Bliv hovedsponsor Bliv hovedsponsor

Fluemønstre

Alle fluemønste samlet

Vi har samlet alle fluemønstre på en og samme side. Du kan filtrere og kun få vist Michelsens fluer eller andre diverse fluer. Du har også mulighed for at søge blandt fluerne.

Albert Smiths Favorit

Albert Smiths Favorit

Dette er et mønster der fortjener at være bedre kendt. Fluen er "opfundet" og bundet af ML Albert Smith, der op til 1940'erne havde en mindre eksklusiv sportsforretning i London, og som selv bandt nogle af verdens fineste fluer. Den dengang kendte jæger, fisker og forfatter Svend Lauersgaard købte næsten alt sit grej hos Albert Smith, og da jeg efter hans død i 1940 købte hans fluegrej af enken, kom jeg i besiddelse af nogle stykker af "Favorit" heldigvis i originalpakning, der opgav navnet på fluen. Jeg har siden, efter bedste evne, kopieret mønstret, og i tidens løb har den fanget mange fine fisk på alle årstider, navnlig i solskin, og aldrig større krog end nr. 10.

Favorit:

  • Bindetråd: Sort
  • Krog: Limerick str. 10.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Weiling: Tippet fjerstråler.
  • Hackle: Koksgrå Blue Dun høne.
  • Hoved: Sort.
Albert Smiths Favorit
Alexandra

Alexandra

Her er igen et af disse mønstre hvis oprindelse fortaber sig i det uvisse, flere af de kendte fluebindere fra omkring århundredeskiftet har påberåbt sig faderskabet, og man har forsøgt at kæde navnet sammen med den engelske dronning Alexandra, men fluen kan findes omtalt adskillige år før nogen af disse eksisterede. 


Så vidt man ved er fluen tænkt som en efterligning af en hundestejlehan i parringsdragt, om dette passer skal jeg ikke kunne sige, men den virker tilsyneladende udmærket også udenfor hundestejlens parringstid og på steder hvor denne slet ikke findes. 


Alexandra fanger som regel godt under forhold hvor man gerne vil have en flue der ses godt uden alt for skrappe effekter, og den kan somme tider være meget tillokkende for grønlændere. 


Der er igennem årene kommet flere forskellige udgaver af denne flue, men nedenstående er den ældste og dermed sandsynligvis den originale.

  • Krog: L.w. laksekrog str. 6-8 enkelt eller dobbelt, eller Mustad Limerick str. 6. 
  • Hale: En stump blodrød fjerfane. 
  • Krop: Flad sølv. 
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Stråler fra påfuglesværd med en stribe rød fjerfane på hver side.
  • Hoved: Sort.
Alexandra
Alexis - en grønlænderflue

Alexis - en grønlænderflue

E.G.M. bidrog med dette mønster i NL-fiskeren nr. 1 2004

Denne flue blev til ved en ren tilfældighed. 
Det begyndte med, at jeg overfor en kammerat beklagede mig over at jeg ikke havde flere af de blå brystfjer fra påfugl, som jeg bruger til "Gedens tå". Nogle få dage efter kom han og forærede mig et stykke skind med disse fjer, men der var desuden et stykke halsskind med nogle små fjer, der var endnu mere skrigende metal- grønne end sværdfjeren, som vi plejer at bruge til "Alexandra", men de var for små til dette formål. Jeg prøvede, forgæves, at anvende dem på forskellige måder, indtil jeg fandt på at bruge dem som vinger på en ”Matuka”, så var den bare hjemme, og ved test i åen viste det sig, at grønlænderne elskede den. 


På grund af dens nære lighed med "Alexandra", har jeg valgt at kalde den ”Alexis”.

Bindemønstret er: 

  • Krog: Mustad bruneret Limerick str. 6 
  • Bindetråd: Sort 
  • Krop: Flad sølv 
  • Rib: Oval sølv (ikke for tyk) ​
  • Vinger: Påfugl halsfjer (bundet som Matuka) 
  • Hackle: Klar rød hane, foran vingen 
  • Hoved: Sort
  • Godt nytår - E. G.M.​​
Alexis - en grønlænderflue
Ally’s Shrimp

Ally’s Shrimp

Danske kystfluefiskere vælger ofte rejeimitationer i bestræbelserne på at lokke de sølvblanke havørreder til hug. Disse rejefluer ligner på forbløffende vis de ægte levende rejer – både i form, transparens og farve - hvorfor det virker så indlysende klart, at enhver ørred uden betænkning vil lade sig snyde af disse forræderiske, krogbefængte kopier. Når man skriver ”rejeflue” i Googlefeltet og derefter vælger ”billeder”, så er der lækkerier til frit skue på rad og række. Kystrejefluerne er dukket op i løbet af de seneste årtier, hvilket ikke er tilfældet for rejefluer beregnet for ferskvand. F. eks. er der mange herhjemme, der kender Irlandsfluen, som E. G. Michelsen tidligere har bidraget med i NL-Fiskeren. EGM anvendte dog det for Irlandsfluen mere korrekte navn, The Shrimp. Der findes mange forskellige rejefluer, der minder meget om hinanden. Fælles for dem er, at de fleste er inspireret af fluen Usk Grub, som så dagens lys i Wales for over 100 år siden. Først som fully dresset – og fra 30’rne i en lidt mere enkel udgave, som vi kender fluen i dag. I 1955 frembragte skotten Esmond Drury sin berømte skønhed, den rød-orange The General Practitioner (ofte kaldt GP). Kort efter, (i 1964), dukkede The Frances op. Binderen, Peter Deane navngav sin kulørte skabning efter sin labre fluebinder-assistent, miss Frances Hydon, der givet vis ikke har følt sig særlig smigret ved at have lagt navn til en reje – og ærlig talt, så er The Frances nok ikke den mest elegante af alle de smækre fluer, der findes. Alle disse ganske kulørte skabninger har op gennem 1900-tallet spredt sig rundt omkring ved vores elve og åer med en bestand af atlantlaks. Man kan jo undres over, da ingen af netop nævnte ferskvands-rejeimitationerne tilnærmelsesvis ligner en rigtig reje.


Det samme kan siges om Alistair Gowans rejeflue, der nærmest er en videreudvikling af den oprindelige Usk Grub. Han bandt sin første Ally’s Shrimp i 1981, men først 7 år senere kom mønsteret ud til en større offentlighed, hvorefter den i UK straks fik tildelt æren, ”Salmon Fly of the Millennium” – hverken mere eller mindre. Selvom ligheden med imitations-objektet var svær at spotte, så har fluen siden for alvor bidt sig fast i laksefiskernes bevidsthed overalt på kloden. Det er i dag den mest brugte rejeflue til laks, ja, endda en af de mest anvendte laksefluer overhovedet. Ally’s bindes ofte i mange forskellige farvevarianter, så man kan sige, at der er en Ally’s til enhver lejlighed. 
Hvad laver så denne flue i disse spalter? Har vi laks i Lindenborg Å? Nej – det har vi ikke, men vi har åbenbart mange havørreder, der tror at de er laks, og dermed uafladeligt gufler Ally’s i sig. Vinterfiskeriet efter grønlænderne bliver bestemt ikke kedeligere, når Ally’s Shrimp sidder i enden af forfanget. Her kan rejen sagtens bindes på modhageløs enkeltkrog, hvis man gerne vil opføre sig hensynsfuldt. Alle farver er gangbare til dette fiskeri. Hen over sommeren anvendes en version i dæmpede farver – evt. med naturbrun hale og hackle. Hen på efteråret virker en ”Ally’s in Red” rigtig godt – altså en version med knaldrød hale, tippet, bagkrop og hackle. Den røde gør sig godt med guldtinsel og på guldkrog.

Alistair Gowans originale mønster:

  • Krog: Salar fra Partridge i str. 11 er ofte brugt – gerne i sølv 
  • Bindetråd: Rød
  • Hale: Orange bucktail og to strå orange micro crystal flash – længden = 2 x krop. Halen bindes sparsomt
  • Butt og rib: Fin oval sølv
  • Krop: Bagerste ½-del rød floss, forreste ½-del sort floss
  • Overvinge/undervinge: Små bundter af silvertippet egern – sparsomt! Oprindeligt ét bundt over og ét under, men man kan indbinde hårene som et collar – hele vejen rundt. Hårspidserne skal stikke lidt ud bag krogbøjningen.
  • Vinge: En natur tippetfjer bundet fladt ind, (vandret). Vingen er en anelse længere end til butten
  • Hackle: Orange hane saddelfjer eller en hønenakkefjer

Afslut med små junglecocks, hvis du syn’s.

Pas godt på, at krogen ikke bliver overfyldt. Fluen skal være letdresset, så er den frækkest!​

  • Almindelige varianter: Kun farveændringer i forhold til ovenstående mønster er skrevet herunder.
  • Hot Orange Ally’s: Krog og tinsel i guld, bagkrop i fl. orange og tippet i indfarvet orange. Glimrende valg, når der er kulør i vandet.
  • Purple Ally’s: Hale/crystal flash, bagkrop, tippet samt hackle i purple. (Evt. tippet i natur)
  • Ally’s á la Jock Scott: Hale/crystal flash og bagkrop i gul, bindetråd, krog og hackle i sort. Denne er ret fed om sommeren i klart vand. Prøv den også næste gang du fisker i Bjerkreim.
  • Olive Ally’s: Hale/crystal flash, bindetråd, bagkrop og hackle i oliven, krog i guld
  • Ally’s in Red: Se tekst

Navngivningen af ovenstående Ally’s varianter står helt for undertegnedes regning. Enkelte af navnene er set før, bl.a. ”Hot Orange Alley’s Shrimp”, men jeg ved ikke, om det er et officielt navn.


I nedenstående link ses en fin bindevideo, hvor den herlige mr. McPhail på bedste vis og med autentis dialekt binder den berømte skotske rejeflue. 

https://www.youtube.com/watch?v=nHttMzI9lKU

Afslutningsvis kan man så fundere lidt over, hvorfor fluefiskere er så konservative i forhold til deres fluevalg. Der er helt sikkert mange forhold, der skal tages i betragtning, men frygten for at vælge en forkert flue – og dermed gå glip af en god fangst – skal nok ikke undervurderes. Jeg kender det selv. Det føles helt forkert at fiske i åen med en superrealistisk kystreje, hvorimod en Ally’s på forfanget føles meget bedre. I virkeligheden er det nok hip som hap, hvilket valg, fluefiskeren tager. Det vigtigste er at tro på netop dén flue, der svømmer i vandet. Derfor vælger jeg en Ally’s i åen - ret underligt for resten, for hvor mange rejer fiser der egentligt rundt i oppe i det ferske??


Knæk & bræk

Brandt​

Ally’s Shrimp Ally’s Shrimp
Antennefluen

Antennefluen

Navnet på en lokal flue der gang på gang dukker op er Antennefluen. Ophavsmanden til fluen er Henning Maack. I 20013 gav den viste flue ham blandt mange andre, en fisk på 8,9 kg. og 89 cm. 


Røret der har givet navnet til fluen er stykker fra antenner til transistorradioer eller andet der bruger leddelte antenner. Rørene vejer ikke meget, hvilket er med til at give dem en let gang i vandet. Fluen kan varieres alt efter hvilket led af antennerne man bruger. Der er rige muligheder for også at kombinere vingerne med forskellige farver.

Den viste flue er et kopi af Hennings flue bundet af vort juniormedlem Anders Christensen.

Fluen er meget enkel i sin opbygning.​

  • Tråd: Sort
  • Rør: 3 cm. af andet led fra antenne. foret med klart plastrør.
  • Hackle: Sort høne
  • Vinge: Sort polarræv med et par stykker flash
  • Hoved: Sort bindetråd
Antennefluen Antennefluen
Antennen (Den originale)

Antennen (Den originale)

En flue der gennem de sidste mange år har gået sin sejrsgang langs Lindenborg Å er Antennefluen.


Ophavsmanden til denne anderledes, men meget velfangende flue er Henning Maack. Fluen har sin oprindelse er omkring 2002, hvor Henning under oprydning hjemme på matriklen, fik øje på antennen fra en gammel transistorradio. Fint blankt metalrør, tanken var der med det samme. Den må kunne bruges til et eller andet måske i fluebindingsværelset.


Efter en del forsøg fandt han frem til, at røret fint passede sammen med en vatpind som inderrør, så linen ikke blev beskadiget. Nu var det bare at komme i gang med den videre kreativitet. Efter nogle forsøg sad han pludselig med et færdigt eksemplar.
Senere skulle det vise sig at blive en rigtig effektiv flue i Lindenborg Å. Hvad skal ”barnet” så hedde. Her fik Henning hjælp af Dennis Deleuran der fandt på det meget sigende navn "Antennen".

Antennen
Alurør fra transistor eller lign. med inderrør i form af vatpind.
Butt: Rød floss silke
Krop: Ingen
Vinge: Først et bundt sort polarræv dobbelt i alurørets længde. Oven på dette et sort bundt tanuki eller tempelhund, som skal være halvt så kraftigt som polarræven og lidt kortere for at opnå en dråbeformet vinge.
Hackel: Først et falsk gul underhackel fra guldfasan og til slut et sort hanehackel.


Trin 1. Antennen på en radio er delt op i 3-4 sek¬tioner med forskellige størrelser. Brug den del af antennen, hvis indvendige diameter passer med størrelsen på en vatpind. Vatpinden skal være 4-5 mm længere end alurøret, hvis længde er 2-5 cm afhængig af hvilke forhold, man fisker under. Hen¬ning binder sine fluer i tre forskellige størrelser. Vatpinden skal stikke 4-5 mm ud af bagenden på alurøret. Herpå indbindes butt. Husk at brænde plastrøret i begge ender.


Trin 2. Start med at fastgøre bindetråden 3 mm fra spidsen af røret. Her indbindes 6-10 fibre af den gule fjer fra guldfasanen. Herefter skal vingen bindes ind. Udvælg omhyggeligt de flotteste hår på ræven. Fjern de værste dækhår. Herefter ind¬bindes tanuki.


Trin 3. Vælg en passende størrelse på hanehacklet. Det skal næsten kunne nå krogspidsen eller være 3 mm længere end røret. Hacklet indbindes, og der afsluttes. Fluen er færdig.


Tips: Man kan jo variere fluen, som man nu ønsker det, eksempelvis med lidt flash i vingen, eller prøve med fluo. antrongarn som butt. Der er forskellige muligheder, så det er kun fantasien, som sætter grænser. God fornøjelse.

Antennen (Den originale)
"Ausland’s Special" / Bjerkreimsflua​

"Ausland’s Special" / Bjerkreimsflua​

Denne gang skal vi se på en sydnorsk lakseflue, den såkaldte Bjerkreimsflue. Da færgen fra Hanstholm lægger til i Bjerkreimselvens udmunding i Skagerrak, er det mange nordjyders foretrukne lakseelv. En forlænget weekend er nok. Elvens fiskeri, (især efter små- og mellemlaks), har svunget sig flot op gennem de senere år, efter et storstilet kalkningsprojekt er sat i værk. En del af disse fisk har hugget på Halvor Ausland’s flue, der minimum har 30 år på bagen. Fluen minder i farverne om Silver Doctor, Teal Blue and Silver og Medicine – alle lyse fluer med indslag af sølv og blåt. Det får tankerne hen på "godt-vejrsfiskeri" og mindre fluestørrelser, og netop dette er en del af min plan for sommerens laksestrategi. Hvis timingen er perfekt, sidder fluebinderen i godt selskab ved Bjerkreimselvens bred med lakseskæl i håret og månedens flue på forfanget netop som NL-fiskeren udkommer!


I Lindenborg Å vil fluen helt sikkert kunne lokke havørrederne i lyst vejr og klart vand, så knæk og bræk til jer derhjemme!


Krog Valgfri laksekrog, evt. Salar i sølv (Partridge).
Hale Fibre fra brun hønehackle.
Krop Bagerste 5/8 sølv, forreste 3/8 sort floss. 


Rib Oval sølv.
Hackle Brun høne.


Vinge Blå og rød gåsefjer sammenstrøget. Grey mallard udenpå. (De blå og røde farver ses tydeligt I modlys).


Nu er sammenstrøgne gåsevinger og mallardfjer ikke noget, der altid retter sig efter fluebinderens hensigter. Derfor vil mine fiskefluer se sådan ud:

  • Rør Plast str. 0 eller 1, 1- 2 cm.
  • Krop Flatbraid i sølv eller pearl.
  • Hackle Brun høne.


Vinge Bundet "fremad" og bøjet bagud af conehead’en – derfor angives rækkefølgen "baglæns". Små bundter af:


Dækhår fra gråræv, hvid- rød- og blå polarfiber. Enkelte strå Fluorofibre i nævnte farver kan iblandes.


Hoved Sort conehead i samme str. som røret.
Krog Salar treble i sølv (Partridge).
Knæk & Bræk
JB

"Ausland’s Special" / Bjerkreimsflua​
Baitfish​

Baitfish​

Vinterfluen
Det er vinter, så nu skal der bindes fluer i alle afskygninger. Således kan den værste fiskefeber holdes nede i de kolde, mørke måneder, alt imens forventningerne til den kommende sæson bygges op. Det rusker rigtigt udenfor, men indenfor under lampens varme skær bliver tråd og fjer til små kunstværker med magiske egenskaber. En sjat Speyside singlemalt fuldender hyggestunden – nu, hvor tobakken er lagt på hylden, må man jo passe på ikke at blive for frelst! Apropos tobak og fluebinding, så har jeg altid haft en god undskyldning for manglende fangster, nemlig at fluebindingsmaterialerne havde suget årtiers tobakstjære til sig, da familien havde udnævnt netop "fluerummet" som husets rygerum. Her 21⁄2 år efter den sidste smøg har jeg på fornemmelsen, at fjerene ikke er helt afdunstede endnu. Nå, men jeg var heldigvis ikke den eneste, der havde en vigende sæson i år. MEN næste sæson – så skal der ske løjer!!


Det hele starter den 16. januar, hvis ikke en mild vinter har lokket fluebinderen ud på kysten fra den varme krog ved fluestikket inden da. Der skal fanges grønlændere og store, fede overspringere – i massevis! Det sjove ved disse fisk er, at de ved vintertide både kan fanges i åen og ude i det salte, og især at der er stor forskel på de fluer, der bruges, alt efter om vandet er salt eller fersk. I saltvandet bider disse ørreder på Grå Frede, Glimmerrejen, Kobberbassen og så dén med blodtuden, mens de i åen bider på Plastik-fluen, Ræven, Hagebro-fluen og den slags godter. Der er ikke mange, der har prøvet at bytte de to fluesortimenter ud med hinanden. Selv har jeg tidligere med stort held nuppet grønlændere i åen på typiske kystreje-fluer, og sidste januar/februar fik jeg mine fisk i åen på en typisk saltvandskreation – en såkaldt "Baitfish". (Jo, der findes enkelte fisk, der ikke tager på vej over duften af gammel tobak!)


Baitfish er herhjemme blevet til en fællesbetegnelse for yngelimitationer bundet på en kortskaftet krog. Dertil kommer et epoxy-hoved med indbyggede "3D-øjne". Selve fluen består af en vinge af bløde hår iblandet diverse flash. Oftest er hårene også syntetiske. Fluetypen stammer fra det tropiske amerikanske saltvandsfiskeri, og den bliver herhjemme mest brugt til kystens havørreder og, i store størrelser, til gedderne. 

Baitfish til Lindenborg Å​

  • Krog: Kortskaftet saltvandskrog str. 10-4. (Så kan den passende ved lejlighed bruges på kysten). Her er brugt Mustads Shrimp/3x short (C47S D).
  • Bindetråd: Hvid.
  • Vinge: Polarfibre iblandet diverse flash i matchende farver. (Fluoro-fibre, Chrystal-flash (fine), lidt Angelhair ol. er godt. Ikke for meget Mirror- eller holografisk flash – det virker "for hårdt" i reflekserne). Ofte bruges hvid eller lys grå nederst i vingen. Derover lidt kulør og øverst et lille bundt sort som ryg. Polarfibrene har mange fordele: De er transparente, hvilket virker godt i modlys. De er meget levende i vandet. De kan, modsat naturhår, studses lidt i spidserne. (På denne flue plejer jeg at bruge saksen lidt i "bunden af vingen"). Som pynt kan en tynd "rygrad" af Polarfibre i kontrastfarve (evt. rød) anbringes midt inde i vingen. Alternativt kan et flash-strå i kontrastfarve på hver side af vingen illuderer sidelinjen. Endelig kan hovedet udstyres med "kinder", der kan gøre det ud for gællelåg eller bare se godt ud.
  • Øjne: 3D-øjne i enten kontrast- eller matchfarve til vingen. Inden montering friseres vingen grundigt med en lille børste. (Gammel tandbørste el.).​

  • Hoved: 5-min.-epoxyen påføres forsigtigt i et rigeligt lag. Fluen drejes indtil materialet ikke løber mere – det går ret hurtigt. Efter 2 – 3 fluer er øvelsen ved at være der. Oftest vil det pynte på fluen at give den et tyndt 2.-lag. For tiden bruger jeg en epoxy ved navnet "Z-poxy" (5 min.). Det er indtil nu, det bedste jeg har prøvet. Især fordi emballagen består af to separate flasker. Tidligere har min epoxy været emballeret i to sammenhængende sprøjter. Det duer bare ikke til de små mængder, der bruges til vores formål.


Husk god udluftning, og smid straks tiloversblevet epoxy ud af huset. Det er givetvis lige så usundt som tobak og single malt tilsammen!! - (men det smager heldigvis ikke lige så godt!!).


Knæk & bræk
Brandt

Baitfish​ Baitfish​ Baitfish​
Beauforth Moth​

Beauforth Moth​

BM er et eksempel på de tidligste engelske laksefluer, som egentlig kun var ørredfluer i overstørrelse, i forholdsvis enkle farver og mønstre, og som brugtes indtil de sidst i attenhundredetal let blev fortrængt af de smukke, brogede, irske fluer. 
Forøvrigt var BM, der blot er en forbedret model af en Coachman, den berømte skomager Baches favoritflue i Skjernå.

Beauforth Moth:

  • Krog: Str. 6 Kamasan enkelt L.W. laks. 
  • Hale: Guldfasan Crest. 
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Rødbrun hane.
  • Vinge: Fire stk. hvide hane-hacklefjer.
  • Hoved: Sort.
Beauforth Moth​
Beiss-flue

Beiss-flue

Ulf Sill er tysker, men han har, forståeligt nok, slået sig ned ved Mörrumsåen i Blekinge. Han er kendt viden om for sine imponerende laksefangster, for sin enestående fluebindingsteknik og for at være Beissfluernes far. I DVD’en ”Laxflugor med liv” beskrives 5 forskellige Beissfluer. Det eneste de har tilfælles er den sorte krop, og desuden har fire af de beskrevne fluer rød butt. Når de alligevel bærer samme navn, skyldes det, at farvespektret i vinger og hackler er begrænset til nuancer af beige og brunt – til tider med gule, orange eller grønne toner. For at sige det ligeud betyder ”beiss”, oversat til dansk, lort, og de første Beissfluer var efter sigende lortefarvede. Mere anstændige fluebindere havde måske valgt at sige jordfarvede, men ”jordfluen” kan på samme måde som ”havefluen” jo let give anledning til alvorlige misforståelser!


Beiss er i dag ikke kun en af de absolut mest anvendte fluer i Mörrum. Også i vores egne lakseførende åer er fluen en favorit. I Skjern Å er en version med vinge i farven ”sunburst” (varm gul-orange) næsten obligatorisk i april/maj. Senere dæmpes farverne lidt. Fluen fungerer fint i alle størrelser fra de helt store flomfluer til de mindste ”hedebølgefluer”.

I Lindenborg Å kan havørrederne sagtens fristes af kreationen. Farverne kan som sagt varieres. Nedenstående er mit valg til højt, farvet vand og ruskvejr. Det er den flue, som Ulf Sill i sin DVD kalder Beiss 2 – i øvrigt den eneste, der er udstyret med hale. Det skal tilføjes, at jeg ikke slavisk har fulgt hans materialevalg, men helhedsindtrykket er tæt på originalen. Det mest almindelige er at binde fluen på rør, men den fungerer naturligvis også godt som krogflue.​

  • Krog/rør: Frit valg – her db. Bartlet Supreme str. 6 fra Partridge.
  • Bindetråd: Sort eller brun.
  • Butt: Fl. rød mini flatbraid.
  • Hale: Rød polarfiber.
  • Krop: Sort dubbing.
  • Hackle: Indfarvet ginger hanesaddel.
  • Vinge: Dråbeformet tanuki eller ræv – golden-brown med angelhair i guld/oliven/kobber.
  • Cheeks: Evt. junglecock.


Knæk & bræk

Brandt​

Beiss-flue
Black Pennel

Black Pennel

Fluen tilskrives den legendariske fisker Cholmondely Pennel fra Devon, som også har lagt navn til en spinner, et specielt flåd og et krogsæt til orm.
At Black Pennel stadig har bevaret sin popularitet er et godt bevis på dens fangevne, og man ser ikke en britisk liste over havørredfluer uden at Black Pennel er mellem de øverste.

Jeg har selv haft gode resultater med den på sommerdage med kraftigt skydække og kun svag vind, ofte med optræk til torden, og da i små størrelser, 8-10, og slank og let bundet.
I øvrigt kan den, uden at gå bort fra mønstret, varieres meget, fra det helt lette "alfeagtige" til det kompakte massive, ved at vælge forskellige materialer til krop og hackle.

Black Pennel:

  • Krog: Str. 6 til 12 efter forholdene.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Fibre af guldfasan halsfjer (Tippet).
  • Krop: Sort, silke eller uld.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort, hane eller høne.
  • Hoved: Sort.
Black Pennel
Bivisible

Bivisible

At binde en flue som Bivisible er en nem måde at gøre en forholdsvis simpel flue mere synlig, og derved forøge dens fangevne, simpelthen ved at tilføje et hvidt fronthackle. 
Det er lykkedes særligt fint i den her beskrevne model, idet den er en af de bedste fluer til natfiskeri.

Sort Bivisible

  • Bindetråd: Sort. 
  • Krog: L.w. laksekrog enkelt str. 4-6. 
  • Hale: Rød uld. 
  • Krop: Sort uldgarn.
  • Rib: Oval sølv.
  • Kropshackle: Sort hane.
  • Fronthackle: Hvid hane.
  • Hoved: Sort.

Til dagfiskeri kan det være en god ide at variere mønstret med krop af påfugleherI og kropshackle af brun hane.​

Bivisible
B.K.I.-rørflue

B.K.I.-rørflue

Finn Nielsen bidrog i Nl-fiskeren nr. 3 2001 med dette fluemønster.

Kan fisk se farver eller kan de ikke? Et spørgsmål der ofte er oppe til diskussion blandt lystfiskere og såmænd også biologer. Nogle ikke alt for veldokumenterede forsøg med fisk i glas, der udsættes for forskellige farver, danner grundlag for den viden man har i dag. Jeg skal såmænd ikke spæde til denne diskussion, blot konstatere, at jeg hører til den gruppe af lystfiske- " der mener, at fisk kan se og skelne farver, Hvorfor skulle hanfisken hos havørreder og laks ellers få orange og røde aftegninger, når de er i yngledragt. 


Jeg oplever altid omkring efterår og vinter - i åen vel at mærke - at fluer og sågar andre former for agn fanger bedre med den røde farve. Hvorfor sætter ormefiskere eks. altid en rød uldtråd på ormetacklet - hvorfor ikke en grøn eller gul - det taler vist for sig selv. 
Min egen kreation, Rapala-fluen, har efterhånden landet ikke så få havørreder i efterårs- og vintermånederne. Den røde farve lokker simpelthen flere fisk til hug i denne 
tid. Her i efteråret fisker jeg dog ofte med fluer, hvor flere af de "lokkende" farver er med. Farver som gul, orange og rød, gerne tilsat lidt guld, brunt eller sort. Derforuden fisker jeg gerne med store t1uer, eks. rørfluer med eller uden belastning i form af coneheads (messinghoveder). Jeg plejer altid at sige det sådan: "Jeg reklamerer ikke for et bestemt kaffemærke, når jeg har døbt fluen B.K.I.-rørflue". Men faktisk er der tale om materialet fra de røde kaffeposer fra B.K.1. kaffe. Den røde pose er simpelthen skåret i små strimler og lagt på som krop. Disse store og "røde" fluer kan ophidse de sidste fisk i åen, som er revir- hævdende. og derfor aggressive når en "konkurrent" nærmer sig. Prøv dem her til de sidste havørreder inden fredningen. Er der meget lavt vand, så lav dem med belastning. Kom ned til fisken, så kommer hugget også.


Bindemønster:

  • Krog: Loop, dobbeltkrog til rørfluer
  • Rib: Guldtinsel oval, medium
  • Krop: Strimler fra den røde B.K.!. kaffepose eller andet
  • Hackle: Fronthackle af orange hane eller Mørrumsorange badgerhane, nedbundet
  • Vinge: Undervinge af gul polarræv, herefter en vinge af Morrums- orange polarræv eller alm. orange. 2 strå blå og rød flashabou. Til sidst en vinge af brun eller sort polarræv
  • Cheeks: Jungle Cock
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

Finn Nielsen

B.K.I.-rørflue
Black Bear Red Butt (eller Green Butt)

Black Bear Red Butt (eller Green Butt)

BB er i Amerika, sammen med Rusty Rat, en af de mest brugte fluer til laks og steelhead, og vore hjemlige havørred synes også at kunne lide den. Især i mørkt gråvejr eller skumring. Fluen adskiller sig iøvrigt kun fra de mange kendte, helt sorte fluer, som f.eks. Stoats Tail o.lign., ved den fluorescerende butt, der, som navnet (navne) siger kan være enten rød eller grøn. I USA er der et lille flertal for udgaven med den grønne butt, medens jeg selv har haft mest held med den røde. Til syvende og sidst er det nok et spørgsmål om hvilken man bruger mest.

Black Bear Red Butt/Green Butt​

  • Krog: Str. 6-8 Kamasan L.W. laks, gerne dobbelt.
  • Hale: Guldfasan Crest.
  • Butt: Fluorescerende uld, rødt eller grønt.
  • Krop: Sort uld.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Sorte hår (den originale er med sort bjørn).
Black Bear Red Butt (eller Green Butt)
Black Light Zonkerstrip

Black Light Zonkerstrip

Eget mønster til klar vand og mørke nætter med klar stjernehimmel,. Efter inspiration fra ”Plasticfluen” – en storfanger til Lindenborg Å. Mønster fra 2010.​​

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Hale: Hvid og Blue Dun Fluoro Fibre Hanks blandet sammen til en farve, 50% af hver farve
  • Butt: Sort uldgarn
  • Krop: Flad sølvtinsel dækket af klar plaststrimmel
  • Rib: Medium oval Lagartun sølvtinsel 
  • Fronthackle: Sort hanehackle, tre tørn 
  • Vinge: Sort Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles en lille smule Black Ice Angel Hair Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Ovenpå flashmaterialerne bindes en meget sparsom sort overvinge af bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades)
  • Hoved: Klar lak​
  • Bindevejledning: Halen bindes ind. Tråden tørnes op til lidt bag krogøjet med det overskydende materiel fra halen langs oversiden af krogen (det er en god ide at lave lidt mere plads forrest på krogen end vanlig da der skal være god plads til både hackle, flash og andre elementer i vingekonstruktionen). Et stykke sort uldgarn bindes ind på undersiden af krogen. Tråden tørnes tilbage hvor uldgarnet bindes ind langs undersiden af krogen. Nede ved halen tørnes en butt med garnet. Derfor samme procedure hvor tråden nu tørnes frem mod udgangspunktet med garnenden nedenunder krogen. Overskydende afklippes. Nu indbindes den ovale sølvtinsel på undersiden af krogen. På samme måde tørnes tråden med ribben under krogen ned mod butten. Lidt før butten trækkes sølvribben lidt væk fra en selv over mod bagsiden af krogen. Et par stramme tørn og tråden tørnes tilbage mod krogøjet. Her indbindes igen på undersiden flad sølvtinsel. Tinselen tørnes tilbage over kroppen og frem igen. Afsluttes på undersiden. Så indbindes en tynd stribe klar plast fra fx en frysepose. Nu dannes på samme måde selve kroppen hvor materialet tørnes frem og tilbage til en spoleformet krop opstår. Afsluttes på undersiden. En knude og nu påføres kroppen et lag klar lak eller epoxy. Lad det hele tørre mens du snupper en håndbajer! Så indbindes kaninstripvingen længst fremme mod hovedet. Vingen holdes ned langs ryggen. Ribben tørnes op gennem vingen og låser den fast. Over vingeroden tørnes det sorte hanehackle med tre tørn hvor fjeren bindes ind på undersiden af krogen i spidsen. Derpå indbindes Angel Hair med ender der når til enden på vingen. Øverst fordeles et lille bundt af de sorte fine hår. Tips: Bundtet spredes ud mellem fingrene før det bindes ind. De længste hår fjernes så enderne er omtrent lige lange men med de længste hår midt på hårbundtet (hårbundtet har form som en kegle/en pilespids). Derpå lægges det hen over vingen og foldes rundt om hele vingesektionen. De længste hår er derved på toppen af vingen. På siderne indbindes eventuel Jungle Cock.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen​

Black Light Zonkerstrip
Black and Purple Zonkerstrip

Black and Purple Zonkerstrip

Eget mønster til klar vand og nætter med mørk truende himmel. Mønster fra 2010​

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tag: Sølv Salt - water Flashabou (meget blank sølvflash der nærmest er blank som krom. Fås bla ved Salmon Fly)
  • Hale: Hvid Fluoro Fibre Hanks 
  • Butt: Hvid superchenille
  • Krop: Sort Largatun Flatbraid
  • Rib: Medium oval sølvtinsel 
  • Fronthackle: Purple hanehackle, to stk. af tre tørn 
  • Vinge: Purple Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles et strå Krinkle Mirror Flash i pearl og to strå The Fly Co. Purple flash. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Ovenpå flashmaterialerne bindes en meget sparsom sort overvinge af sort sølvræv med ender lidt længere end zonkerstripvingen og flashmaterialerne. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades)​

Bindevejledning: Tag og hale bindes ind. Tråden tørnes op til lidt bag krogøjet med det overskydende materiel fra halen og tagen langs krogen (det er en god ide at lave lidt mere plads forrest på krogen end vanlig da der skal være god plads til både hackle, flash og andre elementer i vingekonstruktionen). Et stykke hvid chenille bindes ind på undersiden af krogen. Tråden tørnes tilbage hvor chenillen bindes ind langs undersiden af krogen. Nede ved halen tørnes en butt med chenillen. Derfor samme procedure hvor tråden nu tørnes frem mod udgangspunktet med endestykket af chenillen nedenunder krogen. Overskydende afklippes. Nu indbindes den ovale sølvtinsel på undersiden af krogen. På samme måde tørnes tråden med ribben under krogen ned mod butten. Lidt før butten trækkes sølvribben lidt væk fra en selv over mod bagsiden af krogen. Et par stramme tørn og tråden tørnes tilbage mod krogøjet. Her indbindes igen på undersiden sort Flatbraid. Materialet tørnes tilbage over kroppen og frem igen flere gange til en tilpas tyk taperet krop er lavet. Afsluttes på undersiden. En knude og nu påføres kroppen et lag klar lak eller epoxy.

Så indbindes kaninstripvingen længst fremme mod hovedet. Vingen holdes ned langs ryggen. Ribben tørnes op gennem vingen og låser den fast. Over vingeroden tørnes det første purple hanehackle med tre tørn hvor fjeren bindes ind på undersiden af krogen i spidsen. Derpå indbindes flashmaterialerne med ender der når til enden på vingen. Ovenpå et tynd hårbundt fra sort sølvræv. Derpå tørnes hackle nr. 2 på samme måde som første gang. Fibrene skal være lidt længere på dette hackle end på det første. Øverst fordeles et lille bundt af de sorte fine hår. Tips: Bundtet spredes ud mellem fingrene før det bindes ind. De længste hår fjernes så enderne er omtrent lige lange men med de længste hår midt på hårbundtet (hårbundtet har form som en kegle/en pilespids). Derpå lægges det hen over vingen og foldes rundt om hele vingesektionen. De længste hår er derved på toppen af vingen. På siderne indbindes eventuel Jungle Cock.

Black and Purple Zonkerstrip
Black, Silver & Blue

Black, Silver & Blue

Det kan nok være, at der skete ting og sager langs Lindenborg Å’s bredder i de sidste dage af maj måned i fjor. Vores nye æresmedlem, agtværdige S. Braagaard slog tonen an, da han med en Valdemar (NL-Fiskeren no 2 – 2002) krogede og landede en havørred af anseelige dimensioner. Det blev startskuddet til et par hektiske uger, hvor adskillige storfisk kom på land. Det kan være farligt at give garantier i forbindelse med vor kære hobby, men én ting tør jeg godt garantere - der bliver trængsel ved åen, når maj lakker mod enden! Så gælder det bl.a. om, at være udstyret med den bedste flue, og det kunne med god sandsynlighed være nedenstående skabning. Der har gennem de seneste år, især blandt de flittigste brugere af vores vand, været en udbredt enighed om, at beskrivelsen af en god Lindenborg Å – flue lyder som følger: ”Når bare den har sort vinge og sølvkrop – så…!” Beskrivelsen passer i øvrigt på begge NL-fluer i 2007.


Alligevel er de meget forskellige, og dette nummers flue ligner ikke de to foregående fluer, trods ens vinger og kroppe. På nettet faldt jeg over ”Den Blå Kanin” på denne Brian Størups hjemmeside. Brian , der i øvrigt ofte fisker i Lindenborg, har en fin side, der bør besøges af alle med interesse i fluebinding, da der er særdeles flotte og spændende fluer derinde. Om ”Den Blå Kanin” skriver Brian bl.a.: ”Den farligste Karup Å flue jeg har, første gang den ramte vandet gav den en havørred på 8,7 kilo.”
I Henrik Kure Nielsens flotte rørfluebog findes en flue med samme farvesammensætning. Det er ”Kure’s den Blå”, hvorom forfatteren skriver: ”Det er den bedste rørflue, jeg til dato har kreeret”. Nordmændene er ligeledes faldet for farvekombinationen – søg blot på ”Officielle Gaulaflua” på Google. Dertil kan lægges adskillige andre fluemønstre, der ikke skiller sig væsentligt ud fra de her nævnte.
Black, Silver & Blue, som jeg har kaldt fluen, er næsten en kopi af Brians flue, men da vingen ikke er lavet af kaninstrip, kan den dårligt hedde noget med ”kanin”. Hvilken udgave man vælger er smag og behag, jeg tror, at de fisker nogenlunde lige godt.


Black, Silver & Blue

  • Krog: Valgfri str. 10 – 4. (Her Partridge Salmo i sølv) Fluen kan naturligvis også bindes på rør.
  • Tag: Limegrøn mini-flatbraid. (Her kan jo eksperimenteres med farverne).
  • Krop: Sølv mini flatbraid. (Eller alm. sølvtinsel med sølvrib).
  • Palmerackle: Sort hane.
  • Vinge: Sort Tanuki (eller andre bløde hår) iblandet lidt blå og pearl angelhair. Evt. afvlutning med junglecock. (Junglecockken kan suppleres eller erstattes af isfugl). Vingen skal på sædvanlig vis bindes bred og dråbeformet for maximal livlighed.
  • Fronthackle: Kingfisherblue hane. Indbindes når det meste af vingen er monteret – og før det sidste bundt vingemateriale. I min flueæske sidder et par eksemplarer med henholdsvis sort og purple fronthackle. De skal afprøves som natfluer i denne sæson. Jeg kan næsten ikke vente!

Knæk & bræk - JB

Black, Silver & Blue Black, Silver & Blue
Bloody Butcher

Bloody Butcher

Der er her tale om et meget gammelt mønster, hvis oprindelse fortaber sig i fortiden, men som stadig, sammen med varianten Bloody Butcher med det blodrøde hackle, er en sikker fanger under de fleste forhold. Efter omstændighederne er den anvendelig fra krog str. 4 til 10, bedst på enkeltkrog. Limerick eller L.w. laksekrog. 


Det korrekte mønster foreskriver til vinge den blåsorte, metalglinsende fjer fra gråandens vingespejl, men da disse ikke fås større end til krog 8, må man, til de større numre ty til skadehalefjer eller fjer fra en hanehackle, der begge er sorte med et grønt metalskær, eller man kan snyde og bruge en sort hårvinge.

Bloody Butcher

  • Krog: Efter behov. 
  • Bindetråd: Sort. 
  • Hale: Snip af farvet rød gåsefjer. 
  • Krop: Flad sølv. 
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort hane (på Bloody Butcher blodrød hane).
  • Vinge: Spejlfjer fra gråandrik.
  • Hoved: Sort.
Bloody Butcher
Bloody Butcher

Bloody Butcher

Vinterfluen

Sæsonen er gået på hæld, de lyse timer er blevet færre og hensynet til de farvede fisk’s blufærdighed i brudesengen har for en stund lukket vores fiskevand. Grejet er stuvet af vejen for i år, hvis ikke den gæve stangsvinger har fundet mere salte fiskemarker. Fra midten af januar kan der atter med lidt held fanges en anstændig havørred i vores vand - især hvis grønlænderne indfinder sig. Nedenstående flue kan være helt suveræn til dette tidlige fiskeri, men kan i øvrigt anvendes med held året igennem. Kreationen har om nogen mange år - (og fisk) – på bagen. Det er en variant af den over 200 år gamle Butcher, der tilskrives slagter Moon og vennen mr. Jewhurst, der i engelske Kent bedrev fiskeriets lyksaligheder. Den originale flue havde sort hackle samt vinge fra andens sortblå spejlfjer samt hale af rød ibis.


Bloody Butcher

  • Krog Valgfri str. 12 – 6. (Her Partridge Salmo i sølv).
  • Tag Tynd oval sølv.
  • Hale Røde hacklefibre. (Her suppleret med fibre fra påfuglens grønt-skinnende sværdfjer).
  • Krop Sølv mini flatbraid. (Alm. Sølvtinsel med sølvrib er dog det normale).
  • Hackle Rød hane.
  • Vinge Sort Tanuki (eller andre bløde hår) iblandet lidt mørkegrønne og røde angelhair. Evt. afslutning med junglecock. Vingen skal på sædvanlig vis bindes bred og dråbeformet for maximal livlighed.


