing er udmærket
  • Hackle: Brun hanenakkefjer, husk! fibrene skal pege fremefter
  • Hoved: Bindetråd

Mønstrets farve varieres, så fluen evt. er hel ensfarvet f.eks. sort eller tofarvet.

Når man står ved åen og skal til at fiske, så skal man sørge for at gå imod strømmen, så man står bag den fisk, man vil kaste til. Når man så kaster til fisken, så skal fluen lande ca. 1-2 meter foran stedet, hvor man så fisken ringe. Derefter lander man fluen drive ned over fisken, og når den så tager fluen, så skal man sørge for at give tilslag øjeblikkeligt, da fisken ellers vil spytte fluen ud. Når man så har givet tilslaget, så skal man bare fighte fisken ind, men husk endelig på, at det er en lille flue og et tyndt forfang, så man skal ikke presse grejet for meget. 
Et meget godt tørfluestræk til bækørred ved Lindenborg å er Louisendal ved Gudumlund. Tag f.eks. derud en sommeraften og fisk med tørflue på vej opad åen, og når det så bliver mørkt så skift til vådflue og fisk nedstrøms, så slår man to fluer med et smæk. 


Knæk og bræk 

Lars Bølling​

Den Lille Brune
Den Røde

Den Røde

Vinterfluen

Sæsonen er slut – nu er det tid til at efterse grejerne og forkæle hjulenes ædlere dele med syrefri olie og fedt af god kvalitet. Der skal ryddes op i de mange æsker og i vestens utallige lommer. SHIT! – i den inderste lomme dukker en lille æske op, hvis indhold bærer præg af, at have været temmelig vådt inden låget blev lukket sidst engang i september. Krogenes metal lider svært af rustangreb. Især én af æskens fluer - en knaldrød djævel – er i en ussel forfatning. Netop denne flue var hin septemberdag blevet grundigt gennemgnasket af en arrig Simested-ørred. Der er ingen vej udenom – der skal produceres nogle nye! Det skal være snart. Fluen er nemlig ikke kun effektiv i efteråret, til grønlænderfiskeriet er den næsten uundværlig! Hvad hedder så denne knaldrøde fjertot? Tja – Den kunne jo hedde Cardinal, efter den nu næsten helt glemte vådflue, der i 70’erne ofte sad i enden af mit forfang. Rød hale, rød flosskrop med guldrib, rødt hackle og rød fjervinge. I små størrelser var den dødelig for mangen en bækørred. I de følgende år eksperimenterede jeg en del med hårvingede fluemønstre i hidsige orange og røde kulører. Jeg flirtede en del med de nye hidsige fluoriserende farver – især den orange som blev iblandet elementer af guld. Der var jo en kendt wobler, der fejrede store triumfer i netop denne farvepragt. Nogen større succés fik jeg dog aldrig med mine eksperimenter – måske ikke så underligt, da mit hjemmevand, Simested Å, dengang stort set var lukket land for havørrederne, pga. Virksunddæmningen. Jeg havde helt glemt den gamle Cardinal og droppet mine hårvingede orange prototyper, da jeg skiftede adresse, og Lindenborg Å blev mit nye hjemmevand. Her erfarede jeg, at en nordjyde - Finn Nielsen - kendt bl.a. fra nærværende skrift, med noget større held havde gået i nogenlunde samme tanker som jeg. Finn havde skabt Rapala-fluen – og den var (og er) en storfanger. Finn’s flue blev hurtigt fast beboer i mine flueæsker. Efterhånden har jeg ændret lidt her og der, så at kalde fluen herunder for Rapala-fluen, vil ikke være helt korrekt. Jeg kalder den simpelthen for Den Røde.

Bundet på en saltvandskrog er Den Røde ikke noget dumt valg i Mariager Fjord ved vintertide – enten i enden af flueforfanget eller som ophænger over kystblinket. - Og indrømmet: Den er voldsomt meget knaldrød!!

Knæk og bræk - Brandt
Den Røde

  • Krog: Guld Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt. (Evt. kroge i sort). Rør: FITS x-small + medium (1 – 4 cm), 3-krog i guld og conehead i rød, orange eller guld.
  • Bindetråd: Benecchi 12/0, rød evt. fluo.
  • Hale: Ingen.
  • Krop: (Bagfra) 2/3 guld (mini flatbraid, large oval tinsel eller alm. flad tinsel). 1/3 knaldrød dubbing, der børstes godt op. På guldkrogene kan bagkroppen udelades, så kroger står bar.
  • Rib: Oval guld over forkroppen. (Hvis bagkroppen er bundet af flad tinsel, kan den også ribbes).
  • Palmerhackle: Knaldrød hane over forkrop.
  • Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst korte orange eller knaldrøde hår. I midten lidt længere røde hår. Øverst endnu længere røde hår. Angel Hair i rød og guld fordeles mellem hårbundterne. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet.
  • Fronthackle: Knaldrød. Indbindes lige før det øverste hårbundt i vingen.
  • Sider: Junglecock. (Kan undværes).
Den Røde
Den Våde Høne

Den Våde Høne

Det er en flue som har sin oprindelse nede fra Sønderjylland af, nærmere betegnet ved Gelsåens bredder.


Når jeg går langs vores dejlige Lindenborg å med min fluestang så vælger jeg omkring 10 fluer ud blandt alle mine fluer, det er så dem jeg satser på den dag.
Blandt de 10 fluer jeg udvælger vil "Den Våde Høne" altid være at finde, hvis alt andet kikser så bliver Den Våden Høne sat på, den har gennem tiderne givet mig mange pæne fisk.


Jeg binder den på følgende måde:

  • Krog : size lige fra 8 til 4
  • Hackel : Teal
  • Hale : Rød marabu
  • Krop : Påfugleherl samt brun hanehackle
  • Tag : Oval sølv tinsel, lige foran halen

Knæk og bræk
"Dyrepasseren"

Den Våde Høne Den Våde Høne
Det gule lyn (variant)​

Det gule lyn (variant)​

Atter bringes en flue, der først og fremmest er tiltænkt laksen, men som også vil kunne lokke Lindenborgs havørreder over evne.

Fluebindingens verden er bestemt underlagt diverse modeluner. De seneste år er et af de heftigste og mest populære modeindslag, at havørred- og laksefluer skal have vinger af skindstrimler – ofte de såkaldte kaninstrips. Ud over kanin bruges skind fra ræv, mink, egern samt ikke mindst det lækre, bløde bisamrotte-skind. Strimlerne skæres som regel tilspidsede, således at strimlen er bredest foran ved nedbindingsstedet. De bindes kun fast foran – og altså ikke i matuka-stil. Ved selve indbindingen skal strimlen gå et stykke ud over krogøjet, således at der kommer maximal fylde i vingens forreste del. På den måde opnås en vingeprofil i udpræget dråbefacon, hvilket, i kombination med det bløde materiale, giver en særdeles levende flue.

Ophavsmanden til Det gule Lyn er K. B. Jakobsen, der er en af landets skrappeste fluebindere. De, der følger lidt med på ”nettet”, vil også vide, at han forstår at bruge sine fluer. I hans hjemmevand Storåen er det bl.a. blevet til en vaskeægte storlaks.

Netop hans gule lakseflue er blevet kult i brede kredse. Så meget kult, at det originale vingemateriale har været umuligt at opdrive, men det skulle være på hylderne igen. Der er dog stor kvalitetsforskel på skindene/strimlerne, så man skal se sig for. Nu om dage er fluemønstre ikke noget, der altid følges slavisk. Det aktuelle mønster er set i utallige variationer – først og fremmest er vingen p.g.a. leveringsproblemerne set i forskellige fremtoninger. Det originale skind er gult med orange tværstriber. Som erstatning bruges et gult skind med orange spidser og sorte striber. Det giver fluen et noget mere orange udtryk, men fangstegenskaberne er stadigvæk i behold. Det er den orange version, der er vist her.​

  • Krog: Som regel bindes på rør. 
  • Tag: Fl. orange.
  • Hale: Ingen – evt. gule eller orange kunstfibre.
  • Krop: Bagerst Mirage tinsel, forrest orange dubbing.
  • Rib: Ingen.
  • Hackle: Før vingen - orange speyhackle (alt. guldfasan) og foran vingen - gul softhackle. 
  • Vinge: Undervinge af gule eller orange transparente kunsthår, (f.eks SLF-hanks). Kaninstrip som beskrevet ovenfor. Enkelte strå Angelhair kan tilføjes.
  • Cheeks: Ingen – evt. junglecock.
  • Conehead/turbocone: Passende farve.

Som sagt findes fluen i mange varianter. Et blåt perlehønehackle foran det gule softhackle tager sig godt ud. Selv har jeg haft held med en variant med den oprindelige gule vinge, men hvor dubbingen på forkroppen samt undervingen er i farven purple (lilla). Dét ser frækt ud, kan jeg love!

Knæk & bræk - JB​

Det gule lyn (variant)​
Dyrepasseren

Dyrepasseren

"Dyrepasseren 65"

I forbindelse med min 65 års fødselsdag forærede min fiksekammerat Kaj Iversen 3 stk fluer som han havde kreeret og dybt "Dyrepasseren 65". 
Året efter forbedrede vi den ved og tilføjer den Jungle Cock på siderne, lige som den der er afbilledet og den kalder vi for "Dyrepasseren 66"
Den har vi nu afprøvet de sidste par år ved Lindenborg å, forår, sommer og efterår og den har givet pæne fisk på alle årstider.

Den er bundet på følgende måde:

  • Bindetråd : Sort
  • Krog: størrelse 10 til 4
  • Hackel : 2 til 3 tørn med orange hackel oven på 1 tørn af sort hackel
  • Hale : Topping fra Guldfasan
  • Krop : Flad guldtinsel
  • Vinge : Tippet fra Guldfasan
  • Side : Jungle Cock - "Dyrepasseren 66" er med Jungle Cock

Knæk og bræk
"Dyrepasseren"

Dyrepasseren
Egg Sucking Leech

Egg Sucking Leech

Finn Nielsen bidrog med dette fluemønster i NL-fiskeren nr. 4 2000

​For nogle år siden var der en artikel i Sportsfiskeren om en flue kaldet Egg Sucking Leech. 

Frist oversat til dansk: Rognsugende igle! Min gode fiskekammerat Kjeld tog dette mønster op og præsenterede efterårets havørreder i Voer A for denne flue. Det var en stor succes, og siden har fluen oftest siddet som endeflue under fiskeriet om efteråret i Voer Å og Lindenborg Å for os begge. Således også i 2000 og den svigtede ikke, fine fisk i begge vandløb måtte overgive sig. Hvorfor den er så populær hos fiskene var lidt af en gåde. Fluemønstret var fra USA, og mig bekendt havde vi ikke rognsugende igler i Danmark - og dog. En anden god fiskekammerat kunne fortælle mig, at der faktisk var en del igler i eksempelvis Voer Å - ikke rognsugende - men trods alt sorte igler, altså var fiskene ikke fremmede over for denne efterligning.

​Fluefiskeri efter grønlændere er praktiseret med stort held igennem mange år i Lindenborg Å. Når jeg bringer den ind i grønlænderfiskeriet, så er det fordi den af omtale skulle være god til grønlænderne, og fordi den allerede har bevist det til fulde. Kjeld og jeg gik en mild vinterdag ved åen for nogle år siden. Der var meget vand i åen. Ingen af os havde rigtig mærket noget efter to timers fiskeri. Jeg tænkte at Egg Sucking Leech måtte stå sin prøve. I de næste syv kast fik jeg fem grønlændere (to over målet). Nu kunne det jo være en tilfældighed, eller blot det at man havde fundet en stime. Men - nej, den var god nok, tiden og årene efter har givet mange fine grønlændere. Dog oftest når vejrliget har været på den rigtige side af 0 grader. Fluen er meget svær at gengive på billeder, da den fuldstændig skifter udseende i vandet. Når fluen er i vandet bliver den til en lang sort streg og et rødt hoved, det er næsten umuligt at vise på billedet, når man også skal kunne se hvad fluen består af. Husk at fluen også er utrolig god til efterårets fiskeri j åen, gerne når der er meget vand og det er farvet. Fluen er utrolig simpel at binde og med få materialer.

​Bindemønster 

  • Krog: Sprite str. 6-4-2 dobbeltkrog. 
  • Hale: Sort marabou lige så lang som krogen, gerne et kraftigt bundt. 
  • Krop: Sort uldgarn, superchenille eller andet - kraftig og fyldig bundet. 
  • Vinge: Overvinge af sort marabou og undervinge (falsk hackle) af sort marabou. Igen kraftig og fyldig bundet. Skal nå tilbage til halen.
  • Hover: Rød superchenille. Stort og fyldigt, skal efterligne et rognkorn. Orange kan også bruges, specielt om efteråret.

Knæk og bræk derude i 2001

Finn Nielsen

Egg Sucking Leech
En halv Pattegris

En halv Pattegris

Sæsonen i åen er slut, men mon ikke mange af foreningens medlemmer fordriver nogle af de sparsomme lyse vintertimer i Mariager fjord eller i andre småsalte fiskerevirer, hvor blanke havørreder er at finde på denne tid? Små hvide eller lyserøde fluer sidder ofte i enden af forfanget som lokkemiddel til disse fisk.

I de seneste år har Pattegrisen, der vist ikke behøver nogen nærmere præsentation, gået sin sejrsgang rundt omkring på de danske kyster. Den er en rigtig solid mundfuld for en sulten fisk – men i det kolde vintervand er fiskenes stofskifte lavt, og det samme er deres appetit. Derfor skal fluerne gerne være mindre. Så kan man vel bare binde en lille Pattegris? Jo, det kan sagtens lade sig gøre, men man kunne vel også bare binde ½ Pattegris – det må da være nemmere!

Krogen skal være kortskaftet til denne flue. C47SD Shrimp fra Mustad fås de fleste steder, og den krog passer i str. 8 ideelt til Den halve Pattegris - (evt. str. 6)

  • Bindetråd: Standard tråd i rød, pink, grå eller hvid. Tråden kan ses gennem fluens krop, hvis denne vælges i transparent udførelse. Man kan også vælge oliven bindetråd, der så vil illuderer plankton spist af rejen.
  • Munddele: Lille bundt teal, der som det første bindes ind. Der suppleres med et par antenner af EP-fiber, SF-fiber eller Fluorofibre.
  • Krop: Lidt SLF-dub i farven fl. shell pink spindes i dubbingløkke, og der laves en kort kugleformet klat dubbing bagerst på krogskaftet.
  • Øjne: Et par rejeøjne af brændt nylonsnøre indbindes. Bubbingkuglen får øjnene til at stritte ud til siderne.
  • Hackel: En lille salmonfarvet speyhacklefjer indbindes.