Naturligvis kan fluen også bindes på rør. Pas dog på ikke at binde den for stor, da de store nedgængere har umanerligt svært ved at lade de største Bloody Butcher’s være i fred. Endelig kan det tilføjes, at kystfluefiskerne har taget mønsteret til sig med særdeles gode resultater til følge.

Knæk & bræk - JB​

Bloody Butcher
Blue Moon

Blue Moon

BM er bundet til, og virker ofte godt, når vandet er lavt og klart, og en ret lille flue er det rigtige, men hvor kraftig vind og/eller regn gør et stærkt synligt mønster ønskeligt.

Blue Moon

  • Krog: Kamasan L.W. laks enkelt str. 8. 
  • Hale: Guldfasan crest. 
  • Butt: Rød, fluorescerende uld. 
  • Krop: Kongeblå plast-gavebånd.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Blåræv.
  • Hoved: Sort.
Blue Moon
Bræen

Bræen

Denne flue er bundet specielt til når vandet efter snesmeltning eller kraftig regn, er ekstra højt, men begyndt at klare op, og den har her givet rigtig mange fisk.

Bræen

  • Krog: Mustad dobbelt, standard laks str. 6. 
  • Hale: Fibre fra guldfasan sadel. 
  • Butt: Sort superchenille. 
  • Krop: Orange gavebånd.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Nederst hvid, øverst sort ræv.
  • Hoved: Sort.
Bræen
Bornholmeren

Bornholmeren

  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Krog: Streamerkrog størrelse 4-8
  • Hale: Grey Mallard
  • Krop: Flad UNI Mylar sølvtinsel dækket af Vinyl Body Rib i farven amber
  • Falsk hackle: Grey Mallard
  • Vinge: To-delt vinge af enten polarræv eller tempelhund. Nederst golden olive og øverst sort. Eventuelt et par strå pearlflash 
  • Hoved: Hvis det ønskes kan hovedet opbygges med bindetråden og 3 mm epoxy øjne i ønsket farve hvorefter hele hovedet gives et lag epoxy​

Kildehenvisning: Jensen, Henrik Agerskov. Bornholmeren. Fiskeavisen 2003: 15. årg,.nr 1, s. 16.

Denne flue er fra 1980’erne hvor Henrik og nogle fiskekammerater var på fisketur til Bornholm hvor de fiskede i Salene Bugt ved Gudhjem. Den første dag fangede gruppen intet og fluestikkene kom frem om aftenen. Næste dag fangede de tilsammen 20 havørreder hvor halvdelen faldt for Bornholmeren. De første eksemplarer bandt Henrik med vinge af olivenfarvet egernhale men har senere skiftet vingen ud med det nuværende materiale, da egern i denne farve kan være meget svært at opdrive. Glimrende flue til de friske havørreder – også i åen.

Bornholmeren
Børsteorm

Børsteorm

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2003 med dette fluemønster.

Jeg har gennem årene lagt mærke til, at børsteormene, når de om foråret sværmer inde mod kysten, er klart lilla på bugen. Jeg har ikke før set denne detalje i nogen havørredflue, så derfor prøvede jeg at bruge den. Fluen var egentlig tænkt specielt til kystfiskeri, og her virker den også fint, men da jeg prøvede den i ferskvand i åen, viste det sig, at fiskene her udmærket huskede deres yndlingsspise i saltvand, og ofte gerne tog den, så den er værd at have i flueæsken.

Bindemønstret er: 

  • Bindetråd: Sort 
  • Krog: Musted "Bartleet" str, 6 
  • Krop: Sort superchenille (eller uldgarn) 
  • Bug: Ca. 3 mm lilla gavebånd
  • Rib: 0,25 nylon 
  • Hackle: Badger hane sadelfjer 
  • Hoved: Sort
Børsteorm
Camasunary Killer (Navnet staves sommetider med K).

Camasunary Killer (Navnet staves sommetider med K).

Det eneste sted, jeg har set dette mønster beskrevet er hos John Veniard, han giver en meget nøje bindeanvisning, så der er ingen undskyldning for de sølle, pjevsede eksemplarer, man har set fra nogle lokale "eksperter". 
Min erfaring med den er, at den, ved normal belysning, er komplet ubrugelig, men kommer man ud i en rigtig skummel gråvejrsdag, gerne med en let støvregn, kan den være meget velfangende.

Camasunary Killer

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 8-10 enkelt eller dobbelt. 
  • Hale: Kongeblå uld. 
  • Krop: I to halvdele, bagerste kongeblå uld eller silke (jeg bruger plast-gavebånd), forreste fluorescerende ambulancerød uld.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Sort hane, fyldig.
    John Veniard skriver: Take plenty af turns, if you do not have a feather lang enough, take two.
  • Hoved: Sort.
Camasunary Killer (Navnet staves sommetider med K).
Cardinal

Cardinal

E.G.M. bidrog med dette mønster i NL-fiskeren nr. 1 1985 (Mønstret var desværre smuttet da vi lavede de øvrige)

Når dette læses er det antagelig grønlændersæson, og som de »inkarnerede« ved, findes der ikke noget så effektivt hertil som den rigtige flue, fisket på den rigtige måde. Selvom flueæsken er nogenlunde velforsynet, er der sikkert plads til et par stykker endnu. 
I de forskellige artikler om fluer til grønlændere finder man næsten altid Cardinal fremhævet som det eneste saliggørende. Jeg har Cardinal i min samling, og jeg har også fanget fisk på den, men den rangerer langt nede i rækken af gode fangere. Noget af det sikreste valg til vinterfiskeri, og forresten også om efteråret, er en ret simpel, fiskelignende, slankt bundet hårvingeflue. 


Den bindes på laksekrog str. 6 eller 8. Halen, kort og luftig, er af rødt uldgarn, kroppen flad sølvtinsel ribbet med oval sølv, og hacklet af lys brun hane. Vingen skal være af bløde hår, som er levende i vandet, så derfor er bucktail ikke egnet, men man kan bruge ræv, egern, skunk, ged og grævling efter smag. Sommetider er en sort vinge bedst, andre tider en brun eller en lys grå, så det er nok klogt, når man nu alligevel har bindegrejet fremme, at lave nogle stykker i forskellige nuancer. 


Og husk så, at en hårvinge ikke må være længere end til krogbøjningen, ellers vil den hænge sig op i krogen, og så fisker fluen ikke. 
Endelig skal man passe på, ikke at gøre den almindelige fejl at lave vingen for kraftig. En tyk hårvinge virker død og unaturlig, hvorimod en let vinge er bevægelig, og illudere r glimrende som ryg og finner på en svømmende fisk. 
Som jeg plejer at sige: Når du har taget et bundt hår, som du synes er rigtigt, så smid det halve væk, så passer det. 


Knæk og bræk. 

E.G.M.​

Cardinal
Chalmers

Chalmers

Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1993 med disse fluemønstre.


Fluer med magenta. (ikke en madopskrift!) 
På denne tid af året, hvor formeringsdrifterne så småt begynder at vågne hos vore kære hav- og bækørreder, har det vist nok altid været god latin at præsentere en flue, et blink eller en spinner i afvigende og iøjnefaldende farver. 


I lighed med omtalen Krogsgaard-fluerne, vil jeg gerne gøre opmærksom på 2 fluer, som tidligere var meget anvendt, men som nu sjældent - og ufortjent - ses brugt, måske fordi den iøjnefaldende farve hos begge, nemlig farven magenta, ser lidt mistænkelig ud i fluefiskerens øjne. 


Men mine egne erfaringer antyder, at netop før og lige efter fredningen - og i øvrigt i farvet vand - er denne farve slet ikke så suspekt for fedtfinnerne. 


Farven magenta kan på almindeligt dansk vel bedst beskrives som rød-lilla, den har forresten været hyppigt anvendt til frimærker i forskellige lande. 


Hos en velassorteret forhandler kan man købe magentafarvede hacklefjer, måske ikke i hele nakker, men så i poser med en snes stykker. Og han bør også have magentafarvet kropsmateriale i form af silke, kunstbast og/eller dubbingmateriale. 


Den "magentaflue", som jeg selv i mange år mest har brugt under de førnævnte omstændigheder, er en Freeman's Fancy. Mønsteret blev skabt af en englænder, Captain William Freeman, omkring århundredskiftet, og er egentlig såre simpelt.

Tør du konsekvent forsøge dig med magentafarven, ja så er valget klart: Du binder laksefluen Chalmers.


Jeg kender ikke mønsterets oprindelse, men her er det:

  • Krog: Lowwater - fx. Partidge str. 4 eller 6. 
  • Tag: Sølvwire + gul silke.
  • Hale: GP crest.
  • But: Sort strudsherl (eller sort uld). 
  • Rib: Oval sølv (kraftig).
  • Krop: MAGENTA silke eller kunstbast.
  • Hackle: Langfibret MAGENTA hane eller høne, bundet "throat", til krogspids.
  • Vinge: Mørkbroget kalkunhalefjer med hvide spidser. En noget stiv vinge, så i Lindenborg Å er en hårvinge nok anbefalelsesværdig: Hårvinge: Først et lille bundt silvertippet egern, derefter ovenpå et bundt brune hår fra mårhale eller lignende.
  • Sidevinger: Junglecock nakkefjer.
  • Topping: GP topping.
  • Hoved: Sort.

I begge tilfælde kan junglecock nakkefjer sikkert erstattes af striber af brude-and (wood duck) a lá Poul Jorgensen. 


Hvorfor ikke reintroducere et par gamle klassikere? 


Poul Naundrup

Chalmers
Cigaren

Cigaren

Det kan give nogle fantastisk spændende oplevelser at fiske "Cigaren" en stille sommernat uden måne. Den skal fiskes på flydeline som det englænderne kalder .Wake Lure", altså bevæges mod strømmen så den danner en bølge eller stribe i overfladen til at lokke fisken frem. 


Ser man bølgen af en fisk på vej mod fluen, skal man frem for alt vedblive at holde fluen igang, hvis striben forsvinder taber ørreden straks interessen. 
Man vil blive forbavset over hvor mange store fisk der viser interesse for denne sære tingest, mange vil dreje af i sidste øjeblik, og andre vil måske ligefrem springe over fluen uden at røre den, men de der tager den gør det til gengæld så det mærkes. 
Binder man fluen på en almindelig langskaftet krog, har den meget dårlig krognings-effekt, hvorfor en langt bedre løsning er at lave den på en Waddington Shank på ca. 1½ tomme og med en let trekrog. 


Fluen bindes med en stærk, sort bindetråd af natur hjortehår direkte på det nøgne krogskaft og klippes til i cigarform, men efterlad en lille, strittende krave af hår forrest, det giver ekstra bølgeeffekt. 


For at bevare flydeevnen er det klogt at give fluen en gang tørfluespray.

Cigaren
Claret & Mallard

Claret & Mallard

Dette er også et af de gamle engelske, klassiske fluemønstre til både bækørred og havørred. Den er ikke tænkt som en kopi af noget bestemt insekt, men mere som en allround-flue, og som sådan virker den også fint, idet den kan fange fisk under mange forskellige forhold. 


Jeg har selv haft bedst held med den til havørred i forholdsvis små størrelser på dage med køligt vejr, ikke for meget vind og ret klart vand, og den er en storfanger i saltvand.

Claret & Mallard

  • Bindetråd: Sort. 
  • Krog: L.W. laksekrog str. 8 eller Mustad Limerick str. 6 og 8. 
  • Hale: Guldfasan Tippet. 
  • Krop: Dybrød (Claret) sæluld.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Medium brun hane (eller høne efter ønske).
  • Vinge: Bronze Mallard.
  • Hoved: Sort.
Claret & Mallard
Coachman

Coachman

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2000 med dette fluemønster.


I skrivende stund har vi den 20. maj, og de første meldinger om blankfisk fanget i Lindenborg Å er allerede indløbet. Godt nok er de ikke fanget på vores domæne. De er fanget længere oppe i systemet, men det gør jo ikke nystegne blankfisk på 4 og 6,5 kg ringere. 
Ved denne tid plejer der såmænd også at blive fanget et par fine opgangsfisk nede på vores stykker, så de første meldinger er sikkert lige om hjørnet. 
For de lystfiskere, der ikke har deltaget i kystens og Limfjordens fine havørredfiskeri her i foråret, kribler det sikkert gevaldigt for at komme ud til åen med fluestangen. Opgangen af nye blankfisk er nu for alvor ved at nærme sig, ja måske er den allerede i fuld gang, al ting har jo været tidligt på færde i dette år, uden nogen nævneværdig vinter.


Mange har sikkert også brugt tiden til at fylde flueæskerne op. Det er efterhånden ikke så lidt nyt materiale, der ser dagens lys og tilbydes forventningsfulde fluefiskere. Mange nye fluemønstre dukker også op, og favoritfluerne udvælges nøje og bindes med de sidste nye materialer. Sådan er jeg såmænd også selv. En gang imellem ærgrer det mig bare lidt, at de "gamle" fluer let går i glemmebogen, eller tilsidesættes for alt det nye. De er jo ikke blevet ringere til at fange fisk, trods det at de har fået lidt flere år på bagen. 
Heldigvis ser jeg dog af og til de samme Lindenborg Å-fiskere, som endnu sætter de gamle fluemønstre på forfanget, og ikke mindst ser jeg dem fange fine fisk på samme. En af disse fluefiskere har næsten altid en Coachman siddende som ophænger på forfanget. Dette gamle velrenommerede mønster, som var meget brugt blandt de første natfluefiskere ved åen, kan stadigvæk lande nogle flotte havørreder. Flere gange har jeg set ham lande fisk bag de andre fiskere langs brinkerne. Han er en dygtig og snu havørredfisker, som kender åen og ved hvor fiskene står. Det har selvfølgelig meget at sige i det samlede billede, men han ved også, at han kan stole på sine gamle fluemønstre. Ofte har jeg set ham befri en flot havørred fra krogen, altså ophængeren - en Coachman. Derfor er mit bud til sæsonens flue denne gang en Coachman, en let bunden flue, som fisker godt fra "den gyldne time" og så frem til daggry.

Bindemønster

  • Krog: Sprite enkeltkrog str. 4-2 
  • Krop: Påfugleherl, gerne bundet kraftigt, 10-15 stråler, må godt fylde noget 
  • Fronthackle: Brun hane, kan bindes på jysk (foran vingen)
  • Vinge: Hvid polarræv
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

 

Knæk og bræk derude med de nye opgangsfisk

Med venlig hilsen

Finn Nielsen

Coachman
Cock Robin

Cock Robin

Keld Sørensen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1995 med dette fluemønster.


Februar og marts måned står stadigvæk i grønlænderfiskeriets tegn, når det gælder åen. 
Det er tiden inden, vi skal en tur på kysten, mens vi venter på bækørredfiskeriet skal toppe i maj og første opgangsfisk viser sig i juni. 


Så derfor er fluerne stadigvæk baseret på det tidlige fiskeri i koldt vand og til tider også farvet vand. 


Jeg har 2 mønstrer, som gør sig godt til dette fiskeri, nemlig Jock Scott havørredmønster og Cock Robin, sidstnævnte til farvet vand. 


For de fleste fluebindere klinger navnet Jock Scott velkendt. Dette mønster kom til verden med de fulldressede laksefluer, og som med sine 52 forskellige dele af fjer, hår m.m. velsagtens blev disse fluers "konge". 


Siden er fluerne jo blevet mere enkle i deres udformning og dermed også levende 
Således også havørredmønstret til Jock Scott. Alene brugen af hårvinger har gjort det nemmere at gøre fluen levende i strømmen, samt det at det er meget få af de eksotiske fjer, der lovligt kan skaffes til veje nu om dage. 

Cock Robin er derimod ikke beslægtet med de fulldressede laksefluer, men er et farvestærkt hårvinget fluemønster, som med sine farver og kontraster gør sig godt i det kolde og farvede vand. Cock Robin er en flue, som kan vække slumrende grønlændere.

Cock Robin​

  • Krog: Laksekrog, enkelt str. 2-4-6-8- 10. 
  • Butt: Guldtinsel 
  • Krop: Bagerste halvdel gul uld, forreste halvdel rød uld 
  • Rib: Oval guldtinsel 
  • Hackle: Hvid ged, egern eller hacklefibre bundet falsk
  • Vinge: Et bundt hot orange, over et bundt noget mindre hvidt, øverst nok et bundt hot orange kalvehale eller bucktail
  • Hoved: Sort bindetråd

God fornøjelse med fluebindingen derude.

Keld Sørensen

Cock Robin
Dee Royal

Dee Royal

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2001 med dette fluemønster

​Fluen Dee Royal er første gang beskrevet i 1979 af legendariske Jan Johansson fra Sverige. Fluen stammer ikke overraskende fra floden River Dee i Skotland. Her fiske- de bl.a. Jan Johansson fluen med stort held i dette tidsrum. Det "royale" i fluen kommer fra, at fiskeriet omkring River Dee foregår i "kongeland", da den engelske kongefamilie ofte opholder sig i dette område. Dee Royal er jo selvsagt en lakseflue, så hvorfor overhovedet bringe den ind i havørredfiskeriet. Jo - det er der en meget god grund til. Min gode fiskekammerat Nils Christensen har i flere år fisket sammen med Jan Johansson og gør det stadigvæk. Fluemønstret tog Nils med hjem og præsenterede for de lokale havørreder i Nordjylland. Det skulle vise sig at være en god ide. Fisket på lange tube (rørfluer) og med meget lange vinger huggede havørrederne gerne på denne kreation. Nogen har den mening, at hvis vingerne er længere end krogen eller rørfluens trekrog, så nipper de kun i fluen. Intet er mere forkert, jo længere vinge, jo voldsommere hugger havørreden. Hugget kommer fra siden og ikke bagfra. Dette ses tydeligt når fisken går op og tager fluen med voldsom kraft. Ofte sidder fluen nede i fisken og ikke yderligt i munden. Er man ikke til rørfluer, så kan fluen også fiskes på enkeltkrog. Det er klart at vingens længde sætter begrænsninger på en enkeltkrog. Er den for lang igen, så vil vingen slå omkring krogen. Men en passende længde, ca. 3/4 længde af krogen, så går det fint - og havørrederne elsker den. Farverne sort, guld og orange passer fint til flere af vores vandløb, men om det er den udslagsgivende faktor for fluens popularitet, er jeg i tvivl om. Faktisk tror jeg mere på den lange sorte vinge, som danser forførende under vandringen fra bred til bred. Fluen er virkelig god til de første opgangsfisk her fra juni og frem over august måned. Fisk den på intermediate line, gerne lidt hurtigt og bevægende. Fluen er rigtig god i perioden fra den "gyldne time" og frem til det bliver helt mørkt. V ær forberedt på et noget voldsom- mere hug end ellers.


Knæk og bræk derude med de nye opgangsfisk.


Bindemønster. 

  • Krog: Sprite enkeltkrog str. l 
  • Hale: Enden af kroppens flashabourør, danner lidt hale. 
  • Krop: Uldgarn eller andet, der kan danne underlag for et flashabourør i guld. 
  • Hackle: Fronthackle af orange hane, nedbundet.
  • Vinge: Undervinge af sort ged, herefter 2 stråler guld flash, et på hver side, skal kun lige være synlige så der kommer en refleks i ny og næ. Herefter en overvinge af sort ged.
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.

Vil man lave den på tube i stedet for, er opskriften den samme, men en længere vinge kan med held anvendes.

Finn Nielsen​

Dee Royal
Den gule satan

Den gule satan

Eget Lindenborg Å-mønster

  • Rør: FITS. nr. 3 i klar
  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 eller fx Wilson i enkel eller dobbelt størrelse 6-10
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Sølv Largatun Mini-Flatbraid
  • Tag: Fluorescens rød Largatun Flatbraid
  • Hale: Nederst gul Fluoro Fibre Hanks. Øverst rød Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Sort Flashabou dubbing
  • Krop: Bagerste 2/3-dele fluorescens gul Largatun Flatbraid. Forreste 1/3-del sort uldgarn
  • Rib: Medium oval Largatun sølvtinsel 
  • Palmerhackle: Kan laves på to måder. Første model: Klar gul hanehackle over kroppens forreste sorte del. Fjeren fæstnes i den tykke del foran den sorte forkrop på undersiden af røret eller krogen. Fjeren peger derved bagud med spidsen af fjeren bagerst. Når den er bundet fast fugtes fjeren og fibrene trækkes over på den ene side af fjerstammen. Så tørnes den tilbage over den sorte forkrop og låses fast med ribben som tørnes opover hele kroppen. Derved er der dannet et palmerhackle over den sorte forkrop.
  • Anden model: På små udgaver af fluen tørnes det gule hackle umiddelbart efter den gule bagkrop som et collarhackle. Fjeren indbindes i spidsen på undersiden af krogen eller røret med fjerens tykke del pegende bagud. Fjeren fugtes og tørnes i fire eller fem tørn frem mod hovedet. Indbindes på undersiden og overskydende klippes af. Et par knuder og en dråbe lak. Alternativ kan fjeren bindes ”jysk”: Fjeren bindes ind i den tykke del, tørnes bagud og tråden krydses op gennem hacklet. Hacklet adskiller derved de to kropsfarver. På begge udgaver tiltager hacklefibrene i længde frem mod hovedet på fluen. Derved understøtter de bagerste fibre de foran liggende hvorved hacklet ikke klapper sammen i strømmen. Efter det gule hackle laves forkroppen af sort uldgarn med ribben der følger efter
  • Fronthackle: Et eller to sorte hanehackler en anelse længere i fibrene end kropshacklet. Fjerene fæstnes på samme måde på undersiden af krogen eller røret men i den tynde fjerspids. Fjeren fugtes, friseres og tørnes frem mod krogøjet/rørets forende hvor den igen afsluttes på undersiden af enten krogen eller røret
  • Vinge: Nederst lidt sort bucktail eller bjørn og kortere end krogens længde. Ovenpå en lidt længere vinge af sort polarræv bundet fladt. Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i pearl, gul og rød. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende polarræv. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. Ovenpå flashmaterialerne bindes en lidt længere og bred vinge af fx sort polarræv, tempelhund eller sølvræv alt efter om fluen bindes på små kroge eller fx på større rør.
  • Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort
Den gule satan
Den Gule Satan Zonkerstrip

Den Gule Satan Zonkerstrip

Eget mønster fra 2010, variant over grundmønster fra 2006​

  • Rør: FITS. nr. 3 i klar
  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 eller fx Wilson i enkel eller dobbelt størrelse 6-10
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Sølv Lagartun Mini-Flatbraid
  • Tag: Fluorescens rød Lagartun Flatbraid
  • Hale: Nederst gul Fluoro Fibre Hanks. Øverst rød Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Sort Flashabou dubbing eller anden sort dubbing
  • Krop: Fluorescens gul Lagartun Flatbraid
  • Rib: Medium oval Lagartun sølvtinsel 
  • Fronthackle: Et gul og et sort hanehackle​
  • Vinge: Sort Rabbit Strips S-cut 3mm eller fx mink til mindre størrelser Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i pearl, gul og rød. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende polarræv. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende i sort. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort

Lidt mere markant profil i forhold til det oprindelige mønster. Lavet til virkelig blæsende aftener hvor en tydelig flue er ønskelig. Hacklerne tørnes over vingeroden med først et gul og derpå et sort hackle med fibre længere end det gule. Ovenpå flashmaterialerne og en topvinge plus sides af jungle cock.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen​

Den Gule Satan Zonkerstrip
Den Lille Brune

Den Lille Brune

Tørfluefiskeri efter bækørred

I NL-fiskeren nr. 2 1993 bad redaktionen en af foreningens dygtige ”juniorfiskere” Lars Bølling, skrive om tørfluefiskeri efter bækørred. LB er nu mangeårigt bestyrelsesmedlem.

Lars har neglet mangen en god bækørred- og også havørred (!) - på sine hjemmegjorte tørfluer, og det er slet ikke så indviklet, si'r han: 

Tørfluefiskeri er nok den sjoveste måde at fiske med flue på, da man stille og roligt kan udvælge sig en passende fisk, som man vil forsøge at fange. Det bedste tids punkt at fiske med tørflue på er fra maj til september, da der så er flest insekter i luften. 

For det meste er det bækørreder. man får på tørflue, men der er også af og til havørreder, der falder for fluen. For at man kan fiske med tørflue. så kræver det faktisk kun, at man har en flydeline, et tyndt forfang (max. 0,25) og så selvfølgelig nogle tørfluer. Det bør dog nævnes, at en AFTM 5 er sjovere at gå med end en AFTM 8, da fisken føles større i de små klasser. 

Fluerne til tørfluefiskeriet bør være i str. 12-14-16, men man kan sagtens bruge mindre fluer. Der er så bare større risiko for at miste en fisk, da krogen ikke kan holde til så stor en belastning. Fluerne behøver ikke at være så indviklede at binde, for at de kan fange fisk. Der kan dog være enkelte dage, hvor tørfluer med vinger er det eneste nogle fisk vil tage, men for det meste gælder det bare om at få fluen til at lande rigtigt og fiske med den rigtige farve.

En meget effektiv tørflue ved Lindenborg å er en lille brun eller sort str. 16 flue. 

Mønsteret er:​

  • Tråd: Gul 
  • Krog: Str. 12-14-16, Mustad Viking, opadbøjet øje anbefales 
  • Hale: Brune hacklefibre 
  • Krop: Brun uld, almindeligt uldgarn der klippes i stykker og bruges som dubbing er udmærket
  • Hackle: Brun hanenakkefjer, husk! fibrene skal pege fremefter
  • Hoved: Bindetråd

Mønstrets farve varieres, så fluen evt. er hel ensfarvet f.eks. sort eller tofarvet.

Når man står ved åen og skal til at fiske, så skal man sørge for at gå imod strømmen, så man står bag den fisk, man vil kaste til. Når man så kaster til fisken, så skal fluen lande ca. 1-2 meter foran stedet, hvor man så fisken ringe. Derefter lander man fluen drive ned over fisken, og når den så tager fluen, så skal man sørge for at give tilslag øjeblikkeligt, da fisken ellers vil spytte fluen ud. Når man så har givet tilslaget, så skal man bare fighte fisken ind, men husk endelig på, at det er en lille flue og et tyndt forfang, så man skal ikke presse grejet for meget. 
Et meget godt tørfluestræk til bækørred ved Lindenborg å er Louisendal ved Gudumlund. Tag f.eks. derud en sommeraften og fisk med tørflue på vej opad åen, og når det så bliver mørkt så skift til vådflue og fisk nedstrøms, så slår man to fluer med et smæk. 


Knæk og bræk 

Lars Bølling​

Den Lille Brune
Den Røde

Den Røde

Vinterfluen

Sæsonen er slut – nu er det tid til at efterse grejerne og forkæle hjulenes ædlere dele med syrefri olie og fedt af god kvalitet. Der skal ryddes op i de mange æsker og i vestens utallige lommer. SHIT! – i den inderste lomme dukker en lille æske op, hvis indhold bærer præg af, at have været temmelig vådt inden låget blev lukket sidst engang i september. Krogenes metal lider svært af rustangreb. Især én af æskens fluer - en knaldrød djævel – er i en ussel forfatning. Netop denne flue var hin septemberdag blevet grundigt gennemgnasket af en arrig Simested-ørred. Der er ingen vej udenom – der skal produceres nogle nye! Det skal være snart. Fluen er nemlig ikke kun effektiv i efteråret, til grønlænderfiskeriet er den næsten uundværlig! Hvad hedder så denne knaldrøde fjertot? Tja – Den kunne jo hedde Cardinal, efter den nu næsten helt glemte vådflue, der i 70’erne ofte sad i enden af mit forfang. Rød hale, rød flosskrop med guldrib, rødt hackle og rød fjervinge. I små størrelser var den dødelig for mangen en bækørred. I de følgende år eksperimenterede jeg en del med hårvingede fluemønstre i hidsige orange og røde kulører. Jeg flirtede en del med de nye hidsige fluoriserende farver – især den orange som blev iblandet elementer af guld. Der var jo en kendt wobler, der fejrede store triumfer i netop denne farvepragt. Nogen større succés fik jeg dog aldrig med mine eksperimenter – måske ikke så underligt, da mit hjemmevand, Simested Å, dengang stort set var lukket land for havørrederne, pga. Virksunddæmningen. Jeg havde helt glemt den gamle Cardinal og droppet mine hårvingede orange prototyper, da jeg skiftede adresse, og Lindenborg Å blev mit nye hjemmevand. Her erfarede jeg, at en nordjyde - Finn Nielsen - kendt bl.a. fra nærværende skrift, med noget større held havde gået i nogenlunde samme tanker som jeg. Finn havde skabt Rapala-fluen – og den var (og er) en storfanger. Finn’s flue blev hurtigt fast beboer i mine flueæsker. Efterhånden har jeg ændret lidt her og der, så at kalde fluen herunder for Rapala-fluen, vil ikke være helt korrekt. Jeg kalder den simpelthen for Den Røde.

Bundet på en saltvandskrog er Den Røde ikke noget dumt valg i Mariager Fjord ved vintertide – enten i enden af flueforfanget eller som ophænger over kystblinket. - Og indrømmet: Den er voldsomt meget knaldrød!!

Knæk og bræk - Brandt
Den Røde

  • Krog: Guld Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt. (Evt. kroge i sort). Rør: FITS x-small + medium (1 – 4 cm), 3-krog i guld og conehead i rød, orange eller guld.
  • Bindetråd: Benecchi 12/0, rød evt. fluo.
  • Hale: Ingen.
  • Krop: (Bagfra) 2/3 guld (mini flatbraid, large oval tinsel eller alm. flad tinsel). 1/3 knaldrød dubbing, der børstes godt op. På guldkrogene kan bagkroppen udelades, så kroger står bar.
  • Rib: Oval guld over forkroppen. (Hvis bagkroppen er bundet af flad tinsel, kan den også ribbes).
  • Palmerhackle: Knaldrød hane over forkrop.
  • Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst korte orange eller knaldrøde hår. I midten lidt længere røde hår. Øverst endnu længere røde hår. Angel Hair i rød og guld fordeles mellem hårbundterne. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet.
  • Fronthackle: Knaldrød. Indbindes lige før det øverste hårbundt i vingen.
  • Sider: Junglecock. (Kan undværes).
Den Røde
Den Våde Høne

Den Våde Høne

Det er en flue som har sin oprindelse nede fra Sønderjylland af, nærmere betegnet ved Gelsåens bredder.


Når jeg går langs vores dejlige Lindenborg å med min fluestang så vælger jeg omkring 10 fluer ud blandt alle mine fluer, det er så dem jeg satser på den dag.
Blandt de 10 fluer jeg udvælger vil "Den Våde Høne" altid være at finde, hvis alt andet kikser så bliver Den Våden Høne sat på, den har gennem tiderne givet mig mange pæne fisk.


Jeg binder den på følgende måde:

  • Krog : size lige fra 8 til 4
  • Hackel : Teal
  • Hale : Rød marabu
  • Krop : Påfugleherl samt brun hanehackle
  • Tag : Oval sølv tinsel, lige foran halen

Knæk og bræk
"Dyrepasseren"

Den Våde Høne Den Våde Høne
Det gule lyn (variant)​

Det gule lyn (variant)​

Atter bringes en flue, der først og fremmest er tiltænkt laksen, men som også vil kunne lokke Lindenborgs havørreder over evne.

Fluebindingens verden er bestemt underlagt diverse modeluner. De seneste år er et af de heftigste og mest populære modeindslag, at havørred- og laksefluer skal have vinger af skindstrimler – ofte de såkaldte kaninstrips. Ud over kanin bruges skind fra ræv, mink, egern samt ikke mindst det lækre, bløde bisamrotte-skind. Strimlerne skæres som regel tilspidsede, således at strimlen er bredest foran ved nedbindingsstedet. De bindes kun fast foran – og altså ikke i matuka-stil. Ved selve indbindingen skal strimlen gå et stykke ud over krogøjet, således at der kommer maximal fylde i vingens forreste del. På den måde opnås en vingeprofil i udpræget dråbefacon, hvilket, i kombination med det bløde materiale, giver en særdeles levende flue.

Ophavsmanden til Det gule Lyn er K. B. Jakobsen, der er en af landets skrappeste fluebindere. De, der følger lidt med på ”nettet”, vil også vide, at han forstår at bruge sine fluer. I hans hjemmevand Storåen er det bl.a. blevet til en vaskeægte storlaks.

Netop hans gule lakseflue er blevet kult i brede kredse. Så meget kult, at det originale vingemateriale har været umuligt at opdrive, men det skulle være på hylderne igen. Der er dog stor kvalitetsforskel på skindene/strimlerne, så man skal se sig for. Nu om dage er fluemønstre ikke noget, der altid følges slavisk. Det aktuelle mønster er set i utallige variationer – først og fremmest er vingen p.g.a. leveringsproblemerne set i forskellige fremtoninger. Det originale skind er gult med orange tværstriber. Som erstatning bruges et gult skind med orange spidser og sorte striber. Det giver fluen et noget mere orange udtryk, men fangstegenskaberne er stadigvæk i behold. Det er den orange version, der er vist her.​

  • Krog: Som regel bindes på rør. 
  • Tag: Fl. orange.
  • Hale: Ingen – evt. gule eller orange kunstfibre.
  • Krop: Bagerst Mirage tinsel, forrest orange dubbing.
  • Rib: Ingen.
  • Hackle: Før vingen - orange speyhackle (alt. guldfasan) og foran vingen - gul softhackle. 
  • Vinge: Undervinge af gule eller orange transparente kunsthår, (f.eks SLF-hanks). Kaninstrip som beskrevet ovenfor. Enkelte strå Angelhair kan tilføjes.
  • Cheeks: Ingen – evt. junglecock.
  • Conehead/turbocone: Passende farve.

Som sagt findes fluen i mange varianter. Et blåt perlehønehackle foran det gule softhackle tager sig godt ud. Selv har jeg haft held med en variant med den oprindelige gule vinge, men hvor dubbingen på forkroppen samt undervingen er i farven purple (lilla). Dét ser frækt ud, kan jeg love!

Knæk & bræk - JB​

Det gule lyn (variant)​
Dyrepasseren

Dyrepasseren

"Dyrepasseren 65"

I forbindelse med min 65 års fødselsdag forærede min fiksekammerat Kaj Iversen 3 stk fluer som han havde kreeret og dybt "Dyrepasseren 65". 
Året efter forbedrede vi den ved og tilføjer den Jungle Cock på siderne, lige som den der er afbilledet og den kalder vi for "Dyrepasseren 66"
Den har vi nu afprøvet de sidste par år ved Lindenborg å, forår, sommer og efterår og den har givet pæne fisk på alle årstider.

Den er bundet på følgende måde:

  • Bindetråd : Sort
  • Krog: størrelse 10 til 4
  • Hackel : 2 til 3 tørn med orange hackel oven på 1 tørn af sort hackel
  • Hale : Topping fra Guldfasan
  • Krop : Flad guldtinsel
  • Vinge : Tippet fra Guldfasan
  • Side : Jungle Cock - "Dyrepasseren 66" er med Jungle Cock

Knæk og bræk
"Dyrepasseren"

Dyrepasseren
Egg Sucking Leech

Egg Sucking Leech

Finn Nielsen bidrog med dette fluemønster i NL-fiskeren nr. 4 2000

​For nogle år siden var der en artikel i Sportsfiskeren om en flue kaldet Egg Sucking Leech. 

Frist oversat til dansk: Rognsugende igle! Min gode fiskekammerat Kjeld tog dette mønster op og præsenterede efterårets havørreder i Voer A for denne flue. Det var en stor succes, og siden har fluen oftest siddet som endeflue under fiskeriet om efteråret i Voer Å og Lindenborg Å for os begge. Således også i 2000 og den svigtede ikke, fine fisk i begge vandløb måtte overgive sig. Hvorfor den er så populær hos fiskene var lidt af en gåde. Fluemønstret var fra USA, og mig bekendt havde vi ikke rognsugende igler i Danmark - og dog. En anden god fiskekammerat kunne fortælle mig, at der faktisk var en del igler i eksempelvis Voer Å - ikke rognsugende - men trods alt sorte igler, altså var fiskene ikke fremmede over for denne efterligning.

​Fluefiskeri efter grønlændere er praktiseret med stort held igennem mange år i Lindenborg Å. Når jeg bringer den ind i grønlænderfiskeriet, så er det fordi den af omtale skulle være god til grønlænderne, og fordi den allerede har bevist det til fulde. Kjeld og jeg gik en mild vinterdag ved åen for nogle år siden. Der var meget vand i åen. Ingen af os havde rigtig mærket noget efter to timers fiskeri. Jeg tænkte at Egg Sucking Leech måtte stå sin prøve. I de næste syv kast fik jeg fem grønlændere (to over målet). Nu kunne det jo være en tilfældighed, eller blot det at man havde fundet en stime. Men - nej, den var god nok, tiden og årene efter har givet mange fine grønlændere. Dog oftest når vejrliget har været på den rigtige side af 0 grader. Fluen er meget svær at gengive på billeder, da den fuldstændig skifter udseende i vandet. Når fluen er i vandet bliver den til en lang sort streg og et rødt hoved, det er næsten umuligt at vise på billedet, når man også skal kunne se hvad fluen består af. Husk at fluen også er utrolig god til efterårets fiskeri j åen, gerne når der er meget vand og det er farvet. Fluen er utrolig simpel at binde og med få materialer.

​Bindemønster 

  • Krog: Sprite str. 6-4-2 dobbeltkrog. 
  • Hale: Sort marabou lige så lang som krogen, gerne et kraftigt bundt. 
  • Krop: Sort uldgarn, superchenille eller andet - kraftig og fyldig bundet. 
  • Vinge: Overvinge af sort marabou og undervinge (falsk hackle) af sort marabou. Igen kraftig og fyldig bundet. Skal nå tilbage til halen.
  • Hover: Rød superchenille. Stort og fyldigt, skal efterligne et rognkorn. Orange kan også bruges, specielt om efteråret.

Knæk og bræk derude i 2001

Finn Nielsen

Egg Sucking Leech
En halv Pattegris

En halv Pattegris

Sæsonen i åen er slut, men mon ikke mange af foreningens medlemmer fordriver nogle af de sparsomme lyse vintertimer i Mariager fjord eller i andre småsalte fiskerevirer, hvor blanke havørreder er at finde på denne tid? Små hvide eller lyserøde fluer sidder ofte i enden af forfanget som lokkemiddel til disse fisk.

I de seneste år har Pattegrisen, der vist ikke behøver nogen nærmere præsentation, gået sin sejrsgang rundt omkring på de danske kyster. Den er en rigtig solid mundfuld for en sulten fisk – men i det kolde vintervand er fiskenes stofskifte lavt, og det samme er deres appetit. Derfor skal fluerne gerne være mindre. Så kan man vel bare binde en lille Pattegris? Jo, det kan sagtens lade sig gøre, men man kunne vel også bare binde ½ Pattegris – det må da være nemmere!

Krogen skal være kortskaftet til denne flue. C47SD Shrimp fra Mustad fås de fleste steder, og den krog passer i str. 8 ideelt til Den halve Pattegris - (evt. str. 6)

  • Bindetråd: Standard tråd i rød, pink, grå eller hvid. Tråden kan ses gennem fluens krop, hvis denne vælges i transparent udførelse. Man kan også vælge oliven bindetråd, der så vil illuderer plankton spist af rejen.
  • Munddele: Lille bundt teal, der som det første bindes ind. Der suppleres med et par antenner af EP-fiber, SF-fiber eller Fluorofibre.
  • Krop: Lidt SLF-dub i farven fl. shell pink spindes i dubbingløkke, og der laves en kort kugleformet klat dubbing bagerst på krogskaftet.
  • Øjne: Et par rejeøjne af brændt nylonsnøre indbindes. Bubbingkuglen får øjnene til at stritte ud til siderne.
  • Hackel: En lille salmonfarvet speyhacklefjer indbindes.

Derefter endnu en smule krop af samme SLF-dubbing som før.
Rygskjold (eller ”pandehår”): et bundt Fluorofibre i farven salmon bindes ind midt på fibrene lige bag krogøjet, hvorefter den halvdel, der ligger fremad over krogøjet, bøjes bagud og bindes ned. Her laves nu det, som på andre fluer kaldes hovedet, men som på denne flue retfærdigvis må kaldes ”den indre vom”. Denne legemsdel bør afpasses i længde efter den valgte ”Swing-tube-krop” (se næste punkt). Nu klippes pandehåret skråt af i passende længde. Hvis fibrene holdes skråt opad med den ene hånd og saksen holdes vandret, så får fibrene ikke alle samme længde. Man kan vælge at efterlade et par af pandehårene meget lange som et par ekstra antenner, hvis man syn’s.

Fluen er sådan set færdig nu. Rejens bagkrop udgøres af en såkaldt Swing-tube, der er en form for ”løsthængende krogstyr”, der anvendes til rørfluer i situationer, hvor man ikke ønsker en fikseret krog. (Dimsen er genial til langvingede rørfluer, hvor vingen ved anvendelsen af løsthængende krog aldrig fanges under krogen). Jeg er glad for den helt klare model af Swing-tuben, da den giver et transparent look, men hvis man mener, at de vintersøvnige fisk skal chok-fristes, så skifter man bare til en fluo-orange tube! Mine Swing-tubes er fra Propellerfly og størrelsen er 10mm.

Fluen kan naturligvis bindes i de farver, som man ønsker. En grå-oliven udgave ser i mine øjne også fornuftig ud. Da fluen nu præsenteres i en å-forenings spalter, så skal det siges, at kystfluer faktisk fanger fortrinligt i åen. Det er for pokker de samme fisk! Kystfluen Brenda er et herligt eksempel på en flue, der i diverse udgaver bliver dyppet i grumset åvand. Men for mere konservative å-flue-fiskere, der ikke mener, at å-rejefluer kan være lyserøde (Chillimps, GP, Irlandsfluen, og alle de andre er jo orange), så har jeg bundet et par Halve Pattegrise i traditionelle ferskvands-rejeflue-farver. Jeg tror, at de vil fungere fortræffeligt til forårets grønlænderfiskeri. Ud over den ændrede farve, så har jeg ændret krogen til en modhageløs ferskvandskrog for at skåne de ofte lidt for små fisk. Krogen er fra Tiemco og hedder 2499SP-BL. str. 10 og 8 vil fungere fint. Denne krog er desuden fremragende som rørfluekrog, hvor jeg oftest bruger den i str. 8 og 6. Fiskene falder IKKE af, selvom modhagen er væk!