Derefter endnu en smule krop af samme SLF-dubbing som før.
Rygskjold (eller ”pandehår”): et bundt Fluorofibre i farven salmon bindes ind midt på fibrene lige bag krogøjet, hvorefter den halvdel, der ligger fremad over krogøjet, bøjes bagud og bindes ned. Her laves nu det, som på andre fluer kaldes hovedet, men som på denne flue retfærdigvis må kaldes ”den indre vom”. Denne legemsdel bør afpasses i længde efter den valgte ”Swing-tube-krop” (se næste punkt). Nu klippes pandehåret skråt af i passende længde. Hvis fibrene holdes skråt opad med den ene hånd og saksen holdes vandret, så får fibrene ikke alle samme længde. Man kan vælge at efterlade et par af pandehårene meget lange som et par ekstra antenner, hvis man syn’s.

Fluen er sådan set færdig nu. Rejens bagkrop udgøres af en såkaldt Swing-tube, der er en form for ”løsthængende krogstyr”, der anvendes til rørfluer i situationer, hvor man ikke ønsker en fikseret krog. (Dimsen er genial til langvingede rørfluer, hvor vingen ved anvendelsen af løsthængende krog aldrig fanges under krogen). Jeg er glad for den helt klare model af Swing-tuben, da den giver et transparent look, men hvis man mener, at de vintersøvnige fisk skal chok-fristes, så skifter man bare til en fluo-orange tube! Mine Swing-tubes er fra Propellerfly og størrelsen er 10mm.

Fluen kan naturligvis bindes i de farver, som man ønsker. En grå-oliven udgave ser i mine øjne også fornuftig ud. Da fluen nu præsenteres i en å-forenings spalter, så skal det siges, at kystfluer faktisk fanger fortrinligt i åen. Det er for pokker de samme fisk! Kystfluen Brenda er et herligt eksempel på en flue, der i diverse udgaver bliver dyppet i grumset åvand. Men for mere konservative å-flue-fiskere, der ikke mener, at å-rejefluer kan være lyserøde (Chillimps, GP, Irlandsfluen, og alle de andre er jo orange), så har jeg bundet et par Halve Pattegrise i traditionelle ferskvands-rejeflue-farver. Jeg tror, at de vil fungere fortræffeligt til forårets grønlænderfiskeri. Ud over den ændrede farve, så har jeg ændret krogen til en modhageløs ferskvandskrog for at skåne de ofte lidt for små fisk. Krogen er fra Tiemco og hedder 2499SP-BL. str. 10 og 8 vil fungere fint. Denne krog er desuden fremragende som rørfluekrog, hvor jeg oftest bruger den i str. 8 og 6. Fiskene falder IKKE af, selvom modhagen er væk!

I dag anvender mange fluefiskere Rapalaknuden til fluemontering, således at fluen sidder frit bevægeligt i en løkke. Det kan man ikke med Den halve Pattegris. Til gengæld vil fluen altid sidde korrekt i linens forlængelse – ingen skæve knuder her. Selv vil jeg oftest anvende en ”femmer-stang” til fiskeri efter små blanke havørreder – hvad enten det er i det salte eller i åen. Dertil en ikke for kraftig forfangsspids. Af denne grund giver fravalget af Rapalaknuden ikke anledning til bekymring hos mig.

Fluen er, modsat den originale Pattegris, bundet uden belastning. Da knuden er beskyttet af Swing-tuben, kan man roligt montere et messinghoved eller et conehead løst på linen foran fluen. På den måde kan man frit variere eventuel belastning. Hvis situationen kræver belastning, vil jeg foretrække at bruge et conehead, da det nemt kan fores med en stump rørflue-inderrør, for maksimal beskyttelse af linen.


Take it - or leave it!
Knæk og bræk
Brandt

En halv Pattegris En halv Pattegris
EZ-rejen

EZ-rejen

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2003 med denne flue

​Denne måneds flue er en rejeflue. De fleste fluefiskere vil straks tænke på kystfiskeri, når en sådan flue er på plakaten. EZ-rejen fungerer også særdeles glimrende i saltvandet, men en rejeflue vil bestemt heller ikke være et dårligt valg til åens grønlændere. Materialer og farvevalg kan ændres efter forgodtbefindende afhængig af det for hånden værende materialeudvalg. Oplagte alternativer skrives efterfølgende i parentes.

​EZ-rejen

  • Krog: saltvandsbestandig – evt. nymfekrog med halvlangt skaft.
  • Bindetråd: Lys – skal gerne have samme farve som kroppen.
  • Munddele: Grizzly marabou.
  • Øjne: 0,50 mm nylon brændt i enderne, dyppet i sort lak – derefter i 5-min. epoxy. (Eller sorte kuglekædeøjne, hvis extra vægt ønskes).
  • Krop: Ice-dub farve UV-cinnamon. Kroppen skal spidse til mod krogøjet. (Gliss N’Dub, SLF-dub, ol. – hvid, lys oliven, pink, sølvgrå mm.)
  • Palmerhackle: Grizzly – klippes tæt på rygsiden.
  • Rygskjold: Fluora-fibre farve salmon. (Krystal-flash – farve som kroppen). Nogle få fibre fra skjoldet stritter bagud som følehorn – 2 – 4 af disse mindst lige så lange, som resten af fluen. Oven på skjoldet lægges et eller 2 lag E-Z Shape Sparkle Body farve Pearl. (5-min. epoxy, varmelim, klar kraftig plast. Det sidste kræver tilføjelse af rib – f.eks. oval pearl-tinsel).

Hvis det færdige resultat virker halv-transperent, når den ses i modlys, er du ikke gået helt galt i byen. Fluen kan belastes under kroppen. En mere elegant løsning er naturligvis, at vælge en krog, der er kraftigere i godset.

Knæk & bræk - JB

EZ-rejen
Fasanen

Fasanen

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1999 med dette fluemønster

For nogle år siden havde et par af vores venner lånt et sommerhus, hvis beliggenhed var lige op ad Jordbro å og Fiskebækken. To små vandløb der løber ud Hjarbæk Fjord. Vi skulle være der en forlænget weekend og naturligvis var fiske- stængerne med, vi var jo mindre end 25 km fra Karup å, så det skulle selvfølgelig udnyttes.

Under en kaffepause ved kanten af Karup å, kom vi i snak med et par af de lokale, det var et par ældre herrer, som havde fisket mange år ved Karup å. Snakken faldt selvfølgelig på valget af fluer, mange synspunkter blev diskuteret og vi sugede alle de guldkorn til os, som de øste ud af. Pludselig siger den ene: "Når nu I til dag- lig fisker i det nordjyske, så må i da også fiske meget efter grønlændere, når tiden er til det" - "ork ja, det er en stor del af vinterfiskeriet oppe ved os", svarede jeg. Resolut hev han flueæsken frem og sagde "kender du den? Hernede kalder vi den for fasanen" - "Næh, ikke helt" fremstammede jeg, for faktisk havde jeg set noget, der lignede den til forveksling på et tidligere tidspunkt, da en af mine fiskekammerater havde haft et eksemplar, der lignede med hjem, fra netop Karup å for flere år siden. "Tag du den med hjem, og se om den ikke også kan fange grønlændere i det nordjyske" sagde han, mens han rakte et eksemplar af fluen over til mig. Jeg takkede ham og sagde til ham, at den nok skulle komme til at stå sin prøve i den kommende grønlænder sæson. "Ja, det er godt min ven, men jeg mangler at sige en ting til dig. Den skal først bruges, når sne og is render af kanterne, altså først når vi kommer hen sidst i februar og marts, hvor der er lidt mere lune i luften - da er den bare god" afsluttede han. 

Jeg huskede ordene og ventede til den kommende vinter, som selvfølgelig blev hård og streng, men til sidst fik den chancen - og den virkede helt efter hensigten. Vi har i år haft en rimelig mild vinter, og derfor tror jeg på, at denne flue kan give en grønlænder eller to, her inden grønlænder- sæsonen lakker mod enden. 

Fluens hackler, som er af fasan saddelfjer, findes i rigelige mængder overalt, men jeg vil give et lille fif. Mange af de fasaner, vi normalt kommer i kontakt med, er efterhånden efterkommere af de mange udsatte fasaner, der er opdrættet i fangenskab og udsat i jagtøjemed. Vi har stadigvæk rigtige skovfasaner, og kender i jægere som skyder sådan et eksemplar, så få fat i fjerene fra disse fugle, de er meget mere kontrastrige i deres mønstre og derfor bedre egnede til fluebinding, men der er ikke noget til hinder for at bruge de almindelige.

  • Krog: Sprite enkelt eller dobbelt str. 8- 6-4 
  • Hale: Fasan saddelfjer. bindes som krave 
  • Rib: Oval guldtinsel, medium 
  • Krop: Dubbing, mixed af farverne, varm gul, orange og brun, gerne SLF-dubbing, børstes kraftigt op
  • Hackle: Fasan saddelfjer. bindes som krave, gerne stor og kraftig
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

Knæk og bræk derude med de sidste grønlændere.

Finn Nielsen

Fasanen
Favorit

Favorit

Denne flue stammer lige som Lindenborg 1 og 2 fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg-fluerne. 

​Ove Nielsen fortæller at det var en af de typer fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.​

  • Krog: 2 Limerick
  • Hale: Rød uldtråd
  • Krop: Flad sølvtinsel
  • Hackle: 3-4 hvide fronthackler
  • Hoved: Sort
Favorit
Flou Grizzly

Flou Grizzly

Som alle fluer med fluorescerende farver, skal man være varsom med at bruge denne, idet jeg har indtrykket af, at den ved normal belysning, virker mere skræmmende end lokkende, men i meget farvet vand og ved dårligt lys, enten på grund af skyer eller tusmørke, er den helt rigtig, og har gennem årene bragt flere "pokalfisk" på land.

Fluo Grizzly

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 6 enkelt eller dobbelt. 
  • Hale: Guldfasan sadel. 
  • Krop: Fluorescerende ambulancerød uld.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Grizzly hacklefjer.
  • Hoved: Sort.
Flou Grizzly
Freeman's Fancy

Freeman's Fancy

Nogen fluer har en særlig evne til at sætte et blivende aftryk i fluefiskerhjernens billedarkiv. Hvad er det, der afgør om billedet af en flue enten fæstner sig – og ikke hurtigt forsvinder i glemslens tåger? Det kunne være en mindeværdig fangst på mønsteret, man kunne have fået fluen ved en særlig lejlighed eller måske har fluen af uransagelige grunde givet beskueren lovning på storfangst så såre, som fluen blev dyppet. At denne flue satte sig fast i en ung knægts hoved skyldes helt sikkert den noget aparte farve, der prydede hacklet – magenta! Dengang havde fluebinderens palét naturens nuancer – slet ikke som i dag, hvor fluemønstrene nærmest konkurrerer i mest fantasifuld farvepragt! Og sandheden må frem – jeg har endnu ikke fanget en storfisk på fluen. Dog ved jeg, at andre har været dygtigere i deres anvendelse af den smukke skabning.


Freeman’s Fancy

Erfarne fluefiskere har naturligvis for længst genkendt fluen som Freemans Fancy. Det magentafarvede hackle afslører den straks. Fluens oprindelse skal søges i det britiske. Som mange andre af de klassiske vådfluer, fungerede Freemans som en af søfiskernes favoritter. Senere har den været bundet som både havørred- og lakseflue. Her i det jyske var den engang særdeles udbredt netop til havørrederne. I dag ses den kun sjældent i brug, hvilket er lidt synd, da fluen, trods den modige farvesammensætning, tager sig ret godt ud. Den vil være et godt valg i den gyldne time når sommeren atter er over os. Vælg den f.eks. i str. 8 eller 10 og snig dig ind på byttet. Hen over efteråret vil den også være et godt valg – måske i en lidt større udgave.​

  • Krog: Valgfri str. 10 – 4.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Orange hacklefiber. (Den ses også med tippet – det originale er toucan).
  • Krop: Guld – evt. med guldrib.
  • Hackle: Magentafarvet hane.
  • Vinge: Bronze mallard.
  • Cheeks: Junglecock.

Knæk & bræk

JB

Freeman's Fancy
Freemans Fancy variant

Freemans Fancy variant

Egen variant fra 2009

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Hale: Hot orange Angel Silk 
  • Krop: Guld Lagartun Mini-Flatbraid 
  • Rib: Medium oval Lagartun guldtinsel
  • Fronthackle: Magenta hane
  • Vinge: Fra neden og op: Brun bjørn, bucktail, egernhalehår eller andet stiv hårmateriale, brown Angel Hair, rødbrun sølvræv
  • Sides: Jungle cock
  • Hoved: Sort

Vingen laves dråbeformet ved at binde materialerne mere flad end høj. Det vil sige at de enkelte lag materialer spredes ud som et halvtag over de underliggende lag. Undtagelsen er vingens nederste lag af de stive brune hår. Det bundt bindes på så det sidder på krogens overside som en normal vinge. Alle lag af hårmaterialer er tynde sparsomme bundter for at gøre vingen luftig. Vingen bygges op så materialerne der bruges tiltager i længden. Det er med til at lave dråbeformen på den færdige flue. Dråbeformen opstår således ved at sørge for at materialerne fordeler sig helt ned på siden af krogen eller røret. Ses fluen nedefra ses dråbeformen derved tydelig. Et mønster der virker godt i lyse nætter med månelys og stjerneklar himmel. Jeg har haft held med fluen i ganske små størrelser hvor det er forbavsende lidt der skal til for at lure en ørred under de nævnte forhold.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen​

Freemans Fancy variant
Garry Dog (Yellow dog) Speyhacklet variant

Garry Dog (Yellow dog) Speyhacklet variant

Egen variant Anders Toft Jensen​

  • Krog: Partridge Bartleet Single Salmonkrog størrelse 2-6
  • Rør: 1½” plast eller aluminiums rør
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Tag: Small oval UNI guldtinsel
  • Hale: Crest fra guldfasan
  • Krop: Bagerste ½-del gul og forreste ½-del sort UNI floss silke
  • Rib: Medium oval UNI guldtinsel over den forreste sorte del der tørnes på traditionel vis op igennem hejrehacklet som derved bliver låst fast
  • Palmerhackle: Orange hejre eller erstatning over den sorte kropsdel
  • Fronthackle: Blå perlehøne
  • Vinge: Nederst orange polarræv. I midten blå polarræv og øverst sort tempelhund / polarræv eller erstatning med et lille bundt black & pearl Angel Hair øverst
  • Sider: Jungle cock
  • Hoved: Sort​​

Det oprindelige mønster af James Wright har en hale af crest og rød Ibis (totalfredet fugl) og et fronthackle af lys blå perlehøne.

Desuden består vingen af rød og gul bucktail og har ikke sider af  jungle cock. Tip, tag, krop og rib er på min variant identisk med originalmønsteret.

​Fluen er meget effektiv i stærkt farvet vand og har de hidsige provokationsfarver, der er effektive om efteråret og om vinteren til grønlænderfiskeriet. Rørflueudgaven bindes med en hale af nederst rød og øverst gul polarræv eller tempelhund. Tip og tag er bundet ovenpå den del af silikoneslangen, der går opover røret. Vingen på rørfluen er opbygget som den almindelige udgave bortset fra, at der er lagt et bundt rødt Angle Hair over den røde undervinge og både undervingen og det røde Angle Hair er bundet dobbelt (forklaring senere i teksten). 