I dag anvender mange fluefiskere Rapalaknuden til fluemontering, således at fluen sidder frit bevægeligt i en løkke. Det kan man ikke med Den halve Pattegris. Til gengæld vil fluen altid sidde korrekt i linens forlængelse – ingen skæve knuder her. Selv vil jeg oftest anvende en ”femmer-stang” til fiskeri efter små blanke havørreder – hvad enten det er i det salte eller i åen. Dertil en ikke for kraftig forfangsspids. Af denne grund giver fravalget af Rapalaknuden ikke anledning til bekymring hos mig.

Fluen er, modsat den originale Pattegris, bundet uden belastning. Da knuden er beskyttet af Swing-tuben, kan man roligt montere et messinghoved eller et conehead løst på linen foran fluen. På den måde kan man frit variere eventuel belastning. Hvis situationen kræver belastning, vil jeg foretrække at bruge et conehead, da det nemt kan fores med en stump rørflue-inderrør, for maksimal beskyttelse af linen.


Take it - or leave it!
Knæk og bræk
Brandt

En halv Pattegris En halv Pattegris
EZ-rejen

EZ-rejen

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2003 med denne flue

​Denne måneds flue er en rejeflue. De fleste fluefiskere vil straks tænke på kystfiskeri, når en sådan flue er på plakaten. EZ-rejen fungerer også særdeles glimrende i saltvandet, men en rejeflue vil bestemt heller ikke være et dårligt valg til åens grønlændere. Materialer og farvevalg kan ændres efter forgodtbefindende afhængig af det for hånden værende materialeudvalg. Oplagte alternativer skrives efterfølgende i parentes.

​EZ-rejen

  • Krog: saltvandsbestandig – evt. nymfekrog med halvlangt skaft.
  • Bindetråd: Lys – skal gerne have samme farve som kroppen.
  • Munddele: Grizzly marabou.
  • Øjne: 0,50 mm nylon brændt i enderne, dyppet i sort lak – derefter i 5-min. epoxy. (Eller sorte kuglekædeøjne, hvis extra vægt ønskes).
  • Krop: Ice-dub farve UV-cinnamon. Kroppen skal spidse til mod krogøjet. (Gliss N’Dub, SLF-dub, ol. – hvid, lys oliven, pink, sølvgrå mm.)
  • Palmerhackle: Grizzly – klippes tæt på rygsiden.
  • Rygskjold: Fluora-fibre farve salmon. (Krystal-flash – farve som kroppen). Nogle få fibre fra skjoldet stritter bagud som følehorn – 2 – 4 af disse mindst lige så lange, som resten af fluen. Oven på skjoldet lægges et eller 2 lag E-Z Shape Sparkle Body farve Pearl. (5-min. epoxy, varmelim, klar kraftig plast. Det sidste kræver tilføjelse af rib – f.eks. oval pearl-tinsel).

Hvis det færdige resultat virker halv-transperent, når den ses i modlys, er du ikke gået helt galt i byen. Fluen kan belastes under kroppen. En mere elegant løsning er naturligvis, at vælge en krog, der er kraftigere i godset.

Knæk & bræk - JB

EZ-rejen
Fasanen

Fasanen

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1999 med dette fluemønster

For nogle år siden havde et par af vores venner lånt et sommerhus, hvis beliggenhed var lige op ad Jordbro å og Fiskebækken. To små vandløb der løber ud Hjarbæk Fjord. Vi skulle være der en forlænget weekend og naturligvis var fiske- stængerne med, vi var jo mindre end 25 km fra Karup å, så det skulle selvfølgelig udnyttes.

Under en kaffepause ved kanten af Karup å, kom vi i snak med et par af de lokale, det var et par ældre herrer, som havde fisket mange år ved Karup å. Snakken faldt selvfølgelig på valget af fluer, mange synspunkter blev diskuteret og vi sugede alle de guldkorn til os, som de øste ud af. Pludselig siger den ene: "Når nu I til dag- lig fisker i det nordjyske, så må i da også fiske meget efter grønlændere, når tiden er til det" - "ork ja, det er en stor del af vinterfiskeriet oppe ved os", svarede jeg. Resolut hev han flueæsken frem og sagde "kender du den? Hernede kalder vi den for fasanen" - "Næh, ikke helt" fremstammede jeg, for faktisk havde jeg set noget, der lignede den til forveksling på et tidligere tidspunkt, da en af mine fiskekammerater havde haft et eksemplar, der lignede med hjem, fra netop Karup å for flere år siden. "Tag du den med hjem, og se om den ikke også kan fange grønlændere i det nordjyske" sagde han, mens han rakte et eksemplar af fluen over til mig. Jeg takkede ham og sagde til ham, at den nok skulle komme til at stå sin prøve i den kommende grønlænder sæson. "Ja, det er godt min ven, men jeg mangler at sige en ting til dig. Den skal først bruges, når sne og is render af kanterne, altså først når vi kommer hen sidst i februar og marts, hvor der er lidt mere lune i luften - da er den bare god" afsluttede han. 

Jeg huskede ordene og ventede til den kommende vinter, som selvfølgelig blev hård og streng, men til sidst fik den chancen - og den virkede helt efter hensigten. Vi har i år haft en rimelig mild vinter, og derfor tror jeg på, at denne flue kan give en grønlænder eller to, her inden grønlænder- sæsonen lakker mod enden. 

Fluens hackler, som er af fasan saddelfjer, findes i rigelige mængder overalt, men jeg vil give et lille fif. Mange af de fasaner, vi normalt kommer i kontakt med, er efterhånden efterkommere af de mange udsatte fasaner, der er opdrættet i fangenskab og udsat i jagtøjemed. Vi har stadigvæk rigtige skovfasaner, og kender i jægere som skyder sådan et eksemplar, så få fat i fjerene fra disse fugle, de er meget mere kontrastrige i deres mønstre og derfor bedre egnede til fluebinding, men der er ikke noget til hinder for at bruge de almindelige.

  • Krog: Sprite enkelt eller dobbelt str. 8- 6-4 
  • Hale: Fasan saddelfjer. bindes som krave 
  • Rib: Oval guldtinsel, medium 
  • Krop: Dubbing, mixed af farverne, varm gul, orange og brun, gerne SLF-dubbing, børstes kraftigt op
  • Hackle: Fasan saddelfjer. bindes som krave, gerne stor og kraftig
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

Knæk og bræk derude med de sidste grønlændere.

Finn Nielsen

Fasanen
Favorit

Favorit

Denne flue stammer lige som Lindenborg 1 og 2 fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg-fluerne. 

​Ove Nielsen fortæller at det var en af de typer fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.​

  • Krog: 2 Limerick
  • Hale: Rød uldtråd
  • Krop: Flad sølvtinsel
  • Hackle: 3-4 hvide fronthackler
  • Hoved: Sort
Favorit
Flou Grizzly

Flou Grizzly

Som alle fluer med fluorescerende farver, skal man være varsom med at bruge denne, idet jeg har indtrykket af, at den ved normal belysning, virker mere skræmmende end lokkende, men i meget farvet vand og ved dårligt lys, enten på grund af skyer eller tusmørke, er den helt rigtig, og har gennem årene bragt flere "pokalfisk" på land.

Fluo Grizzly

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 6 enkelt eller dobbelt. 
  • Hale: Guldfasan sadel. 
  • Krop: Fluorescerende ambulancerød uld.
  • Rib: Oval sølv, kraftig.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Grizzly hacklefjer.
  • Hoved: Sort.
Flou Grizzly
Freeman's Fancy

Freeman's Fancy

Nogen fluer har en særlig evne til at sætte et blivende aftryk i fluefiskerhjernens billedarkiv. Hvad er det, der afgør om billedet af en flue enten fæstner sig – og ikke hurtigt forsvinder i glemslens tåger? Det kunne være en mindeværdig fangst på mønsteret, man kunne have fået fluen ved en særlig lejlighed eller måske har fluen af uransagelige grunde givet beskueren lovning på storfangst så såre, som fluen blev dyppet. At denne flue satte sig fast i en ung knægts hoved skyldes helt sikkert den noget aparte farve, der prydede hacklet – magenta! Dengang havde fluebinderens palét naturens nuancer – slet ikke som i dag, hvor fluemønstrene nærmest konkurrerer i mest fantasifuld farvepragt! Og sandheden må frem – jeg har endnu ikke fanget en storfisk på fluen. Dog ved jeg, at andre har været dygtigere i deres anvendelse af den smukke skabning.


Freeman’s Fancy

Erfarne fluefiskere har naturligvis for længst genkendt fluen som Freemans Fancy. Det magentafarvede hackle afslører den straks. Fluens oprindelse skal søges i det britiske. Som mange andre af de klassiske vådfluer, fungerede Freemans som en af søfiskernes favoritter. Senere har den været bundet som både havørred- og lakseflue. Her i det jyske var den engang særdeles udbredt netop til havørrederne. I dag ses den kun sjældent i brug, hvilket er lidt synd, da fluen, trods den modige farvesammensætning, tager sig ret godt ud. Den vil være et godt valg i den gyldne time når sommeren atter er over os. Vælg den f.eks. i str. 8 eller 10 og snig dig ind på byttet. Hen over efteråret vil den også være et godt valg – måske i en lidt større udgave.​

  • Krog: Valgfri str. 10 – 4.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Orange hacklefiber. (Den ses også med tippet – det originale er toucan).
  • Krop: Guld – evt. med guldrib.
  • Hackle: Magentafarvet hane.
  • Vinge: Bronze mallard.
  • Cheeks: Junglecock.

Knæk & bræk

JB

Freeman's Fancy
Freemans Fancy variant

Freemans Fancy variant

Egen variant fra 2009

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Hale: Hot orange Angel Silk 
  • Krop: Guld Lagartun Mini-Flatbraid 
  • Rib: Medium oval Lagartun guldtinsel
  • Fronthackle: Magenta hane
  • Vinge: Fra neden og op: Brun bjørn, bucktail, egernhalehår eller andet stiv hårmateriale, brown Angel Hair, rødbrun sølvræv
  • Sides: Jungle cock
  • Hoved: Sort

Vingen laves dråbeformet ved at binde materialerne mere flad end høj. Det vil sige at de enkelte lag materialer spredes ud som et halvtag over de underliggende lag. Undtagelsen er vingens nederste lag af de stive brune hår. Det bundt bindes på så det sidder på krogens overside som en normal vinge. Alle lag af hårmaterialer er tynde sparsomme bundter for at gøre vingen luftig. Vingen bygges op så materialerne der bruges tiltager i længden. Det er med til at lave dråbeformen på den færdige flue. Dråbeformen opstår således ved at sørge for at materialerne fordeler sig helt ned på siden af krogen eller røret. Ses fluen nedefra ses dråbeformen derved tydelig. Et mønster der virker godt i lyse nætter med månelys og stjerneklar himmel. Jeg har haft held med fluen i ganske små størrelser hvor det er forbavsende lidt der skal til for at lure en ørred under de nævnte forhold.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen​

Freemans Fancy variant
Garry Dog (Yellow dog) Speyhacklet variant

Garry Dog (Yellow dog) Speyhacklet variant

Egen variant Anders Toft Jensen​

  • Krog: Partridge Bartleet Single Salmonkrog størrelse 2-6
  • Rør: 1½” plast eller aluminiums rør
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Tag: Small oval UNI guldtinsel
  • Hale: Crest fra guldfasan
  • Krop: Bagerste ½-del gul og forreste ½-del sort UNI floss silke
  • Rib: Medium oval UNI guldtinsel over den forreste sorte del der tørnes på traditionel vis op igennem hejrehacklet som derved bliver låst fast
  • Palmerhackle: Orange hejre eller erstatning over den sorte kropsdel
  • Fronthackle: Blå perlehøne
  • Vinge: Nederst orange polarræv. I midten blå polarræv og øverst sort tempelhund / polarræv eller erstatning med et lille bundt black & pearl Angel Hair øverst
  • Sider: Jungle cock
  • Hoved: Sort​​

Det oprindelige mønster af James Wright har en hale af crest og rød Ibis (totalfredet fugl) og et fronthackle af lys blå perlehøne.

Desuden består vingen af rød og gul bucktail og har ikke sider af  jungle cock. Tip, tag, krop og rib er på min variant identisk med originalmønsteret.

​Fluen er meget effektiv i stærkt farvet vand og har de hidsige provokationsfarver, der er effektive om efteråret og om vinteren til grønlænderfiskeriet. Rørflueudgaven bindes med en hale af nederst rød og øverst gul polarræv eller tempelhund. Tip og tag er bundet ovenpå den del af silikoneslangen, der går opover røret. Vingen på rørfluen er opbygget som den almindelige udgave bortset fra, at der er lagt et bundt rødt Angle Hair over den røde undervinge og både undervingen og det røde Angle Hair er bundet dobbelt (forklaring senere i teksten). 

Fluen er en rigtig provokations flue med sine kradse farver og det store pulserende Spey hackle. Mønsteret har i mange år været en storfanger til laks, men havørreder finder også denne flue meget spændende. Om efteråret er det mest givende fiskeri ofte henlagt til døgnets lyse timer. Da kommer de forskellige farver i fluerne rigtigt til deres ret. Om natten er det ofte mere vigtigt at have en flue hvor der er indbygget en god kontrast imellem de forskellige farver fluen er sammensat af. I små størrelser er fluen glimrende til grønlænderfiskeriet samt til stealheads – de havgående regnbueørreder, som elsker fluer med røde og gule farver. Prøv fluen til dette fiskeri ligeså. Der opstår indimellem forhold hvor der virkeligt er brug for at få fluen hurtigt ned igennem en kraftig overfladestrøm. Til det formål er de koniske messinghoveder, der limes forrest på røret på rørfluen særdeles velegnede. Coneheads, som de kaldes, fås i forskellige størrelser og både i metal og farvede udgaver. En stor fyldig rørflue på et plasticrør kan være umulig at få ned i vandet i hård strøm så et conehead kan være løsningen. 

Fluen laves på følgende måde: Jeg binder de fleste rørfluer til det hjemlige havørredfiskeri på vatpinderør eller 2 mm plastrør da de er meget tynde og jeg derfor kan lave en relativt tynd og slank krop på fluen. Alternativt bruger jeg også F.I.T.S. rør, som er lavet til at krogen kan gå direkte op i enden på røret uden brug af silikoneslange. Drejer det sig om fluer med coneheads binder jeg dem på et færdigt sæt med et 2 mm inderrør, der passer til diameteren på hullet i coneheaden. Et stykke inderrør på et par cm påføres sekundslim og skubbes herefter 1 cm ind i yderrøret. Fluen bindes som normalt og til slut skubber jeg det tunge hoved ned over det tynde stykke af inderrøret der stikker ud og varmer med en lighter en lille krave, der holder hovedet på plads. De helt mindste størrelser af coneheadfluer binder jeg direkte på et 2 mm plastikrør.​

Garry Dog (Yellow dog) Speyhacklet variant
Garry rørflue varianter​

Garry rørflue varianter​

To udgaver af Garry hvor fluen øverst på billedet har tempelhund som vinge og er bundet som beskrevet på forrige side. Den nederste flue er bundet med en to-farvet vinge af bucktail hår, der er fordelt hele vejen rundt om røret. Halen og det lange gule palmer hackle er undladt på denne udgave. Siderne af jungle cock bindes ind efter at vingen er færdig. Hacklet af blå perlehøne er bagefter bundet som et collar over vingen og bundet ned over vinge. Fluen er på sædvanligvis udstyret med et conehead. Denne udgave er god at have i kassen til ekstrem vandstand, da den strømlinede form hurtigt kommer dybt ned i vandet. Opbygningen med hår fordelt hele vejen rundt om røret og fronthackle er den klassiske og måske også mest udbredte måde at forenkle de klassiske fluer til moderne rørflue varianter.

Garry rørflue varianter​
Geddeflue

Geddeflue

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med dette fluemønster. Den brignes som en ny inspiration til at vi igen kan få Geddepokalen i omløb.

Som det fremgår af SB's artikel i martsnummeret, og yderligere bekræftet ved el-fiskeri her i foråret, hvor der blev opfisket ca. 100 gedder, som nu går og hygger sig i nogle søer ved Brønderslev, er bestanden af gedder i Lindenborg å blevet rigelig stor. Så lad os gøre noget ved det! 

Man kan slå flere fluer med et smæk ved at bruge en geddeflue. 
For det første giver en stor gedde en virkelig god fight på en fluestang. For det andet, gør man en god gerning ved at fjerne den fra åen. Og endelig er en gedde fra et rent vand som vores å, trods manges skepsis, en herlig spisefisk. 

En kogt gedde med pillekartofler, smeltet smør og reven peberrod er en herreret, og man får ikke bedre frikadeller end dem af geddefars. 

Flue til gedder skal helst fylde godt i vandet, den må gerne være i kraftige, iøjnefaldende farver, og helst være af materialer som virker levende og bevægelige i vandet. 
Og det er værd at huske, at gedden synes at foretrække mønstre der virker stribede eller plettede. 

Der er her rig mulighed for enhver »hjemmebinder« til at udnytte sin fantasi, og selv kreere alle tiders geddefanger.

Nedenstående mønster har jeg selv haft gode resultater med, og kan derfor anbefales.

  • Bindetråd: Gul 
  • Krog: Str. 2 langskaftet streamerkrog 
  • Hale: Røde fibre fra hanehackle 
  • Krop: Flad sølv (det skal være metaltinsel, plasttinsel holder ikke til geddetænder). 
  • Rib: Sølvwire
  • Hackle: Rød hane, bundet »falsk«
  • Krop: 4 orange hanehackler, med en lidt kortere Grizzly på hver side
  • Hoved: Bygges lidt kraftigt op af bindetråden og lakeres

Fluen skal fiskes langsomt, og især føres i små nøk op tæt langs bredder og grøde- kanter, det er her gedden står.

Så skal man i øvrigt ikke blive alt for forbavset hvis en stor havørred falder for fristelsen og hugger på geddefluen, men i så fald koster det en bøde på mindst en omgang øl til undertegnede. 
E.G.M.

Geddeflue
Gedehamsen

Gedehamsen

Fluen blev først bundet for nogle år siden, i en sæson hvor vandet, på grund af gravearbejde i åen, var meget farvet af mudder og slam. Tidligt om morgenen fik jeg enkelte fisk på en kraftig, helt sort flue, men op ad formiddagen, hvor forureningen tog til, synede denne åbenbart for lidt i vandet, hvorfor jeg bandt en med stærke kontraster, og den virkede! Senere har jeg flere gange fået fisk på den i stærkt misfarvet vand.

Gedehamsen

  • Krog: Kamasan L.W. laks, enkelt eller dobbelt. 
  • Hale: Guldfasan saddelfjer-fibre. 
  • Krop: Lys gul chenille med sort chenille vundet i åben spiral.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Sorte hane-hacklefjer, dobbelt.
  • Hoved: Sort.
Gedehamsen
Goats Toe (Gedens Tå)

Goats Toe (Gedens Tå)

Dette er en ret ny tilgang til mine fluer. Jeg har igennem flere år med mellemrum set den omtalt i de engelske tidsskrifter i forbindelse med deres "Stillwater Fishing" og regnet den for en af de sædvanlige uhyrligheder til regnbuer i Put and Take fiskeri, indtil jeg tilfældigt så den beskrevet som en højt estimeret havørredflue fra det vestlige Irland. Så bandt jeg nogle stykker og prøvede den, og den har faktisk overrasket ved sin fangstevne, især i nogenlunde rent vand og med gråt, hængende vejr. 
Det anbefales i den irske opskrift at binde den på dobbeltkrog, det har jeg prøvet og også med held, men den er faktisk ideel at binde på en trekrog, så det bruger jeg nu.

Goats Toe

  • Krog: Mustad bruneret dobbelt ørredkrog str. 8, eller Kamasan lakseflue-trekrog str. 10. 
  • Bindetråd: Sort. 
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Påfugle herl.
  • Rib: Rød uldgarn.
  • Hackle: Blå brystfjer fra påfugl.
  • Hoved: Sort.

Oprindelig var kroppen rød uld ribbet med påfugleherl, men da dette viste sig at være for sart byttede man om på de to dele.

Goats Toe (Gedens Tå)
God Nat Fluen

God Nat Fluen

God Nat fluen er nok den bedst kendte danske havørredflue. Ikke mindst takket været den strålende fortæller og fisker Poul Wellendorfs navn. 

Desværre ser man flere "professionelle" danske fluebindere tilbyde fluer under dette navn, uden at følge bindemønstret helt, og bliver man præsenteret for en "God Nat" med kun en helt hvid vinge og et helt sort hackle, bør man afvise den, idet selve ideen med fluen er spoleret. 

Alle de foreskrevne ingredienser i fluen tjener et formål, og ingen kan undværes. Hele tanken bag er jo, at fisken skal se en hel flue uanset baggrunden. Altså en hel sort flue mod den lyse himmel, og en helt hvid flue mod en mørk brink.

God Nat Fluen

  • Bindetråd: Sort. 
  • Krog: Str. 4-6-8 laksekrog eller Limerick. 
  • Hale: Røde fibre af farvet hanehackle. 
  • Krop: I fire dele, sort-hvid-sort-hvid, uld eller silke.
  • Hackle: En sort og en hvid hanehackle bundet sammen.
  • Vinge: En hvid vinge af gås med ½ sort af høne eller rågevinge på hver side.
  • Hoved: Sort, bindetråd + lak.
God Nat Fluen
Godnat Muddler

Godnat Muddler

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1994 med dette specielle fluemønster.

​En af den nyere tids videnskabelige gennembrud er gensplejsning, hvorved man, ved at anvende de bedste arveegenskaber fra flere forskellige planter eller dyr, søger at fremstille en superart. 

Det var derfor indlysende, at jeg forsøgte at overføre teknikken på en flue, og resultatet viste sig også at svare til forventningerne. 

Da både Godnat fluen og Muddler Minnow er kendte som sikre fangere til natfiskeri, var det et naturligt valg at splejse disse to, og afkommet heraf blev så en "Godnat Muddler".

​Bindemønstret er: 

  • Krog: L.W. enkelt laksekrog str, 4, 6 eller 8 efter forholdene. 
  • Hale: Røde fibre fra hanehackle. 
  • Krop: 4 dele, sort-hvid-sort-hvid uld.
  • Vinge: Underst hvid polarræv, øverst sort bjørn.
  • Hoved/Hackle: Natur hjort.

Fluen fisker bedst på en Sinktip eller Intermediateline, således at den går højt i vandet, gerne så højt at den laver en svag bule på overfladen nedefra, men uden at stribe. 
Som nævnt er Godnat Muddleren egentlig tænkt som en natflue, men den kan også være meget effektiv på en dag med oprørt og noget farvet vand, så skal den dog fiskes noget dybere. 

Med vanligt ønske om uheld 

​E.G.M.​

Godnat Muddler
Golden Eye

Golden Eye

Eget mønster fra 2009

  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9 
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Guld Largatun Mini-Flatbraid
  • Tag: Gul Largatun Mini-Flatbraid
  • Hale: Nederst gul Angel Silk. Øverst orange Angel Silk
  • Butt: Fluorescens orange Lureflash Antron Body-wool
  • Krop: Bagerst 1/3-del golden yellow Flatbraid. Forreste 2/3-dele sort Largatun Flatbraid
  • Rib: Medium oval Largatun guldtinsel 
  • Fronthackle: Sort hanehackle. Fjeren fæstnes på undersiden af krogen i den tynde fjerspids. Fjeren fugtes, friseres og tørnes frem mod krogøjet hvor den igen afsluttes på undersiden af krogen
  • Vinge: Nederst lidt sort bjørn og kortere end krogens længde. Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i fluorescens gul og orange samt et enkel strå dark gold Gliss N’ Glow Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende bjørnehår. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. Ovenpå flashmaterialerne bindes en lidt længere og bred vinge af sort polarræv Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort

Mønster til farvet vand i overskyet vejr.

​Tekst og foto: Anders Toft Jensen

Golden Eye
GotB - eller Ghost of the Börtingstone

GotB - eller Ghost of the Börtingstone

Jægeren & Lystfiskeren havde fået nogle store lækre skindstykker (kropshår fra polarræv) hjem i en række uimodståelige farver. Superkvalitet!

Så sidder man bag stikket – varerne skal afprøves. Skal der bindes en kendis, nej – inspireret af de nye materialers farver samt et par Karupfluer (Nieren), der har ligget på bordet i et par dage, dannes en idé til en ny storfanger i fluebinderens hoved. Det er sket før – mange gange endda. Oftest med et resultat, der på ingen måde animerer til mangfoldiggørelse. Denne gang skulle der dog kun mindre justeringer til, før resultatet til fulde tilfredsstillede fluebinderen. Et hvidt sadelhackle samt et orange speyhackle blev erstattet af en dubbingløkke med hvide rævehår inderst og orange yderst: Ghost of the Börtingstone var født.

Det lidt specielle navn fik fluen i håb om fangst af storørred på en ganske bestemt standplads i den nordsvenske Vindelelv. Håbet gik næsten i opfyldelse deroppe, idet jeg med egne øjne så en vens fluehjul blive næsten tømt for backing af en storørred i ét eneste vildt udløb. Krogen slap, da fisken var små 100 meter nede af stryget – så fluen blev reddet. Yderligere tre af de legendariske ørreder smagte på GotB inden laplandseventyret var slut.

​De hjemlige havørreder er bestemt også glade for Ghosten, men den skal nok plantes i kæften på en Skjern-laks, hvis ønsket er en tømt spole!​

​GotB bundet på rør:

  • Krop: Mini Flatbraid i sølv
  • Forkrop: En fyldig knold af gul-orange dubbing i dubbingløkke og børstet godt op. Knolden er med til at løfte vingen
  • Undervinge: Hvide kropshår fra ræv (eller andre bløde hår). Ret kort, fyldig, dråbeformet og bredt indbundet. En smule pearl Angelhair tilføjes
  • Første hackle: Rævehår i dubbingløkke. Inderst hvide hår – yderst orange
  • Mellemvinge: Lidt længere orange kropshår fra ræv – taperet og bredt indbundet. Ikke for kraftigt bundt, da det vil dække det hvide for meget. Tilføj lidt oliven/kobberfarvet Angelhair
  • Andet hackle: En ikke for langfibret orangerød saddelfjer
  • Overvinge: Sorte rævehår lidt længere end den orange vinge . Sparsomt og bredt indbundet
  • Fronthackle: Sort – lidt længere end det orangerøde hackle Afslut med sort conehead eller evt. en ”kineserhat”.
  • Krogflue: Hvis fluen bindes på krog i stedet for rør, vil jeg foreslå at montere fluen med hale af orange tippetfjer for balancens skyld. Desuden bør ”rævehårshacklet” på mindre fluer erstattes af en hvid saddelfjer. Husk at lave den ret korte hvide undervinge fyldig, da den er med til at forhindre, at ”vingen fanges af krogen”. Den hvide undervinge bliver også let skjult under de overliggende vinger, når man binder á la Frödin med de brede dråbeformede vinger. Imponerende liv i sådan en vinge, når den er under vand!

​K&B 

Brandt

GotB - eller Ghost of the Börtingstone GotB - eller Ghost of the Börtingstone
Green Butt

Green Butt

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2002 med denne flue

​Marts måned betyder premiere i mange af vores åer. Ved enkelte af åerne dyrkes stadigvæk et målrettet fiskeri efter de store nedgængere, men for de fleste lystfiskere er premierefiskeri naturligvis synonymt med grønlænderfiskeri. Netop til dette formål er månedens flue et godt valg. I de større krogstørrelser har fluen desuden alle forudsætninger for at blive en storfanger, når de store havørreder skal lures i de lyse sommernætter.

​Green Butt

Det er tydeligvis ikke den udgave af Green Butt mange laksefiskere kender. Denne model er oprindeligt en amerikansk steelhead-flue, men det ved de danske grønlændere heldigvis ikke!

  • Krog: Valgfri, str. 8 – 4, (f.eks. Bartleet Supreme).
  • Bindetråd: Sort.
  • Tag: Sølv – mylar.
  • Hale: Røde hackle-spidser eller fibre.
  • Krop: Frisk grøn dubbing, (f.eks. SLF), på den bagerste tredjedel. (En lidt langstrakt butt). Sort dubbing foran. Den sorte dubbing snoes i en løkke, således at den bliver meget lodden. Det giver en god virkning at klippe lidt mørkegrønt flashabou i den sorte dub.
  • Rib: Medium eller large oval sølv over den sorte del.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Hvid polarræv, hvori der er mixet lidt pearl Flashdub e.l..

Knæk & bræk

JB

Green Butt
Greenlander Ghost

Greenlander Ghost

Sad en af dagene op til å-premieren og kom i tanke om min gamle grønlænderfavorit, Black Ghost. Da jeg var knægt, troede de lokale nede ved Simested å, at ham den bette fra vandmøllen (mig) var lidt "fra den" - fiske med flow til premieren!!! Man skulle da hierlt nier te dæm med æ worm!!! Flere gange var det dog den bette og det sorte spøgelse, der tog stikket hjem!

​Black Ghost - streamerkrog, sort krop m sølvrib, hale af gule hacklefibre, hackel af gul hane og vinger af hvide hacklefjer.

God gammeldags streamer med fangstpotentiale!

Jeg binder den lidt anderledes i dag: Kraftig (tung) db. laksenymfekrog str 12 og 14, hale af skrap lysegrøn SLF-hank (chartreuse), krop af sort (m. grønt skær) dubbing, undervinge som hale, vinge hvid minkstrip + lidt pearl-angelhair, fronthackle af chartreuse høne. Garanterer, at den tar' fisk!!! 4-cast sinktip (4-5m synke 4-5-spids) - så kommer vi ned!

​Knæk & bræk derude.

JB

Greenlander Ghost
Grenadier Variant

Grenadier Variant

Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 4 1999. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.

​I skrivende stund har vi lige taget hul på julemåneden, og hvor børnene sukker efter sne, så kan vi andre opleve temperaturer, som var det forår. Godt nok er der rusk i de nøgne træer, faktisk er der lige meldt storm til weekenden, men de overraskende temperaturer har gjort det muligt at fiske ved kysten. 

Faktisk er det mindre end en uge siden, at jeg halede fine blanke grønlændere op af Mariager Fjord. 

Det er en skøn oplevelse, når man ellers er vant til at skulle vente til den 16. januar, og først der får dyppet fluen igen. 

Vinteren - den bliver mild eller hård og streng - ja, det må tiden vise, men den skal være meget hård for at stoppe lystfiskerne på premieredagen. 

Kommer man for andet end de "gule ærter" og den hyggelige snak: med fiskekammeraterne, så er det også dagen, hvor de sølvblanke grønlændere ikke har set agn i lang tid. Dette er som regel udslagsgivende i mange hug og fisk de første dage. 
Fluefiskeri om vinteren er af mange udset til, at være noget som er totalt håbløst - kun rogn eller orm dur - mener de, men sådan er det nu ikke, langtfra endda. Fisker man efter forholdene, så er fluen absolut lige så god som andre agn - nogle gange endda bedre. 

Fluen jeg har valgt til premieren er "noget af det mest simple der findes, men samtidig særdeles effektiv". 

Fluen er en variant af mønstret Grenadier af den engelske Dr. Bell. Det er et flue-mønster, som mange nybegyndere stifter kendskab med, når de skal binde deres første flue på fluebindingskurserne - let og enkel, men alligevel drøn effektiv over for grønlænderne. 

Jeg binder og fisker med to variationer af fluen. En meget let bundet variant til fiskeri under milde forhold med rimelig klar vandstand. 
Herforuden en mere fyldig og "spraglet" udgave til den koldeste tid, og med farvet og høj vandstand. 

Fluerne fiskes langsomt og dybt fra bred til bred, træk gerne lidt i linen og lad så fluen falde tilbage igen, dette udløser ofte hugget. 

Vel mødt, samt knæk og bræk på premieredagen og tiden derefter.

​Grenadier Variant. 

  • Krog: Sprite, enkelt- eller dobbeltkrog str, 8-6-4 
  • Hale: Fibre fra brun hane
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Fronthackle: Fasan, hacklet er bundet ind i spidsen
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.
  • Krop: Rød superchenille
Grenadier Variant
Grey Drake

Grey Drake

Grey Drake er et af disse fluemønstre, der er så gammelt at man ikke kender ophavsmanden dertil, den er bundet for at efterligne den store maj flue, Emphera Danica, i dennes sidste stadie (Spinner), som sådan har den aldrig været særlig populær, men til gengæld har den, i lidt større størrelser, vist sig som en fortrinlig havørredflue. 
For mig har den virket bedst i lidt lyst vejr med en kraftig vind til at kruse overfladen, og gerne lidt farvet vand, den er også særdeles brugbar til nattefiskeri. 
Jeg har et par kammerater der ikke bruger anden flue hele sæsonen igennem, og de får deres part af fiskene.

Grey Drake

  • Bindetråd: Sort. 
  • Krog: Laksekrog standard eller L.W. og enkelt eller dobbelt 4-6. 
  • Hale: Fibre som hackle. 
  • Krop: Hvid flossilke (gavebånd).
  • Rib: Sort silke.
  • Hackle: Brun hane.
  • Vinge: Lys spættet gråandeflankefjer (deraf navnet).
  • Hoved: Sort.
Grey Drake
Grey & Green

Grey & Green

Efterårsfluen

Indian summer – fænomenet, der til stor glæde og fornøjelse for alle os der foretrækker udendørs sysler, gennem de senere år ofte har præget efteråret med masser af varme og solrige dage. Om vi har sol og varme til gode efter den nys overståede tropesommer er nok et spørgsmål – men vi har da lov at håbe. Luften er klar, vandet ligeså og solen bader ådalen i skarpt lys. Enkelte kridhvide skyer driver adstadigt over den høje blå efterårshimmel. Det kan være vanskelige forhold, men åen er fuld af fisk, og flere af dem er forhåbentligt rimeligt ”friske”. Grejet er let – måske kun klasse 6 og forfangspidsen er 0,23 af bedste kvalitets fluorocarbon. Det gælder om ikke at skræmme fisken. Fluer er en diskret sag i str. 10 eller 12. Diskret? Ja, der indgår ganske vist elementer af fluo –limegrøn, men under vandet mellem pindsvineknop og vegetationen på bredden virker den ret afdæmpet. Det gråspættede hackel og de grå rævehår omslutter og dæmper yderligere. Grey & Green er mange moderne lakse- og havørredfiskeres førstevalg på de svære solrige og klarvandede fiskedage. Den har henvist den legendariske storfanger Green Highlander til en lidet flatérende position i et glemt hjørne af flueæsken!

​Grey & Green​

  • Krog: Sølv Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt i mindre størrelser. (Evt. kroge i guld) / Rør: FITS x-small + medium (1 – 3cm), 3-krog og cone-head i sølv. (Evt. guld. Der kan også vælges cone-head i fluo-limegrøn).
  • Bindetråd: Benecchi 12/0, hvid – eller anden tynd tråd. Hovedet afsluttes med fluo-limegrøn på krogfluer.
  • Hale: Fluo-limegrøn SLF-hank eller lignende. På rørfluer kan halen udelades.
  • Krop: (Bagfra) ½ Mirage saltvandsflash - ½ grøn-oliven dub.
  • Rib: Oval sølv.
  • Palmerhackle: Oliven hane.
  • Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst korte oliven hår. I midten lidt længere oliven hår . Øverst grå hår. Angel Hair i gule, grønne og oliven nuancer fordeles mellem hårbundterne. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet.
  • Fronthackle: Teal.
  • Overvinge: Grå hår (lange) + nogle strå påfugle- herl. Ønskes kraftigt dressede fluer til hurtig strøm eller natfiskeri, kan vingen tilføres et par ekstra grå hårbundter – men nu med kortere og kortere hårlængde. (Grey & Geen bliver dog nok aldrig en hot nat-flue)
  • Sider: Junglecock.
  • Hoved: Fluo-limegrøn bindetråd / conehead FITS str. 1 i sølv ( evt. guld eller limegrøn). Skulle efterårets Indian summer mod al forventning udeblive, så kan de nybundne Grey & Greens gemmes ved siden af den gamle pjuskede Green Highlander. Husk blot at få dem dyppet allerede i den kommende sæsons sommermåneder, hvor fluen nok har sin helt store glansperiode.

Knæk og bræk

Brandt

Grey & Green
Grey Drake og Chang​

Grey Drake og Chang​

Fluerne er bundet på Partridge Limerick J1A wet fly str. 2. 
Baggrundsmotivet viser fluefiskeriet i ”den gyldne time” opstrøms Den skæve bro.

Ernst G. Michelsen fra Aalborg fortalte engang om en gammel Lindenborg Å flue, der hed Chang. Fluen var en variation over den velkendte Grey Drake. Fluen blev, efter Michelsens udsagn, navngivet efter en fodboldklub i Aalborg, der havde den sort/hvide spilledragt som kendemærke.

Ophavsmanden var den lokale lystfisker ved Lindenborg Å, Børge Vestergaard. Denne flue fangede Hr. Vestergaard mange havørreder på.

​Grey Drake bindes igennem historien med forskellige materialer og farver til hackler, haler m.m. Ved Lindenborg Å ses fluen ofte bundet med følgende materialer: Hale: Fibre fra brunt hanehackle. Krop: Hvid floss silke (eventuelt gavebånd). Rib: Tynd sort rib af enten snoet floss silke eller en tyk sort tråd. Fronthackle: Brunt hane- eller hønehackle. Vinge: Grey mallard. Tråden er ofte brun.

​Andre steder ses fluen ofte bundet med hale af grey mallard og et badger hønehackle. Et godt kildemateriale er fx : Poul Friis`s bog ”FLUER”. København: Chr. Erichsens Forlag, 1977, s. 53.

​Chang er en variant af ovenstående men med en helt hvid vinge. Da Michelsen oplyste, at vingen blot var hvid, skal min gengivelse derfor ikke tages alt for bogstaveligt. Blandt læserne sidder der utvivlsomt en eller flere der kender sandheden. Måske var vingen af fx armsvingfjer fra and, gås eller høne. Under alle omstændigheder har man bundet fluen med gammeldags streamervinger af spidser fra hvide hanehacklefjer.​

Grey Drake og Chang​
Grøn Slørhale

Grøn Slørhale

Når regnen har pisket ned i længere tid, og vandstanden stiger i åen, bliver vandet letfarvet. Da kan det være effektivt at fiske en flue tæt ved bunden på en synkeline. Havørrederne kommer trækkende op i de dybe render og stiller sig de steder, hvor det kræver mindst energi at stille sig. Fluen må under disse forhold med grumset vand samt hård overfladestrøm gerne være bundet slank og med ekstra synlige materialer. Jeg bruger den under forhold med klar mørk nattehimmel. Den lyse farve gør den god til fiskeri i både månelys og i mørkere nætter, men hvor fluen fiskes tæt langs udhængende vegetation og grene, der dækker åen med mørke skygger. Måske fordi fisken der ser fluen ind mod en mørk baggrund og ikke kun op mod himmelen. 

Den Grønne Slørhale har indimellem givet mig en fisk under disse forhold. Så snart vandet på ny begynder at falde og blive klart, mister fluen sin tiltrækningskraft. Måske er det på grund af de mange reflekterende materialer, der godt kan virke mere skræmmende end tillokkende på ørrederne i klart vand. Fisken hugger ofte hårdt og kontant på yngelimitationer. Den seneste ørred, jeg tog på denne flue, blev samtidig så arrig, at den selv sprang på land. At vingen er lang gør ikke noget. Ofte tager havørrederne de store fluer på tværs i munden. Krogen er derfor normalt inde, hvor den skal være. Nemlig i munden på fisken. Mønsteret har jeg haft flere år i æsken. Den blev til under min søgen efter en farvesammensætning, der var synlig for fisken i beskidt vand. Desuden skulle den være god i de lyse nætter. De lyse farver var derfor et gennemgående tema for denne flue. Da den skulle navngives, tyede jeg igen til assistance fra min gode ven Ulla Hellemann, der mente, den lignede en akvariefisk. Efter hendes udsagn fik fluen derfor navnet Den Grønne Slørhale. Fluen fanger - også uden lidt kvindemagi - ganske godt, når der er tale om helt friske havørreder, der kommer direkte fra havets spisekammer. Den kan udmærket bindes på en streamerkrog, hvis en mindre flue er ønskelig.

​Mønsteret med epoxyøjne er modellen til synkelinefiskeri.​

  • Rør : 1½ - 2 tommer tynd plastrør, fx fra en vatpind eller F. I. T. S rør nr. 3 
  • Krogstyr: Klar silikoneslange til fluen på vatpindrør. på F.I.T.S. rør fikseres krogen direkte i rørets bagende 
  • Tråd: Gul UNI 8/0 til første del af fluen med hale og krop. Sort UNI 6/0 til indbinding af "falsk" hackle, vinge og hoved 
  • Hale: Røde Partridge SLF fibre 
  • Krop: Nederst bindes de røde fibre til halen ind langs hele oversiden af rørets længde. Bagefter laves en krop af flad sølvtinsel, der indbindes bag hovedet og tørnes helt tilbage mod halen og frem igen. Overskydende bindes fast på undersiden af krogen, og der bindes et par knuder, hvorefter tråden klippes af. Et stykke pearl Mylarrør trækkes over krogen og bindes fast lige bagved halen med den hvide tråd med en lille bevikling og afsluttende knuder. Der efterlades en lille krave af det optrævlede Mylarrør. Røret trækkes frem mod hovedet, holdes stramt og bindes fast, lige hvor sølvtinselen slutter. En lille bevikling og et par knuder. Tråden klippes af. Nu skal der tegnes en streg med en gul sprittusch på begge sider af røret. Bagefter påføres røret et lag epoxy eller klar lak, der får lov at tørre, imens fluen drejes rundt. Når kroppen er tør, bindes den sorte bindetråd fast lige bag kroppen, hvorefter det falske hackle laves, før vingen og hovedet afslutter fluen
  • Fronthackle: Hvide hår fra fx polarræv bundet "falsk" i rørets længde
  • Vinge: Nederst hvide isbjørnehår. Bagefter et lille bundt electric yellow Angel Hair efterfulgt med green & pearl og peacock Fly Co. Flash. Øverst sort sølvræv. På toppen af den sorte topvinge indbindes lidt black & pearl Angel Hair 
  • Hoved: Hvis det ønskes, kan hovedet påføres et par tre til fire millimeter epoxyøjne i ønsket farve og størrelse. Bagefter skal hovedet have et lag epoxy. Alternativt kan man nøjes med det sorte hoved og almindelig klar fluebindingslak.

Anders Toft Jensen​

Grøn Slørhale
Gult Minilyn

Gult Minilyn

Lidt inspiration til de vintertræge grønlændere:​

  • Krog: Db. laksenymfekrog str 14
  • Bindetråd: rød eller orange
  • Hale: Orange tippet
  • Krop: Holo sølv​
  • Undervinge: Purple SLF-hank + et par pearl-flash - gerne "riflede"
  • Vinge: Kaninstrip i "Gult Lyn-farve"
  • Hackle: Først en omgang Sunburst, derefter en omgang hot orange​

Der findes et utal af varianter over KB's Gule Lyn. Denne version har fået hale, da det er en krogflue, og jeg synes, at det lilla indslag ser dejligt frækt ud sammen med det gule og orange. Alt i alt en rigtig lille frækkert til det kolde åvand her først på sæsonen.

K&B JB​

Gult Minilyn
Guløje

Guløje

Fluen er inspireret af "Black Bear", Flygtigt set ligner den en hel del, menjeg har udskiftet materialerne, og flyttet sigtepunktet, den fluorescerende uld-butt, frem til hovedet. Den er ofte god i helt uklart vand og regn- eller gråvejr.

Guløje

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 6 enkelt eller dobbelt.
  • Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
  • Krop: Sort plastgavebånd.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Sort-grøn metalglinsende fra en italiensk hanes halefjer.
  • Hoved: Lime-grøn fluorescerende uld.
Guløje
Hacklet Wickhams

Hacklet Wickhams

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1997 med dette fluemønster.


Fluen Wickhams Fancy bliver jo ikke en klassiker uden at den gennem lang tid har bevist sin fangstevne, og det er i høj grad tilfældet. Som navnet Fancy" siger, er der tale om en fantasiflue, den er altså ikke ment som en nøjagtig kopi af noget bestemt insekt, men den virker alligevel som efterligning af både visse døgnfluer og flere vårfluer, når blot størrelse afpasses efter de originale. 

Samtidig er den en fortrinlig allround havørredflue. F.eks. var den vor tidligere, mangeårige formand August Hansens favoritflue, og han var da ingen sinke til at fange fisk.

Fluen kan også bindes uden vinger som ”Hacklet Wickhams”.

Som sådan kan den ofte være god i lavt og klart vand, når den bindes på en let krog str. 8. Bindemønsteret er det samme som Wickhams Fancy, blot udelader man vingerne og gør fronthacklet lidt kraftigere.​

  • Krog: Til havørred str. 6-8, til bækørred nr. 12
  • Hale: Et bundt fibre fra mellembrun hane
  • Rib: Oval guld
  • Krop: Flad guld
  • Hackle: Bindes som palmer, mellembrun hane
  • Bindetråd: Sort
  • Hilsen E.G.M.
Hacklet Wickhams
Hagebro Fluen (EGM)

Hagebro Fluen (EGM)

Hagebro Fluen (eller Karup Fluen), er ligesom Skjern Fluen udviklet af lokale fiskere ved et bestemt vandløb, hvor den har vist sig eftektiv og derfor er blevet populær.
Da den også har bevist sin tiltrækning i de fleste andre havørredvande. er den nok værd at indlemme i samlingen. Som et mønster, der bindes af individuelle mennesker, vil man se mange variationer over emnet. F.eks. kan halen være enten guldfasan eller uld, kroppen kan være af uld eller silke, ribben sølv eller guld, og vingen enten fjer eller hår, men den gennemgående farvevirkning er den samme. 

Nedenstående bindemønster er så vidt jeg har kunnet konstatere, det mest brugte, og i det mindste så virker det.

Hagebro Fluen

  • Krog: Alle typer efter forholdene i str. 4 til 10.
  • Hale: Gul uld, let og luftig.
  • Krop: Rød uld.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Lys brun hane.
  • Vinge: Hvide hår. ged, ræv, bucktail eller kalvehale.
  • Hoved: Sort.
Hagebro Fluen (EGM)
Hagebrofluen variant 1 og 2

Hagebrofluen variant 1 og 2

(Baggrundsmotivet er efter bladet ”Lystfiskeren” nr. 2. dec. 1957. 1. årg, s. 9.)​

I den dejlige bog ”Langs Karup Å” af Niels Mogensen fortæller Poul Falkenberg at Hagebrofluen blev skabt i vinteren 1952-53 hvor han selv og C. H. Petersen ledede et fluebindingskursus i Skive Lystfiskerforening. Mønsteret blev til ved leg med lidt overskudsmaterialer. Den kendte fluebinder og lystfisker, Poul Falkenberg, bandt herefter utallige eksemplarer af fluen, som han forærede til medlemmerne af fiskeforeningen som julegave. En klassiker blev hermed født og opkaldt efter vejbroen Hagebro, det gamle vadested over Karup Å. Det oprindelige mønster foreskrev en vådfluekrog af mærket Mustad i størrelse 2-6. Desuden brugte de enten hvid svane eller gås som vingemateriale. Kroppen angives i nyere bøger (se kildehenvisning) værende opbygget af rødt uldgarn. I det mest uddybende og grundige kildemateriale om Poul Falkenbergs fluer (Mogensen, ”Langs Karup Å”) fortæller Hr. Falkenberg, at fluen oprindeligt havde sølvrib. I samme bog men nogle sider senere angives Hagebrofluen bundet med flad rund guldtindsel, smalt (oval gultinsel – small). Hvad der så er sandheden må stå hen i det uvisse, og må som sådan af læseren opfattes på nogenlunde den måde, at fluen kan bindes med begge farver.

​Mønsterbeskrivelse fra 1958, af Ipse Dixit (se kildehenvisning). 

Ophavsmænd: Poul Falkenberg og C. Høegh Petersen

  • Krog: Enkeltkrog størrelse2/0-6
  • Tråd: Sort
  • Hale: Fibre fra guldfasan tippet
  • Krop: Højrød floss silke af typen fra Den Kongelige luftbårne Statstelegrafs festbeskeder tørnet i cigarform, eller rødt uldgarn
  • Rib: Flad eller oval sølvtinsel i fem tørn
  • Fronthackle: Stort blødt rødbrunt hanehackle
  • Vinge: Brede sektioner af vingefjer fra hvid svane eller gås
  • Hoved: Sort


Variant 1

  • Krog: Tiemco Single Salmonkrog størrelse 2-4
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Hale: Fibre fra guldfasan tippet
  • Krop: Dubbing-krop af rødt sæluld og rødt Partridge SLF Dubbing. Halvt af hver
  • Rib: Flad Lurex sølvtinsel
  • Fronthackle: Rødbrunt hanehackle
  • Vinge: Nederst et lille bundt hvid polarræv. Herover to strå selvlysende ”Luminous” Lureflash. Ovenpå igen et lille bundt hvid polarræv efterfulgt af fire strå selvlysende ”Luminous” Lureflash. Øverst et lille bundt hvid polarræv.
  • Hoved: Sort

Variant af Hagebrofluen med selvlysende vinge! Fluen bliver svagt selvlysende efter et par minutter i solen eller under en lampe. Alternativt kan fluen oplades med blitzen fra kameraet som udløses nede i fisketasken lige før fluen tages i brug. En kulsort nat med farvet vand er det en dødelig flue.

Variant 2

  • Krog: Tiemco Single Salmonkrog størrelse 2-4
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Hale: Fibre fra guldfasan tippet
  • Krop: Rødt Glo Bug Garn
  • Rib: Medium oval UNI sølvtinsel
  • Fronthackle: Brunt hønehackle tørnet over vingeroden
  • Vinge: Hvid polarræv eller kalvehale
  • Hoved: Sort

​Det store pulserende hackle giver ekstra liv til fluen og kan med fordel bruges om sommeren på en flydeline hvor den da vil bule lige under overfladen og dermed fremstå ekstra synlig for fisken. Ved stærk strøm kan hacklet bindes med fjer fra hanen der er betydeligt stivere i fibrene hvor vingen med fordel kan udskiftes med en af kalvehale hår, der ikke klapper sammen i strømmen.

Kildehenvisning:

  • Ipse, Dixit. Månedens flue. ”Lystfiskeren” 1958: 2. årg.,.nr 11, s. 23.
  • Mogensen, Nils. ”Langs Karup Å”. 3. udg. 1. oplag. Forlaget Svalebøgen, 1994, s. 110 + 115.
  • Friis, Poul. ”Danske fluer”. 1. Udg, 1, oplag. Tarm: Tarm Bogtryk A/S, 2005, s. 22.
Hagebrofluen variant 1 og 2
Hairy Mary

Hairy Mary

Hår som vingemateriale havde allerede været kendt, og meget anvendt i adskillige år i USA, da Hardy først i trediverne lancerede Hairy Mary som en nyhed. Fluen, der egentlig blot er en forenkling af den velkendte Blue Charm, blev i begyndelsen tilbudt som „Low Water” lakseflue efter A.H.E. Woods’ opskrift, men det viste sig snart, at den også var meget velfangende, både til laks og havørred, i normal binding og i forskellige størrelser, afpasset efter forholdene. Den virker bedst let klædt og slankt bundet på lette enkeltkroge.

Hairy Mary

  • Krog: Kamasan L.W. laksekrog enkelt str. 4 til 10.
  • Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
  • Krop: Sort silke (plastsnor).
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Lys blå hane.
  • Vinge: Brun egernhale.
  • Hoved: Sort.
Hairy Mary
Hairy Mary

Hairy Mary

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2003 med denne flue

Hårvingede fluer fik for alvor ”vind i sejlene” for ca. 40 år siden. Indtil da måtte fluebinderne udstyre deres kreationer med de noget mere genstridige fjervinger. Resultaterne blev ikke altid lige efter hensigten. Da enhver fluebinder, selv med ti tomler, kan indbinde en nydelig hårvinge, og hårvingerne desuden ikke fangstmæssigt står tilbage for fjervingerne, er det kun naturligt, at den nye trend slog an. I dag er de fleste klassiske mønstre blevet udstyret med hår i stedet for fjer.

Denne måned’s flue var en af pionerene i denne proces. Som i sidste måned skal vi til Skotland. Atter drejer det sig om en grejhandler, John Reidpath, og igen var fluen tiltænkt laksene. Hvor materialet til vingen denne gang stammer fra, skal jeg ikke kunne sige, men man kan jo tænke sit!

​Hairy Mary, der i virkeligheden var en radikal forenkling af den fulddressede lakseflue Blue Charm, gik hurtigt sin sejrsgang verden rundt. Det er en virkelig allround-flue, der fanger laks og diverse ørreder under de fleste forhold.

  • Krog: Laksekrog str. 10 – 4.
  • Bindetråd: Sort.
  • Tag: Tynd oval guld.
  • Hale: Crest – evt. gule kunstfibre.
  • Rib: Medium oval guld.
  • Krop: Sort floss.
  • Hackle: Klar blå hane.
  • Vinge: Rødbrun egern – evt. rødbrun polarræv gerne kropshår. Oprindeligt skulle John Reidpath have brugt ilderhår. Selv mixer jeg ofte forskellige brune nuancer (som her), eller bruger en zonkerstrip kun indbundet foran.

Knæk & bræk
JB

Hairy Mary
Hansen-fluen

Hansen-fluen

  • Krog: Kamasan Low-waterkrog størrelse 4
  • Tråd: Sort
  • Hale: Lille bundt brune fibre fra hanehackle
  • Krop: Nederst flad U I Mylar sølvtinsel. øverst dark amber transulent Swannundaze (farvel 7)
  • Fronthackle: Brunt hanehackle, fem tørn
  • Vinge: Natursorte egernhalehår
  • Hoved: Sort​​

Lokalt Lindenborg Å-mønster af Preben Boje Hansen

Som med mange andre fluer var mønsteret oprindelig ikke udrustet med vinge. Det første eksemplar var nymfe beregnet til bækørredfiskeri. Da sidegevinsten indimellem bestod af en blank havørred, udviklede,
fluen sig til den form, den har i dag.

​Anders Toft Jensen​

Hansen-fluen
Hardy’s Favourite

Hardy’s Favourite

I vore tider oversvømmes fluefiskerne af nye og revolutionerende fluemønstre – ofte er der tale om helt nye fluetyper. Enkelte af disse får et heftigt, men ofte kortvarigt liv, og kun meget sjældent får de rigtigt fodfæste på sigt. Men ét er sikkert – mange af de gamle mønstre, der i fin stil har holdt ud gennem mere end 100 år, er nu i alvorlig fare for at glide ud i glemslernes tåger. Det drejer sig især om de mange mønstre med fjervinger. Enkelte af disse gamle skønheder overlever kun i fremtiden, hvis der findes en fornuftig hårvingevariant af mønsteret. Ellers er det fluer som Red Tag og Zulu, der stadigvæk lever i bedste velgående, da de jo slet ingen vinge har.

En af de fluer, som alle havde i æsken med å-fluer, da jeg var dreng, var den hæderkronede Hardy’s Favourite. Den var jo gudesmuk, havde kombinationen af påfugl og rødt, der altid tager fisk, og så ikke mindst – navnet! Engelske Hardy stod i lystfiskerens bevidsthed som det ypperste, og for de fleste helt uopnåelige, når det drejede sig om fiskegrej og tilhørende udstyr.

James Hardy fra Hardy Brothers Tackle Company bandt fluen helt tilbage i 1870’erne. Om fluen hedder det, at den blev brugt med stor succés ”for rivertrout and as lochfly fished on the point.” Det formodes, at en populær krogstørrelse til fluen har været omkring str. 12. Om mange ”favourite”- eller ”fancy-fluer” siges det, at de ikke er imitationsfluer, men rene fantasiprodukter. Om det også gælder for James’ flue, ved jeg ikke, men i det jyske fik den engelske flue, som så mange andre af dens engelske fætre, en flot karriere som havørredflue på kroge i str. 10 – 4.
Der findes mange varierende materialebeskrivelser, derfor bliver materialelisten herunder måske lidt uoverskuelig.

  • Krog: Vådfluekrog i ønsket størrelse, eller som her TCM 900BL / Partridge CS42
  • Bindetråd: Sort
  • Hale: Brown mallard (originalt), men som regel ses den med fibre fra natur guldfasan-tippet
  • Krop: Rød eller burgundy floss ribbet med påfugl herl. Da ribben kun holder til én fisk, så er stort set alle enige om, at binde kroppen med påfugleherlen og derefter ribbe med floss.
  • Hackle: Lys agerhøne fra brystet. Fluen fisker også fint med hackle af de mere brune rygfjer, hvis man synes
  • Vinge: Her opgives mange muligheder. Svingfjer fra sneppe (til de mindre fluer), fra fasanhøne (til de lidt større), fra brun kalkun (til de største) eller halefjer fra en guldfasan hun. Brown mallard er også set flere steder, eller som her – armsvingfjer fra påfugl (tror jeg det er).

Når der nu findes så mange varianter af klassikeren, så kommer der lige en til her. Forleden kunne man, om man trodsede vinterens værste snestorm, opleve fluebinderkongen Mikael Frödin i Aalborg hos Jægeren og Lystfiskeren. Naturligvis kæmpede jeg mig gennem de hvirvlende snemasser, og jeg fik som forventet fuld valuta for anstrengelserne. Der ud over fik jeg personligt overrakt noget af GuideLines nye stærke flatbraidmateriale i farven burgundy, som jeg ikke kunne undvære, da jeg netop havde en Hardy’s Favourite-produktion i gang derhjemme. Så her kan du se en giftig havørredversion af Hardy-fluen med burgundy flatbraid-rib bundet på Partridge’s fede bomber-krog.

​K&b
Brandt​

Hardy’s Favourite Hardy’s Favourite
Haslam

Haslam

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1997 med dette fluemønster.

​Så er atter en vinter/forårssæson gået, på godt og ondt.
Det startede så flot med en hel del virkelig flotte fisk i de første par dage, men så ebbede det faktisk ud, og resten af tiden har vi haft en af de dårligste bestande af grønlændere, jeg kan mindes, med få fisk og de fleste under målet.
Antagelig en følge af den ringe nedbørsmængde.
Nu har vi kun at håbe, at vejrguderne vil forunde os tilstrækkelig med vand til, at vi kan få en god opgang af store, blanke sommerfisk. Til det formål har jeg fundet en virkelig både smuk og effektiv flue, som man jo kan bruge ventetiden på at binde.
Haslam er et gammelkendt havørredmønster fra Wales, som jo er verdenskendt for sit havørredfiskeri.
Fluen er særlig effektiv, når vandet efter et kraftigt regnvejr med tilhørende flom, begynder at klare op.

​Bindemønsteret er:

  • Tråd: Sort
  • Krog: L.W. laksekrog str. 6
  • Tag: Ovalt sølv
  • Hale: Guldfasan crest
  • Butt: Hvid uld
  • Krop: Flad sølv
  • Rib: Ovalt sølv
  • Hackle: Blå perlehøne
  • Vinger: Fasanhale
  • Horn: Blå/gul fjerstråle af ara
  • Hoved: Sort.

M.v.h. - E.G.M​

Haslam
Heckhams Red

Heckhams Red

Denne gamle serie engelske fluer er de eneste jeg kender, hvor der som vinger er brugt den del af gråandens blå spejlfjer, der har hvid spids. 

Fluen ses særligt godt, selv i lidt farvet vand, uden at virke for afstikkende, og den har givet mig adskillige fisk gennem årene. Især i august-september. 

Den forekommer i en række forskellige udgaver, hvor navnet er kroppens farve: Heckhams Red, Silver, Green, Black, Yellow O.S.V. De mest populære er: Silver med sølvkrop. Red med rød krop og Peckham med teglstensfarvet krop.
løvrigt bindes de alle som følger.

Heckhams

  • Krog: Str. 6-8.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Guldfasan halsfjer (Tippet) stråler.
  • Krop: Efter navnet, sølv af flad tinsel, tofarvede af sæluld.
  • Rip: Oval guld (undtagen H. Silver, hvor det er sølv).
  • Hackle: Lys brun hane.
  • Vinger: Gråandens blå spejlfjer med hvid spids.
  • Hoved: Sort.
Heckhams Red
Heggeli

Heggeli

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2005 med denne flue

Norge bringer lystfisker-tankerne i retning af laks, hvis da ikke lige man er bidt af fjeldfiskeri eller groft havfiskeri. Men Norge er også havørredfiskeri. Derfor findes der en række fine norske fluer til netop dette fiskeri. En af de absolut mest kendte – og tilmed en af de allerbedste – er Heggeli. I sin bog, ”Farlige Havørredfluer”, kalder J. Grünwald denne flue for intet mindre end: ”Den suveræne konge blandt norske havørredfluer”! Det er en herlig og helt usnobbet kreation, der egner sig fortrinligt til fiskeri i en sommerklar Lindenborg Å.

  • Krog: Wilson fra Partridge. Enhver anden krog kan bruges. Str. 10 - 4
  • Bindetråd: Sort eller brun.
  • Tag: Oval sølv, small.
  • Hale: Lille bundt tippet.
  • Krop: Sølv, (evt. dækket af pearl-mylar).
  • Rib: Oval sølv, medium.
  • Hackle: Brun hane el. høne.
  • Vinge: Mørk mallard.
  • Sider: Junglecock, (kan udelades).

​Forskellige kilder angiver lidt forskellige vingekonstruktioner. Der kan være en undervinge af enten fasanhønehale eller teal. Især sidstenævnte, hvor den lyse tealfjer kan ses i underkanten af den mørke mallard, tiltaler undertegnede. I mangel af kvalitets-teal, (der er en mangelvare), kan et lille, tyndt bundt silvertippet egern indbindes under mallarden.

​Knæk & bræk JB

Heggeli
Hot Kaviar

Hot Kaviar

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2002 med denne flue

​Der er ikke længe til januar, hvor åen disker op med små blanke vildbasser. Det kan være en kold fornøjelse, men der vil ind imellem dukke rare, lune dage op. Hvis ikke der er alt for meget - eller alt for farvet vand i åen, er det en herlig beskæftigelse at udfordre grønlænderne med det helt lette fluegrej. Det kan være en klasse 5-6 stang med tilsvarende sinktip-line. Månedens flue er specielt velegnet til denne form for fiskeri, og jeg kan garantere for, at dette misfoster af en rognflue kan fange fisk!

Hot Kaviar 

  • Krog: En let, spinkel krog. F.eks. trad. Bartleet eller Salar i sølv-finish – begge fra Partridge. (Salar er lidt kraftigere i godset).
  • Bindetråd: Rød.
  • Tag: Sølvmylar overtrukket med pearlmylar.
  • Butt: Fluo-laxerød chenille – bundet i kuglefacon.
  • Hackle: Én omgang knaldrød hanehackle.
  • Resten af fluen: Gentag ovenstående.

Det er vigtigt, at fluen dresses meget sparsomt. Ofte binder jeg et par pearl-flash ind umiddelbart foran rognene, således, at de stritter skråt op og lidt ud til siderne.

Hot Kaviar skal fiskes meget langsomt og helt nede ved bunden. Det er ofte nødvendigt at ”bakke” fluen ned ad strømmen. Fluen må gerne tilføjes en smule liv – men ikke for meget. Grønlænderne tager ofte meget forsigtigt ved denne affiskningsteknik, så modsat almindeligt havørredfiskeri skal lineopstramningen falde i samme øjeblik, der fornemmes puslen om krogen! Louisendal og ”det flade” er oplagte strækninger til dette fiskeri. På dage, der synes håbløse, har rognfluen givet kontakt til mange grønlændere, alt imens lidelsesfælderne op og ned ad åen intet mærkede. – Og så er det jo rigtigt skægt!

​Knæk & bræk - JB

Hot Kaviar
Hundestejlen

Hundestejlen

Der er lavet mange fluer som skal imitere hundestejlen, og de fleste af dem virker, dette er min løsning. Den har fanget godt på kysten og den har flere gange været meget lokkende til grønlændere i det tidlige forår, specielt i de alleryderste stykker å, hvor vandet kan være brak.

Hundestejlen

  • Krog: Mustad bronzeret Limerick str. 6.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Røde fibre fra guldfasan bryst.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Gule fibre fra guldfasan sadel, bundet falsk.
  • Vinge: Et bundt røde fibre fra guldfasan bryst over et bundt gule fibre fra guldfasan sadel.
  • Øjne: Kuglekæde.
  • Hoved: Sort.

Jeg binder fluen "upside down", med øjnene på oversiden af krogen og vingen på undersiden, så den svømmer med krogspidsen opad.

Hundestejlen
Hønhøj

Hønhøj

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2003 med denne flue

Havørredsæsonen står for døren. Fantasierne om den kommende tid’s nervepirrende tovtræknings-kampe dukker oftere og oftere op – altid med den store muskelsvulmende havørred som taber. Skal fantasierne blive til virkelighed, vil det være en ualmindelig god ide, at binde en anseelig portion af nedenstående flue.

Hønhøj
Fluen har kun ca. 5 år på bagen, men har allerede vist sig at være en storfanger. Man skal ikke lade sig narre af dens smågrimme, pjuskede udseende – farverne er de rigtige, og den er meget levende og pulserende i vandet. Den kan varieres i forhold til krogstørrelse, eller udbygges til en giftig natflue.

Først beskrives grundmønsteret, derefter et par variationer:​

  • Krog: F.eks. Bartleet Supreme el. Salar (guld), str. 8 – 2.
  • Bindetråd: Sort, rød el. orange.
  • Krop: Bageste ½-del bred oval guldtinsel, forreste ½-del SLF peacock-dub i dubbingløkke.
  • Hackler: Èt mellem kropssektionerne og ét foran. Hvert hackle består af et ret kortfibret fluo-orange hanehackle og en langfibret indfarvet orange guldfasan-rygfjer. Det forreste hackle lidt mere langfibret end det bageste.

Variationer
På små krogstørrelser erstattes det bageste hackle af en hale (orange guldfasan), der bindes ind mellem kropssektionerne. På store krogstørrelser kan Hønhøj udstyres med 3 hackler á la Uldsok. (Så bliver der 2 kropssektioner af SLF-dub). Som natflue tilføjes en vinge af sort polarræv blandet med lidt flash. Vingen monteres inden fronthacklet.

Knæk & bræk – JB
PS. Husk gaffen!

Hønhøj
Isbjørnen

Isbjørnen

Der er her en af mine mere heldige kreationer, ideen var at skabe en kopi af tobisen ved at udnytte isbjørnehårenes delvise gennemsigtige glans. Om havørreden gik på tobis-ideen skal jeg ikke kunne sige, men fluen lokkede virkelig mange, og også store, fisk til fordærv. Den blev ret hurtigt kendt, og da jeg ikke selv kunne følge med efterspørgslen, blevet eksemplar sendt til Allcocks i England, som så bandt den og sendte den på markedet. 

Fluen gav fisk i så godt som alle danske fiskevande, navnlig i perioder efter kraftig regn eller snesmeltning med meget højt og farvet vand, og bl.a. var den i flere år topfanger i Gelså og Ribe Å.

Isbjørnen

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: Langskaftet stærk limerick krog, f.eks. Partridge C.S. 17 str. 4.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Lysblå, bindes falsk.
  • Vinge: Nederst isbjørn, øverst oliven bucktail, slank.
  • Hoved: Bindetråden vindes i ottetaller til et stort, lidt fladt hoved som lakeres sort og påmales et par hvide øjne.
Isbjørnen
Jock Scott

Jock Scott

Fluen er, i sin originale udførelse, et typisk eksempel på de full-dressed, klassiske laksefluer. Korrekt bundet består den af 52 enkeltdele. Den var, og er stadig, en af de mest velfangende fluer til både laks og havørred. Det var med en Jack Scott jeg selv fik min første havørred på flue, og i lang tid var det den eneste jeg havde tiltro til og brugte, og derfor fangede mine fisk på. Nu kunne det ikke falde mig ind at binde en flue til at fiske med, som et overlæsset kunstværk, men da de store engelse grejfabrikker, som Allcock, Millwards og Hardy, i første halvdel af sidste århundrede bandt fluer kommercielt, tilbød de, i deres kataloger, de kendte laksefluemønstre i „Havørred binding”.

Det var forskellige og effektive fluer, stærkt forenklet, men som alligevel gav det samme generelle indtryk i vandet, og det er disse mønstre jeg anvender. Jeg har bedst resultater på denne flue i vand noget farvet efter regn eller snesmeltning, bundet på laksekrog str. 4, 6 og 8, enkelt eller dobbelt efter forholdene.

Jock Scott Havørred

  • Hale: Guldfasan Crest.
  • Krop: 1/2 gul, 1/2 sort silke (plastic bånd).
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Perlehøne naturfarvet.
  • Vinge: Gråand flankefjer.
  • Topping: Guldfasan Crest.

Til stærkt farvet vand kan det være en fordel at tilføje et par sidevinger af Jungle Cock, hvis man har nogle af disse.​

Jock Scott
Jock Scott Havørred

Jock Scott Havørred

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2000 med dette mønster

At skulle vælge et emne til sæsonens flue, når vi nærmer os tiden midtvejs mellem starten på grønlænderfiskeriet og så de nye opgangsfisk, det kan af og til være svært. De gange, vi har en mild vinter med lidt sne, kulde og frost, så bliver det svært. Men når vi som i slutningen af 1999 og starten af 2000 - ganske enkelt ingen vinter har - så bliver det meget svært! For når dette blad udkommer i den sidste halvdel af marts, og med ovennævnte "in mente", så tror jeg ikke på, at der er ret mange grønlændere tilbage i åen. Nu er det jo altid svært at vurdere, når man skriver artiklen i februar og bladet kommer i marts, men nej - jeg tror ikke på de store fangster. Er vi heldige, at der kommer nogle perioder med megen nedbør og deraf vandstigning i åen, og skulle der samtidig komme lidt kulde, så er det med at komme af sted - så er chancen der trods alt.

Når jeg nu er færdig med al min ynk, så var det jo et fluemønster vi kom fra. Jeg har trods bekymringerne valgt en allround flue. Så kan man jo bruge den på et andet tidspunkt af sæsonen, hvis alle grønlænderne er stukket til havs.

Fluen er sikker træffer i de fleste vandløb. Men mærkeligt nok, så ser jeg den sjældnere og sjældnere. Den er god til grønlænderne. Den er god til de første opgangsfisk - gerne fisket tidligt om aftenen. Sidst, men ikke mindst, kan den også fiskes, når åen farves af de første flomme i efteråret. Fluen er såmænd en Jock Scott Havørred, et lille fint mønster. De 52 dele fra den klassiske udgave er blevet til langt færre dele på havørredudgaven - men det gør den nu ikke ringere - tværtimod, og så holder den også til at blive fisket med.​

Bindemønster:

  • Krog: Sprite enkeltkrog str. 6-4-2
  • Hale: Guldfasan crest
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Krop: Bagerste halvdel gul gavebånd eller antrongarn Forreste halvdel sort uldgarn eller antrongarn
  • Fronthackle: Perlehøne natur
  • Vinge: Brun polarræv
  • Topping: Guldfasan Topping
  • Cheeks: Jungle Cock (kan udelades)
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

Knæk og bræk derude i 2000
Finn Nielsen

Jock Scott Havørred
Jydsk Carron

Jydsk Carron

Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 3 2000. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.

​"Du skal bruge en brun flue, når vandet er brunt og beskidt", sagde fluefiskeren til mig. Jeg kiggede desorienteret på ham og tænkte; brun flue til brunt vand - enten var manden bindegal, eller også lavede han grin med mig. Nu var det imidlertid en af Lindenborgs Å's veteraner inden for fluefiskeri, som kiggede mig over skulderen. Ovenstående udspillede sig for knap 10 år siden, vi gik sammen og fiskede en lun septemberaften, der var fisk i åen og de viste sig, men de huggede ikke. Jeg dristede mig til at lyse ned i vandet efter de første stræk var gennemfisket. Vandet var brunt og beskidt, ikke som vi gerne ser det, farvet som cognac. Det var denne aften, jeg lærte noget om fluers farver under forskellige forhold i vandløbene. Fluefiskeren havde ret, fluen med brun farve viste sig meget tydeligere i det beskidte vand. Aftenen sluttede med en fin fisk på en brun flue.

I mange år har jeg fisket i Voer å, hvor vandet som regel altid i efteråret har denne dejlige farve kaldet humus, som man eks. også kender fra Mørrums-åen i Sverige. Denne farve indbyder altid til fluer med farverne brun, orange og guld til dagsfiskeriet. Det tog mig ikke lang tid at finde en flue, som passede til dette fiskeri. Fluen blev til ved at kigge på andre kendte mønstre, og så lavede jeg en variant. Mange kender sikkert Spey-fluerne med deres lange og levende hejrehackler, de er meget levende i vandet, men ikke særligt holdbare. Min variant fik i stedet for en hale og et fronthackle af guldfasan, som er langt mere holdbar, og fiskene viste sig ligeglade med, at det ikke var hejre. Kroppens farve valgte jeg ud fra mønstret Carron, også en Speyflue. Vingen blev i farverne brun og orange. Noget skulle jeg jo kalde den, så det blev til Jydsk Carron.
Fluen fiskede godt i Voer å, og for nogle år siden tog jeg den med i Lindenborg A om efteråret. Straks tog de farvede efterårsfisk dette mønster til sig, og lod sig derved overliste. Siden da har jeg brugt den om efteråret med stor held i Lindenborg Å. Fluen er stor, den er busket - vild i sit udseende, men tag ikke, forkert af det. Ofte er vandet jo så farvet, at fluerne er lidt svære at se. Dette tager Jydsk Carron højde for. Fluer er også meget levende i vandet. Husk nu kun at bruge underulden i forskellige længder til vinge og ikke dækhårene, de smides blot væk. Det er derfor vingen er så levende i vandet. Knæk og bræk derude med de sidste store træk af efterårsfisk, mon ikke en eller anden af dem falder for en Jydsk Carron - jeg tror det.

Bindemønster. 

  • Krog: Sprite str. 4-2
  • Hale: Mellemstor rød brystfjer fra guldfasan
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Krop: Orange SLF-dubbing, børstet
  • Fronthackle: Stor rød brystfjer fra guldfasan
  • Vinge: Delt i 3, en lille undervinge af Fierry Brown polarræv, en lille mellemvinge af orange polarræv, herefter nogle strå Lite-Brite i rødlig eller orange nuancer, til sidst en kraftig overvinge af Fierry Brown polarræv
  • Cheeks: Jungle Cock, kan udelades
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.
Jydsk Carron
Karups Spey - T & L

Karups Spey - T & L

Lokalt fluemønster til Karup Å, men ligeså giftig andre steder.​

  • Krog: Partridge Bartleet Single Salmonkrog størrelse 2-6
  • Rør: 1½” plast eller aluminiums rør
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Tag: Small oval UNI guldtinsel
  • Hale: Crest fra guldfasan
  • Krop: Bagerste ½-del gul og forreste ½-del sort UNI floss silke
  • Rib: Medium oval UNI guldtinsel over den forreste sorte del der tørnes på traditionel vis op igennem hejrehacklet som derved bliver låst fast
  • Palmerhackle: Orange hejre eller erstatning over den sorte kropsdel
  • Fronthackle: Blå perlehøne
  • Vinge: Nederst orange polarræv. I midten blå polarræv og øverst sort tempelhund / polarræv eller erstatning med et lille bundt black & pearl Angel Hair øverst
  • Sider: Jungle cock
  • Hoved: Sort​​

Rørflueudgaven bindes med flad guldtindsel som tag, og med gul polarræv som
Hale. The Thunder and Lightning er et gammel mønster fra 1850 af Mr. James Wright og er et eksempel på en klassisk lakseflue opbygget med en såkaldt Simple Strip Wing (enkelt vinge) af brown mallard, der er velfangende alle steder hvor der er fedtfinner i farvandet. Kroppen på det oprindelige mønster er sort silke. Farvekombinationen af sort, orange, brun og guld giver tilsammen en effektiv flue til mørkt og overskyet vejr og er særdeles effektiv hvis vandet også har fået farve af regnvandet og ikke kun ved Karup Å.

Karups Spey - T & L
Kingfisher Butcher

Kingfisher Butcher

Denne gang skal vi stifte bekendtskab med en vådflueklassiker, the Kingfisher Butcher. Fluen har aldrig tidligere haft plads i min fluebox. Det har dens mere kendte søskende til gengæld. Især Bloody Butcher, men også originalen Silver Butcher, (oftest bare kaldt Butcher), der ikke bare har siddet på rad og række i flueæsken, nej – ofte har de fået den udvalgte plads i enden af forfanget. 

De allerførste eksemplarer, der blev bundet for årtier siden, var møjsommeligt bundet efter de præcise anvisninger, som dengang var den eneste farbare vej til spræl i snøren. Det betød maximal koncentration ved vingeindbindingen – ofte fulgt af uklædelig mangel på selvbeherskelse, når resultatet igen ikke stod mål med forventningerne. Vingerne driller ofte som bare f.... . Ofte "skiller de" - men er man heldig at undgå dette, kan man roligt indstille sig på, at de altid "vulker" lidt. Det er næsten umuligt at opnå helt plane vinger på nær i små størrelser. Det er i øvrigt også lige meget, for efter brug opnår fluevingerne aldrig atter at ligne nye fra stikket. 175 år i evig berømmelse fortæller så, at fiskene er helt ligeglade med fluebinderens fustrationer, de tager fluen – pjuskede vinger eller ej. Ret hurtigt efter min entré i fluebindernes rækker blev det heldigvis comme il faut at bruge hårvinger, hvilket gjorde bindingen ikke så lidt lettere.

Andrikken, der har leveret de drilagtige blåsorte armsvingfjer til fluens vinge, nedlagde jeg for over 30 år siden med min førkrigs-belgier cal. 16. Det skete ved barndomshjemmets mølledam en stormfuld oktoberaften kort efter hårvingernes indtog. Derfor er der ikke blevet bundet mange andefjersvingede fluer siden, og de gamle gråandevingerne er stort set intakte - omend lidt klemte og krøllede. Men nu skal de langt om længe omsættes til fluer.​

  • Krog: Her Tiemco TMC 900 bl str 8 (0 – 6 til havørred - str 14 - 10 til bækørred)
  • Hale: Fibre fra isfugl (eller indfarvet substitut)
  • Krop: Guldtinsel m. guldrib. Normalt ville jeg nok nøjes med en hurtig omgang miniflatbraid i guld
  • Hackel: Hot orange
  • Vinge: Faner fra gråandrikkens sortblå armsvingfjer. (Til hårvinge-verssionen anvendes bløde rævekropshår el. med lidt blåsort Angelhair el.)
  • Bindetråd: Sort

Og så lige lidt om Butcherfluerne, der sidste år fejrede deres 175-års jubilæum. I 1836 komponerede slagter Moon fra Tunbridge Wells (ca 80 km syd for London) en flue kaldet Moon's Fly. Allerede to år senere omdøbtes den til Butcher samtidig med, at Moon's kompagnion, mr. Jewhurst, skabte the Bloody Butcher, idet han ændrede det sorte hackel til et blodrødt. Fluernes nye navn hentydede efter sigende til slagternes kendetegn - det blodstænkede hvide/mørkeblå forklæde.

Senere kom Kingfisher Butcher til verden, foruden følgende nok lidt mindre kendte varianter: Hardy's Gold B..., Irish B... og Canary Butcher. (Der kan være flere). Især de to første versioner har været uhyre populære gennem tiderne. Ingen tvivl om, at fangstegenskaberne har haft noget af æren for det. Nu bliver det spændende at se, om Kingfisher-versionen kan leve op til de mere kendte familiemedlemmer.


Knæk & bræk
Brandt​

Kingfisher Butcher Kingfisher Butcher
Krogsgaard nr. 2 og 9

Krogsgaard nr. 2 og 9

Poul Naundrup bidrog i NL-fiskeren nr. 2 1993 med disse fluemønstre.

​Når det drejer sig om fluer til bækørred, kommer mønstrene oftest fra England. Populære bækørredfluer som f.eks. Grey Darke, Coachman, Hardy's Favourite, Red Tag og March Brown har alle deres oprindelse der. 

Da jeg for mange år siden besluttede at spendere den for en studerende fyrstelige sum af 230 kr. på fluestang, -hjul og -line, var det hovedsageligt bækørreden, der spøgte i hovedet på mig. 

Jeg kendte ingen fluefiskere og mødte aldrig nogle, hvor jeg fiskede, så for at få råd og vejledning måtte jeg ty til diverse biblioteksbøger (hovedsageligt oversatte fra engelsk) om emnet og så selvfølgelig min daværende "Lommebibel", Politikens "Jeg er lystfisker" - 1972. 

I sidstnævnte anbefaler, så vidt jeg husker, Paul Wellendorf en række fluemønstre som velegnede til bækørred - bl.a. de tidligere nævnte, og så "måske bedst af alle Krogsgaard farve 2 og farve 9." 

Følgelig anskaffede jeg mig en pæn håndfuld af de anbefalede fluer.
Den første vådflue, jeg fumlede på forfanget, var en Krogsgaard 2, og med udtrykket "måske bedst af alle" i baghovedet lagde jeg det første kast ud og miraklet skete: fast fisk. 

Siden har Krogsgaard 2 været min absolutte favoritflue, når det drejer sig om vådfluefiskeri efter bækørred. I ved - "den første kærlighed." Og jeg har uden tvivl af denne grund uretfærdigt ladet mange andre fluemønstre uprøvede. 

Når jeg på trods af sidste bemærkning alligevel i det følgende vil gøre opmærksom på Krogsgaardfluerne og specielt Krogsgaard 2 og 9, skyldes det min fornemmelse af, at disse mønstre er gået lidt i glemmebogen ved Lindenborg å, hvilket er en skam - også fordi vi her taler om nogle af de første fluemønstre af dansk "oprindelse" 

Som navnet antyder, blev Krogsgaardfluerne til på initiativ af Olav Krogsgaard, tandlæge, der døde den 8. januar 1970. Krogsgaard ønskede at skabe en serie bækørred- og stallingfluer specielt tilpas- set danske (jyske) forhold. Han valgte derfor naturligt nok at arbejde ud fra imitationsprincippet - fluerne skulle imitere hyppigt forekommende og dermed væsentlige fødeemner for dansk ørred og dansk stalling. Og da Krogsgaard var fluefisker, tænkte han her selvfølgelig på insekter. 

Han kontaktede en af datidens eksperter på området insekter i, på og ved vandløb, skoleinspektør J. Kr. Findal. Findal havde gennem mange år foretaget indsamlinger og registreringer langs adskillige jyske åer, og han havde herudfra opbygget en omfattende insektsamling. Sine iagttagelser havde han bl.a. offentliggjort i tidsskriftet "Flora og Fauna" - første gang i 1915. Af Findals samling udvalgte Krogsgaard 7 insekter som "stameksemplarer" for ørred og 6 for stalling, og de blev nummererede fra 1 til 9, således at hvor der var sammenfald mellem eksemplarer af væsentlig betydning for både ørred og stalling, fik disse samme nummer. De nummererede eksemplarer blev sendt til Hardy Bros. i Alnwick, England, der så lavede bindemønstrene. Disse fik betegnelserne Krogsgaard 1 til 9. Oprindelig blev de bundet som vådfluer, men de er senere også kommet i tørflueudgaver, hvilket vist nok aldrig havde været Krogsgaards hensigt. Fluerne viste sig at være velfangende, og de blev særdeles populære. 

At de stadigvæk nyder denne popularitet hos mange fluefiskere kan man se af, at "Stef 's fluebinding" forhandler et specielt Krogsgaard materialesæt. Flere af mønstrene blev også populære til havørredfiskeri, således 2, 9 og 4 i store krogstørrelser. Som en pudsighed skal nævnes, at sidstnævnte (en helt sort flue) viste sig velegnet til nattefiskeri med flydeline efter havørred, selvom den oprindelig var kreeret til stalling!