Fluen er en rigtig provokations flue med sine kradse farver og det store pulserende Spey hackle. Mønsteret har i mange år været en storfanger til laks, men havørreder finder også denne flue meget spændende. Om efteråret er det mest givende fiskeri ofte henlagt til døgnets lyse timer. Da kommer de forskellige farver i fluerne rigtigt til deres ret. Om natten er det ofte mere vigtigt at have en flue hvor der er indbygget en god kontrast imellem de forskellige farver fluen er sammensat af. I små størrelser er fluen glimrende til grønlænderfiskeriet samt til stealheads – de havgående regnbueørreder, som elsker fluer med røde og gule farver. Prøv fluen til dette fiskeri ligeså. Der opstår indimellem forhold hvor der virkeligt er brug for at få fluen hurtigt ned igennem en kraftig overfladestrøm. Til det formål er de koniske messinghoveder, der limes forrest på røret på rørfluen særdeles velegnede. Coneheads, som de kaldes, fås i forskellige størrelser og både i metal og farvede udgaver. En stor fyldig rørflue på et plasticrør kan være umulig at få ned i vandet i hård strøm så et conehead kan være løsningen. 

Fluen laves på følgende måde: Jeg binder de fleste rørfluer til det hjemlige havørredfiskeri på vatpinderør eller 2 mm plastrør da de er meget tynde og jeg derfor kan lave en relativt tynd og slank krop på fluen. Alternativt bruger jeg også F.I.T.S. rør, som er lavet til at krogen kan gå direkte op i enden på røret uden brug af silikoneslange. Drejer det sig om fluer med coneheads binder jeg dem på et færdigt sæt med et 2 mm inderrør, der passer til diameteren på hullet i coneheaden. Et stykke inderrør på et par cm påføres sekundslim og skubbes herefter 1 cm ind i yderrøret. Fluen bindes som normalt og til slut skubber jeg det tunge hoved ned over det tynde stykke af inderrøret der stikker ud og varmer med en lighter en lille krave, der holder hovedet på plads. De helt mindste størrelser af coneheadfluer binder jeg direkte på et 2 mm plastikrør.​

Garry Dog (Yellow dog) Speyhacklet variant
Garry rørflue varianter​

Garry rørflue varianter​

To udgaver af Garry hvor fluen øverst på billedet har tempelhund som vinge og er bundet som beskrevet på forrige side. Den nederste flue er bundet med en to-farvet vinge af bucktail hår, der er fordelt hele vejen rundt om røret. Halen og det lange gule palmer hackle er undladt på denne udgave. Siderne af jungle cock bindes ind efter at vingen er færdig. Hacklet af blå perlehøne er bagefter bundet som et collar over vingen og bundet ned over vinge. Fluen er på sædvanligvis udstyret med et conehead. Denne udgave er god at have i kassen til ekstrem vandstand, da den strømlinede form hurtigt kommer dybt ned i vandet. Opbygningen med hår fordelt hele vejen rundt om røret og fronthackle er den klassiske og måske også mest udbredte måde at forenkle de klassiske fluer til moderne rørflue varianter.

Garry rørflue varianter​
Geddeflue

Geddeflue

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med dette fluemønster. Den brignes som en ny inspiration til at vi igen kan få Geddepokalen i omløb.

Som det fremgår af SB's artikel i martsnummeret, og yderligere bekræftet ved el-fiskeri her i foråret, hvor der blev opfisket ca. 100 gedder, som nu går og hygger sig i nogle søer ved Brønderslev, er bestanden af gedder i Lindenborg å blevet rigelig stor. Så lad os gøre noget ved det! 

Man kan slå flere fluer med et smæk ved at bruge en geddeflue. 
For det første giver en stor gedde en virkelig god fight på en fluestang. For det andet, gør man en god gerning ved at fjerne den fra åen. Og endelig er en gedde fra et rent vand som vores å, trods manges skepsis, en herlig spisefisk. 

En kogt gedde med pillekartofler, smeltet smør og reven peberrod er en herreret, og man får ikke bedre frikadeller end dem af geddefars. 

Flue til gedder skal helst fylde godt i vandet, den må gerne være i kraftige, iøjnefaldende farver, og helst være af materialer som virker levende og bevægelige i vandet. 
Og det er værd at huske, at gedden synes at foretrække mønstre der virker stribede eller plettede. 

Der er her rig mulighed for enhver »hjemmebinder« til at udnytte sin fantasi, og selv kreere alle tiders geddefanger.

Nedenstående mønster har jeg selv haft gode resultater med, og kan derfor anbefales.

  • Bindetråd: Gul 
  • Krog: Str. 2 langskaftet streamerkrog 
  • Hale: Røde fibre fra hanehackle 
  • Krop: Flad sølv (det skal være metaltinsel, plasttinsel holder ikke til geddetænder). 
  • Rib: Sølvwire
  • Hackle: Rød hane, bundet »falsk«
  • Krop: 4 orange hanehackler, med en lidt kortere Grizzly på hver side
  • Hoved: Bygges lidt kraftigt op af bindetråden og lakeres

Fluen skal fiskes langsomt, og især føres i små nøk op tæt langs bredder og grøde- kanter, det er her gedden står.

Så skal man i øvrigt ikke blive alt for forbavset hvis en stor havørred falder for fristelsen og hugger på geddefluen, men i så fald koster det en bøde på mindst en omgang øl til undertegnede. 
E.G.M.

Geddeflue
Gedehamsen

Gedehamsen

Fluen blev først bundet for nogle år siden, i en sæson hvor vandet, på grund af gravearbejde i åen, var meget farvet af mudder og slam. Tidligt om morgenen fik jeg enkelte fisk på en kraftig, helt sort flue, men op ad formiddagen, hvor forureningen tog til, synede denne åbenbart for lidt i vandet, hvorfor jeg bandt en med stærke kontraster, og den virkede! Senere har jeg flere gange fået fisk på den i stærkt misfarvet vand.

Gedehamsen

  • Krog: Kamasan L.W. laks, enkelt eller dobbelt. 
  • Hale: Guldfasan saddelfjer-fibre. 
  • Krop: Lys gul chenille med sort chenille vundet i åben spiral.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Sorte hane-hacklefjer, dobbelt.
  • Hoved: Sort.
Gedehamsen
Goats Toe (Gedens Tå)

Goats Toe (Gedens Tå)

Dette er en ret ny tilgang til mine fluer. Jeg har igennem flere år med mellemrum set den omtalt i de engelske tidsskrifter i forbindelse med deres "Stillwater Fishing" og regnet den for en af de sædvanlige uhyrligheder til regnbuer i Put and Take fiskeri, indtil jeg tilfældigt så den beskrevet som en højt estimeret havørredflue fra det vestlige Irland. Så bandt jeg nogle stykker og prøvede den, og den har faktisk overrasket ved sin fangstevne, især i nogenlunde rent vand og med gråt, hængende vejr. 
Det anbefales i den irske opskrift at binde den på dobbeltkrog, det har jeg prøvet og også med held, men den er faktisk ideel at binde på en trekrog, så det bruger jeg nu.

Goats Toe

  • Krog: Mustad bruneret dobbelt ørredkrog str. 8, eller Kamasan lakseflue-trekrog str. 10. 
  • Bindetråd: Sort. 
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Påfugle herl.
  • Rib: Rød uldgarn.
  • Hackle: Blå brystfjer fra påfugl.
  • Hoved: Sort.

Oprindelig var kroppen rød uld ribbet med påfugleherl, men da dette viste sig at være for sart byttede man om på de to dele.

Goats Toe (Gedens Tå)
God Nat Fluen

God Nat Fluen

God Nat fluen er nok den bedst kendte danske havørredflue. Ikke mindst takket været den strålende fortæller og fisker Poul Wellendorfs navn. 