Nu vil det føre for vidt at beskrive alle bindemønstrene her - de kan fås hos Stef - men 2'eren og 9'eren skal vi lige ha':​

Krogsgaard nr 2:

  • Krop: Brun floss ribbet med oval guld.
  • Hackle: Ginger (lys orangebrun) høne.
  • Vinge: Dobbelt fjervinge. Inderst hvid høne- eller gås e vingefjer og yderst, en anelse smallere, cinnamon (kane1farvet) høne- eller kalkunvingfjer.
  • Hoved: Sort.

(Jeg ribber selv ofte Krogsgaard 2 med kobbertråd. Jeg bilder mig ind, at det er bedre til klart vand, og så giver det en anelse mere tyngde til fluen.)

Krogsgaard nr. 9:

  • Krop: 4-delt. Gul og brun floss. Man starter bagerst med gul.
  • Hackle: Ginger høne.
  • Vinge: Lys grå kalkunvingefjer - alt. fasanhøne.
  • Hoved: Sort.

Specielt om hackle:
I de originale mønstre er hacklet placeret hovedsageligt under krogen, men ofte bindes det ind på "jysk" maner - dvs. kraftigt og tørnet foran vingen.

Prøv en 2'er og en 9'er til bækørreden - og til havørreden under sommerdagfiskeri - og send salig Olav Krogsgaard en venlig tanke.

Knæk og bræk,
Poul Naundrup

Krogsgaard nr. 2 og 9 Krogsgaard nr. 2 og 9
Kure’s Epoxy Zonker

Kure’s Epoxy Zonker

Forårsfluen

Gennem flere år har man hos en af vores lokale grejhandlere kunnet nyde synet af nogle særdeles flotte fluer. Inde i glasskabet mellem fluehjul drejet i aluminium og andre uimodståelige sager tiltrak et par kaninstrips-zonkere ofte mit blik. Tydeligvis fluer beregnet til fiskeri på kysten - bundet på kroge, der tåler saltet. Henrik, det er naturligvis ham, der har bundet fluerne, arbejder desværre ikke længere i forretningen, og jeg fik ikke spurgt til den præcise bindevejledning i tide. Derfor er opskriften her bragt efter ”visuel hukommelse” samt efter et lille foto, der kan ses i nyeste nummer af ”Sportsfiskeren” (nr 1 – 2006).

  • Krog: Gerne saltvandsbestandig. Str. 6 eller 4.
  • Bindetråd: Farven afstemmes efter resten af fluen.
  • Rib: Monofil nylon, 0,20 – 0,26 mm.
  • Krop: Langfibret dubbing, der børstes grundigt ud.
  • Vinge: Kaninstrip i ønsket farve.
  • Øjne: 3-D øjne dækket med 5-minutepoxy.

Bindetips:Ribben indbindes fast under krogskaftet, hvorefter beviklingen får et tyndt lag lak. Hele kaninstrippen fastbindes i ”haleenden” af fluen inden kroppen dubbes. Nogle få mm af strippens skind stikker bagud som hale. Når kroppen er dubbet, fastgøres strippen fremefter med ribben, der helt fremme fastgøres rib og strip med bindetråden. Først nu klippes det ubrugte stykke kaninstrip af. (Intet spild). Farvevalget er frit. Det oplagte valg vil falde indenfor det mere naturlige og dermed imiterende spektrum. Det kan f.eks. være brun, lys brun, oliven eller helt lyse nuancer. Alternativt kan mere provokerende farver bruges. Her kunne der være tale om pink eller lysende gul-grøn. Øjet kan vælges i kontrastfarve eller matchende efter lyst. Fluen kan uden problemer vægtbelastes under dubbingen, hvis det foretrækkes.​

Efterskrift
Ligesom fluen i seneste nummer af NL-fiskeren er der denne gang tale om en kystflue. Og også denne gang vil jeg anbefale at prøve fluen i åen. Den er forførende levende og livagtig i det våde element. Når der går lidt kystflue i nærværende flue spalte skyldes det naturligvis fluebinderens egne tilbøjeligheder. Forårsmånederne er ikke åernes højsæson, men derimod kystens. Jeg tillader mig derfor at formode, at en væsentlig del af Lindenborg Å’s fluefiskere også i denne tid drages mod det salte, og derfor vil kunne drage nytte og inspiration af de valgte mønstre. Herefter vil jeg komme med en opfordring. Lad os få noget mere fluestof i NL-fiskeren. Bind nogle fluer og skriv en historie – jeg er overbevist om, at redaktionen vil modtage alt med glæde. I Anders Toft’s meget anbefalelsesværdige bog om Lindenborg Å findes et hav af spændende lokale fluer. Der må være mange flere fluer, der trænger til at komme frem i lyset – eller gamle mønstre, der trænger til at blive støvet af! Desuden vil jeg gerne modtage rettelser, kommentarer eller korrektioner angående mine skriverier. Ikke mindst i forbindelse med ”Kure’s Epoxy Zonker”. Som nævnt er min fremstilling af denne flue fremkommet på et ret løst grundlag, hvor jeg bl.a. har tiltaget mig den frihed, at lade farvevalget være op til binderen.

Til slut må jeg nævne endnu en anbefalelsesværdig bog – nemlig bogen ”Rørfluer” af ophavsmanden til ovenstående zonker-flue, Henrik Kure Nielsen. En flot bog til fluebinderen. (Udgivet på Mosegaard – 2000).
Knæk og bræk

Brandt​

Kure’s Epoxy Zonker Kure’s Epoxy Zonker
Lanternen

Lanternen

Eget mønster fra 2005 Anders Toift Jensen​​

  • Rør: F.I.T.S nr. 3
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Hale: Fl. Orange Fluoro Fibre Hanks
  • Krop: Guld Mylarrør, medium.
  • Fronthackle: Orange og sort hanehackle​
  • Vinge: Nederst orange bucktail. Ovenpå et lille bundt orange tempelhund eller tanukihår bundet fladt. Over den orange undervinge tre dobbeltlagte strå orange Krinkle Mirror flash. Øverst sort sølvræv med et lille bundt sort tempelhund eller tanukihår fordelt rundt om topvingen ca.i rørets længde.
  • Sider: Jungle cock
  • Hoved: Sort​

Mønster til sensommer og efterårsfiskeriet. De store hanfisk, der ofte ankommer til åen fra august måned og året ud går til tider helt amok på fluer med hidsige provokationsfarver. Fluen lyser nærmest nede i åen – deraf navnet. Kan bruges både i klart og beskidt vand, dag som nat. Om dagen ville jeg nok selv foretrække fluen bundet som krogflue størrelse 6-10, eventuelt dobbeltkrog for de kroger godt. Som krogflue udskiftes Mylarrøret med flad guldtinsel ribbet med oval guldtinsel.

Lanternen
Lindenborg 1

Lindenborg 1

Fluen stammer, som navnet viser, fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg 2. 

​Ove Nielsen fortæller at det var den type fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.​

  • Krog: # 2 Limerick bend
  • Hale: Ginger hanehacklefibre
  • Krop: Rød silke
  • Rib: Hvid silke
  • Fronthackle: 3-4 furnace hanehackler. Skal hackles meget kraftigt
  • Vinge: 2 furnace hanehackel fjer
Lindenborg 1
Lindenborg 2

Lindenborg 2

Fluen stammer, som navnet viser, fra Lindenborg Å. Mønstret er designet af vort mangeårige medlem Ove Nielsen i tiden lige efter 2. verdenskrig. Efterfølgende er mønstret blevet et af de kendte blandt de jyske havørredfluer, på samme måde som Lindenborg 1. 

Ove Nielsen fortæller at det var den type fluer de selv bandt umiddelbart efter 2. verdenskrig, da det var nærmest umuligt at få importeret fluer til Danmark.

  • Krog: Vådflue Limerick bend # 2-8
  • Hale: Rødbrune hanehacklefibre
  • Krop: Mauve (blommefarvet) floss silke. Denne farve ligger et sted mellem chokoladebrun og lilla
  • Rib: Smal flad guldtinsel
  • Fronthackle: 3-4 rødbrune hanehackler. Skal hackles meget kraftigt
  • Vinge: 2 furnace (brun med sort hackelstamme) hacklespidser
Lindenborg 2
Lindenborg Demon

Lindenborg Demon

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2004 med denne flue

​Åens bedste standpladser er nu optaget af årets tidlige opgangsfisk. Blandt de første ørreder findes et pænt antal fisk af den helt rette kaliber – bredryggede kraftkarle med sølvblanke flanker på størrelse med et mindre køkkenbord! Sådanne trofæ-fisk bider naturligvis ikke på hvad som helst, men en Lindenborg Demon, (eller måske rettere en Spey Demon), kan de med garanti ikke stå for!

J. Grünwald er ophavsmanden til laksefluen Spey Demon. I en let ændret version, (som jeg kalder Lindenborg Demon), har jeg haft ret gode erfaringer med fluen – ikke mindst i Lindenborg Å. Den har især været sikker, når der er ”kulør på vandet” efter en våd periode. Også på nætter, hvor de normale sorte rørfluer af en eller anden grund ikke har virket, har Lindenborg Demon med succés overtaget pladsen i enden af forfanget. Fluens orange, brune og sorte farver gør den desuden til et godt valg hele efteråret. Kort sagt er fluen en rigtig allround havørredflue.

Lindenborg Demon

  • Krog: Laksekrog str. 8 – 2. (f.eks. Partridge Bartleet)
  • Bindetråd: Sort.
  • Tag: Oval sølv (small) og orange floss.
  • Hale: Orange tippet.
  • Butt: Sort struds.
  • Krop: Bagerste ½-del: Sølv-mylar dækket med pearl-mylar. Forreste ½-del: Orange dubbing i løkke. (F.eks. SLF-dub. fiery-orange).
  • Palmer hackle: Fluo-orange hane over dubbingen.
  • Vinge: Et lille bundt silvertippet egern. Derover bronze mallard.
  • Cheeks: Jungle cock.
  • Fronthackle: Sort hejre. Bindes ind I små bundter hele vejen rundt. Fibrene over vingen må gerne være lidt længere end fibrene under krogen.

Normalt skal fluebinderen holde sig fra at klippe i en vinge! Men med de nævnte vingematerialer kan det dog sagtens lade sig gøre at studse vingen i facon.

Fisk fluen laaangsomt lige over bunden!

​Knæk & bræk
JB

Lindenborg Demon
Lindenborg-Fluen

Lindenborg-Fluen

Børge Vestergaard bidrog efter lang tids hemmelighedskræmmeri endeligt med sit eget velfangende fluemønster i NL-fiskeren nr. 3 1995.

​Efter at jeg i en hel del år har dyrket fluefiskeriets glæder i såvel ind- som udland, og af samme grund bundet et mindre hav af vådfluer, fandt jeg i 1978 frem til et mønster, som har vist sig at være særdeles effektiv til grønlændere og havørred. Efter at mit syn er svækket ned til 1/10 af normalt syn, kan jeg desværre ikke binde fluer mere, og heller ikke køre bil, og af den grund kommer jeg ikke så tit til åen længere. 

Da jeg rent fiskemæssigt vel nok er lidt på retræten, vil jeg gerne glæde alle medlemmer af NL med at afsløre mønstret. Husk, når du binder kroppen, at begynde ved krogskaftet, ned mod halen og fremad igen. På denne måde bliver kroppen dobbelt belagt, og derved også dobbelt så stærk. 

Jeg har bundet samme flue med påsatte gule øjne, og den er lige så god. Her følger mønstret på mit favoritvåben.

  • Butt: Brun bindetråd, som løfter halen lidt
  • Hale: 6-8 fjerstråler lys orange
  • Rib: Tynd kobbertråd, dobbelt, som snoes stramt
  • Krop: Smalt cremefarvet gave- bånd, som vikles tilbage og frem
  • Falsk hackle: Et lille bundt elfenbensfarvet dyrehår
  • Undervinge: 10-12 fjerstråler lys orange
  • Vinge: Elfenbensfarvet dyrehår
  • Hoved: Sort bindetråd, godt lakeret

Jeg har fået mangen fin havørred på fluer med dette mønster, såvel i krogstørrelse 4, 6 og 8. 

Bind denne flue, så får du måske en af de første sommerfisk. 

God fornøjelse og - Knæk og bræk
BV/409

Lindenborg-Fluen
​​Lindenborg Fluen i nye klæder

​​Lindenborg Fluen i nye klæder

Hvilken farve skal en god havørredflue have? Her vil mange åfiskere være enige med den erfarne fluefisker, der engang udtalte, at alle farver er gode - bare den er sort! Mange af os, der går ved Lindenborg, fisker ofte med fluer, der hovedsageligt er fremstillet af sorte materialer – også når vi fisker i dagslys. Det går jo heller ikke så ringe endda, fra tid til anden rykker det lidt i snøren. Men er det nu også kun fordi fluen er så mørk?

​Under arbejdet med fluerne til NL’s jubilæumsbog stiftede jeg for anden gang i mit fluefiskerliv bekendtskab med Børge Vestergaards ”Lindenborg Fluen”. I 1995 offentliggjorde Børge for første gang mønstret til sin favoritflue, men jeg må indrømme, at kreationen siden gled ud i glemslen igen hos undertegnede, indtil den lyse flue atter dukkede op under bestræbelserne på at udvælge de rette fluer til bogen. Børge pointerede, at fluen bl.a. var særdeles god til grønlænderne. Da slog det mig, at jeg selv i mine yngre år havde rigtig god succés med helt lyse fluer til netop dette tidlige fiskeri. Hvis man færdes med fluestangen på kysten i den kolde årstid og møder lidelsesfæller, så har de fleste en lyserød eller en hvid flue i enden af forfanget! Ørreden er jo den samme fisk, hvad enten den befinder sig i Langerak eller i Lindenborg å, så man går bestemt ikke galt i byen med en hovedsagelig hvid flue fisket dybt i januar-åen.

Til januar vil jeg fange en grønlænder eller to på Lindenborg Fluen. Jeg har dog en fanatisk tiltro til dråbeformede vinger af superbløde hår. Den type vinger er uimodståeligt levende i strømmen. Derfor har jeg herunder nyfortolket Børges flue, der jo i originalversionen har vinge af isbjørnens stride børster.

Lindenborgfluen (moderne variant)

  • Krog: Valgfri, str. 10 – 4
  • Bindetråd: Hvid
  • But/tag: Kobberfarvet Mini Flatbraid bundet lidt tykt, så halen løftes lidt
  • Hale:Lys orange Polar Fibre, skråt afklippet, så den ender i en spids øverst
  • Krop: Smalt cremefarvet gavebånd, som vikles tilbage og frem
  • Rib: Kobberfarvet Mini Flatbraid – herefter lakeres kroppen og tørrer inden færdiggørelsen
  • Vinge: Hvide kropshår fra polarræv indbundet i 4 – 5 bundter – de første bundter er fyldige og meget korte. De følgende er knap så fyldige og får længere og længere fibre. Vingen skal være lige så bred, som den er høj, så den bindes ikke kun oven på krogen, men også lidt ud på siderne. Der kan indbindes en smule pearlflash inde i vingen, hvis man er til den slags
  • Hackle:Hvide kropshår fra polarræven (som i vingen) snos i dubbingløkke og indbindes foran vingen

Knæk og bræk
Brandt

​Børges originalmønster findes i NL-Fiskeren nr. 3 – 1995, samt i Jubilæumsbogens fluekapitel.

​​Lindenborg Fluen i nye klæder
Streaking Caddis og LL Caddis​

Streaking Caddis og LL Caddis​

Overfladefluer til havørred

I skrivende stund er der længe til gensynet med sommerens blanke havørreder, men inden man ved af det, oprinder dagen, hvor du sidder højt på den græsklædte skrænt, hvorfra du har det perfekte udsyn over åens bedste sving. Sol og drivende hvide skyer - grøden står allerede så højt, at affiskning af de smalle strømrender vil volde problemer for selv den mest rutinerede fluefisker. Så skal der fiskes med overfladefluer!
I virkeligheden er det en form for tørfluefiskeri, men affiskningsteknikken er lidt speciel, da der kastes tvær- eller nedstrøms og fluen efter et kortere frit drev streames ind i et par korte ryk. Det er ofte ganske smalle strømrender der affiskes, og fluen løftes af vandet, lige inden den får fat i grødebræmmen. Fluelinen er flydende, mens forfanget kan være alm. nylon, FC eller et intermediate poly-forfang. Når det sidste bruges kan man opnå, at fluen dykker, når linen strammes op. Når linen igen slækkes popper fluen op. Dette trick gør det meget svært at være vrangvillig ørred. Mange korte kast – stor koncentration og masser af fisk. Det var i hvert fald, hvad undertegnede oplevede i juli sidste år i en mindre lokal å. Metoden vil helt sikkert være opskriften på en masse aktion på f.eks. Volsted-stykket eller længere oppe ad åen.

Til fiskemetoden vil jeg anbefale to mønstre, begge af hjortehårstype – og begge oprindeligt vårflueimitationer. Vårfluer ses ofte svømme/skøjte hen over vandoverfladen, både som klækkende puppe og som ”voksen”. Dette forhold ligger til grund for fluen Streaking Caddis, der som de fleste hjortehårsfluer flyder tilstrækkeligt godt til ikke at synke, selv om den trækkes gennem vandet. Jeg binder fluen i naturlige vårfluefarver, (brun, oliven og grå mm.), men også i sort og orange for provokationens skyld. Kroppen er en fin dubbing, (Flyrite e.l.), og der skal efterlades god plads til vingen og hovedet. Vingen et bundt ”hairstackede” hjortekropshår og ”hovedet” nogle flere hjortehår indbundet a la muddler. Da fluen ofte tages af en bækørred, binder jeg alle mine Streaking Caddis-fluer på modhageløse kroge. I forhold til den mere og mere sjældne bækørred går de fleste moderne lystfiskere vel efterhånden ind for C&R. Dette kunne måske være noget, der kunne indføres i NL’s vedtægter i nærmeste fremtid?? Tiemco’s 2499SP-BL krog i str. 10 – 6 er fortrinlig. Jeg bruger efterhånden også altid denne krog på mine mindre havørred-rørfluer. Man mister bestemt ikke flere fisk uden modhager!

Den anden flue til overfladefiskeri efter sommerørrederne er en videreudvikling af Goddard Caddis eller G&H Sedge. Inden et besøg i en nordsvensk storørredelv faldt jeg over en hjemmeside, hvor en hjortehårsflue ved navn LL Caddis var grundigt beskrevet. Læs her: http://ammarnasfvo.se/. Under opholdet fik jeg så den store fornøjelse at være vidne på 1. parket til en voldsom storørredfight på #4-grej. Målet var en af elvens store stallinger – fluen var en hjortehårs-vårflue, men byttet blev en ørred af virkelig grov kaliber, der efter adskillige angreb dybt i backingen til slut gik af med sejren. Jeg har ændret lidt på den svenske flue fra hjemmesiden – bl.a. har jeg tilføjet 2 eller 4 gummiben, og hovedet er lavet af cylinderskum i mangel af de nævnte frigolit-kugler. Også denne flue kan bindes i valgfri farver. Den ser godt ud i brogede udgaver, hvor man bare skifter farve for hvert nyt bundt hjortehår, der bindes ind. Denne flue binder jeg på den fabelagtige Partridge CS42 MW ”Bomber Salmon” Stealhead Dry Fly (str. 8). Det er en krog beregnet til store laksetørfluer, så til dette formål findes ingen bedre. Da fluen er i overstørrelse i forhold til en naturlig vårflue, så er det ikke så ofte bækørrederne, der hugger, og desuden er den mit fluevalg i skumringen og om natten, så modhagen får som regel lov at blive . Den fiskes som en normal buleflue - måske lidt langsommere og med indlagte pauser.
Som beskrevet i den svenske artikel, er helt lyse farver gode i klart vejr og sort fungerer godt om natten. En rød eller orange version kan være effektiv i skumringen. Det samme gælder for den lidt mindre Streaking Caddis.

Streaking Caddis

  • Krog: Tiemco’s 2499SP-BL krog i str. 10 – 6
  • Bindetråd: Lidt tykkere – f.eks. Benecchi 0/10 – 0/8
  • Krop: Fin dubbing i ønsket farve – evt. en rib eller en lille tag i grøn, der imiterer æglæggende vårflue.
  • Vinge og hoved: Hjortekropshår i ønsket farve – vingen skal ligge hen over kroppen og stritte mindst muligt, hvilket kan drille. Der kan pyntes på den færdige flue vha. sprittusch, hvis man har lyst.

LL Caddis variantKrog: Partridge CS42 str. 8

  • Bindetråd: Lidt tykkere – f.eks. Benecchi 0/10 – 0/8
  • Vinge/krop: Hjortekropshår i ønsket farve.
  • Hackle: Hane i ønsket farve. Klippes ned over og under, så benene stritter til siderne. Dertil kan man tilføje gummiben.
  • Hoved: et stykke cylinderskum, der indbindes bagudrettet og bøjes frem og nedbindes. Det overskydende klippes af, så der fremkommer en lodret/let fremad-skrånende flade – a la poppers. Der kan påmales et øje.

Knæk og bræk – det er et umanerligt spændende fiskeri.
Brandt

Streaking Caddis og LL Caddis​ Streaking Caddis og LL Caddis​
Lures

Lures

Ordet Lure betyder egentlig lokker og har gennem tiderne været brugt på mange forskellige former for kunstagn, men er efterhånden blevet betegnelsen for fluer med flere kroge i tandem. 

Man kan binde næsten enhver flue som lure, der er ingen begrænsning ud over ens fantasi, men jeg har selv haft mest held med dem i slanke fiskelignende udgaver med sølv- eller guldkrop, gerne med en lille rød eller gul uldhale og med lette, bevægelige vinger, varierende over sort, brunt, lysegråt og indfarvede i rødt eller gult, af bløde hår, fjerfaner eller hacklefjer. 

Lures virker ofte godt hvor forholdene gør at man gerne vil have en flue der ses godt i vandet uden at være så klodset som en der er bundet på en tilsvarende stor krog, og specielt på dage om vinteren hvor grønlænderne kan have den irriterende vane kun at nappe en almindelig flue i halen. 

Krogsættet laves som beskrevet under Worm Fly, dog skal krogene begge vende spidsen nedad, så fluen ikke vælter i vandet, og sørg for at vingen ikke når ud over den bageste krog. 

Hvis luren er bundet med bløde vinger, som kan være tilbøjelige til at hægte sig under den forreste krog, klipper jeg gerne denne af uden at det synes at gå ud over krogevnen.
Ønsker man at luren skal fiske lidt dybere, kan man benytte en lille dobbletkrog bagerst.

Lures Lures
Lys Sommerflue

Lys Sommerflue

Fluen har adskillige gange givet pæne fisk i lyst og klart vejr i juni måned, blot med en let vind til at kruse overfladen.

Lys Sommerflue

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 6.
  • Hale: Guldfasan crest.
  • Krop: Hvid plast-gavebånd med et tyndt lag pearl Flashabou over.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinge: Et par Grizzly hacklefjer.
  • Hoved: Sort.
Lys Sommerflue
Mallard & Claret

Mallard & Claret

Fluen er af skotsk oprindelse og kan datéres tilbage til midten af 1800-tallet, hvor William Murdoch ændrede vingen på fluen Grouse and Claret fra rypefjer til bronze mallard fra gråanden. Siden har fluen holdt sig på toppen årti efter årti. Den skulle være tænkt som en døgnflue-imitation. Hvilken art der er tale om, har jeg ikke kunnet få klarhed over. Nogle internet-kilder nævner, at fluen, bundet med hackle på jysk foran vingen, kan fungere fint som imitation af en vårflue. På trods af, at fluen er af den imiterende slags, så ses den yderst sjældent som tørflue. Der er ingen tvivl om, at fluen kan findes i utallige varianter. Den mest hyppige variant har sort hackle i stedet for brunt.

En lille anbefaling plukket fra det britiske internet:
The Claret and Mallard or Mallard and Claret is probally the finest allround stillwater pattern you will have in your flybox throughout the year, fished as the top dropper or singlerly it certainly kills trout.

Originalmønstret skulle se således ud:​

  • Krog: Ørredkrog str. 14 – 8 (her TMC
  • 900BL str. 8 fra Tiemco)
  • Bindetråd: Brun eller sort (evt. claret)
  • Hale: Tippet fra guldfasan
  • Rib: Oval guld
  • Krop: Claret sæluld (her SLF-dub fra Partridge)
  • Hackle: Naturlig rød (brun) hane
  • Vinge: Bronze mallard​

Oprindelig blev Mallard & Claret fisket i de skotske søer, men efterhånden blev den brugt mere og mere i strømvand efter havørreder. Herhjemme har den været en fast bestanddel af mange jyske havørredfiskeres flueæskeindhold. Her drejer det sig om fluer på lidt større kroge – oftest str. 10 – 4. For efterhånden en del år siden så jeg en udgave udstyret med et langhåret hejrehackle á la speyfluerne. Dét så bestemt ikke dumt ud – og der kom straks gang i bindegrejet. En guld-tag bag kroppen, et hejrehackle indbundet lige før det oprindelige hanehackle samt et sæt junglecockfjer – og med ét var den oldgamle skotske ørredflue forvandlet til en moderne, levende storfanger til åens havbasser! To ”speyvarianter” blev det til. Den første har hejrehackle i claret – den anden har både hejre- og hanehackle i sort. Mørkt vejr og farvet vand giver gode betingelser for fluerne. Her er de bundet på Partridge CS42 (str. 8), som jeg varmt fik anbefalet af Frederik i Jægeren & Lystfiskeren for nylig. Fed havørredkrog!!! (- selv om den også hedder: MW ”BOMBER SALMON” STEELHEAD DRY FLY!!)
Sjovt med krogstørrelser – alle 3 fluer på billedet er bundet på str. 8.


Knæk & Bræk
Brandt​

Mallard & Claret
Mao

Mao

Jeg kaldte fluen sådan fordi den er en lille gul der er rød!
Den blev bundet en sommer efter langvarig tørke hvor vandet i åen var lavt og krystalklart, og ideen var at lave en lille flue som virkede både farverig og samtidig ret dæmpet i udseendet. At den virker viser min fangst journal, idet den, den første sommer gav 13 fisk over målet med den største på 3 ½ kg under de beskrevne forhold.
Jeg har siden afprøvet fluen i større størrelser under forskellige omstændigheder uden særlige resultater, men den virker stadig fint i den oprindelige udgave på en rigtig sommerdag når den fiskes på et forfang på ikke under 5 m. ca. 0.23 mm i spidsen og man bevæger sig skjult og forsigtigt og er lidt dæmpet påklædt.

Mao

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: L. W. laksekrog dobbelt str. 12 eller Mustads dobbelt brunerede ørredkrog str. 10 eller 12.
  • Hale: Et bundt fibre som hacklet.
  • Krop: Bagerste halvdel gul, forreste halvdel rød sæluld.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Fibre fra gråand (ikke andrik) brystfjer bundet falsk.
  • Vinge: Vatrede grå andrik skulder, rullet.
  • Hoved: Sort.
Mao
Marabou Leech (Igle)

Marabou Leech (Igle)

Verdens bedste vinterflue. Sådan omtaler WJG fluen i NL-fiskeren nr. 1 1987. Hvem der gemmer sig bag initialerne WJG, har jeg ikke kunne finde ud af, kan du hjælpe så giv besked.

​Fluen er omtalt i FFM March 1984 af Hal Janssen - ophavsmanden? - kendt amerikansk fluefisker.

Krog: Mustad 79580 (5xL) Str. 8 og 6 eller Mustad 9671 * (2xL) Str. 8 og 6. Fluen består udelukkende af marabou og bindetråd. Brug en normal til tyk tråd for at bygge kroppen op. Trådfarven er den samme som marabou'en.

Tråden bindes ind bag krogøjet og vindes i tætte tøm tilbage til et sted lige over modhagen, hvor den første marabou klump (halen) bindes ind.

Halen, ligesom alle vingeklumper, har den samme længde som krogskaftet. De længste marabou fibre bindes ind som hale, idet marabou'en gerne skulle nå helt hen til hovedet (for at give kropsfylde). Ved at vinde tråden frem til øjet hver gang (først i løse tørn for at sikre marabou'en) og tilbage i tætte tørn, bygges kroppen yderligere op, som ønsket - se lB, 2B, 3B, 4B. 

Den sidste klump bindes ind lige bag hovedet (4) og det overskydende klippes ej, men tvindes om tråden (evt. udtyndes lidt først) og vindes på krogen som hoved.

Afsluttes med en lille whipfinish lige bag øjet, og whipfinishen får en lille dråbe lak.

Fjernes modhagen, kan nedfaldsfisk hurtigere slippes fri, samtidig med at krogningsevnen forbedres væsentligt. Vær ikke bange - du mister ikke fisken.
Fluen arbejder bedst ubelastet, på en supersynkende line, f.eks. "Maxi-Tip" T- 200. Prøv forskellige farver (men ensartet fluefarve), f.eks. hvid, sort, oliven eller min egen favorit: Rust, som man indfarver selv, med Dylon fra Matas.

​*Mustad 9671 fås - af helt uforklarlige grunde - ikke i Danmark! Prøv i stedet VMC 9288 i str. 6 og 4, som svarer til Mustad 9671 i hhv. str. 8 og 6 (det er gabet der bestemmer). 


Knæk og bræk
WJG

Marabou Leech (Igle)
March Brown

March Brown

”Di dæer skriiigfarwer duer æ! - Sæt do hæller en bett gråbrun flow po i stæjje!” - Et par timer efter var March Brown min favoritflue.

Kort tid inden denne velmente vejledning udi fluevalgets svære kunst blev afleveret til den 10-årige knægt på brinken nedstrøms svinget ved ”Hønse Kelds” gamle ejendom, havde jeg fået lov til at tage den engelske splitcanestang af mærket Octopussy, som stod lokkende i hjørnet af fars konter og samlede støv, med til åen. Den gamle fluefisker med et langt livs erfaring og med hang til kedelige fluer indførte mig senere i nogle af fluekastets hemmeligheder – gode råd, som kunne supplere kasteforklaringerne fra ”Alle Drenges Fiskebog”, som jeg kunne udenad. Jeg kan huske, at jeg fik hans telefonnummer, og at han mindst to gange kørte de 20 km. fra Viborg til Nr. Borup på sin skramlende knallert for at hjælpe den bette knajt i gang med det, som skulle blive en livslang lidenskab. Hvad den gamle hed, fandt jeg aldrig ud af, men han lærte mig at kaste helt over til den anden bred, hvilket ikke var så dumt – jeg har i hvert fald gjort det mange gange siden. Og han lærte mig, (i det mindste for en stund), at kun de kedeligste fluer kunne fange fisk. Dengang var der et sandt mylder af mindre bækørreder i Simested å, og da mindstemålet kun var 25 cm, så kom der fra tid til anden lidt fisk med hjem. En god dag var ofte ensbetydende med genudsætning af et dusin småørreder eller to. March Brown tog sin del deraf. I dag er vande med en så enorm bestandstæthed sjældne, og det samme er lystfiskere, der fisker med March Brown og splitcane.
March Brown er en aldrende engelsk imitationsflue, hvis forbillede er døgnfluen Rhithrogena germanica, (tidligere kaldet R. haarrupi). Det faktum, at fluen mest blev anvendt som vådflue, kan derfor virke lidt paradoksalt, da jeg sjældent har set en døgnflue fare rundt under vandoverfladen. Dette forhold undrede mig i øvrigt også ofte, da jeg i den pure ungdom gladeligt fiskede med Red Spinner, Blue Dun, Olive Dun ect. – alle bundet som vådfluer. Faktisk undrer jeg mig stadigvæk lidt. Man burde nok fiske fluerne opstrøms/dead drift for at opnå bedst præsentation, men man fanger nu mest, når der fiskes traditionelt nedstrøms med fluerne. Når der i dag fremkommer nye fluemønstre tænkt som døgnflueimitationer, så er de naturligvis designet til at fiske i – eller på overfladen. Der kommer altså ikke flere vådflueversioner af imitationsmønstrene, når forbilledet er en klækket døgnflue.
March Brown som tørflue skal jeg ikke komme nærmere ind på, bortset fra at nævne, at vådfluens karakteristiske indslag af agerhønehackle ofte er udskiftet med brunt hanehackle med bedre flydeegenskaber.

Jeg har aldrig haft en tør MB i min æske – og jeg har aldrig savnet den. Det kan skyldes, at fluens forbillede, Rhithrogena germanica, kun lever ét eneste sted i Danmark i dag, nemlig i Højen bæk sydvest for Vejle. I Grejså nord for Vejle, blev arten sidst observeret i 1961. Tidligere, i starten af 1900-tallet, var udbredelsen større. Nymfen kræver rent, køligt og raskstrømmende vand med stenbund, hvilket desværre ikke er en biotoptype, der findes så mange steder i dag. Hvis man ønsker at binde imitationer af nymfen, så skal den være 8 – 12 mm lang, ganske flad og bred. I England, hvorfra mønsteret stammer, er insektet langt mere almindeligt. Ellers skal man til Hallandsåsen eller Hartzen, for at finde populationer. Svend Saabye antager, at March Brown fungerer fint som forbillede til den store døgnflue, Hepthagenia fuscogrisea – ”Brown May”, der er langt mere udbredt herhjemme. Dette insekt imiteres også af bl.a. August Dun, Brown May Dun og Great Red Spinner.

Men tilbage til vådfluen. Der findes et utal af våde varianter, og fluen bindes også uden vinge som flymf/spider, eller som havørredflue med sølvkrop. March Brown Silver har haft kronede dage blandt norske havørredfiskere gennem tiderne, og i lavt, klart sommervand gør den sig bedre end de fleste både i Lindenborg, i Simested og i Binderup å.

Det er dog den originale version med krop af hareøreuld, der især står mit hjerte nært. Den lokker fisk overalt og året rundt. Den fanger i den lille bæk, i åen, i fjeldsøen og elven. Den vil helt sikkert kunne tømme en P&T-sø samt sørge for uforglemmelige oplevelser på kysten, hvis den fik lov.
Hvorfor frister denne brune nullermand så uimodståeligt, når insektet, der danner forbilledet stort set ikke findes i vores land? Jeg er ret sikker på, at fluen med de levende spættede ben, den lodne krop og den nette vinge på bedste vis imiterer ”en himmerigsmundfuld” (uspec.) for enhver fisk til enhver tid – Ikke mindst hvis fisken er lysten på tanglopper, vårfluepupper, ……. - you name it.

  • Krog: Vådfluekrog str. 14 – 12
  • Bindetråd: Gul eller lys brun
  • Hale: Fibre fra agerhønehackle
  • Krop: Uld fra hareøre. Man kan med fordel dubbe den ene af trådene i en dubbingløkke, hvorefter løkken snoes. Det giver en stærk og lodden krop
  • Rib: Snoet gul flos eller oval guldrib. Nogen gange undlades ribben helt – især på helt små fluer
  • Hackle: Agerhøne
  • Vinge: Fasanhøne. Disse fjer er oplagte for fluebinderen, der gerne vil i gang med at binde fjervinger. De driller sjældent.

- Og bind nu en god håndfuld, når du er i gang!

Brandt

March Brown
March Brown Silver

March Brown Silver

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 4 1994 med dette traditionelle fluemønster.

Når vi nu taler om sæsonens flue, er det naturligvis grønlænderne, vi tænker på. De fleste »eksperter« anbefaler gerne fluer i skrappe, skrigende farver til grønlændere, uden at gøre sig klart, at disse har nøjagtig den samme smag for fluer, som alle andre havørreder. 

Dvs. at i højt og grumset vand skal fluen helst have klare og stærke farver, for at gøre den synlig, men i perioder med rent vand er det fluen med de dæmpede farver, der fanger, og jeg vil derfor give opskriften på en gammel kending, som kan være storfanger under sådanne forhold, nemlig March Brown Silver. 

Mønsteret er så gammelt, at ingen nu ved hvem der først opfandt det. Den oprindelige blev bundet for at imitere en speciel stor døgnflue, som visse steder, bl.a. i England og Tyskland, optræder i store mængder i det tidlige forår, og som ørreden begærligt æder. Fluen blev en succes, og er i dag efter mere end hundrede år stadig mellem favoritterne.
Kroppen på flue-efterligningen er af hare- uld, men da en fluebinder fandt på at erstatte dette med sølvtinsel, lavede han fluen om til en fremragende yngel-imitation, og det er som sådan, den er specielt god til havørred.

​March Brown Silver

  • Krog: Enkelt str. 6 Limerick eller LW laksekrog
  • Hale: Nogle få stråler som vingen
  • Krop: Flad sølv
  • Rib: Ovalt sølv
  • Hackle: Agerhøne rygfjer
  • Vinger: Fasanhøne vingefjer
  • Hoved: Sort

Hilsen til alle fluetosser i det nye år
E.G.M.

March Brown Silver
March Brown Silver Variant

March Brown Silver Variant

Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 1 2001. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.

Igennem flere år fiskede jeg aldrig ved kysten når marts og april nærmede sig. Stædigt blev jeg ved med at fiske i åen efter grønlænderne. 

I de kolde vintre var det nu heller intet problem, kulden som forøgede saltindholdet væsentlig i fjorden og på kysten, sendte af samme grund fine grønlændere langt op i de ferske vandløb. Hele marts måned og ofte en del af april måned kunne nemt holde fisk i åen, når forholdene ellers bød sig til. Til gengæld var det mere besværligt i sæsoner med milde vintre, da var grønlænderne hurtigere ude af systemet. 

Uanset kolde eller milde vintre, så stiger vandtemperaturen i åen, fjorden og ved kysten langsomt hen ad vejen, og fiskene begynder at vandre ud af åerne igen. Efterhånden som vi kommer hen i marts og april, så skal man længere og længere ned af vandsystemet, faktisk skal man helt ud på de yderste stykker af åen, tæt på udmundingen for at træffe fiskene. 

Det var under dette fiskeri jeg oplevede, og stadigvæk oplever det, (selvom jeg nu også gerne tager til kysten i dette tidsrum) at de grønlændere, jeg fangede, var smæld- fede fine sølvblanke havørreder, der ofte var i en anderledes god kondition end de grønlændere, jeg uger tidligere havde fanget i åen - her kommer begrebet ind - Elevatorfisk! 

Jeg undersøgte fiskene nøje og kunne konstatere, at mavesækken var propfyldt med hundestejler, kutlinger og de første mindre børsteorm. 

Der var altså ikke tale om deciderede grønlændere, der trak op i åen på grund af kulde og forøget saltkoncentration, nej der var tale om fisk, der af nysgerrighed og måske lidt på jagt, besøgte åens yderste stykker for en kort stund, for derefter at vende tilbage til fjord og kyst igen. 

Langsomt ændrede jeg på fluevalget i håb om at ramme den naturlige fødeindtagelse, så som de ovennævnte "hovedretter", hundestejler, kutlinger og børsteorme. Langsomt udviklede jeg en flue, som viste sig vældig god til at tackle dette problem. Fluen er blot en tilpasset variant af den verdenskendte March Brown Silver, som kan spores helt tilbage til 1681 og blandt andet omtales i den udødelig-gjorte bog af Izaak Walton: Den Fuldkomne Fisker. Denne variant lignede den fiskeyngel, som havørreder mæskede sig med ude i fjorden. 


Bindemønster 

  • Krog: Sprite str. 6-4-2
  • Hale: Guldfasan fibre fra hale
  • Rib: Oval sølvtinsel medium-
  • Krop: Flad sølvtinsel
  • Hackle: Fasan
  • Vinge: Undervinge 2/3 af Ulv og en overvinge 1/3 af sort polarræv
  • Hoved: Sort undervinge og lak.
March Brown Silver Variant
Matuka

Matuka

Navnet gælder ikke nogen bestemt flue, idet mønstret kan varieres i det uendelige, det er bindestilen som er speciel. 

Matuka er New Zealands nationalflue, og navnet stammer fra en lokal fasan-stor fugl, som først leverede fjer dertil. Da denne snart var nær ved udryddelse, blev den totalfredet, og man har siden bundet fluen med et utal af andre, forskellige fjer. Mest almindeligt er fasan ryg- og brystfjer og høne- og hanehackler. Husk at fasan- og hønefjer skal bindes som et par lagt ryg mod ryg, medens der af hanehackler skal bruges fire, altså lagt to og to mod hinanden. 

Kun ens fantasi sætter grænse for mulighederne i farvekombinationer. Almindeligvis anvender man vinger i to gange krogens længde. Kropsmaterialet kan være tinsel, silke, uld eller chenille. Til rib kan bruges wire, rund tinsel, silke eller nylon. 

Hacklet kan bindes som et let palmer, men oftest binde det "falsk" og ret sparsomt.
Giver man fluen et par Jungle Cock sider hedder den "Royale". 

Til havørred er den bedst i krog str. 4, 6 og 8, og gerne på en ret kraftig krog, f.eks. Mustad standard laks.

Matuka
Mickey Finn

Mickey Finn

Mickey Finn er vel den eneste af de stærkt farvede amerikanske Bucktail-fluer der rigtig er slået an herhjemme. 

Den er opkaldt efter en tidligere meget populær bokser, der vandt alle sine kampe (undtagen den sidste) på knock-out. Navnet bruges forøvrigt også i USA som betegnelse for en drink med knock-out-dråber i. 

Fluen kan undertiden være velfangende, særligt i lidt farvet vand. Den er desuden også ofte fortrinlig på kysten. 

Oprindelig bindes den på langskaftet streamerkrog, men da jeg ikke stoler på denne, binder jeg den på L.w. laksekrog str. 6. Den har heller ikke nogen hale eller rib, men jeg gør nu lidt mere ud af den, så mit mønster ser således ud.

Mickey Finn

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 6.
  • Hale: Rød uld, let og luftig.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Vinge: Oprindelig Bucktail, men jeg bruger gern/f ged, tre dele i lag over hinanden, gul-rød-gul.
  • Hoved: Sort.
Mickey Finn
Min Favorit

Min Favorit

Fluen er så simpel, at man kan være tilbøjelig til at overse den, men den bliver bare ved med at fange fisk, og efterhånden er den blevet en af de "sikre", som jeg først griber til, og så er den så dejlig nem at binde. Den kan, efter forholdene, anvendes i alle gængse krogstørrelser og typer, men i de senere år har jeg mest brugt den som her beskrevet.