Desværre ser man flere "professionelle" danske fluebindere tilbyde fluer under dette navn, uden at følge bindemønstret helt, og bliver man præsenteret for en "God Nat" med kun en helt hvid vinge og et helt sort hackle, bør man afvise den, idet selve ideen med fluen er spoleret. 

Alle de foreskrevne ingredienser i fluen tjener et formål, og ingen kan undværes. Hele tanken bag er jo, at fisken skal se en hel flue uanset baggrunden. Altså en hel sort flue mod den lyse himmel, og en helt hvid flue mod en mørk brink.

God Nat Fluen

  • Bindetråd: Sort. 
  • Krog: Str. 4-6-8 laksekrog eller Limerick. 
  • Hale: Røde fibre af farvet hanehackle. 
  • Krop: I fire dele, sort-hvid-sort-hvid, uld eller silke.
  • Hackle: En sort og en hvid hanehackle bundet sammen.
  • Vinge: En hvid vinge af gås med ½ sort af høne eller rågevinge på hver side.
  • Hoved: Sort, bindetråd + lak.
God Nat Fluen
Godnat Muddler

Godnat Muddler

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1994 med dette specielle fluemønster.

​En af den nyere tids videnskabelige gennembrud er gensplejsning, hvorved man, ved at anvende de bedste arveegenskaber fra flere forskellige planter eller dyr, søger at fremstille en superart. 

Det var derfor indlysende, at jeg forsøgte at overføre teknikken på en flue, og resultatet viste sig også at svare til forventningerne. 

Da både Godnat fluen og Muddler Minnow er kendte som sikre fangere til natfiskeri, var det et naturligt valg at splejse disse to, og afkommet heraf blev så en "Godnat Muddler".

​Bindemønstret er: 

  • Krog: L.W. enkelt laksekrog str, 4, 6 eller 8 efter forholdene. 
  • Hale: Røde fibre fra hanehackle. 
  • Krop: 4 dele, sort-hvid-sort-hvid uld.
  • Vinge: Underst hvid polarræv, øverst sort bjørn.
  • Hoved/Hackle: Natur hjort.

Fluen fisker bedst på en Sinktip eller Intermediateline, således at den går højt i vandet, gerne så højt at den laver en svag bule på overfladen nedefra, men uden at stribe. 
Som nævnt er Godnat Muddleren egentlig tænkt som en natflue, men den kan også være meget effektiv på en dag med oprørt og noget farvet vand, så skal den dog fiskes noget dybere. 

Med vanligt ønske om uheld 

​E.G.M.​

Godnat Muddler
Golden Eye

Golden Eye

Eget mønster fra 2009

  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Guld Largatun Mini-Flatbraid
  • Tag: Gul Largatun Mini-Flatbraid
  • Hale: Nederst gul Angel Silk. Øverst orange Angel Silk
  • Butt: Fluorescens orange Lureflash Antron Body-wool
  • Krop: Bagerst 1/3-del golden yellow Flatbraid. Forreste 2/3-dele sort Largatun Flatbraid
  • Rib: Medium oval Largatun guldtinsel 
  • Fronthackle: Sort hanehackle. Fjeren fæstnes på undersiden af krogen i den tynde fjerspids. Fjeren fugtes, friseres og tørnes frem mod krogøjet hvor den igen afsluttes på undersiden af krogen
  • Vinge: Nederst lidt sort bjørn og kortere end krogens længde. Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i fluorescens gul og orange samt et enkel strå dark gold Gliss N’ Glow Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende bjørnehår. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. Ovenpå flashmaterialerne bindes en lidt længere og bred vinge af sort polarræv Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort

Mønster til farvet vand i overskyet vejr.

​Tekst og foto: Anders Toft Jensen

Golden Eye
GotB - eller Ghost of the Börtingstone

GotB - eller Ghost of the Börtingstone

Jægeren & Lystfiskeren havde fået nogle store lækre skindstykker (kropshår fra polarræv) hjem i en række uimodståelige farver. Superkvalitet!

Så sidder man bag stikket – varerne skal afprøves. Skal der bindes en kendis, nej – inspireret af de nye materialers farver samt et par Karupfluer (Nieren), der har ligget på bordet i et par dage, dannes en idé til en ny storfanger i fluebinderens hoved. Det er sket før – mange gange endda. Oftest med et resultat, der på ingen måde animerer til mangfoldiggørelse. Denne gang skulle der dog kun mindre justeringer til, før resultatet til fulde tilfredsstillede fluebinderen. Et hvidt sadelhackle samt et orange speyhackle blev erstattet af en dubbingløkke med hvide rævehår inderst og orange yderst: Ghost of the Börtingstone var født.

Det lidt specielle navn fik fluen i håb om fangst af storørred på en ganske bestemt standplads i den nordsvenske Vindelelv. Håbet gik næsten i opfyldelse deroppe, idet jeg med egne øjne så en vens fluehjul blive næsten tømt for backing af en storørred i ét eneste vildt udløb. Krogen slap, da fisken var små 100 meter nede af stryget – så fluen blev reddet. Yderligere tre af de legendariske ørreder smagte på GotB inden laplandseventyret var slut.

​De hjemlige havørreder er bestemt også glade for Ghosten, men den skal nok plantes i kæften på en Skjern-laks, hvis ønsket er en tømt spole!​

​GotB bundet på rør:

  • Krop: Mini Flatbraid i sølv
  • Forkrop: En fyldig knold af gul-orange dubbing i dubbingløkke og børstet godt op. Knolden er med til at løfte vingen
  • Undervinge: Hvide kropshår fra ræv (eller andre bløde hår). Ret kort, fyldig, dråbeformet og bredt indbundet. En smule pearl Angelhair tilføjes
  • Første hackle: Rævehår i dubbingløkke. Inderst hvide hår – yderst orange
  • Mellemvinge: Lidt længere orange kropshår fra ræv – taperet og bredt indbundet. Ikke for kraftigt bundt, da det vil dække det hvide for meget. Tilføj lidt oliven/kobberfarvet Angelhair
  • Andet hackle: En ikke for langfibret orangerød saddelfjer
  • Overvinge: Sorte rævehår lidt længere end den orange vinge . Sparsomt og bredt indbundet
  • Fronthackle: Sort – lidt længere end det orangerøde hackle Afslut med sort conehead eller evt. en ”kineserhat”.
  • Krogflue: Hvis fluen bindes på krog i stedet for rør, vil jeg foreslå at montere fluen med hale af orange tippetfjer for balancens skyld. Desuden bør ”rævehårshacklet” på mindre fluer erstattes af en hvid saddelfjer. Husk at lave den ret korte hvide undervinge fyldig, da den er med til at forhindre, at ”vingen fanges af krogen”. Den hvide undervinge bliver også let skjult under de overliggende vinger, når man binder á la Frödin med de brede dråbeformede vinger. Imponerende liv i sådan en vinge, når den er under vand!

​K&B 

Brandt

GotB - eller Ghost of the Börtingstone GotB - eller Ghost of the Börtingstone
Green Butt

Green Butt

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2002 med denne flue

​Marts måned betyder premiere i mange af vores åer. Ved enkelte af åerne dyrkes stadigvæk et målrettet fiskeri efter de store nedgængere, men for de fleste lystfiskere er premierefiskeri naturligvis synonymt med grønlænderfiskeri. Netop til dette formål er månedens flue et godt valg. I de større krogstørrelser har fluen desuden alle forudsætninger for at blive en storfanger, når de store havørreder skal lures i de lyse sommernætter.

​Green Butt

Det er tydeligvis ikke den udgave af Green Butt mange laksefiskere kender. Denne model er oprindeligt en amerikansk steelhead-flue, men det ved de danske grønlændere heldigvis ikke!

  • Krog: Valgfri, str. 8 – 4, (f.eks. Bartleet Supreme).
  • Bindetråd: Sort.
  • Tag: Sølv – mylar.
  • Hale: Røde hackle-spidser eller fibre.
  • Krop: Frisk grøn dubbing, (f.eks. SLF), på den bagerste tredjedel. (En lidt langstrakt butt). Sort dubbing foran. Den sorte dubbing snoes i en løkke, således at den bliver meget lodden. Det giver en god virkning at klippe lidt mørkegrønt flashabou i den sorte dub.
  • Rib: Medium eller large oval sølv over den sorte del.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Hvid polarræv, hvori der er mixet lidt pearl Flashdub e.l..

Knæk & bræk

JB

Green Butt
Greenlander Ghost

Greenlander Ghost

Sad en af dagene op til å-premieren og kom i tanke om min gamle grønlænderfavorit, Black Ghost. Da jeg var knægt, troede de lokale nede ved Simested å, at ham den bette fra vandmøllen (mig) var lidt "fra den" - fiske med flow til premieren!!! Man skulle da hierlt nier te dæm med æ worm!!! Flere gange var det dog den bette og det sorte spøgelse, der tog stikket hjem!

​Black Ghost - streamerkrog, sort krop m sølvrib, hale af gule hacklefibre, hackel af gul hane og vinger af hvide hacklefjer.

God gammeldags streamer med fangstpotentiale!

Jeg binder den lidt anderledes i dag: Kraftig (tung) db. laksenymfekrog str 12 og 14, hale af skrap lysegrøn SLF-hank (chartreuse), krop af sort (m. grønt skær) dubbing, undervinge som hale, vinge hvid minkstrip + lidt pearl-angelhair, fronthackle af chartreuse høne. Garanterer, at den tar' fisk!!! 4-cast sinktip (4-5m synke 4-5-spids) - så kommer vi ned!

​Knæk & bræk derude.

JB

Greenlander Ghost
Grenadier Variant

Grenadier Variant

Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 4 1999. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.

​I skrivende stund har vi lige taget hul på julemåneden, og hvor børnene sukker efter sne, så kan vi andre opleve temperaturer, som var det forår. Godt nok er der rusk i de nøgne træer, faktisk er der lige meldt storm til weekenden, men de overraskende temperaturer har gjort det muligt at fiske ved kysten. 

Faktisk er det mindre end en uge siden, at jeg halede fine blanke grønlændere op af Mariager Fjord. 

Det er en skøn oplevelse, når man ellers er vant til at skulle vente til den 16. januar, og først der får dyppet fluen igen. 

Vinteren - den bliver mild eller hård og streng - ja, det må tiden vise, men den skal være meget hård for at stoppe lystfiskerne på premieredagen. 

Kommer man for andet end de "gule ærter" og den hyggelige snak: med fiskekammeraterne, så er det også dagen, hvor de sølvblanke grønlændere ikke har set agn i lang tid. Dette er som regel udslagsgivende i mange hug og fisk de første dage. 
Fluefiskeri om vinteren er af mange udset til, at være noget som er totalt håbløst - kun rogn eller orm dur - mener de, men sådan er det nu ikke, langtfra endda. Fisker man efter forholdene, så er fluen absolut lige så god som andre agn - nogle gange endda bedre. 

Fluen jeg har valgt til premieren er "noget af det mest simple der findes, men samtidig særdeles effektiv". 

Fluen er en variant af mønstret Grenadier af den engelske Dr. Bell. Det er et flue-mønster, som mange nybegyndere stifter kendskab med, når de skal binde deres første flue på fluebindingskurserne - let og enkel, men alligevel drøn effektiv over for grønlænderne. 

Jeg binder og fisker med to variationer af fluen. En meget let bundet variant til fiskeri under milde forhold med rimelig klar vandstand. 
Herforuden en mere fyldig og "spraglet" udgave til den koldeste tid, og med farvet og høj vandstand. 

Fluerne fiskes langsomt og dybt fra bred til bred, træk gerne lidt i linen og lad så fluen falde tilbage igen, dette udløser ofte hugget. 

Vel mødt, samt knæk og bræk på premieredagen og tiden derefter.

​Grenadier Variant. 

  • Krog: Sprite, enkelt- eller dobbeltkrog str, 8-6-4 
  • Hale: Fibre fra brun hane
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Fronthackle: Fasan, hacklet er bundet ind i spidsen
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.
  • Krop: Rød superchenille
Grenadier Variant
Grey Drake

Grey Drake

Grey Drake er et af disse fluemønstre, der er så gammelt at man ikke kender ophavsmanden dertil, den er bundet for at efterligne den store maj flue, Emphera Danica, i dennes sidste stadie (Spinner), som sådan har den aldrig været særlig populær, men til gengæld har den, i lidt større størrelser, vist sig som en fortrinlig havørredflue. 
For mig har den virket bedst i lidt lyst vejr med en kraftig vind til at kruse overfladen, og gerne lidt farvet vand, den er også særdeles brugbar til nattefiskeri. 
Jeg har et par kammerater der ikke bruger anden flue hele sæsonen igennem, og de får deres part af fiskene.

Grey Drake

  • Bindetråd: Sort. 
  • Krog: Laksekrog standard eller L.W. og enkelt eller dobbelt 4-6. 
  • Hale: Fibre som hackle. 
  • Krop: Hvid flossilke (gavebånd).
  • Rib: Sort silke.
  • Hackle: Brun hane.
  • Vinge: Lys spættet gråandeflankefjer (deraf navnet).
  • Hoved: Sort.
Grey Drake
Grey & Green

Grey & Green

Efterårsfluen

Indian summer – fænomenet, der til stor glæde og fornøjelse for alle os der foretrækker udendørs sysler, gennem de senere år ofte har præget efteråret med masser af varme og solrige dage. Om vi har sol og varme til gode efter den nys overståede tropesommer er nok et spørgsmål – men vi har da lov at håbe. Luften er klar, vandet ligeså og solen bader ådalen i skarpt lys. Enkelte kridhvide skyer driver adstadigt over den høje blå efterårshimmel. Det kan være vanskelige forhold, men åen er fuld af fisk, og flere af dem er forhåbentligt rimeligt ”friske”. Grejet er let – måske kun klasse 6 og forfangspidsen er 0,23 af bedste kvalitets fluorocarbon. Det gælder om ikke at skræmme fisken. Fluer er en diskret sag i str. 10 eller 12. Diskret? Ja, der indgår ganske vist elementer af fluo –limegrøn, men under vandet mellem pindsvineknop og vegetationen på bredden virker den ret afdæmpet. Det gråspættede hackel og de grå rævehår omslutter og dæmper yderligere. Grey & Green er mange moderne lakse- og havørredfiskeres førstevalg på de svære solrige og klarvandede fiskedage. Den har henvist den legendariske storfanger Green Highlander til en lidet flatérende position i et glemt hjørne af flueæsken!