Min Favorit

  • Krog: Kamasan L.W. laks dobbelt str. 8.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv, medium.
  • Hackle: Lys brun hane.
  • Vinge: Lys Mallard flankefjer, gerne bundet "rullet".
  • Hoved: Sort.
Min Favorit
Muddler Minnow

Muddler Minnow

Mudler Minnow blev først lavet i begyndelsen af 30erne af den amerikanske fluebinder Dan Gapen som en efterligning af den, af ørreder meget eftertragtede lille ferskvandsulk der i Amerika går under navnet Bullhead (tyrehoved) og i England kaldes Millars Thumb (møllerens tommelfinger). 

Den blev straks det store hit i USA, men det varede længe før vi i Europa begyndte at bruge den og først sidst i 50'erne slog den rigtigt igennem her.
Den viste sig hurtigt som en rigtig storfanger til alle slags rovfisk og specielt til havørred, både om dagen og om natten. 

Fluens specielle hoved af hjortehår, som jo er luftfyldte og derfor har en del opdrift, gør at man kan binde den til at fiske i næsten hvilken dybde man ønsker, dels ved at vælge kroge i forskellig vægt, og dels ved at klippe hovedet forskelligt.
Klipper man hovedet i nærmest kugleform, vil det løfte fluen i vandet og kan med en let krog få den til at gå helt op under overfladen. Klipper man det i en jævnt tilspidset kegle, vil det omtrent virke neutralt, og klipper man oversiden i en svag hulning, vil vandstrømmen tvinge fluen dybere ned. 

Der er efterhånden lavet uendelig mange variationer over det oprindelige tema med det karakteristiske hoved, hver til sig særlige formål, og alle benævnes de "Muddlers", men det originale mønster, som stadig er en formidabel fanger ser sådan ud.

Muddler Minnow

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: L.w. laksekrog str. 4-6.
  • Hale: En stump fjerfane af gråspættet kalkun.
  • Krop: Flad guld.
  • Vinge: Inderst et bundt hår af grå egernhale, udenpå et par stykker fane af gråspættet kalkun.
  • Hoved: Naturfarvet hjorte-kropshår, hvoraf nogle efterlades som hackle.
Muddler Minnow
Munro Killer​

Munro Killer​

Denne gang ser vi nærmere på en god gammel kending, der først og fremmest er tiltænkt Salmo Salar – fiskenes ukronede konge, men som også har vist sig som et godt valg i jagten på Lindenborgs havørreder.

Der er lidt forvirring omkring fluens korrekte stavemåde. Den mest brugte er ”Monroe Killer”, men det skulle være ganske vist, at ophavsmanden var en grejhandler ved skotske River Spey. Denne grejhandler lød navnet J. A. J. Munro, hvorfor fluens korrekte navn må være Munro Killer. Fluen startede altså sin sejrsgang i River Spey og fortsatte triumftoget langs Norges brusende lakseelve. Fluens succés kan ikke undre, idet den mest af alt fremtræder som en neddroslet Thunder & Lightning. I firserne var fluen min personlige favorit til sommerens natfiskeri i vores egen å. I dag bruger jeg den f.eks. på en mørk, blæsende septemberdag. Så sker der nogle gange ting og sager. Der er dog tale om en flue, der sagtens kan bruges året igennem. Bind eksemplarer i varierende størrelse, kraftigt- og letdressede samt kort- og langvingede. Så er der en Munro Killer til enhver lejlighed.

Som lakseflue skal vingen bindes lang og ret slank. Der er to almindeligt forekommende varianter af vingen. Den ene foreskriver en undervinge af gul silvertippet egern 1,5 x kroglængde og derover sort egern 2 x kroglængde. Et par påfugleherl kan indbindes som topping. På den anden version er undervingen ikke af silvertippet egern men af rent gule hår, og hårmaterialet kan f. eks. være blødere rævehår e.l.
Fluen på billedet er bundet med lidt kortere vinge end originalmønstret foreskriver og er tiltænkt havørrederne.

Monroe - undskyld! Munro Killer

  • Krog: Laksekrog str. 12 – 4. (Her Partridge Salmo).
  • Tag: Flad eller oval guldtinsel.
  • Hale: Ingen – evt. en guldfasan crestfjer eller lidt gule kunstfibre.
  • Krop: Sort floss – tenformet.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Orange hane og blå perlehøne.​
  • Vinge: Undervinge af gule hår og overvinge af lidt længere sorte hår. Der bruges bløde hår f.eks. fra tanuki eller ræv – og vingen bindes i vanlig bred dråbeform. Den må dog gerne bindes lidt lang og ikke alt for fyldig. Der kan tilføjes lidt Angelhair i passende nuance og/eller toppes med påfugleherl.
  • Cheeks: Ingen – evt. junglecock eller barred woodduck.

Fluen tager sig også godt ud på dobbeltkrog og som rørflue.

Knæk & bræk - JB​

Munro Killer​
N.L.Jubi

N.L.Jubi

 anledning af Nordjysk Lystfiskeriforenings 75 års jubilæum i januar 1992, blev jeg opfordret til at komponere en ny flue for at markere begivenheden.
Min tanke var, at fluen både skulle se farvestrålende og festlig ud og samtidig kunne fange fisk. 

Af rapporter fra fiskekammerater ved jeg nu, at den fanger havørred. Om så hensigten med udseendet er opnået, vil jeg overlade til andre at bedømme.

N.L. Jubi

  • Krog: Kamasan L.W. laksekrog str. 6.
  • Hale: Guldfasan crest.
  • Krop: ½ flad sølv, ½ rød plastsnor.
  • Hackle: Perlehøne farvet blå.
  • Vinge: Fishhair, lagdelt, rød-gul-sort.
  • Hoved: Rødt, bindetråden med kJar lak.
N.L.Jubi
NL Jubi

NL Jubi

I anledning af Nordjysk Lystfiskeriforenings 75 års jubilæum i 1992, blev E.G. Michelsen opfordret til at komponere en ny speciel flue for at markere begivenheden. Det blev til fluen NL Jubi.

​Det var en vanskelig opgave, for dels skulle fluen både være ekstra flot at se på, se farvestrålende og festlig ud, og samtidig skulle den jo helst kunne fange fisk.

E.G.M. udtalte efterfølgende: Af rapporter fra fiskekammerater ved jeg nu, at den fanger havørred. Om så hensigten med udseendet er opnået, vil jeg overlade til andre at bedømme.

E.G.M. udtalte endvidere om fluen ”Jeg er overbevist om at den vil være dødsens farlig til grønlændere, men kan i ikke fange fisk på den, er den i det mindste vældig flot at sætte i hatten”

Det har derfor været nærliggende, her i anledning af foreningens 100 års jubilæum genopfrisker mønstret.

NL Jubi

  • Krog: Kamasan L.W. laksekrog str. 6.
  • Hale: Guldfasan crest.
  • Krop: Bageste halvdel ½ flad sølv, forreste halvdel ½ rød rød flossilke eller plastik gavebånd.
  • Rib: Oval Sølv
  • Hackle: Perlehøne farvet blå.
  • Vinge: Fishhair, lagdelt, rød-gul-sort.
  • Hoved: Rødt, bindetråden med klar lak.
    I mangel af Fishhair har jeg brugt Polarfiber, der er lidt finere (og mere velegnet - efter min mening) til vingen.

​Jørgen Brandt

 

NL Jubi
Night Heron

Night Heron

"Nathejren" stammer fra de kendte walisiske havørredvande, hvor den er meget populær, den syner ikke af ret meget, og mange danske fiskere tror ikke rigtig på den før de har prøvet den, men den kan være særdeles effektiv på en nat med klart vand og en lys himmel. 

Den kan være lidt finurlig at binde, men til gengæld er den næsten umulig at splitte ad.
Mønstret er ganske enkelt.

Night Heron

  • Krog: L.w. laksekrog enkelt str. 2-4-6.
  • Bindetråd: Sort.
  • Krop: Sort silke eller gavebånd, tykkest mod midten og tilspidset mod begge ender, lakeres med klar lak.
  • Hackle: Midt mellem de to kropshalvdele, grå hejre-brystfjer. (Kan man ikke skaffe hejrefjer på grund af fredningen, kan en bluedun hønefjer. som på fotoet, bruges).

Det er nemmest at lave bagerste kropsdel først og lakere denne før man binder hackle og forkrop. Pas på der ikke kommer lak på hacklet.

Night Heron
Peter Ross

Peter Ross

Peter Ross er en af de fluer, som nogle fiskere værger til og andre sværger ad. Courtney Williams var begejstret for den og skriver: Med denne flue har Mr. Ross omskabt Teal & Red fra at være en god flue til en framragende! 

Peter Ross er en ret iøjnefaldende flue, og den har før reddet daget for mig om efteråret på dage med høj himmel og en god kraftig vind.

Peter Ross

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: Str. 6 L.w.
  • Hale: Fibre fra Guldfasan halsfjer (Tippet).
  • Krop: I to dele, ½ flad sølv og ½ sæluld.
  • Rip: Oval sølv.
  • Hackle: Sort Hane.
  • Vinger: Teal (krikand), på store gråand flankefjer.
  • Hoved: Sort.
Peter Ross
Peter Ross

Peter Ross

Hvor ofte sidder der en flue med vinge af fjer i enden af dit forfang? Sandsynligvis sjældent eller aldrig. Helt anderledes var det, da jeg bandt mine første fluer først i 70’erne. Da måtte enhver fluebinder have et bredt udvalg af fjer, (især svingfjer), fra bl.a. stær, solsort (hun + han!), skovskade, husskade, gråand, gås, fasan (høne + kok), sneppe m.m.. I den sammenhæng må jeg med skam meddele, at min lillebrors luftgevær sparede mig for en hel del udgifter. Til gengæld kostede især stære- og solsortefjerene gedigne motoriske anstrengelser ved fluestikket! Saabye og Wellendorfs bøger blev slidt grundigt, og fluemønstrene blev fulgt til punkt og prikke – ellers ville enhver normalt begavet ørred uden alvorligt synshandicap afvise fluen med foragt! En bestemt døgnflue-imitation skulle have vinger solsort-hannens svingfjer, og da jeg tydeligt kunne huske, at mine solsort-fjer var af hunkøn, måtte lillebrors skydevåben atter i brug. Projektet lykkedes hurtigt, da mit barndomshjem lå midt i uspoleret natur med et rigt dyreliv, men problemet opstod efterfølgende. Hannens fjer var umulige at skelne fra hunnens. Derfor blev de lagt i poser med påskrift, så indholdet kunne bruges i overensstemmelse med de hellige og uomgåelige bindevejledninger. I dag har de fleste fluebindere en markant mere anarkistisk tilgang til flueproduktionen. Hårvingerne har i dag næsten helt overtaget – ikke mindst, når vi binder havørred- og laksefluer.
Først på vinteren skulle jeg binde et par klassiske danske havørredfluer til en svensker. Både Hagebrofluen og Skjernfluen var oprindeligt udstyret med hvide fjervinger, og med sådanne skulle de bindes. I min fjersamling fandtes ikke passende materiale til opgaven, og da min lillebrors luftgevær for længst er skrottet, gik turen til de lokale grejhandlere. Deres udvalg er ikke så ringe, men kan man få hvide svingfjer eller skulderfjer fra gås eller svane i Nordjylland?? Nej, der er ikke salg i skidtet!

​Der findes dog enkelte fluemønstre, der holder liv i fjervinge-traditionen. Det gælder fluer med vinger af grey/bronze mallard eller teal. En af de fluer, der var meget anvendt på den tid, hvor jeg sad og svedte over stikket med stærefjer ”mellem tommel og pege”, var den iøjnefaldende nordengelske ørredflue, Peter Ross. Sølv, rød og sort, toppet med en stærkt markeret tealfjer fra krikanden. Flot som bare fanden, og så med et navn, der både kunne huskes og udtales! Den kunne jo også fange fisk – både bækørred og ikke mindst regnbuerne var vilde med den, skrev Wellendorf, men herhjemme blev den oftest anvendt til havørredfiskeri i åerne. I små størrelser fisker fluen også fint i skandinaviske fjeldvande.

Købmanden Peter Ross of Killin i Perthshire fiskede browntrout i højlandselvene i det nordlige England og i Skotland. Favoritfluen var Teal & Red. Han bad en lokal fluebinder om at forbedre denne flue, og resultatet blev den legendariske Peter Ross.

Peter Ross har fået et comeback i mine flueæsker i de senere år, og jeg er sikker på, at den bliver fast inventar i årene fremover. Det er når grønlænderne er i åen, at den flotte gamle flue kommer på forfanget. De små blanke er helt vilde med den!

Peter Ross

  • Krog: Det aktuelle fiskeri afgør typen str. 14 – 6. (Her Ken Sawada Db LW 10).
  • Hale: Guldfasan tippet.
  • Krop: Bagerste halvdel sølv mini flatbraid, første tørn lægges under halen for at løfte den – især vigtigt på dobbeltkrog. Forreste halvdel rød sæluld eller anden rød dubbing. Alm. rødt uldgarn var tidligere almindeligt brugt. (Originalt alm. sølvtinsel med sølvrib og rød sæl).
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Teal.

Knæk & bræk - JB​

Peter Ross
Pjuske

Pjuske

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1999 med dette fluemønster

​Den megen væde som tilføres åen fra efterårstidens ofte megen nedbør, giver som regel vandet en farve af humus. For dem der nyder en lille en til kaffen - cognacfarvet.
Det skal man ikke være ked af. Vel er åen ikke længere fuld af sølvblanke fisk, men der kan stadigvæk fanges fine fisk i åer; og ikke mindst kommer der ofte et par af "de grove" fisk med efterårstrækket. Netop farven på vandet og den ofte høje vandstand, er ikke sådan at kimse af. Tværtimod er det ofte garant for, at lystfiskeren kan få nogle gode timer med dagsfiskeri ved åen - for fiskene er til at komme tæt på, og de er ofte i hugget under sådanne forhold.

I sin tid udviklede jeg Rapala-f1uen, (mit bud på den vel at mærke!), en flue som viste sig suveræn til åens grønlændere, men i øvrigt er den også god til efterårsfiskeriet - husk det!!! Jeg fiskede med Rapala-f1uen som endeflue og The Shrimp som ophænger, så var jeg helgarderet mente jeg.

Men sådan gik det ikke, grønlænderne tog Rapala-fluen ni ud af ti gange - jeg byttede fluerne omkring - nu ændrede billedet sig til syv ud af ti gange, hvor de tog Rapala-fluen.
Jeg døjede med at acceptere, at min gode flue The Shrimp blev afvist så meget contra Rapala-fluen - det måtte der gøres noget ved. Det var tydeligvis farveforskellen, der var hovedårsagen i det kolde vand, så jeg eksperimenterede lidt.

The Shrimp blev ændret radikalt. De to hackler; midterhacklet og fronthacklet blev først ændret fra Badger til guldfasan lige som det bagerste hackle, men senere blev det ændret til purple eller endnu bedre til claret, (vinrød).

Den forreste halvdel af kroppen, som på The Shrimp er sort, blev ændret til hot orange.
Fluen "Pjuske" var født! Navnet fik den af, jeg ikke ved hvad den lignede, da den var udstyret med de 3 røde kropshackler fra guldfasanen.

En anderledes rejeflue blev nu testet, og nu var vi pludselig på 50/50, når det gjaldt grønlænderne, og var åen i sit bedste udseende om vinteren - farvet, men ikke grumset, kunne den såmænd fange flere grønlændere end min Rapala-flue.

Denne kreation skulle jo også afprøves under andre forhold, og minsandten om ikke det nærmest blev en "universal-flue", som kunne fange fisk under mange forhold. Faktisk har den også fanget fisk på kysten.

Bindemønster

  • Krog: Sprite, enkelt- eller dobbelt- krog str. 6 - 4 - 2
  • Tag: Oval guldtinsel, fine
  • Hackle: Rød kropsfjer fra Guldfasan bundet som collar
  • Rib: Oval guldtinsel, medium
  • Krop: 2 sektioner, bagerste halvdel gult gavebånd, floss eller andet, forreste halvdel orange gavebånd, floss eller andet.
  • Midterhackle Claret eller purple hane
  • Fronthackle: Claret eller purple hane
  • Cheeks: Jungle Cock eller lavet som vinge bag forreste hackle
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

​Jeg binder altid mine Jungle Cock uden på hacklet, og ikke som på den originale The Shrimp ryg mod ryg, altså som vinge bag forreste hackle.

​Det startede med, at jeg syntes, det var synd og "gemme" de "dyre" Jungle Cock bag ved hacklet, man kunne jo knap se dem - ud på siden med dem og det gav en helt ny og spændende effekt, og det virker bare.

Knæk og bræk derude i eventyrets land med årets sidste havørreder.


Finn Nielsen

Pjuske
Polar Anne

Polar Anne

Efter et par ture til både Limfjorden og Mariager Fjord i Lindenborg å's fredningsperiode har jeg leget lidt med tanken, om at lave en flue til åen - som har nogle af de samme egenskaber som kystfluen Polar Magnus, der efterhånden har vist sig som en klassisk storfanger til vinterens og forårets havørreder langs de danske kyster - så hvorfor skulle en tilpasset version ikke også kunne fange fisk i åen, i de kolde måneder?

​Polar Anne

  • Krog; Partridge single Wilson
  • Bindetråd; Sort 8/0
  • Hale; Grizzly hackle fibre
  • Krop; Flad sølv tinsel eller sølv garn
  • Rib; Oval sølv tinsel
  • Kropshackle; Grizzly hackle
  • Front hackle; Magenta (lyserød)
  • Vinge; Grizzly hackle fjer
  • Lak; Klar lak

Henrik Bertelsen

Polar Anne
Præstegårdsfluen

Præstegårdsfluen

Sommerfluen
Ak-ja! Kun to årlige udgivelser af vores NLFiskeren – og så i sort/hvid! Sådan er betingelserne, og især fraværet af farver rammer jo den visuelle side af fluespalten. For ikke at gøre problemet unødigt stort, har jeg fundet en flue, hvor kun halen er kulørt! Mange nordjyder drager med vekslende held (nok om dét!) til et sydlige Norge efter laks. Elvene Otra og Mandal er i den forbindelse velbesøgte, og de fleste af elvenes danske gæster er uden tvivl blevet bekendte med den lokale
”Prestegaards-flua”, der går sin sejrsgang deroppe. Peter Emil Wikøren hedder ophavsmanden – en slipseklædt passioneret splitcane-entusiast, der efter sigende valgte skolelærergerningen, da skole-sommerferien og laksesæsonen stort set er sammenfaldende! (Den idé er Peter Emil dog ikke ophavsmand til – han er yngre end undertegnede! – Til gengæld har han fanget langt flere laks end jeg!).

​Præstegårds-fluen

  • Krog: Sølv Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt, str. 12 - 8. (Evt. kroge i sort). Rør: FITS x-small + medium (1 – 2 cm), 3-krog og conehead i sølv eller sort.
  • Bindetråd: Benecchi 12/0, sort.
  • Tag: Small oval sølv.
  • Hale: Lime-grøn SLF-hank eller antron.
  • Krop: Angel hair i sølv klippet i stykker og dubbet på bindetråden.
  • Vinge: Bløde sorte hår (tempelhund, tanuki, polarræv). Nederst korte hår, i midten lidt længere hår og øverst endnu længere hår. Angel hair i sølv fordeles mellem hårbundterne. Øverst kan afsluttes med ”topping” af gul Angel hair. De enkelte hårbundter bindes ”bredt” ind, således at der ikke kun er hår oven på krogen/røret, men også på siderne. Hårbundterne taperes inden indbinding ved at trække lidt i hårene midt i bundtet. Hårlængden øges for hvert bundt, der indbindes. Det giver den udprægede dråbeformede vinge, der er så levende i vandet.
  • Fronthackle: Sort. Indbindes lige før det øverste hårbundt i vingen. Fluen kan også bindes med hackle af natur perlehøne.
  • Sider: Junglecock. (Kan suppleres med fjer fra isfugl yderst). Fluen er tænkt som en sommerflue til lavt og klart vand. Under tilsvarende forhold kan fluen med fordel anvendes i vores egen Lindenborg Å.

Knæk og bræk

Brandt​​

Præstegårdsfluen
Purple Angel

Purple Angel

- Eget Lindenborg å-mønster​

  • Krog: Partridge Salar
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Tag: Small oval UNI guldtinsel efterfulgt med gul UNI floss silke
  • Hale: Nederst crest fra guldfasan, øverst fibre fra purple hejreerstatning
  • Krop: Sort UNI floss silke
  • Rib: Medium oval UNI guldtinsel
  • Palmerhackle: Purple hanehackle over kroppens forreste halvdel
  • Fronthackle: Sort hanehackle
  • Vinge: Nederst purple tempelhund med et lille bundt purple Angel Hair over. øverst et tyndt bundt sort tempelhund med et lille bundt black & pearl Angel hair øverst
  • Sider: Jungle cock
  • Hoved: Sort

Anders Toft Jensen

Purple Angel
Purple Angel Rør

Purple Angel Rør

Eget Lindenborg Å mønster fra juli, 2006​

  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Rør: FITS. nr. 1 + 3 eller 2 + 4
  • Tip: Holografisk guld Mylartinsel
  • Tag: Fluorescens gul Lagartun Flatbraid
  • Hale: Gul Fluoro Fibre Hanks
  • Krop: Bagerste halvdel holografisk purple Lureflash Flatbraid. Forreste halvdel sort Lureflash Flatbraid
  • Rib: Large oval Lagartun guldtinsel
  • Fronthackle: Først purple hanehackle efterfulgt med sort hanehackle
  • Vinge: Fra neden og op: Purple bucktail, puple tempelhund, tre strå purple Fly Co. Flash lagt i løkke, electric purple Angel Hair, purple sølvræv, black & pearl Angel Hair, sort sølvræv, sort polarræv eller andre bløde hår
  • Sides: Jungle cock
  • Hoved: Sort Cone Head størrelse medium eller large eller sort bindetråd med klar lak Rørfluer bruger jeg normalt først når sensommeren nærmer sig med lave nattemperaturer. Midt på højsommeren med varmt vand og luft over 14-15 grader foretrækker jeg helt klart de mindre lette fluer. Men fra august og frem plejer et rørfluemønster at være udslagsgivende. Fluerne til Lindenborg Å binder jeg næsten alle på 45 mm lang FITS nr. 3 som passer perfekt til en let trekrog størrelse 8-10. Denne flue er et nyt eksperiment fra fluestikket – en variation over det oprindelige krogfluemønster. Jeg har opbygget fluen over det samme koncept som jeg bruger i fx sort/hvid plasticflue. En flue som tidligere har vist sin fangstevne! De to fronthackler bevirker at fluen ikke klasker sammen i overfladestrømmen og sammen med undervingen af de stive bucktailhår skabes en flue som når den fiskes på flydeline laver den eftertragtede bule lige under vandoverfladen. Skal den virkelig helt op i selve overfladen indbindes en underkrop af hvid 0,5 mm Fly Foam skum. Materialet fås i plader som klippes eller skæres i en strimmel i en passende bredde. Strimlen bindes fast langs rørets overside i hele kroppens længde. Den lange bagudvendte strimmel vikles derpå opover kroppen og afsluttes lidt bag hovedet..

Kortfattet bindevejledning: Når tip, tag, hale, krop og rib og er lavet tørnes det første fronthackle. Det er det purplefarvede. Ovenpå hacklet nedbindes purple bucktail (lidt kortere end røret). Bundtet skubbes eventuelt mellem fingrene så de øverste hår er de længste. Derpå purple tempelhund bundet fladt så vingen bliver mere bred end høj. Ovenpå undervingen bindes tre strå purple Fly Co. flash med ender lidt længere end undervingen. De fremadrettede ender bøjes tilbage, låses fast med tråden og afklippes igen lidt længere end de første tre fibre. Denne metode kaldes også at lægge materialerne i en løkke. Ovenpå flashstrålerne indbindes et lille bundt purple Angel Hair i løkke. Enderne er igen en anelse længere end de underliggende materialer. Derefter et bundt purple sølvræv. Ovenpå vingeroden tørnes det sidste hackle med fibre længere end det første purplefarvede. Det er det sorte hanehackle. Efter hacklet er tørnet indbindes black & pearl Angel Hair på samme måde som de øvrige materialer. Her må der gerne være en lang og tynd tapering der når godt bagved røret. Topvingen laves af sort sølvræv (ret beskeden) med et bundt sort polarræv eller fx tanukihår i rørets længde og fordelt rundt om den sorte overvinge. Sider (sides) af jungle cock hvis det ønskes. Hovedet kan være epoxy eller almindeligt klar fluebindingslak. Fluen kan også bindes med en lang vinge til laksefiskeri. Da bindes fluen som nævnt i teksten men det purplefarvede sølvræv, som er fluens tredje hårbundt, bindes kun i rørets længde. Det vil sige kortere end de underliggende materialer. Over vingeroden tørnes det sorte hackle. Bagefter indbindes bundtet af black & pearl Angel Hair. Det materiale skal gå lidt længere tilbage end samtlige af de øvrige underliggende materialer. Øverst afsluttes med en tynd topvinge af sort ged. Typeforskellen er at modellen til havørredfiskeri afsluttes med et kort bundt bløde hår i rørets længde. Det gøres for at give fluen liv og buleeffekt i de mørke nætter. Lakseudgaven er mere slank og skabt til betydelig hurtigere vandhastighed. Den har stadig en dråbeformet profil men i mere beskeden grad end det er tilfældet med havørredudgaven til vores hjemlige fiskeri i fx lindenborg Å. Sammen med rørflueudgaven ses en beskeden low-waterudgave af fluen. Den har jeg ofte fanget havørreder på når vandstanden er lav og vandet varmt bundet på mindre enkelkrogede laksekroge.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen

Purple Angel Rør
Purple muddler

Purple muddler

Eget mønster Anders Toft Jensen​

  • Krog: Partridge Wilson
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Tag: Gult gavebånd
  • Hale: Gult Partridge SLF hanks
  • Krop: Pearl Blue & Purple Lite Brite som duppes imellem trådløkke, snos og børstes med velcro før kroppen tørnes. En gammel tandbørste kan også bruges til formålet. Vil man have en knapt så lysreflekterende krop, undlades processen med at rive kroppen op eller klippes eventuelt lidt ned efter kroppen er tørnet
  • Rib: Large oval Largatun guldtinsel - to tørn
  • Vinge: Nederst purple tempelhund/erstatning. Derover lidt purple Angel Hair og øverst sort tempelhund/erstatning med to strå purple Fly Co. Flash
  • Skørt: Sorte hjortehår fordeles rundt om krogen som et collar hackle
  • Forkrop: Sorte hjortehår tilklippes til den ønskede facon og sparsomt​​

Mønster til farvet vand og mørk truende himmel. Er vandet klart vil en mere afdæmpet muddler sikkert fiske bedre, da denne kraftigt reflekterende flue kan virke skræmmende under de forkerte forhold. Jeg bruger fluen fra sensommeren og frem til starten af efteråret. Når fluen med tag, hale, krop og vinge er bundet på vanlig vis bindes hovedet af hjortehår. Hold et lille bundt hjorthår hen over oversiden af krogen og læg to løse tørn over hårbundtet. Stram med et bestemt træk nedad i tråden. Hårene fordeler sig nu rundt om krogen som et skørt. Pres alle hårene bagud og læg et par tørn med bindetråden, eventuelt en knude. Fortsæt med et nyt hårbundt til hovedet er dannet. Afslut med et lille hoved og lidt lak. Hovedet tilklippes fra krogøje mod halen til den ønske form opnås. Mange fisker med fluer tilsvarende denne med et betydeligt større hoved af hjortehår. Det bestemmer man selv – det vigtigste er at man selv tror på fluen. Med muddlerfluer ses fisken ofte lang tid før den tager fluen. En bølge rejser sig i vandet og det kan virkeligt være svært at styre sine reflekser. Lad fisken tage fluen og rejs først stangen når vægten af fisken mærkes helt ned i storetåen. Så plejer de at sidde der!​​

Purple muddler
Purple Night

Purple Night

Så er det nu!! Årstiden, som en meget stor del af NL’s medlemmer med længsel har ventet på, har nu indfundet sig. Der findes medlemmer, der for længst har afpasset ferie-ugernes placering med grødeskærings-perioderne, solunar-tabeller og de uger, som erfaringsmæssigt har massiv opgang af store havørreder. Det er ikke nærværende blads primærstof at analysere yderligere på psykologien bag en sådan form for ferieplanlægning – ej heller at give udtryk for medfølelse rettet mod kvindfolkene derhjemme! (De har jo valgt selv!). Nej, kan undertegnede med disse linier give anledning til bare en svag stigning af den om-sig-gribende fiskefeber, så vil det være fint.

​Rørfluerne er i disse år på hastig fremmarch, ikke mindst når der fiskes efter havørred ved nattetide i vores åer. Mine første rørfluer var bundet på plastrørene fra vatpinde. De kom aldrig rigtigt til at fungere i mit fiskeri. Fluerne ville ikke synke, og de var ikke ret holdbare. Senere bandt jeg rørfluer på korte, tynde aluminiumsrør. De blev fisket med løsthængende krog, så den lange vinge ikke hægtede sig fast i krogen, og det fungerede ganske udmærket. Så var det, at jeg kom til at købe Mikael Frödin’s video: ”Moderna Laxflugar – att binda på tub”. På trods af det faktum, at han er svensk, så må jeg sige, at han på fluebindings-området længe har været mit forbillede. En rørflue bundet efter videoens anvisning ser måske noget pjusket ud i tør tilstand – MEN I VANDET!! Det mindste træk fra strømmen giver fluen et liv, som ikke syntes muligt – fluen var jo død inden den blev søsat, - men nu! I det følgende vil jeg kort prøve at beskrive de mest grundlæggende principper i Frödins fluebinding. Men køb filmen – også den, hvor han binder på kroge! De er meget anbefalelsesværdige.

Purple Night

  • Krog: Sort Salar (treble tube) fra Partridge.
  • Rør: FITS x-small + medium (2 – 3cm).
  • Bindetråd: Benecchi 12/0, sort – eller anden tynd tråd.
  • Krop: (Bagfra) 2/3 selvlysende hvid-grøn tinsel (eller mirage-flash på hvidt underlag) og 1/3 purple flashchenille. 10
  • Vinge: Bløde hår (tempelhund, tanuki, polarræv ol.) Nederst purple hår + enkelte blå og purple Angel Hair. I midten hvide hår + enkelte polarice Angel Hair. Øverst sorte hår + enkelte sorte Angel Hair.
  • Hackle: Purple hanesaddel.
  • Overvinge: Sorte hår + evt. lidt sort flash eller nogle strå påfugleherl.
  • Sider: Junglecock.
  • Hoved: Sort conehead FITS str. 1.

Bindevejledning punkt for punkt – især med henblik på, at fremhæve Frödin’s bindestil:

  • Salar-krogene er udviklet på baggrund af Frödin’s ønsker. De fås i sølv- guld- og sort finish. Ved at ændre krogfarven, kan fluens overordnede fremtræden ændres en del. Det er dog ligegyldigt i forbindelse med denne natflue.
  • FITS-rørene findes i 4 størrelser, der to og to passer ind i hinanden. Til rørfluer i normalstørrelse
    anvendes en kombination af str. x-small og medium. Til store fluer bruges small/largekombinationen. Det tyndeste rør presses ind i det tykkere, således at en cm af det tynde stikker ud i forenden. Det er her, at conehead’et monteres til sidst. Der findes forskellige leverandører af sådanne rør, men det er vigtigt, at rørene passer og ”går stramt sammen” – ellers bliver fluen ikke ret holdbar. De eneste rør, som jeg har gode erfaringer med, er de originale ”FITS”. De limes med super-lim. • Selv har jeg altid brugt en halvtyk 6/0-bindetråd, men på videoens anbefaling prøvede jeg den supertynde Benecchi-tråd. Nu bruger jeg ikke andet. Især ved conehead-rørfluer skal ”hovedet” være lille, for at passe ind i conehead’ets fordybning.
  • Lidt superlim kan styrke tinselkroppen.
  • Vingen bindes ind i flere omgange. Hvert hårbundt taperes ved at trække nogle af hårene længere ud end resten. (Det modsatte af ”når man bruger en hairstacker”). Hårbundtet bindes så fast ovenpå – og på siderne af røret.
    Næste bundt indbindes med lidt længere hår. Der bindes igen ovenpå og på siderne. Mellem bundterne indbindes flash-fibrene – naturligvis både ovenpå og på siderne! Resultatet bliver en bred og udpræget dråbeformet vinge, der slutter bagude i en meget tynd spids. Og her har man i årevis kæmpet for at lave en høj, smal vinge, ved kun at lægge hårene ovenpå krogen!
  • Indtil nu er alle materialer bundet på det tykke rør. Alt er indbundet med et minimum af bindetråd og overskydende materialer er tæt afklippet foran indbindingsstedet. Der skal nu netop være plads til indbinding af hacklet forrest på det tykke rør. Hacklet tørnes en-to gange omkring det tykke rør, hvorefter det vikles ned på det tynde, hvor det afsluttes på rørets underside med få tørn bindetråd, når det er kraftigt nok.
  • Overvingen indbindes overpå og på siderne + evt. flash.
    Siderne indbindes – få tørn!
  • Der kommes lidt superlim på bindetråden, der efterfølgende tørnes stramt et par gange. Til sidst presses conehead’et hårdt bagud. Brug en tang til at trække i røret med. Det overskydende rør klippes af på nær en mm, og der brændes en lille krave Conehead og krog giver tilsammen en afbalanceret flue. Den brede, taperede vinge er helt enestående levende i vandet.


Jeg fisker også disse fluer med løst hængende krog. Hvis man ønsker at fæstne krogen, skal det tykke rør være nogle mm længere, og så kan krogen sættes fast direkte i røret. Den del af røret, der omslutter krogskaftet, skal ikke bevikles med kropsmaterialet. Sælg din hairstacker – og køb en Frödin-DVD! Og jo, - du bliver også nødt at købe den geniale koniske FITS-nål til at fæstne røret på under indbindingen. Efter min mening det eneste ”rørfluestik”, der du’r.


Knæk og bræk
Brandt​

Purple Night
Rapala-Fluen

Rapala-Fluen

Finn Nielsen bidrog i NL-fiskeren nr. 4 1998 med dette fluemønster.

​Sidste år ved premieren i NL gik jeg som sædvanlig med fluestangen. Jeg var havnet bag ved ikke mindre end fire andre fluefiskere, som desværre ikke havde det store held med sig. Da jeg havde landet grønlænder nummer syv lige bag ved dem, blev det for meget for to af dem. De henvendte sig til mig, og den ene sagde: "Det kan ikke være held alene - hvad gør du, og hvilken flue bruger du?" 

Jeg havde bemærket, at de ikke ligefrem fiskede dybt med deres fluer, og det viste
sig da også, at de gik med intermediate liner - det er ikke lige det bedste, når åen er kold, høj og farvet. 

Fluen, jeg havde for enden af forfanget, var min Rapala-flue, og de var meget interesseret i dette mønster - de fik hver især en af slagsen fra min flueæske. Det var desværre kun den ene af dem, der havde mulighed for at skifte til en hurtigtsynkende line. 

Vi fortsatte fiskeriet ned ad åen, og inden for den næste 1½ time landede den fluefisker, der skiftede til en hurtigtsynkende line og Rapala-fluen, tre grønlændere, den fluefisker der kun havde en intermediate line, men nu også en Rapala-flue, mærkede ikke noget, selv fik jeg fire grønlændere mere, inden jeg tog længere ned ad åen. Men det er et faktum, at Rapala-fluen er en rigtig god flue til grønlænderne. 

Ideen til denne flue opstod for nogle år siden - flere har i tidens løb eksperimenteret med samme tanker - da den ambulancefarvede Rapala-wobler gik sin sejrsgang over det ganske land, der findes vel sagtens ikke et vandløb, hvor denne wobler ikke kan fange fisk, og det hele året rundt. Forsøget gik på at finde nogle farver, som matchede Rapala-wobleren - dog uden at bruge flourecerende farver. Rød, gul, orange og guld blev sat sammen. 

Efter nogle forsøg var mønstret klar, og det blev afprøvet i sensommeren og hele efteråret frem til sæsonafslutningen - det virkede efter hensigten, fine havørreder lod sig lokke i denne periode. 

Så kom vinteren, den nye sæson stod for døren, hvorfor ikke prøve den til grønlænderne? Som sagt så gjort - og hvilken succes! 

Efter tre års grønlænderfiskere med stor succes, er det en kendsgerning, at denne flue bør være at finde i flueæsken, når den nye sæson starter. 

Vi står over for endnu en ny sæson, og der for bør du prøve denne flue, men husk at fluen ikke gør det alene, der skal fiskes langsomt og gerne dybt i det kolde, høje og farvede vand, som sikkert vil være menuen, der møder os, den 16. januar og fremover.

Bindemønster: 

  • Krog: Sprite enkelt eller dobbelt str. 8-6-4
  • Rib: Oval guldtinsel medium
  • Krop: Flad guldtinsel eller embossed guldtinsel
  • Hackle: Orange og varm gul hane mixed
  • Vinge: Rød polarræv, husk kun at bruge underuldshårene og ikke de lange dækhår, Vingen skal være kraftig og pulserende
  • Hoved: Sort bindetråd og lak

Knæk og bræk derude i eventyrets land.

Finn Nielsen

Rapala-Fluen
Rat​

Rat​

Grey Rat

  • Tråd: Rød
  • Tag: Small oval sølvtinsel
  • Hale: Crest fra guldfasan
  • Krop: Underuld fra gråræv
  • Rib: Flad guldtinse!
  • Vinge: Ryghår fra gråræv
  • Sider: Jungle cock
  • Fronthackle: Grizzly hane- eller hønehackle tørnet over vingeroden og bundet bagud, så det blander sig med vingen
  • Hoved: Rød (klar lak)

Rusty Rat

  • Tråd: Rød
  • Tag: Small oval guldtinsel
  • Hale: Tre til fire korte fibre fra påfuglsværdfjer
  • Krop: Bagerste halvdel gul floss silke. Forreste halvdel påfuglherl
  • Rib: Medium oval guldtinsel
  • Veiling: Gul floss silke, der når til midt på halen
  • Vinge: Ryghår fra gråræv
  • Sider: Jungle cock
  • Fronthackle: Grizzly hane- eller hønehackle tørnet over vingeroden og bundet bagud, så det blander sig med vingen
  • Hoved: Rød (klar lak)

Silver Rat

  • Tråd: Rød
  • Tag: Small oval guldtinsel
  • Hale: Crest fra guldfasan
  • Krop: Flad sølvtinsel
  • Rib: Medium oval guldtinsel
  • Vinge: Ryghår fra gråræv
  • Sider: Jungle cock
  • Pronthackle: Grizzly hane- eller hønehackle tørnet over vingeroden og bundet bagud, så det blander sig med vingen
  • Hoved: Rød (klar lak)

Anders Toft Jensen​

Rat​
Red Devil

Red Devil

Den røde djævel er den første af mine selvkomponerede fluer der har givet gode resultater. Den har gennem årene fanget virkelig mange fisk, ofte under forhold hvor alt andet har været virkningsløst. 

Til at begynde med bandt jeg den kun på dobbelt ørredkrog str. 4, og brugte den udelukkende i højt og uklart vand. Senere fandt jeg ud af, at den kunne fange fisk under næsten alle forhold, selv i lavt klart sommervand, blot størrelsen var afpasset derefter, og binder den nu i alle de gængse størrelser. 

Jeg bruger den kun på dobbeltkrog. De største på enten Mustad standardlaks, eller på Kamasan L.w. laks str. 6 og 8, afhængig af, hvor tung jeg ønsker den. 

De mindre på Mustads kraftige, brunerede ørredkrog str. 8 og 10 og Kamasan L.w. str. 12.

Red Devil

  • Bind først på krogen en pæn, tenformet krop af bindetråd. Husk, der skal være plads foran til både hackle, vinge og hoved. Laker kroppen med postkasserød celluloselak og lad den tørre. Laker den igen og lad den tørre, og gentag dette til den er helt glat og blank.
  • Monter den så med en lys-rødbrun hanehackle og et par vinger, gerne bundet "rullet", på de store Grey Drake, og på de små Bronze Mallard.
  • Hoved sort.
Red Devil
Red Tag Palmer

Red Tag Palmer

Meget populær engelsk flue, og som jo ikke har noget kropshackle, er blevet tilpasset vore langsommere flydende vandløb. 

Hedefluen", som man ofte hører den benævnt i vestjylland, er vel en af de mest allround anvendelige fluer vi har, og jeg kender flere fiskere, der aldrig bruger andet, og de ser ikke ud til at få færre fisk end andre. 

Fluen kan bruges hele året, og jeg binder den helst på en dobbeltkrog fra str, 4 til 12, eller, hvis vandstanden tillader det, en Esmond Drury trekrog nr. 8-10.

Red Tag Palmer

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: Str. 4 til 12, art og vægt efter forholdene.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Påfugle herl.
  • Tag: Jeg ved godt at RTP efter bogen ikke skal have en rib, men da det gør en stor forskel på holdbarheden, bruger jeg en rib af tynd kobbertråd. Ønsker man ribben usynlig, kan man bruge klar nylon.
  • Hackle: lys brun hane. Front, medium brun høne.
  • Hoved: Sort.
Red Tag Palmer
Ringstrøms Favorit

Ringstrøms Favorit

Et af foreningens mangeårige medlemmer John Ringstrøm Nielsen bidrog i nr. 4 1999 med sit favoritmønster i NL-fiskeren.

​Turene til åen sker næsten altid med fluestangen, og det er altid med en flue af eget mønster på forfanget. Mønstret er ingen hemmelighed, så det bringes her til behagelig kopiering, som John siger - Hvis de ikke kan fange fisk på den, er det deres egen skyld, jeg kan.

Fluens mønster er:​

  • Krog: 4-6 også streamerkrog
  • Hale: Rød uldtråd
  • Butt: Sort herl
  • Krop: Blå gavebånd
  • Rib: Flad sølvtinsel
  • Vinge: Sort egernhale med junglecock
  • Hackle: Blå hane hackle
  • Hoved: Sort bindetråd.
Ringstrøms Favorit
Royal Coachman

Royal Coachman

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 4 1990 med dette fluemønster

Når fiskene er fredet, og vi har de lange vinteraftener at komme igennem. Så jeg kan ikke tænke mig noget bedre, end at sætte sig hen med sit grej og, medens man drømmer om de kommende ture ved åen, binde en flue, som både er en prima fanger, og samtidig en af de smukkeste, man kan se.
Vi laver en Royal Coachman.
Fluen er en amerikansk variation af den gamle, velkendte og populære Coachman, og efter min mening en forbedring. Den er meget effektiv, dels i str. 12 til bækørred, og dels i str. 6 og 8 til havørred.

RC forekommer i mange forskellige varianter, men det mest kendte mønster er:

  • Hale: Guldfasan Tippet
  • But: (2 stk. for og agter) påfugleherl
  • Krop: Blodrød flossilke (plastic gavebånd)
  • Hackle: Medium brun hane
  • Vinger: Hvide ande- eller gåsevinger

Sæt en passende krog i stikket, og start bindetråden lidt bag krogøjet, husk der skal være plads til både hackle, vinger og hoved. Vind nu tråden i faste tætte tørn hen til over midt mellem krogspids og modhage. Her indbindes halen af nogle få tippetfibre således at kun de sorte spidser når ud over det bageste af krogen.

Dernæst fæstes to lange, kraftige påfugleherl i den tykke ende med et par vindinger af tråden, og de tørnes rundt om haleroden, så de danner en pæn, tæt but, hvorefter enderne fastlåses med bindetråden, overskuddet klippes af, og tråden vindes frem til hvor det forreste af kroppen skal være. 

Kroppen dannes ved at materialet, en smal strimmel blodrød plasticbånd, bindes ind her, og vindes, tæt og meget stramt, tilbage til but'en og frem igen, hvor det fastgøres solidt og overskuddet fjernes. 

Her i forkanten af den røde krop dannes en ny but på samme måde som den første.
En pæn, brun hane hacklefjer, hvis længste fibre lige netop ikke kan nå fra indbindingsstedet til krogspidsen, fæstes, tørnes 4-5 gange, spidsen fastlåses, og overskuddet klippes af. 

Vingerne laves af et par passende udsnit af to modsatte vingefjer fra en hvid and eller gås. 

Anbring dem helt lige ovenpå kroppen, og således at spidsen flugter med bagkanten af krogen. Pas på de ikke »vælter« ved nedbindingen. 

Når man er tilfreds med vingernes stilling fjernes overskuddet, hovedet formes, og der sluttes af med en Whipfinish og en dråbe lak. 

Man kan selvfølgelig snyde og binde fluen med hvide hårvinger. Det bliver den absolut ikke ringere af, fiskemæssigt, men den er nu smukkest i den originale udgave. 


E.G.M

Royal Coachman
Rusty Rat

Rusty Rat

Fluen er et typisk eksempel på den amerikanske stil på laksefluer: Slanke, let klædte og af letbevægelige materialer, i modsætning til de engelske, full-dressede fluer fra samme tid. Den er kreeret af og har fået navn efter den kendte fluebinder Ray Angus Thompson, som har lavet en hel serie fluer under navnet Rat, bl.a. Blue Rat og Silver Rat. De er alle gode og velfangende mønstre, men Rust y Rat overgår langt alle de andre i popularitet.
Jeg kan ikke give nogen bestemt anvisning på hvornår den er bedst, da jeg har fået adskillige gode fisk på den på alle årstider og under mange forskellige forhold. Man må nok nærmest kalde den en all-round, selvom den, selvfølgelig, ikke virker altid.

Rusty Rat

  • Krog: S tr. 6 Kamasan enkelt L.W. laks.
  • Hale: 3 stumper påfugle-herl, ca. l cm lange.
  • Krop: ½ gul silke ½ påfugle-herl.
  • Welling: Gul uld eller silke mellem de to halvdele.
  • Rib: Oval guld.
  • Vinge: Grå kanadisk ræv.
  • Hackle: Grizzly hane, bindes fuldt foran vingen.
  • Hoved: Rødt (bindetråden klar lak).
Rusty Rat
Ræven

Ræven

Det morsomme er, at Ræven er en af de få fluer, jeg har bundet, som ikke er lavet efter nogen forudgående planlægning, og som jeg, til at begynde med, ikke havde nogen særlig fidus til, og dog er det den, der har fanget flest fisk af alle mine fluer. Den blev til en dag i fredningstiden, hvor jeg var ved et supplere mine flueæsker op. Der var fluer der skulle skiftes ud på grund af slid eller rust, og der var nogle, som var forsvundet i løbet af året, der skulle erstattes, så det var et større program at komme igennem. Da jeg var færdig, lå der en enkelt krog tilbage på bordet, og så bandt jeg en flue derpå af de materialer jeg havde liggende fremme.

En rød uldhale, en sølvkrop, en lys brun hackle og en vinge af natur ræv. Den første dag i den følgende sæson var jeg selvfølgelig ved åen. Jeg satte den flue, der plejer at være god til grønlændere, som endeflue, og da jeg ville give den nye flue en chance, kom den på som ophænger. Jeg havde kun fisket en kort tid, da den første fisk, en grønlænder på 43 cm huggede, på Ræven. Det kunne være en tilfældighed, så jeg fortsatte med de samme to fluer. Efter nogle få kast huggede den næste fisk, også på Ræven. Den var ganske vist lige under målet, men tendensen var tydelig. Nu blev Ræven flyttet ned som endeflue, medens jeg med mellemrum skiftede ophængeren, for at se om der var andet der kunne friste, men da dagen var omme var resultatet: Fire grønlændere over målet plus en del undermålere og et par ret store nedgængere genudsat, alle på Ræven og ikke et nap på noget andet. Næste dag var jeg igen ved åen, og da blev resultatet nøjagtig det samme: Fire grønlændere med hjem, og et par nedgængere og nogle undermålere genudsat. Alle på Ræven. Nu bandt jeg en del med små variationer, f.eks. gul eller rød hale, lysere eller mørkere hackle og forskellige størrelser, og det så ud som fiskene andet, så jeg besluttede at kombinere variationerne i een, og sådan har mønsteret nu set ud i godt tyve år.

Ræven

  • Krog: Alle str. fra 4 til 12 og både dobbelt og enkelt.
  • Hale: Gul og rød uld.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: To tørn orange og tre tørn med brun hane.
  • Vinge: Natur ræv, ryghår.
  • Hoved: Sort.
Ræven
Ræven (JB)

Ræven (JB)

Det triste budskab om Michelsens død her i sensommeren vil hos mange efterlade et tomrum og et savn i vores lystfiskerunivers. Mange af os er blevet dygtigt rådgivet – såvel som myndigt belært – på Lindenborg å’s brinker i tidens løb. Få lystfiskere har, som Michelsen, opnået en så dyb indsigt i dansk havørredfiskeri i almindelighed – og i fluefiskeriet i Lindenborg å i særdeleshed. Heldigvis kan vi fortsat bygge videre på hans erfaringer og fiske med de fluer, som han har været ophavsmand til.

Blandt Michelsens fluer er der særligt én, der i allerhøjeste grad har givet undertegnede mange gode oplevelser – Ræven!
De fleste nordjyder kender den naturligvis, men i denne omgang er fluen uomgængelig. Naturligvis skal den præcise originale bindeopskrift bringes. Derefter kommer en moderne variant – (noget jeg nok ikke havde vovet at lægge navn til i nærværende blad for blot et halvt år siden).

Originalmønsteret er, ligesom efterfølgende citat; hentet fra Michelsens bog, ”Havørred og fluer”:

"Min hidtil mest vellykkede creation ”Ræven” blev til på en helt tilfældig måde.

Der var en del forskellige fluer i mine æsker, som trængte til at udskiftes, og da jeg havde bundet disse, havde jeg en enkelt krog liggende tilbage, hvorfor jeg bandt en ganske simpel flue af materialer, som jeg alligevel havde fremme:

Ræven (Originalmønster)​

  • Krog: Laksekrog str. 4, 6 og 8.
  • Hale: Rødt og gult uldgarn.
  • Krop: Flad sølvtinsel:
  • Rib: Sølvwire.
  • Hackle: 2 tørn orange og 3 tørn brun hane.
  • Vinge: Hår fra rød ræv."

En mere præcis beskrivelse af vinge-materialet fik jeg under et af vores møder ved åen: Et ræveskind har en mørk stribe ned langs ryggen. Det er dækhårene netop fra denne del af rævepelsen, der skal bruges. I disse hår er der et meget flot farvespil i forskellige brune nuancer med enkelte lidt længere sorte hår iblandt. Den grå underuld fjernes helt.

Netop med hensyn til indføring af rævehår til fluebinding har Michelsen været blandt pionererne. I én detalje adskiller den originale Ræv sig noget fra vore dages rævehårsfluer, idet der til Rævens vinge, som ovenfor nævnt, skal bruges dækhår uden underuld. Dette forhold er nærmest omvendt i dagens fluebinding. Derfor er Michelsens flue ikke helt så blød i materialerne, som det oftest ses i dag, ligesom den i dag så populære ”dråbe-formede” vingeprofil ikke blev anvendt.

Selv har jeg altid et par af de klassiske ræve i æsken, og min største fluefangede Lindenborg-ørred skylder jeg netop en af disse. Bassen blev taget i Stenhullet ikke mindre end 10 minutter efter, at Michelsen selv havde affisket standpladsen! At kroge fisken netop i mesterens ”kølvand” bidrager i væsentlig grad til begivenhedens høje placering i fangerens erindring.

Ræven er en rigtig allrounder, der fanger fisk under alle forhold – lige fra grønlænderfiskeriet over fiskeriet efter de store juni-fisk og frem til sæson-afslutningen.
Selv fisker jeg i dag ofte med en moderne variant af Ræven med superblød dråbeformet vinge á la Frödin:


Ræven (Moderne)

  • Krog: Sølv Salar fra Partridge. Enkelt eller dobbelt i str. 11 – 5. / eller Rør: FITS x-small + medium (1 – 3cm), + conehead FITS str. 1 i sort, orange eller sølv.
  • Bindetråd: Brun eller burnt orange Benecchi 12/0
  • Hale: 2 bundter Polar fiber iblandet Fluoro fibre. Nederste bundt er gult, det øverste er rødt. Halen taperes nedefra med en skarp saks.
  • Krop: Sølv mini-flatbraid eller Mirage saltvandsflash over flad sølvtinsel. (Evt en lille klat orange dubbing helt fremme til at løfte vingen).
  • Vinge: Nederst et kort bundt bløde lysebrune rævehår/tempelhund eller lignende. Derover et lidt længere mellembrunt bundt, og øverst et endnu længere mørkebrunt bundt. Der iblandes lidt Angelhair i matchende farver. Bundterne taperes ved at trække lidt i de midterste hår, og de indbindes ”bredt”. (Dråbeformet vinge!)
  • Hackle: 2 tørn af orange og 3 tørn af brun blød hanesaddel. (Hacklet indbindes umiddelbart inden det øverste mørkebrune vingebundt.

​Til sidst endnu et citat fra ”Havørred og fluer”:

"Faktisk har ”Ræven” gennem årene fanget lige så mange fisk som alle mine andre fluer tilsammen."


Knæk & bræk

Brandt​

Ræven (JB)
Sandrejen

Sandrejen

Sandrejer er et af havørredens foretrukne bytter, så en acceptabel imitation heraf er næsten altid et sikkert valg på kysten om sommeren og efteråret, men den kan også give gode resultater i klart vand i åen. 

Dette mønster har ofte virket efter hensigten.

Sandrejen

  • Krog: L.w. laksekrog str. 8 eller Mustad bronzerede Limerick str. 6.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale (ben): Ret lange lysebrune hane hacklefibre med et lille bundt guldfasan tippet over.
  • Øjne: Et lille stykke nylon 0,50 mm, svedet over en flamme så der er dannet to små sorte kugler.
  • Krop: Lys brun uld.
  • Rib: Kobbertråd.
  • Hackle: Lys brun eller grizzly hane som palmer.
  • Rygskjold: Klar plasticfolie, fæstnes med ribben.
Sandrejen
Silver Angel

Silver Angel

Mønster til sen nat eller tidlig morgen i det første grålige lys.​

  • Tip: Small oval Largatun sølvtinsel eller sølv Largatun Mini-Flatbraid
  • Tag: Fluorescens gul Antrongarn eller fluorescens gul Largatun Mini-Flatbraid
  • Hale: Nederst to crestfjer fra guldfasan, øverst fibre fra grå hejreerstatning eller gul og Blu Dun Fluoro Fibre Hanks
  • Krop: Holografisk sølv Largatun Flatbraid
  • Rib: Medium oval Largatun sølvtinsel​
  • Palmerhackle: Blue Dun hane- eller hønehackle over kroppens forreste halvdel
  • Fronthackle: Sort hane- eller hønehackle
  • Vinge: Nederst naturfarvet sølvræv med et lille bundt holografisk sølv Angel Hair over. Øverst et tynd bundt sort tempelhund eller polarræv med et lille bundt Black & Pearl Angel hair øverst
  • Sider: Jungle cock
  • Hoved: Sort

Fluen er med i min egen serie af Anglefluer hvor Purple Angel fra 2003 var den første. Den har ofte givet fisk i de meget tidlige morgentimer – i de par timer hvor nattens lys afløses af det grå morgenlys tæt på solopgang. På det tidspunkt er de neutrale fluer ofte udslagsgivende.

Fjeren til palmerhacklet bindes ind på undersiden af krogen lige foran kroppen i fjerens tykke del. Tørnes tilbage over kroppen og låses fast med ribben den modsatte vej. Ofte fjerner jeg den ene side af den grå fjer til palmerhacklet før jeg binder den ind for at give fluen et luftig udseende. Fronthacklet bindes ind samme sted som den grå fjer men i fjerens tynde spids. Tørnes frem mod krogøjet og afsluttes igen på undersiden af krogen. Derpå afsluttes fluen med vingesektionen.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen

Silver Angel
Silver Doctor

Silver Doctor

Denne flue var en af de første „spraglede” irske laksefluer der fik indpas i de engelske og skotske fiskevande, og som efterhånden helt fortrængte de hidtil anvendte, dæmpede farvede fluer. I „havørred-binding”, som „Silver Blue” med vinger fra gråand, eller som „Teal Blue and Silver” med vinger fra krikand, er den stadig regnet for en af de allerbedste fangere, navnlig i lyst og klart vejr.

Den er anvendelig i alle størrelser fra krog nr. 4 til 12. De største i stærk blæst og oprørt vand, og gradueret nedad efter klarhed og gennemsigtighed.

Silver Blue​

  • Krog: Enkelt Kamasan L.W. laksekrog.
  • Hale: Guldfasan Tippet.
  • Butt: Rød uld.
  • Krop: Flad sølvtinsel.
  • Rib: Oval sølvtinsel.
  • Hackle: Farvet lys blå hane.
  • Vinge: Gråand fasanfjer (Grey Drake).
  • Hoved: Rødt, enten uld eller lakeret.
Silver Doctor
Silver Grey

Silver Grey

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 1 1996 med dette fluemønster

Her i vinter/forårsmånederne er der som regel rigeligt med dage, hvor vejret tvinger os til indendørs sysler, og så kan man lige så godt sidde og hygge sig med at binde en serie fluer, der kan bruges hele året og under mange forskellige forhold. Jeg har her valgt en gammel engelsk kending: Silver Grey.

Bundet efter den originale opskrift er Silver Grey, som næsten alle de klassiske laksefluer, en kompliceret ting, med en masse eksotiske fjer involveret, men man kan heldigvis forenkle mønsteret betydeligt, bl.a. ved at give den en hårvinge, uden det forringer dens effektivitet som allround flue. 

Under hensyn til de forskellige forhold: Vandets højde og farve, temperaturen, belysningen osv., kan fluen bruges i alle størrelser fra nr. 4 til 12, og både på enkelt og dobbeltkrog.

Bindemønsteret bliver derefter: 

  • Bindetråd: Sort
  • Hale: Guldfasan Crest
  • Tag: Ovalt sølv
  • Butt: Sort Chenille (originalt sort strudsherl)
  • Krop: Flad sølvtinsel ~
  • Rib: Ovalt sølv
  • Palmer hackle: Meget lys badger
  • Front hackle: Grey drake bundet falsk
  • Vinge: Grå gedehår
  • Topping: Guldfasan Crest.

Godt nytår

E.G.M

Silver Grey
Silver Wilkingson

Silver Wilkingson

enne er også en efterkommer af de farverige irske laksefluer. Jeg har haft særlig gode resultater på den i august, september og oktober måneder, især i klart, blæsende vejr og med meget højt vand efter kraftig regn, og jeg bruger den kun i str. 6 dobbelt laksekrog.

​Silver Wilkinson​

  • Krog: Str. 6 Kamasan dobbelt laksekrog eller Mustad dobbelt standard laksekrog.
  • Tag: Oval sølv.
  • Hale: Guldfasan Crest.
  • Butt: Rød uld.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Magenta hane.
  • Vinge: Inderst et par Jungle Cock, derover guldfasan tippet-fibre og gråand flankefjer øverst.
  • Topping: Guldfasan Crest.
  • Hoved: Sort.
Silver Wilkingson
Skellet 1

Skellet 1

Denne bindestil er lavet specielt til ekstremt lavt og klart vand, hvor en normal bundet flue, selv i ganske små krogstørrelser. virker alt for klodsede, og den har givet ikke så få fisk under ellers helt umulige forhold. De fleste havørredfluer vil kunne bindes i denne stil, men de to mønstre, jeg her viser, har kunnet dække mit behov. 

Det eneste vanskelige ved fremstillingen er at bruge lidt nok materiale i vinger og hackle.
Fisk fluen på en flydeline med et forfang på ikke under 5 meter taperet til 0,25 mm, og gå forsigtigt og i skjul ved åen. Nr. l anvendes i klart vand og klart og stille vejr, og nr. 2 under samme forhold, men med lidt vind til at kruse overfladen.

Skelet 1

  • Krog: L.w. enkelt s tr. 6.
  • Bindetråd: Sort.
  • Krop: Begge flad sølv Lurex som fæstnes fortil på krogen og vindes over det nøgne skaft til krogbøjningen og frem igen.
  • Hackle: Grå andeflanke kun ca. 4 mm bundet falsk.
  • Vinge : Nogle få hår fra alm. rød ræv.
  • Hoved: sort.
Skellet 1
Skellet 2

Skellet 2

Denne bindestil er lavet specielt til ekstremt lavt og klart vand, hvor en normal bundet flue, selv i ganske små krogstørrelser. virker alt for klodsede, og den har givet ikke så få fisk under ellers helt umulige forhold. De fleste havørredfluer vil kunne bindes i denne stil, men de to mønstre, jeg her viser, har kunnet dække mit behov. 

Det eneste vanskelige ved fremstillingen er at bruge lidt nok materiale i vinger og hackle.
Fisk fluen på en flydeline med et forfang på ikke under 5 meter taperet til 0,25 mm, og gå forsigtigt og i skjul ved åen. Nr. l anvendes i klart vand og klart og stille vejr, og nr. 2 under samme forhold, men med lidt vind til at kruse overfladen.

Skelet 2

  • Krog: L.w. enkelt s tr. 6.
  • Bindetråd: Gul.
  • Krop: Flad sølv Lurex som fæstnes fortil på krogen og vindes over det nøgne skaft til krogbøjningen og frem igen.
  • Hackle: Orange hane bundet som nr. 1.
  • Vinge : Bronze mallard ca. 2 mm bred.
  • Hoved: Gult.
Skellet 2
Skjern fluen

Skjern fluen

Skomager Bache var, selv uvidende derom, ophavsmanden til Skjern Fluen. Baches favoritflue var Beauforth Moth, og da de andre lokale fiskere så, at han tog laks på denne, og de ikke selv kunne skaffe den, fandt de på at købe en stor Red Tag Palmer og binde en hvid vinge derpå. Arrangementet virkede fint, og blev efterhånden kendt som "Skjern Fluen". 

Til at begynde med var vingerne hvide hønehacklefjer, men man er senere gået over til at bruge hårvinger, og derfor ser mønstret således ud i dag.

Skjern Fluen

  • Krog: Laksekrog str. 4, 6 eller 8, enkelt eller dobbelt og let eller tung efter forholdene.
  • Hale :Rød uld.
  • Krop: Påfugl herl.
  • Rib: Oprindelig har fluen ingen rib, men da det gør en stor forskel på holdbarheden, giver jeg den en rib af tynd kobbertråd.
  • Hackle: Bundet "Palmer", lysebrun hane, gerne sadel.
  • Vinge: Hvide hår, ged, polarræv eller bucktail.
  • Hoved: Sort.
Skjern fluen
Skovskaden

Skovskaden

Eget havørredmønster til Lindenborg Å - af Anders Toft Jensen

Fluen har tag af flad sølvtinsel efterfulgt med orange floss silke. Hale af røde hacklefibre og et hvidt hejrehackle over kroppen forreste halvdel. Fronthacklet er perlehøne bundet ”falsk”. Kroppen er opbygget med nederst flad sølvtindsel. Det bindes ind bag hovedet på undersiden af krogen og tørnes en gang tilbage og frem hvor det låses fast igen på undersiden af krogen. Ovenpå det et lag klar frysepose skåret i tynd strimmel og viklet en gang fra hovedet mod halen og frem igen. Det materiale fastbindes og afsluttes også på undersiden af krogen. Ribben er lavet af medium oval sølvtindsel. Den todelte vinge er lavet af nederst isbjørn og øverst natursort egern med både pearl- og sort flash. Fluen er herover bundet på en Partridge Bartleet laksekrog, der ud over at se godt ud samtidigt er stærk og kroger godt. Den nye lakse krog designet af Michael Frödin er et godt alternativ til denne klassiske krog. Fluen virker meget provokerende på en dominerende standfisk. Jeg bruger ofte fluetypen til fisk jeg ser og hører i overfladen af vandet, der jager andre og mindre ørreder væk fra dens territorium. Prøv at serverer en sådan flue et par meter opstrøms for fisken og vær klar! Rørflue-udgaven har en stump orange silikoneslange som krogfiksering og en rød butt af floss silke samt Spey og fronthackle som førnævnte udgave. Røret fra en vatpind varmer jeg i begge ender til en lille krave der sørger for, at materialerne ikke glider af røret. Butten er bundet ovenpå det lille stykke af silikoneslangen, der dækker røret. Slangen er limet fast med lidt sekundslim. Hejrehacklet bindes ind ved hovedet på undersiden af krogen i spidsen af fjeren og tørnes bagud hvor jeg lader fjeren hænge ned under krogen i hackleklemmen. Bagefter køres ribben op igennem hacklet, der derved låses fast og afklippes tæt til kroppen i en position også på undersiden af krogen. Gamle bindeforskrifter viser undertiden fjeren tørnet bagved ribben, som afsluttende del. Men det er ikke så holdbar en løsning da fjerstammen da er relativ ubeskyttet.
Hvis det ønskes, kan fluen udstyres med jungle cook, der gør den lidt mere kontrastfyldt i nattens mørke.


Knæk og bræk – Anders Toft Jensen

Skovskaden
Skumringsfluen

Skumringsfluen

- Eget Lindenborg Å-mønster​

  • Krog: Partridge Double Wilson størrelse 6 eller Tiemco Single Salmon størrelse 4
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Hale: Lille bundt underuld fra bumt orange polarræv. Dette materiale giver en fyldig og luftig hale, som er et af de mar- kante hovedtræk i denne flue
  • Butt: To tørn gul superchenille
  • Krop: Sort uldgarn
  • Rib: Medium oval Largatun eller UNI sølvtinsel, fem tørn​
  • ​Palmerhackle: Magenta hanehackle over den forreste halvdel af kroppen. Bindes ind i fjerens tykke ende, efter uldkroppen er tørnet ved hovedet og tørnes bagud mod halen. Bagefter tømes ribben op over kroppen og igennem hacklet, der derved låses fast i spidsen på undersiden af krogen. Overskydende materiale klippes af tæt mod kroppen
  • Fronthackle: To tørn sort hanehackle en anelse længere i fibrene end kropshacklet
  • Vinge: Nederst et lille bundt dækhår fra burnt orange polarræv. Ovenpå det to strå pear! Flashabou. Bagefter et lidt større bundt lys purple polarræv. øverst et lille sparsomt bundt dækhår fra sort polarræv med to strå purple Flashabou øverst
  • Sider: Jungle cook
  • Hoved: Sort

​Anders Toft Jensen

Skumringsfluen
Skyggen

Skyggen

Skyggen bandt jeg en gang jeg syntes jeg manglede en flue i dæmpede farver til en gråvejrsdag, og den har da også virket efter hensigten. F.eks. fik jeg, første gang jeg prøvede den en februardag, en nedgænger på 72 cm og to grønlændere over målet på den. Det er dog særligt i sommer- og efterårsmånederne den har været effektiv, specielt i skumringen. Altså fra solen er gået ned og til det er helt mørkt, og, sjovt nok, er alle de fisk, jeg har fået på denne tid, kommet til fluen med en stor bølge og har taget den solidt.

Skyggen

  • Krog: Kamasan L.W. laks str. 6.
  • Hale: Fibre fra guldfasan sadel.
  • Krop: Sort uld, slank.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Natur perlehøne, sparsomt bundet "falsk".
  • Vinge: Stålgrå ged over rød ged, slank.
  • Hoved: Sort.
Skyggen
Skyomish Sunrise

Skyomish Sunrise

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1985 med dette fluemønster

​Hvis vandstanden er lav og vandet klart, vil de samme fluer som om sommeren være bedst, ofte endda i de mindste størrelser, men her sidst på året får vi som regel perioder med megen regn og deraf følgende højt og farvet vand, og så skal der noget mere synligt til. 

Det er en kendt sag, at havørreden, hen mod gydetiden, ofte provokeres til hug af fluer i stærke røde og gule farver, så her vil det nok være klogt, i højt og uklart vand, at satse på en »Skyomish Sunrise«. 

Fluen er egentligt fremstillet til steelheadfiskeri i det nordvestlige Amerika, men det har vist sig, at vore hjemlige havørreder også somme tider synes vældig godt om den.
Da fluen er så kraftig i farverne, bør man nok ikke gå over str. 6 laksekrog.
Bindemønstret er:

  • Hale: gule og røde hacklefibre blandet
  • Krop: rød chenille
  • Rib: medium sølvtinsel
  • Hackle: en gul og en rød fjer tørnet sammen
  • Vinge: hvide hår af kalvehale eller ræv

Og som før sagt om hårvinger, bind den let og luftig, så den virker levende i vandet.

​Pøj - Pøj
E.G.M.

Skyomish Sunrise
Sophia

Sophia

Eget mønster - opkaldt efter Sophia Amalie Lindennov (Afdød lensgrevinde på Lindenborg Slot)

  • Krog: Partridge dobbelt Low- waterkrog størrelse 6
  • Tråd: Sort UNI 6/0
  • Hale: Fibre fra blå fjer fra påfuglens kropskind
  • Krop: Påfuglherl
  • Rib: Large oval UNI guldtinsel – 5 til 6 tørn
  • Fronthackle: Sort hejrehackle eller erstatning bindes fyldigt. Bagefter et lille bundt blå fibre fra påfuglens kropskind bundet ”falsk”
  • Vinge: Silvertippet egernhalehår indfarvet blå. Øverst et par strå blå flash. Man kan godt binde et lille bundt blå Angel Hair i bunden af vingen hvis der ønskes en ekstra synlig flue, men i klart vand er dette ikke nødvendigt
  • Sider: Jungle cock
  • Hoved: Sort​

​Fluen er meget synlig med de blå hårender, og ved mange vandløb er fluer med blå farver et godt valg, specielt i de lyse nætter. Brug denne flue tidligt på sommeren. Rørfluer bruger jeg, hvis vandstanden er høj, eller hvis der er brug for ekstra størrelse på fluen for at lokke fisken til hug. En stor rørflue er en voldsom provokation over for enhver ørred. Det kan udløse det længe ventede hug fra en blank skønhed. 

Sophia Amalie Lindenov lagde navn til Lindenborg Slot og gav derfor åen sit nuværende navn, men ej åens skønhed, for den har den altid haft!


Anders Toft Jensen

Sophia
Soldier Palmer

Soldier Palmer

Dette er et meget gammelt mønster, og navnet henviser til de gamle engelske infanteristers røde frakker og guldtresser.
Jeg har set Soldier Palmer i engelske bøger og tidsskrifter omtalt som "En af de bedste, om ikke den allerbedste, af alle havørredfluer", og selv om dette måske er noget overdrevet, er der ingen tvivl om, at vi her har en virkelig velfangende flue under mange forskellige forhold.

Soldier Palmer

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: StI'. 6-8-10 enkelt eller dobbelt efter forholdene.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Rød sæluld.
  • Rip: Oval guld.
  • Hackle: Lysebrun hane, palmered.
  • Hoved: Sort.
Soldier Palmer
Sort hvid plasticflue

Sort hvid plasticflue

En sensommerørred på lidt over det normale for Lindenborg Å. 58,50 cm og lidt over 2 kilo.

Fisken huggede den 18. august klokken halv ti om aftenen. Kort tid efter kom månen til syne, temperaturen faldt hurtigt, og fiskeriet gik i stå. Fluen var et lyst rørfluemønster, jeg tidligere bandt og brugte meget på streamerkrog størrelse 2-4. Den fluetype benytter jeg stadig, men ofte tidligere på året fisket dybt på åens nedre strækninger. Mønsteret som rørflue kommer her:

Sort/Hvid plasticflue​

  • Rør: 1-2” plastikrør
  • Tråd: Sort
  • Hale: Rød SLF fibre
  • Krop: Nederst flad Lurex sølvtinsel. Øverst en 0,5 cm bred strimmel fra en frysepose bundet ind ved hovedet og bundet en gang tilbage og frem igen. Ønsker man en tykkere krop gentages processen så der i alt bliver 4-6 lag plastic på kroppen
  • Rib: Medium oval UNI sølvtinsel tørnet i våd lak ovenpå plastkroppen
  • ​Fronthackle: Hvidt hanehackle. 2 stk.
  • Vinge: Nederst hvid bucktail. Ovenpå undervingen hvid polarræv. Derpå pearl Krinke Mirrorflash. Igen et bundt hvid polarræv med et længere og tyndere bundt sort sølvræv flankeret af sort tanukihår som topvinge
  • Sider: Jungle cock hvis det ønskes
  • Hoved: Sort​

​​Rørflueudgaven kan med fordel bindes på F.I.T.S. rørsystemet, der også er Michael Fródins favoritrør. Disse rør fås både som klare rør og farvede. Forhandles blandt andet af Korsholm. Det røde rør tykkelse 3 er det, der er brugt til fluen på foto. Når kroppen og halen er lavet tørnes det første af to hvide fronthackler. Ovenpå hacklet nedbindes hvid bucktail. Bundtet skubbes eventuelt mellem fingrene, så de øverste hår er de længste. Derpå hvid polarræv bundet fladt, så vingen bliver mere bred end høj. Ovenpå den hvide undervinge bindes 3 strå pearl Krinkle Mirror flash med ender lidt længere end undervingen. De fremadrettede ender bøjes tilbage, låses fast med tråden og afklippes igen lidt længere end de første tre fibre. Derefter et nyt bundt hvid polarræv. Ovenpå vingeroden tørnes det sidste hvide hackle med fibre længere end det første. Topvingen laves af sort sølvræv med et bundt tanukihår i røreets længde og fordelt rundt om den sorte overvinge. Sider af jungle cock, hvis det ønskes. Hovedet kan være epoxy eller almindeligt klar fluebindingslak.

Sort hvid plasticflue
Storå Hansen

Storå Hansen

Fredag den 22. august 2014
Ugen havde budt på både grødeskæring i Lindenborg Å plus heftig regn og blæst. Det måtte give fisk! Ankommet til åen kunne jeg konstatere ekstrem høj vandstand. Da jeg var varslet om det forinden blev aftenens grej det tunge skyts: 13 fods med klasse 9 synke 2 line, 0,40 mm forfang. Fluevalget blev en Storå Hansen bundet på en tung krog til at fiske dybt. Kastene blev med lang line hvor jeg gik en meters penge med strømmen lige da fluen ramte vandet. Klokken 21.40, i det sidste sprøde aftenlys, huggede en ørred hårdt og kontant. Den stod nede på et fladt og bredt fladt stykke af åen efter et dybt sving og ud for en grødebræmme. Fisken trak rundt og jeg fandt et godt sted at lande den. Linen blev kørt helt ind til forfanget mens jeg lod mig glide ned i åen. Fire gange var den ved nettet men spurtede ud igen. Til sidst fik jeg dog fisken ind over netrammen samt undertegnede bjærget godt op på det tørre. En frisksteget hanfisk på 67 cm og 3,8 kg. Fluen var en Storå Hansen på en størrelse db 6 og den sad solidt forankret i kæben.

Flashback:
Tæt på påske 2013 med laksefeber! Æskerne kikket igennem. Manglede – endnu en. Denne gang et mørkt mønster. Kom til at tænke tilbage på fluer jeg tidligere har haft held med. I den forbindelse til beskidt vand farvet fx af udskyllende humus via drænede marker med pumpestationer og grøfter fra tørvemarkerne lang åen. Hansenfluen. Fluen blev oprindelig opfundet af min gamle fiskeven Preben B. Hansen. Han skabte mønsteret ud fra et andet mønster. Det var en helt simpel udgave til bækørreder. Blot en krop og et brun hackle! Førhen fiskede vi meget sammen i Lindenborg Å på NL,s fiskevand. Det til jeg valgte en anden forening ved åen og han meldte sig ud på grund af andre interesser. Nu er han dog igen på spil langs åen. Gammel ræv kunne ikke dy sig!
Anyway: Fluen tog dengang godt med fisk. Jeg lavede naturligvis flere varianter af den gennem tiden. Fluen jeg kaldte Hansenfluen variant og Fru Hansen (rørflueudgave med marabouskørt i brun hele vejen rundt om røret som hale) fik jeg flere store havørreder på. Varianten på krog blot med en hale af underuld fra Fairy Brown polarræv tog jeg sidenhen mange havørreder på. De senere år flere fine havørreder på sensommeren. Måske fordi de rødbrune farver irriterer havørrederne? 

De fleste havørreder jeg har taget på fluen er hanner. Den seneste her for en uge siden i 2014 ingen undtagelse. Desuden er de ofte fanget tidlig på aftenen i rigtig ruskvejr med spredt regn! Det er ligesom om den virker helt rigtig der. Selv laks i Norges sydligere elve lod sig overliste på fluen. Igen i vand farvet af udvaskning fra oplandet.

Det oprindelige mønster har hale af et lille bundt brune fibre fra et hanehackle. Krop af nederst flad sølvtinsel dækket med dark amber transulent Swannundaze (farve 17). Brun fronthackle og natursort egernhalehår som vinge. Varianten jeg lavede beskrives senere i teksten med fx polarræv som hale samt lidt kobber og bronce flash lagt under vingen. På toppen af vingen bandt jeg fx blank sort Orvisflash. Desuden sider af certificeret opdrættet jungle cock.

Swannundaze er de senere år solgt under navne som Vinyl Body Rib fra Oracle Fly Tying, Body Lace fra The Fly Co. Osv. Men de er lidt tyndere end det oprindelige materiale som har flad bagside og buet forside. Købte det engang da ruder konge var knægt ved Stefs Fluebinding.

Mit materialevalg er i dag, til rørflueudgaver, ofte kobberfarvet Mylarrør. Det har dog en lidt mørkere farve end det oprindelige materialevalg. Derfor kommer jeg lidt mere lys kobber i vingen for at udligne forskellen. Helheden er stadig brun, kobber og sort.

Historik:
I mangel på det oprindelige kropmateriale til Hansenfluen bandt jeg følgende udgave den 1. september 2009.
Hansenfluen variant. 2009

Variant til letfarvet vand og mørk himmel

  • Hale: Fairy brown underuld af polarræv
  • Krop: Kobber Flatbraid
  • Rib: Fire stykker tynd kobbertråd snoet sammen til en wire og tørnet op over kroppen
  • Fronthackle: Brun hanehackle
  • Vinge: Nederst sort isbjørn (kortere end krogen) med et lille bundt kobber Gliss N’ Glow over (fire strå lagt I løkke = otte strå i alt). Øverst et tynd bundt natursort egernhalehår med et lille bundt sort Fluoro Fibre Hanks eller sort Orvis Flashabou øverst
  • Sider: Opdrættet certificeret jungle cock eller erstatning
  • Hoved: Sort

Den gav mig en række fine fisk i Lindenborg Å!

Storå Hansen rørflue
Variant fra 2013

  • Tråd: Sort
  • Rør: FITS. Tykkelse nr. 1 rød + tykkelse nr. klar
  • Tag: Kobber Mylartinsel
  • Hale: Brun Angel Silk et materiale iblandet fin flash matchende grundfarven
  • Krop: Kobber Mylarrør, medium
  • Rib: Fire stykker tynd kobbertråd snoet sammen til en wire og tørnet op over kroppen,
  • Fronthackler: To brune hanehackler
  • Vinge: Sort Rabbit Strips S-cut 3mm eller fx Australian Opossum body Zonkerstrip i sort til små udgaver, kobber og after midnight FF Angel Hair, to strå kobber Krystal Flash, sort FF tanukihår
  • Sider: Opdrætte certificeret jungle cock eller erstatning
  • Hoved: Sort

Bindevejledning for Storå Hansen som rørflue:
Et kort stykke tynd rød inderrør limes fast i rørets ene ende. Det er der fluens conehead senere skal monteres.

Tag og hale bindes ind, Ribben fæstnes på undersiden af røret og tråden afklippes. Et stykke kobber Mylarrør, to gange rørets længde, skubbes ned over røret. Tråden tørnes tilbage over flashrøret og frem til udgangspunktet. En knude og lidt lak. Den bagudvendte del af flashrøret rulles op over plastrøret, holdes stram og bindes fast forrest. Overskydende afklippes.

Kaninstrimlen fæstnes lidt bag rørets forende. Ribben tørnes op gennem vingen og låser den fast. Det første hanehackle tørnes. Ovenpå et beskedent bundt sort tanukihår bundet fladt i rørets længde. Derpå følger flashmaterialerne bundet i løkke. Det vil sige at materialerne indbindes med ender der stritter fremover rørets forende. Derpå bukkes de bagover og fastlåses med bindetråden. Flashen skal være noget længere end den sorte undervinge og afklippes i forskellige længder.

Over vingeroden tørnes nu det andet hanehackle med fibre længere end det første. Derpå indbindes to korte vinger af sort tanukihår. Vingerne skal være lidt kortere end det første bundt tanuki. Det vil sige første 2/3-dele af rørets længde og til slut 1/3-del af rørets længde. Fibrene fordeles så vingen omslutter røret ned på begge sider. De to bundter hår skal gøre vingen tykkere og bredere foran til hvor vingen spidser til bagud når fluen går gennem vandet.

På siderne indbindes certificeret opdrættet jungle cock eller erstatning. Hovedet lakeres med klar lak. Når det er tørt fastlimes et conehead med Super Glue Gel. Det tynde inderrør afklippes nogle millimeter foran coneheadet. Fluen drejes forsigtig tæt på en flamme og der dannes en lille krave som holder hovedet på plads.
Den udgave jeg bruger i dag er stadig en Storå Hansen men ofte på db. laksekrog størrelse 6-10. Dette år (2014) måtte to blanke hanfisk i en størrelse til røgeren således lade livet på den flues bekostning. Ikke at den er bedre end andre men den virker! Dybt og fisket langsom på en lang line!

 

Storå Hansen krogflue
Variant fra 2013

  • Tråd: Sort
  • Hale: Brun Angel Silk
  • Krop: Flad sølvtinsel dækket med et lag medium shrimp Vinyl Rib fra UTC eller Vinyl Bod Rib i farven Shrimp fra Oracleflytying. Samme materiale og samme farve!
  • Fronthackle: Rødbrun hanehackle
  • Vinge: Fra neden og op: Sort bjørn eller bucktail, kobber FF Angel Hairr, after midnight FF Angel Hair, to strå rød Krystal Flash (som fremstår lys kobber), sort sølvræv
  • Sider: Opdrættet certificeret jungle cock eller erstatning
  • Hoved: Sort

Her endte mine eksperimenter da mønsteret ganske enkelt er holdbart overfor fiskens tænder samt det slid fluen udsættes for ved selve kastene.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen, 2014​

Storå Hansen Storå Hansen Storå Hansen
Streaking caddis & LL Caddis

Streaking caddis & LL Caddis

Overfladefluer til havørred

I skrivende stund er der længe til gensynet med sommerens blanke havørreder, men inden man ved af det, oprinder dagen, hvor du sidder højt på den græsklædte skrænt, hvorfra du har det perfekte udsyn over åens bedste sving. Sol og drivende hvide skyer - grøden står allerede så højt, at affiskning af de smalle strømrender vil volde problemer for selv den mest rutinerede fluefisker. Så skal der fiskes med overfladefluer!
I virkeligheden er det en form for tørfluefiskeri, men affiskningsteknikken er lidt speciel, da der kastes tvær- eller nedstrøms og fluen efter et kortere frit drev streames ind i et par korte ryk. Det er ofte ganske smalle strømrender der affiskes, og fluen løftes af vandet, lige inden den får fat i grødebræmmen. Fluelinen er flydende, mens forfanget kan være alm. nylon, FC eller et intermediate poly-forfang. Når det sidste bruges kan man opnå, at fluen dykker, når linen strammes op. Når linen igen slækkes popper fluen op. Dette trick gør det meget svært at være vrangvillig ørred. Mange korte kast – stor koncentration og masser af fisk. Det var i hvert fald, hvad undertegnede oplevede i juli sidste år i en mindre lokal å. Metoden vil helt sikkert være opskriften på en masse aktion på f.eks. Volsted-stykket eller længere oppe ad åen.