​Grey & Green​

  • Krog: Sølv Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt i mindre størrelser. (Evt. kroge i guld) / Rør: FITS x-small + medium (1 – 3cm), 3-krog og cone-head i sølv. (Evt. guld. Der kan også vælges cone-head i fluo-limegrøn).
  • Bindetråd: Benecchi 12/0, hvid – eller anden tynd tråd. Hovedet afsluttes med fluo-limegrøn på krogfluer.
  • Hale: Fluo-limegrøn SLF-hank eller lignende. På rørfluer kan halen udelades.
  • Krop: (Bagfra) ½ Mirage saltvandsflash - ½ grøn-oliven dub.
  • Rib: Oval sølv.
  • Palmerhackle: Oliven hane.
  • Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst korte oliven hår. I midten lidt længere oliven hår . Øverst grå hår. Angel Hair i gule, grønne og oliven nuancer fordeles mellem hårbundterne. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet.
  • Fronthackle: Teal.
  • Overvinge: Grå hår (lange) + nogle strå påfugle- herl. Ønskes kraftigt dressede fluer til hurtig strøm eller natfiskeri, kan vingen tilføres et par ekstra grå hårbundter – men nu med kortere og kortere hårlængde. (Grey & Geen bliver dog nok aldrig en hot nat-flue)
  • Sider: Junglecock.
  • Hoved: Fluo-limegrøn bindetråd / conehead FITS str. 1 i sølv ( evt. guld eller limegrøn). Skulle efterårets Indian summer mod al forventning udeblive, så kan de nybundne Grey & Greens gemmes ved siden af den gamle pjuskede Green Highlander. Husk blot at få dem dyppet allerede i den kommende sæsons sommermåneder, hvor fluen nok har sin helt store glansperiode.

Knæk og bræk

Brandt

Grey & Green
Grey Drake og Chang​

Grey Drake og Chang​

Fluerne er bundet på Partridge Limerick J1A wet fly str. 2. 
Baggrundsmotivet viser fluefiskeriet i ”den gyldne time” opstrøms Den skæve bro.

Ernst G. Michelsen fra Aalborg fortalte engang om en gammel Lindenborg Å flue, der hed Chang. Fluen var en variation over den velkendte Grey Drake. Fluen blev, efter Michelsens udsagn, navngivet efter en fodboldklub i Aalborg, der havde den sort/hvide spilledragt som kendemærke.

Ophavsmanden var den lokale lystfisker ved Lindenborg Å, Børge Vestergaard. Denne flue fangede Hr. Vestergaard mange havørreder på.

​Grey Drake bindes igennem historien med forskellige materialer og farver til hackler, haler m.m. Ved Lindenborg Å ses fluen ofte bundet med følgende materialer: Hale: Fibre fra brunt hanehackle. Krop: Hvid floss silke (eventuelt gavebånd). Rib: Tynd sort rib af enten snoet floss silke eller en tyk sort tråd. Fronthackle: Brunt hane- eller hønehackle. Vinge: Grey mallard. Tråden er ofte brun.

​Andre steder ses fluen ofte bundet med hale af grey mallard og et badger hønehackle. Et godt kildemateriale er fx : Poul Friis`s bog ”FLUER”. København: Chr. Erichsens Forlag, 1977, s. 53.

​Chang er en variant af ovenstående men med en helt hvid vinge. Da Michelsen oplyste, at vingen blot var hvid, skal min gengivelse derfor ikke tages alt for bogstaveligt. Blandt læserne sidder der utvivlsomt en eller flere der kender sandheden. Måske var vingen af fx armsvingfjer fra and, gås eller høne. Under alle omstændigheder har man bundet fluen med gammeldags streamervinger af spidser fra hvide hanehacklefjer.​

Grey Drake og Chang​
Grøn Slørhale

Grøn Slørhale

Når regnen har pisket ned i længere tid, og vandstanden stiger i åen, bliver vandet letfarvet. Da kan det være effektivt at fiske en flue tæt ved bunden på en synkeline. Havørrederne kommer trækkende op i de dybe render og stiller sig de steder, hvor det kræver mindst energi at stille sig. Fluen må under disse forhold med grumset vand samt hård overfladestrøm gerne være bundet slank og med ekstra synlige materialer. Jeg bruger den under forhold med klar mørk nattehimmel. Den lyse farve gør den god til fiskeri i både månelys og i mørkere nætter, men hvor fluen fiskes tæt langs udhængende vegetation og grene, der dækker åen med mørke skygger. Måske fordi fisken der ser fluen ind mod en mørk baggrund og ikke kun op mod himmelen. 

Den Grønne Slørhale har indimellem givet mig en fisk under disse forhold. Så snart vandet på ny begynder at falde og blive klart, mister fluen sin tiltrækningskraft. Måske er det på grund af de mange reflekterende materialer, der godt kan virke mere skræmmende end tillokkende på ørrederne i klart vand. Fisken hugger ofte hårdt og kontant på yngelimitationer. Den seneste ørred, jeg tog på denne flue, blev samtidig så arrig, at den selv sprang på land. At vingen er lang gør ikke noget. Ofte tager havørrederne de store fluer på tværs i munden. Krogen er derfor normalt inde, hvor den skal være. Nemlig i munden på fisken. Mønsteret har jeg haft flere år i æsken. Den blev til under min søgen efter en farvesammensætning, der var synlig for fisken i beskidt vand. Desuden skulle den være god i de lyse nætter. De lyse farver var derfor et gennemgående tema for denne flue. Da den skulle navngives, tyede jeg igen til assistance fra min gode ven Ulla Hellemann, der mente, den lignede en akvariefisk. Efter hendes udsagn fik fluen derfor navnet Den Grønne Slørhale. Fluen fanger - også uden lidt kvindemagi - ganske godt, når der er tale om helt friske havørreder, der kommer direkte fra havets spisekammer. Den kan udmærket bindes på en streamerkrog, hvis en mindre flue er ønskelig.

​Mønsteret med epoxyøjne er modellen til synkelinefiskeri.​

  • Rør : 1½ - 2 tommer tynd plastrør, fx fra en vatpind eller F. I. T. S rør nr. 3 
  • Krogstyr: Klar silikoneslange til fluen på vatpindrør. på F.I.T.S. rør fikseres krogen direkte i rørets bagende 
  • Tråd: Gul UNI 8/0 til første del af fluen med hale og krop. Sort UNI 6/0 til indbinding af "falsk" hackle, vinge og hoved 
  • Hale: Røde Partridge SLF fibre 
  • Krop: Nederst bindes de røde fibre til halen ind langs hele oversiden af rørets længde. Bagefter laves en krop af flad sølvtinsel, der indbindes bag hovedet og tørnes helt tilbage mod halen og frem igen. Overskydende bindes fast på undersiden af krogen, og der bindes et par knuder, hvorefter tråden klippes af. Et stykke pearl Mylarrør trækkes over krogen og bindes fast lige bagved halen med den hvide tråd med en lille bevikling og afsluttende knuder. Der efterlades en lille krave af det optrævlede Mylarrør. Røret trækkes frem mod hovedet, holdes stramt og bindes fast, lige hvor sølvtinselen slutter. En lille bevikling og et par knuder. Tråden klippes af. Nu skal der tegnes en streg med en gul sprittusch på begge sider af røret. Bagefter påføres røret et lag epoxy eller klar lak, der får lov at tørre, imens fluen drejes rundt. Når kroppen er tør, bindes den sorte bindetråd fast lige bag kroppen, hvorefter det falske hackle laves, før vingen og hovedet afslutter fluen
  • Fronthackle: Hvide hår fra fx polarræv bundet "falsk" i rørets længde
  • Vinge: Nederst hvide isbjørnehår. Bagefter et lille bundt electric yellow Angel Hair efterfulgt med green & pearl og peacock Fly Co. Flash. Øverst sort sølvræv. På toppen af den sorte topvinge indbindes lidt black & pearl Angel Hair 
  • Hoved: Hvis det ønskes, kan hovedet påføres et par tre til fire millimeter epoxyøjne i ønsket farve og størrelse. Bagefter skal hovedet have et lag epoxy. Alternativt kan man nøjes med det sorte hoved og almindelig klar fluebindingslak.

Anders Toft Jensen​

Grøn Slørhale