Til fiskemetoden vil jeg anbefale to mønstre, begge af hjortehårstype – og begge oprindeligt vårflueimitationer. Vårfluer ses ofte svømme/skøjte hen over vandoverfladen, både som klækkende puppe og som ”voksen”. Dette forhold ligger til grund for fluen Streaking Caddis, der som de fleste hjortehårsfluer flyder tilstrækkeligt godt til ikke at synke, selv om den trækkes gennem vandet. Jeg binder fluen i naturlige vårfluefarver, (brun, oliven og grå mm.), men også i sort og orange for provokationens skyld. Kroppen er en fin dubbing, (Flyrite e.l.), og der skal efterlades god plads til vingen og hovedet. Vingen et bundt ”hairstackede” hjortekropshår og ”hovedet” nogle flere hjortehår indbundet a la muddler. Da fluen ofte tages af en bækørred, binder jeg alle mine Streaking Caddis-fluer på modhageløse kroge. I forhold til den mere og mere sjældne bækørred går de fleste moderne lystfiskere vel efterhånden ind for C&R. Dette kunne måske være noget, der kunne indføres i NL’s vedtægter i nærmeste fremtid?? Tiemco’s 2499SP-BL krog i str. 10 – 6 er fortrinlig. Jeg bruger efterhånden også altid denne krog på mine mindre havørred-rørfluer. Man mister bestemt ikke flere fisk uden modhager!

Den anden flue til overfladefiskeri efter sommerørrederne er en videreudvikling af Goddard Caddis eller G&H Sedge. Inden et besøg i en nordsvensk storørredelv faldt jeg over en hjemmeside, hvor en hjortehårsflue ved navn LL Caddis var grundigt beskrevet. Læs her: http://ammarnasfvo.se/. Under opholdet fik jeg så den store fornøjelse at være vidne på 1. parket til en voldsom storørredfight på #4-grej. Målet var en af elvens store stallinger – fluen var en hjortehårs-vårflue, men byttet blev en ørred af virkelig grov kaliber, der efter adskillige angreb dybt i backingen til slut gik af med sejren. Jeg har ændret lidt på den svenske flue fra hjemmesiden – bl.a. har jeg tilføjet 2 eller 4 gummiben, og hovedet er lavet af cylinderskum i mangel af de nævnte frigolit-kugler. Også denne flue kan bindes i valgfri farver. Den ser godt ud i brogede udgaver, hvor man bare skifter farve for hvert nyt bundt hjortehår, der bindes ind. Denne flue binder jeg på den fabelagtige Partridge CS42 MW ”Bomber Salmon” Stealhead Dry Fly (str. 8). Det er en krog beregnet til store laksetørfluer, så til dette formål findes ingen bedre. Da fluen er i overstørrelse i forhold til en naturlig vårflue, så er det ikke så ofte bækørrederne, der hugger, og desuden er den mit fluevalg i skumringen og om natten, så modhagen får som regel lov at blive . Den fiskes som en normal buleflue - måske lidt langsommere og med indlagte pauser.
Som beskrevet i den svenske artikel, er helt lyse farver gode i klart vejr og sort fungerer godt om natten. En rød eller orange version kan være effektiv i skumringen. Det samme gælder for den lidt mindre Streaking Caddis.

Streaking Caddis

  • Krog: Tiemco’s 2499SP-BL krog i str. 10 – 6
  • Bindetråd: Lidt tykkere – f.eks. Benecchi 0/10 – 0/8
  • Krop: Fin dubbing i ønsket farve – evt. en rib eller en lille tag i grøn, der imiterer æglæggende vårflue.
  • Vinge og hoved: Hjortekropshår i ønsket farve – vingen skal ligge hen over kroppen og stritte mindst muligt, hvilket kan drille. Der kan pyntes på den færdige flue vha. sprittusch, hvis man har lyst.

LL Caddis variantKrog: Partridge CS42 str. 8

  • Bindetråd: Lidt tykkere – f.eks. Benecchi 0/10 – 0/8
  • Vinge/krop: Hjortekropshår i ønsket farve.
  • Hackle: Hane i ønsket farve. Klippes ned over og under, så benene stritter til siderne. Dertil kan man tilføje gummiben.
  • Hoved: et stykke cylinderskum, der indbindes bagudrettet og bøjes frem og nedbindes. Det overskydende klippes af, så der fremkommer en lodret/let fremad-skrånende flade – a la poppers. Der kan påmales et øje.
  • Knæk og bræk – det er et umanerligt spændende fiskeri.
  • Brandt
Streaking caddis & LL Caddis
Sun Down

Sun Down

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2002 med denne flue

​De lyse nætter er passè, hvilket bestemt ikke er tilfældet med pandelampefolkets færden på åbrinken ved nattetide. Mange lystfiskere foretrækker dog at udfordre ørrederne på et tidspunkt, der ikke forhindre dem i at møde rimeligt udhvilede på jobbet næste morgen. Den gyldne time, hvor solen synker ned bag horisonten, er et oplagt tidspunkt til formålet.

Sun Down

Forlaget Moesgaard har udgivet en serie små håndbøger med forskellige danske lystfiskeres bud på velfangende fluer. I en af disse, (”Laksefluer”), har jeg hentet fluen Sun Down. Lars Carlsen fra Vejle har skabt en enkel og elegant flue, der straks fangede min opmærksomhed ved dens frække farvesammensætning. Selv om den er tænkt som lakseflue, forhindrer det den ikke i at være en oplagt havørredflue i aftenens varme, svindende lys.​

  • Krog: Str. 6 – 4 (F.eks: Bartleet).
  • Tag: Tynd oval kobber og purple floss.
  • Hale: Purple tippet.
  • Hackle: Kropsfjer fra guldfasan farvet orange, 3-4 stk. purple-flash.
  • Krop: 2/3 kobber – mylar, 1/3 purple SLF-dubbing spundet i løkke.

I originalmønstret består dubbingen af mohair, og der er ingen tag. Grunden til, at jeg ofte tilføjer mine fluer en sådan, er min forkærlighed til Bartleet-krogen. Dennes krogbøjning starter langt fremme, hvorfor kroppen skal bindes meget kort. Alternativet vil være, at fluens hale peger nedad. Tagen gør på denne krog fluen bedre proportioneret samt tilføjer halen et løft.

Knæk & bræk - JB​

Sun Down
Sunray shadow variant

Sunray shadow variant

Mønster til hurtig strøm og overfladefiskei

  • Rør: FITS nr. 3 eller 4 i klart
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Vinge: Nederst canadisk brunspættet egern lidt længere end røret. Derefter lidt sort bucktail 1½ gange rørets længde. Derover tre strå dobbeltlagte peacock Krinkle Mirror Flash med ender et par centimeter længere end det sorte bucktail. Et fyldig bundt af brun og peacock Angel Hair bindes ind i løkke og fordeles rundt om undervingen. Dette sammenmiksede bundt er lidt længere end de underliggende flashmaterialer. Ovenpå det et bundt sort sølvræv 1½-2 gange rørets længde. Øverst et bundt sort polarræv i rørets længde.

  • Det korte bundt polarræv fordeles rundt om den lange undervinge ned på rørets sider. Både vingesektionen af sølvræv og polarræv bindes fladt. Det korte bundt polarræv bevirker at fluen får den rette dråbeform og derfor fisker højt i vandet (med buleeffekt) når fluen er bundet på et plasticrør. Hvis det ønskes kan fluen udbygges med en ekstra lang vinge på følgende måde: Øverst sort ged i to bundter hvor det øverste er det længste. Hvor lang afhænger af fluebinderen men 2½-3 gange rørets længde eller mere. De sorte hår af ged fordeles ud som et lille tag ovenpå undervingen så topvingen følger formen på de underliggende materialer
Sunray shadow variant
Tadpole

Tadpole

E.G.M. bidrog i NL-fiskeren nr. 3 1995 med dette fluemønster.

Når dette læses, er det blevet efterår, og vi har forhåbentlig fået noget mere vand i vores å, og der er kommet lidt farve på det. Under sådanne forhold er det ofte nødvendigt at bruge en lidt større flue med gode synlige farver. 

I de senere år er rørfluer blevet populære, og der er også fanget adskillige gode fisk på dem. Personligt kan jeg godt lide stilen med den slanke krop og den lille skarpe trekrog bagi, men jeg er ikke så glad for røret, der kan slide forfanget over, så i stedet får jeg samme effekt ved at bruge Waddington Shanks, som består af et lige stålskaft med et øje i hver ende. I det ene øje hægtes trekrogen, og fluen bindes på skaftet.
Nu kan det somme tider være vanskeligt, dels at få krogen til at sidde rigtigt, enten ved at påmontere et lille stykke stift nylon eller et lille stykke klar plastic-slange, og dels at fastholde skaftet i fluestikket under bindingen. 

Jeg har derfor fundet på en metode, der virker godt, og som, selvom den er ret tidskrævende, ikke er særlig vanskelig, idet jeg erstatter W.S.skaftet med en enkeltkrog, som kan sidde ordentligt i stikket. 

Der startes med en trekrog str. 10 eller 12, f.eks. en Partridge outpoint. Et stykke nylon 0,40 på ca. 20 cm lægges omkring krogen med enderne modsat ud gennem øjet og vikles fast hen over skaftet med en tråd, der passer i fluens farve. 


En enkeltkrog, valgt efter hvor lang man vil have fluens krop, f.eks. en Limerick krog str. 2 eller 4, sættes i stikket. De to frie nylonender lægges frem over krogskaftet, således at trekrogens øje er lige over bøjningen på enkeltkrogen. Nu bevikles der, fast og stramt, hen over både nylon og krog skaft til ca. 3 mm fra krogøjet, her bøjes de to frie ender nylon tilbage, og der vikles bagud over disse til omtrent midt på krogskaftet, de overskydende ender nylon klippes af, og der sluttes af med en whipfinish. Beviklingerne lakeres, og når det er tørt, kan man binde sin flue.

​Man kan selvfølgelig binde et hvilket som helst fluemønster på dette arrangement, men jeg vil anbefale en Tadpole (haletudse), der er et nyt engelsk mønster, da den både fanger godt og er ret enkel at binde.

Mønsteret er:​

  • Krop: 1/3 lysegul, 2/3 rød, opskriften siger flossilke, jeg bruger gave- bånd
  • Rib: Flad gul over det røde
  • Vinge: Lysegule hår over det gule og sorte hår over det røde, begge vinger skal nå til det bageste af trekrogen. Hårene kan være farvet ged, bucktail, ræv eller bjørn
  • Hoved: Rødt

Når fluen er helt færdig, hovedet lakeret og tørt, klippes enkeltkrogen af lige bag kroppen med en bidetang. Pas på ikke at klippe nylonen også!

Med fiskerhilsen
E.G.M.

Tadpole
The Dee

The Dee

Fordelt over de britiske Øer er der flere kendte lakse- og ørredvande med navnet The Dee. Sammen med den skotske Aberdeenshire Dee var den walisiske Dee den mest berømte og den var navnlig kendt for speciel kraftig og hurtig strøm.
For at få fluen til at fiske korrekt og ikke gå op og stribe i overfladen, fandt man efterhånden frem til en bestemt stil med slankt klædte fluer på en stærk, lidt lang enkeltkrog. Dette fik Allcock til, først i trediverne, at markedsføre deres egen version under navnet .The Dee". Det viste sig hurtigt at den, foruden til laks, var en glimrende havørredflue. specielt i højt, lidt farvet og oprørt vand.

The Dee

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: Partridge c.c. 17 str. 4.
  • Tag: Oval sølv.
  • Hale: Guldfasan crest.
  • Butt: Rød. På de første var den støbt af rød lak, men senere er man gået over til chenille.
  • Krop: Flad sølv.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: Lys blå hane.
  • Vinger: Fasan hale med gråand flanke over.
  • Topping: Guldfasan crest.
  • Hoved: Sort.
The Dee
The egg-ghost

The egg-ghost

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 4 2004 med denne flue

Netop nu ligger åen uforstyrret hen. Den glimrende sæson 2004 er slut og har efterladt minder om vundne kampe med store fisk – og endnu større mistede fisk - i erindringen hos mangen en NL-fisker. Ofte ses det, at gode sæsoner hænger sammen to og to, så optimismen bør klart være til stede, når vi nu ser frem til 2005. Ventetiden kan allerede fra midt i januar fordrives med lidt fornøjeligt grønlænderfiskeri. Frostvejr, ekstra høj vandstand, for ikke at tale om en nordøsten-hyler medvirker på ingen måde udi fornøjeliggørelsen fluefiskeriet! Gem derimod krudtet til de gode milde vinterdage, hvor solen kigger frem, og vinden smyger sig frem fra sydvest. Medbring den lille lette fluestang og en sinktip line samt naturligvis en håndfuld grønlænderfavoritter. Selv skal jeg i hvert fald have følgende fluer med: Ræven (EGM), en lille Rapala-fluen (F. Nielsen), Medicine – lys (H. Falcus), samt min absolutte favorit, Hot Caviar (se NL-fiskeren nr. 4 - 2002). Den femte er næsten ny, men med de foreløbige resultater tyder i retning af, at jeg snart skifter favorit!

The Egg-ghost (Æggespøgelset)
Inspirationen til spøgelset kom fra mange sider. Først og fremmest har jeg gode erfaringer med lyse - og gerne transparente - fluer til grønlænderne. Dernæst har jeg stor fidus til ”rogn-kornet”, der er en væsentlig del af min gamle favorit. Egg Sucking Leech, (en sort Wooly Bugger med rognkorn som hoved), har naturligvis også været inde i billedet som inspirationskilde.

  • Krog: ”Sølvkrogen” Salar fra Partridge. Enhver anden krog kan bruges.
  • Bindetråd: Hvid.
  • Hale og krop: Pearl Flatbraid. (Eller sølv-mylar under pearl-mylar + hale af hvid Fluoro e.l.).
  • Vinge: Hvide Polarfibre blandet med hvide Fluoro-fibre. Øverst lidt oliven, blå eller sort Polar/Fluoro som ryg.
  • Hackle: Hvid høne
  • Hoved: Fluo-lakse-rød chenille.

Normalt skal fluebinderen holde sig fra at klippe i en vinge! Men med de nævnte vingematerialer kan det dog sagtens lade sig gøre at studse vingen i facon.

Fisk fluen laaangsomt lige over bunden!

​Knæk & bræk
JB

The egg-ghost
The Munker

The Munker

Efter en sæson, der for evigt vil være fastbrændt i de fleste havørredfiskeres erindring, skal vi nu se på en rigtig bamseflue - en ung, moderne flue fra Storåens brinker og med aner helt til Mörrumsån i det sydsvenske. Der er egentligt mere tale om et koncept end om et egentligt mønster, da farver og belastning kan varieres efter binderens ønsker og fiskesituationens krav.

Vi kender alle Muddleren og dens evner med hensyn til fangst af storørred. Den fiskes ofte som buleflue om natten, da de hule hjortehår sammen med vandpresset på det store hoved naturligt får Muddleren til at fiske højt i vandet. Selv tror jeg, at fluetypens gode fangstresultater bl.a. skal findes i, at fluen må ”lave en masse larm” under vandoverfladen pga. det store buskede hoved.
Storåfiskeren Kim Sørensen – kendt af mange fra Guidelines ”PowerTeam” og som rørfluen ”Det Gule Lyns” far – overværede ved en lejlighed, hvordan belastede rørmuddlers tyndede ud i bestanden af Mörrumlaks i Pool 15. Det var startskuddet til udviklingen af The Munker. Kort fortalt er The Munker en zonker med et kort langfibret muddlerhoved med flad front bundet på et kort belastet rør. Netop denne kombination giver en ekstremt levende flue, hvilket er ønskeligt til de danske forhold, hvor åernes fald er mindre og strømmen roligere end i f.eks. Mörrum. Navnet på skabningen er en sammentrækning af ”muddler” og ”zonker”. Fluen fiskes oftest på synkeline. Resultatet er en dybtfisket flue, der virkelig må tiltrække sig opmærksomhed dernede. Det har været en fremragende flue til de vestjyske laks siden 2012. Ud over før nævnte materialer udstyres The Munker ofte med jungle cocks, gummiben, lidt flash og et eller to soft-hackles - alt monteret mellem vingen og muddlerhovedet. Jeg har også set fluen bundet med speyhackle i stedet for softhacklen, hvilket ikke ser helt dumt ud. En løsthængende krog i plastkrogstyr sørger for, at fisken kan komme op på land. Kim har i mine øjne en højt udviklet æstetisk sans, og hans fluer er utroligt velproportionerede. Fra tid til anden er der mulighed for deltagelse i et af hans kurser – og jeg har bestemt planer om at dukke op en dag. 

Nu skal vi i gang med binderiet:
Belastningen på originalen (nogle kugler, der fås i forskellig massefylde og passer på røret) sidder helt tilbage på røret, så kroppen bliver ekstrem kort – især når der kun bruges én kugle. I mit fiskeri har jeg oplevet at krogen lidt for ofte hægter op i linen, når jeg fisker med ultrakorte rør. Derfor monterer jeg belastningen på mine Munkers, så der stikker en rørstump på ½ - 1 cm bagud. Stumpen dækkes med Mirage- eller pearltinsel. Dernæst limes belastningen på med sekundlim. Jeg er endnu ikke hoppet på nogen af de moderne rørflue-multi-dimse-byggesystemer, hvor man køber sig fattig i alverdens dimser. Jeg har mine gamle yder- og inderrør samt dertil passende coneheads i diverse farver. Det rækker så rigeligt til mine behov. Derfor vælger jeg et conehead i passende kulør som vægt. Ønsker jeg mere vægt, ja – så ryger der et ekstra hoved på. Mine fluer skal ikke svømme i Storåen - men i Lindenborg å. Derfor fungerer det fint med lidt mindre belastning. Måske bliver de endda en mørk nat fisket let bulende på flydeline, når ingen ser det. Det kan give fisk, ved jeg! Spændende om en dybt fisket Munker kan give Lindenborgørred i de lyse timer. Jeg tror det og glæder mig meget til at prøve.
Nu skal zonkerstrippen på. Skindet udskæres i en aflang trekant, så den rette dråbeform fremkommer. Vingen indbindes lige foran belastningen. Dernæst indbindes evt. lidt flash. Det var også en mulighed at indbinde lidt flash under vingen, inden den blev monteret.

Nu indbindes hacklet, gummiben og jungle cocks, hvorefter røret afklippes i forenden i passende længde. Så brændes der en lille krave. Nu skulle der gerne være 2 – 3 mm til hjortehårshovedet. Trim hovedet forsigtigt, så fluen bliver tilpas fladpandet og bredhovedet, hvilket er et af Munkerens kendetegn. 

Farverne er op til den enkelte. Jeg har valgt en gylden/oliven, en gul á la Lynet og så en sort/purple natflue tiltænkt flydelinen. Men find selv på flere kombinationer – f.eks en rød/sort eller én i Skjernfluens farver.

Knæk og bræk derude – måtte den kommende sæson blive en reprise!
Jørgen Brandt

The Munker The Munker
The Rat

The Rat

The RAT & the RAT-pack

Rusty RAT, Silver RAT og Blue RAT er laksefluer kendt af de fleste med hang til fluefiskeri efter laks og havørreder. Det er almindeligt kendt, at RAT-fluernes navn er dannet af ophavsmandens initialer. Hr. Roy Angus Thom(p)son nævnes næsten hver gang, fluerne præsenteres i bøger, tidsskrifter eller på nettet. Det er ret godt gået, da den første RAT så dagens lys i 1911! Fluen er skabt til atlantlaksene i det østlige Canada, hvor der siden Thompsons dage er bedrevet et eksklusivt fluefiskeri efter laks. Her vil det ikke være et særsyn at støde på rigmandsfiskehytter langs elvene tegnet af Amerikas førende arkitekter, da både industrimagnater og tidligere præsidenter og den slags fra tid til anden lægger fluelinen ud over de fiskerige floder i New Brunswick og de tilstødende provinser.

Jeg satte mig så for at støve yderligere oplysninger om den berømte fluebinder op. Det lykkedes imidlertid ikke. Jeg kunne endda ikke få afgjort, om efternavnet skal staves med eller uden ”p” i midten. Der var nogenlunde lige mange hits, som det vist hedder, når man søger på Google med de respektive staveforslag. Derimod var der lange afhandlinger og hede diskussioner om RAT-versionen ved navn Rusty Rat, og om dennes ophavsmand. Mere om det senere.

Netop Rusty Rat, samt et par andre af de mest anvendte versioner, ligger allerede i vores forenings database. Jeg vil forsøge at give en lidt mere komplet fortælling om fluernes historie. Fortællingen vil givetvis være mangelfuld på nogle områder, og den vil sikkert også være fejlagtig her og der, da det har været noget af et detektivarbejde at finde oplysningerne, og flere gange har kilderne været indbyrdes modstridende.

The Victorian Era (sidste halvdel af 1800-tallet) var en periode, hvor damerne – altså især de fine (og til dels også de frække) – førte sig frem i storslåede gevandter pyntet med spraglede og farvestrålende eksotiske fjer fra de fjerne kolonier. Rester fra modebranchen endte på fluebindernes hylder, og de fantastiske fulldressede laksefluer så dagens lys. Hardy-brødrene i Alnwick og mange andre virksomheder på de britiske øer og rundt om i Europa fremstillede disse lakselokkende kunstværker og solgte dem til høje priser. En del blev sendt til velhavende kunder i Amerika, men priserne var for høje for den jævne mand. Yderligere var det ikke nemt at skaffe de eksotiske materialer på den anden side af dammen. Derfor startede en tradition for mere simple laksefluer over there. Ofte var fluerne med hårvinger. Vingematerialerne stammende fra dyr, der var naturligt forekommende på kontinentet. Udviklingen af de hårvingede laksefluer tog for alvor fat i 30’erne og har senere næsten helt overtaget markedet – også i Europa. Hr. Roy Angus Thompson var en hårvinge-pionér bosat i det østlige Canada. Allerede i 1911 bandt han fluen The RAT. Den var nærmest forud for sin tid og blev stamfader til adskillige RAT-fluer, hvorom det gælder, at vingen er af dækhår fra gråræv, hacklet er grizzly høne bundet ”på jysk” foran vingen og bindetråden er rød. Naturligvis ses variationer – i mangel af gråræv bruges af og til silvertippet egern eller et mix af hvide og sorte hår. (Vælges silvertippet egern, så er fluen nærmest en ”Cosseboom” og ikke en RAT. Cossebooms er en anden østamerikansk fluefamilie, der består af et væld af varianter. Denne familie varierer dog så vildt, at de fleste fluer med silvertippetvinge kan kaldes en Cosseboom, hvis binderen synes. Dog må de gerne have et gult hackle, (John Cosseboom bandt den første i 1923)).

​AT-fluerne bindes ofte lidt kompakte på korte kraftige dobbelt-kroge. Jeg har valgt en lidt lettere dresset stil bundet på en spinklere enkeltkrog, da en mere levende flue vil være mit valg i Lindenborgs rolige strøm.

The RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval sølv
  • Hale: Guldfasan crest
  • Rib: Medium oval sølv
  • Krop: Påfugle herl
  • Vinge: Gråræv, brug kun dækhårene – underulden er fin dubbing til andre fluer – bl.a. The Grey RAT
  • Hackle: Grizzly høne

Cheeks Alle RAT-fluer kan bindes med cheeks af jungle cock, men mange fravælger denne detalje. Tilbage i fluens første årtier, har jungle cock givetvis været et materiale, der ikke altid var tilgængeligt. Det er måske derfor, at denne del af mønstret ikke er entydigt.

Spøjst at binde en RAT-flue, næsten som at gå 30 år tilbage i tiden. Ingen blød dråbeformet vinge, men stive dækhår indbundet utapéret! Det er sandelig ikke god tone ved fiskevandet i dag. Men med RAT-fluerne er der ingen vej udenom.

​Ovenstående flue må have fået en usædvanlig god modtagelse. Allerede samme år (1911) præsenterede Herbert L. Howard varianten, The Copper RAT, og inden længe fulgte Silver-, Gold- og Grey RAT.

The Copper RAT

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval sølv
  • Hale: 4-5 fibre fra påfuglens sværd
  • Rib: Medium oval guld
  • Krop: kobber tinsel
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

The Silver RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval guld
  • Hale: Guldfasan crest
  • Rib: Medium oval guld
  • Krop: Sølv tinsel
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

The Gold RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval sølv
  • Hale: Guldfasan crest indfarvet rød
  • Rib: Medium oval sølv
  • Krop: Guld tinsel
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

The Grey RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval guld
  • Hale: Guldfasan crest
  • Rib: Medium oval guld
  • Krop: Dub af underulden fra vingen
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

Nu går der en periode, hvor det er sparsomt med oplysninger omkring RAT-fluerne. Én ting er sikkert – der er på et tidspunkt dukket en Black RAT op. Den får nemlig snart en afgørende indflydelse på historien. Jeg gætter på, at The Red- og The Brown RAT også er kommet til verden i løbet af århundredets første halvdel.

The Black RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval sølv
  • Hale: Guldfasan crest
  • Rib: Medium oval sølv
  • Krop: Sort uld (lam, sæl, der nævnes lidt forskelligt)
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

The Red RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval sølv
  • Hale: Barred woodduck
  • Rib: Medium oval sølv
  • Krop: Rød uld (lam, sæl, der nævnes lidt forskelligt)
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

The Brown RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval sølv
  • Hale: Barred woodduck
  • Rib: Medium oval sølv
  • Krop: Brun uld (lam, sæl, der nævnes lidt forskelligt)
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

I New Brunswicks nordlige grænseområde løber Restigouche River gennem vildmarken. Floden afvander de nordligste dele af the Appalacian Mountains, inden den afleverer vandet til Gulf of St. Lawrence – et hjørne af Nordatlanten. Her var et sandt lakseparadis, og hr. Joseph Pulitzer, jr. , (søn af aviskongen, der stiftede the Pulitzer Price), må have haft en strålende dag deroppe. Han havde fisket med en lokalt bundet Black RAT, og efter adskillige laks var den stakkels flue helt sønderbidt, og især kroppen hang i laser. Joseph fortsatte dog ufortrødent fiskeriet, og fluens tilstand var ingen ulempe – tvært i mod! Han landede en gigantlaks på 41 gode amerikanske pund på den trævlede flue. Han gik nu til sin flueleverandør, J. C. Arsenault med trævlen, der skulle kopieres så nøjagtigt som muligt. Den rustfarvede tråd, som Arsenault havde brugt under fluens sorte krop var nu synlig på den bagerste halvdel, og desuden var den trævlet godt op. Efter adskillige kopieringsforsøg godkendte Joseph Pulitzer endelig en vellignende udgave af trævlen - og the Rusty RAT var født!

​Pulitzers laks hænger i øvrigt den dag i dag på væggen i Restigouche Motel, Matapedia.

The Rusty RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval guld
  • Hale: 4 - 5 fibre fra påfuglens sværd
  • Rib: Medium oval guld
  • Krop: Bagerste halvdel: Rustgylden floss. Forreste halvdel: Påfugle herl
  • Veiling: Rustgylden floss på oversiden. Fæstnet mellem kropsdelene og går til midt på halen.
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

​Der er stor diskussion omkring bagkroppens præcise farve. Alle kulører fra lys gul over varm gul til gylden og orange eller rustbrun bliver brugt. Mon ikke alle nuancer virker fint. Hvis man gerne vil fiske helt autentisk, så havde de første Rusty RATs hele to veilings på oversiden, idet der midt på den gule sektion var en kort ekstra-veiling, der gik til halens indbindingspunkt. Det kunne tyde på, at Joseps flue var gennemtygget for alvor.

J. C. Arsenault har haft sin store andel i hårvingefluernes udbredelse, idet han ændrede mange af de anerkendte europæiske fjervingede fluemønstre til simplere hårvinge-udgaver. Han var en dygtig fluebinder med mange indflydelsesrige kunder, men det havde været en kamp, at nå så langt. I 1929 besluttede han sig for at leve af fluebindingen, men de etablerede i branchen – både i Amerika og Europa – var ikke interesserede i konkurrence inden for deres lukrative marked i New Brunswick samt i de øvrige Maritime Provinces of Canada. Derfor ville de ikke levere kroge, fjer og andre nødvendige artikler til hans iværksætter-projekt. Lokale materialer måtte tages i anvendelse i stedet, og blev grundlaget for produktionen, men gennem sine gode fluefiskende venner fik han efterhånden alle de nødvendige materialer hjem, og han fik en god forretning op at stå. Der blev både bundet fulldresset og på mere simpel hårvingefacon, og ikke overraskende virkede de simple fluer mindst lige så godt som de fine af fjer.

​Efter krigen var der atter problemer med at skaffe materialer, hvilket var situationen på den tid, hvor the Rusty RAT kom til verden. I flg. link ses lidt nede et foto af en gammel Rusty Rat bundet af Arsenault selv. Halen, vingen og hacklet var bundet af erstatningsmaterialer. Lidt længere nede på siden ses en flot udgave bundet på den normale kraftige dobbeltkrog. http://www.restigouchelodge.com/the-rusty-rat Der er ingen tvivl om, at the Rusty RAT var fluen, der slog Arsenaults navn fast for alvor. RAT-fluerne har i perioder været totalt dominerende og er stadigvæk meget anvendt i området, og netop hans udgave er den mest populære af dem alle.

Der findes adskillige anekdoter omhandlende Arsenault. Han var givet vis ikke altid let at omgås. Derfor fik en dr. Orrin Summers en overgang uretmæssigt tildelt æren for mønstret til the Rusty RAT. Det var i pragtværket, Bates: Atlantic Salmon – Flies & Fishing. Forfatteren Bates havde været til et flue-seminar hos Arsenault, hvilket sikkert gik lystigt for sig. Arsenault skulle have været grov over for Bates, der så efterfølgende hævnede sig i sin bog fra 1970 ved at tilskrive den berømte flue til dr. Summers. Da bogen blev redigeret i 1996, kom en form for dementi – men uden at Arsenault fik overdraget æren – we will never know - blev nærmest konklusionen på Rusty’s tilblivelse i den nye udgave af bogen. 

Ud over Summers er Roy Angus Thompson (RAT-fluernes fader) naturligvis også fra tid til anden beskrevet som Rusty RATs ophavsmand, men det er adskillige andre også – bl.a. Ambrose Monell og dr. D. Clough, samt, (og med nogen ret), Joseph Pulitzer, jr., der fangede laksen. Kær flue har mange fædre!

The Rusty RAT gik nu, sammen med de andre rotter, deres sejrsgang kloden rundt. Det var dog ikke slut med nye varianter. Men det må næsten siges, at de nye mønstre fra nu er varianter af the Rusty RAT og ikke af den originale RAT. På de senere mønstre er RAT-fluekroppen altid delt i to halvdele og veiling(s) er en fast ingrediens. Dansk-amerikaneren Poul Jorgensen, kendt af de fleste fluebindere, blev bedt om at designe en flue til vennen, Joe Bates, jr., der skulle fiske i Laxa på Island. Alle ved, at blåt i fluen er et must deroppe på sagaøen – vennens favorit var da også velkendte Blue Charm. P. Jorgensen bandt så en Blue RAT, stort set som en Rusty, men med blå bagkrop og veiling. Den har dog blå cheeks (han nævner isfugl – eller erstatning) og junglecock. Bates meldte tilbage, at den nye RAT ikke fiskede ringere end hans tidligere favorit. Den blå RAT-version er slået rigtig godt igennem de fleste steder, og hvis du skal en tur til Bjerkreimselven, så skal du bestemt have nogle stykker med i æsken.

The Blue RAT

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval guld
  • Hale: 4 - 5 fibre fra påfuglens sværd
  • Rib: Medium oval guld
  • Krop: Bagerste halvdel: Klar blå floss. Forreste halvdel: Påfugle herl
  • Veiling: Klar blå floss på oversiden. Fæstnet mellem kropsdelene og går til midt på halen.
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne. Jorgensen anbefaler, at hacklet indbindes som to falske hackler – et bundt over vingen og et bundt som throathackle. Bundterne spredes efterfølgende rundt om krogen. Jeg tænker, at han ønsker en slankere profil.
  • Cheeks: Jungle cock og isfugl

Nu er vi snart igennem. Vi skal lige have en spradebasse med på falderebet – the King RAT, hverken mere eller mindre. Den er første gang nævnt i værket, Fulsher & Krom, Hairwing Atlantic Salmon Flies (1981). Den har lige fået lidt ekstra gas i form af veilings.

The King RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval guld
  • Hale: 3 - 4 fibre fra påfuglens sværd over gul floss
  • Rib: Medium oval guld. Ribben tørnes tættere end normalt over sølvkroppen
  • Krop: Bagerste halvdel: Sølvtinsel. Forreste halvdel: Påfugle herl
  • Veiling: Gul floss både over og under krogen. Fæstnet mellem kropsdelene og går til midt på halen. Over (under) flossen indbindes 3 fibre fra påfuglens sværd. (Som halen)
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

Det var så fortællingen om 11 fra the RAT-pack. Så mangler der jo kun én i, at dusinet er fuldt. Den ligger jo lige til højrebenet – vi skal have en ny: The NL RAT! Kongen over dem alle. Den er ikke bare kongelig pga. slægtskabet med the King RAT. Se på den, og tankerne ledes mod vådfluernes dronning, Alexandra - og måske knap så flatérende, mod the Bloody Butcher! Den bliver et hit. For at undgå enhver tvivl om ophavet til denne nye skønhed skal jeg her pointere, at ophavsmanden er ingen ringere end: Hr. overlærer J. R. Brandt, Himmerland, DK! Så er dén sat på plads én gang for alle…. - og han har ikke engang fanget noget på den endnu!

The NL RAT​

  • Bindetråd: Rød
  • Tip: Tynd oval sølv
  • Hale: 3 - 4 fibre fra påfuglens sværd over burgundy floss. Alm. Rød floss kan nødtvunget bruges
  • Rib: Ingen. Hvis en stærkere flue ønskes, så ribbes med oval sølv, medium.
  • Krop: Bagerste halvdel: Sølv flatbraid. Forreste halvdel: Påfugle herl
  • Veiling: Burgundy floss både over og under krogen. Fæstnet mellem kropsdelene og går til midt på halen. Over (under) flossen indbindes 3 fibre fra påfuglens sværd. (Som halen) Alm. Rød floss kan bruges
  • Vinge: Gråræv - kun dækhår
  • Hackle: Grizzly høne

Under mit google-eventyr i forbindelse med ovenstående er jeg stødt på nogle flere rotter. De nævnes her, så kan læseren selv fortsætte rottejagten på WWW:

Black Crystal RAT, (Eric Baylis, 1993)
Purple RAT, (Brian Sturrock)
Fluorecent Green RAT, (Rob Solo)
Green & Orange RAT, (John Reed)
Pumpkin RAT
Pack RAT, (bl.a. pink butt!)
- og så dem, der smuttede fra mig undervejs-

Brandt​

The Rat The Rat The Rat The Rat The Rat The Rat
The Shrimp

The Shrimp

Dette er et af de tilfælde, som jeg har protesteret kraftigt imod, hvor nogen prøver at stjæle en andens ide, ved enten at sælge en flue med et kendt navn uden at følge det originale mønster, eller ved at tage et godt mønster og markedsføre det under et selvvalgt navn. Her er det det sidste der er tilfældet, idet en dansk forhandler i tresserne stærkt opreklamerede den under navnet ”Irlandsfluen”", således at mange herhjemme stadig tror, at det er fluens rigtige navn.
Jeg så selv The Shrimp beskrevet første gang i Hardys katalog i 1935, og den er stadig meget populær og kan købes ved næsten alle de engelske, walisiske, skotske og irske laksevande under det originale navn og i den oprindelige binding.
Til havørred har den flere gange vist sig meget effektiv i stærkt farvet vand efter et pludseligt, kraftigt regnvejr i sommertiden.

The Shrimp

  • Krog: Mustad standard laksekrog str. 6, dobbelt i stærk strøm.
  • Hale/følehorn: Rød guldfasan brystfjer, bundet som hackle.
  • Krop: ½ gul og ½ sort silke.
  • Rib: Oval sølv.
  • Hackle: To stk. Badger, en mellem de to kropsfarver og en bundet full foran vingen.
  • Vinge: Originalt to Jungle Cock øjefjer, men da disse kom på den forbudte liste, har man erstattet den med et bundt guldfasan tippet fibre med godt resultat.
  • Bindetråd: Sort.
The Shrimp
The Undertaker

The Undertaker

Optimismen var i højsædet i forbindelse med en tilstundende laksetur til den naturskønne Bjerkreims-elv. Egentligt burde turen være forbigået i stilhed, da der fangstmæssigt absolut intet var at prale med, men stedet kan alligevel anbefales varmt: Let tilgængeligt, billigt og masser af indbydende fiskevand.
Som alle andre laksefiskere havde vi en universel anerkendt undskyldning for en 0-tur: Der var ikke noget vand – og den smule, der trods alt var, faldt dag for dag i sommerheden! Så ved alle, der blot har en smule forstand på laksefiskeri, at chancen for laksehug under så umulige forhold simpelthen ikke er eksisterende – altså har de 4 gæve gutters renommé ikke fået en skramme. De vender frygteligt tilbage! – og i æskerne vil der være et antal Undertakere i str. 12 – 6!

Fluen med det noget makabre navn er en videreudvikling af "Butt-fluerne" (Red-, green-, Yellow Butt m.fl.). Butt-fluerne’s stamfader er den helt sorte hårflue, Black Bear – en amerikansk lakseflue fra 20’erne. Alle disse sorte varianter … heldigvis fandtes andre væsker! har gennem tiderne taget deres del af laksene og havørrederne rundt om i verden. Især i "sommervand" foretrækkes disse mønstre af den erfarne fluefisker – og da ofte i ganske små størrelser. The Undertaker skiller sig ud ved at have en tofarvet butt.

  • Krog: Sort dobbelt laksekrog. (Enkelt eller E.D.-krog kan naturligvis også bruges).
  • Bindetråd: Sort. (For max. effekt af butten kan der benyttes hvid bindetråd under denne).
  • Tag: Tynd oval sølv.
  • Butt: Fluo limegrøn og rød mini-flatbraid. (De fleste bruger floss).
  • Krop: UV-black Ice Dub. (Floss eller anden sort dubbing er OK).
  • Rib: Som tag. (Kan undværes. Kroppen er ret kort pga. dobbelt-butten).
  • Hackle: Sort hane.
  • Vinge: Sort ræv. (Evt. med et par flashstråler. Egern i oprindelig udgave).

​Jungle cock kan bindes ind til sidst.

Knæk og bræk - JB

The Undertaker
Thunder and lightning

Thunder and lightning

T&L er vel næsten den eneste af de klassiske laksefluer der har kunnet bevare sin stilling mellem top-favoritterne i konkurrence med de moderne rør- Brora- og Waddingtonfluer. Den er en af de få fluer som jeg ikke har kunnet forbedre, og som jeg stadig binder efter det originale mønster. Den har særligt virket godt på blæsende regnvejrsdage.

Thunder and Lightning

  • Krog: Str. 6-8 dobbelt Kamasan eller Sprite L.W. laks.
  • Tag: Oval guld.
  • Hale: Guldfasan Crest.
  • Butt: Orange silke.
  • Krop: Sort.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Orange hane, palmered på forreste fjerdedel.
  • Fronthackle: Blå skovskade eller blå farvet perlehøne, bundet „falsk”.
  • Vinge: Guldfasan Tippet, derover Bronze Mallard.
  • Topping: Guldfasan Crest.
  • Sider: Jungle Cock.
  • Hoved: Sort, bindetråd lakeret.
Thunder and lightning
Thunder spey

Thunder spey

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 3 2003 med denne flue

Alle danske havørredførende vandløb må nu melde optaget på de mest oplagte standpladser. Opgangen fortsætter, og netop når nye fisk er trukket op fra havet, gælder det om at være ude med snøren. Efterårsvejr med regn og blæst kan ofte medføre et optræk, og ørrederne er lettere at få i tale.

Thunder Spey
Thunder & Lightning er en af de legendariske klassiske laksefluer, der på grund af sit fængende navn og sin indiskutable fangstevne stadigvæk, (og sikkert til evig tid), ofte bliver knyttet i enden af fluelinerne. Den findes i adskillige anerkendte versioner: Fulldresset, stack-wing, simpel fjervinget, hårvinget, lowwater, wadington, rørflue og sidst, men ikke mindst, som ”Spey-flue”. Det er den udgave af Thunder & Lightning, der oftest er at finde i enden af undertegnedes flueline.

Spey-fluerne er opstået ved skotske River Spey. De har flere ganske specielle fællestræk – bla.a. det karakteristiske langfibrede hejre-hackle, og det er netop dette, der adskiller Thunder Spey fra dens ophav. De lange fibre er meget levende i vandet, hvilket de kære ørreder sjældent kan stå for. Fluen er især et godt valg på mørke forblæste dage, men også som natflue kan den være giftig.

  • Krog: Str. 10 – 4 (F.eks.Bartleet – eller, (hvis den skal være rigtig flot), en Salar krog i guld.)
  • Tag: Oval guldtinsel og rød floss.
  • Hale: Crestfjer.
  • Krop: Sort floss eller fin sort dub. (Ice Dub – UV-Black er rigtig god).
  • Rib: Oval guld.
  • Palmerhackle: Orange hejre.
  • Hackle: Sort hejre og blå perlehøne.
  • Vinge: Bronze Mallard.
  • Cheeks: Junglecock.

Da længden på hejrehackle-fibrene svinger meget plejer jeg at indbinde afrevne fibre I småbundter rundt om krogen. Så bestemmer jeg selv længden. Af samme årsag har jeg udeladt palmerhacklet, og i stedet indbundet de orange hejrefibre sammen med de sorte. Dette mønster har jeg gaflet i P. Jorgensen’s flotte værk, ”Laksefluer”. Han angiver rød floss i tag’en på dette mønster. De andre T & L-mønstre er udstyret med gul eller gyldengul floss. Det gør ikke fluen ringere, ligesom Thunder Spey også tager sig godt ud med orange tag.

Knæk & bræk - JB

Thunder spey
Toft's T&L

Toft's T&L

Eget variant fra 2009 efter inspiration over mønster til ”Den Gule Satan”

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-7
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Guld Lagartun Mini-Flatbraid
  • Tag: Fluo. yellow Lagartun Flatbraid
  • Hale: Nederst electric yellow Fluoro Fibre Hanks. Øverst fluorescens orange Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Rainbow black Salmo Supreme Dub spundet i løkke af bindetråden
  • Krop: 2/3-dele sort Lureflash Antron Body-wool. Forrest 1/3-del sort uldgarn
  • Rib: Medium oval Lagartun guldtinsel
  • Palmerhackle: Kan laves på to måder.
  • Første model: Orange hanehackle over kroppens forreste 1/3-del. Fjeren fæstnes i den tykke del foran den sorte forkrop på undersiden af røret eller krogen. Fjeren peger derved bagud med spidsen af fjeren bagerst. Når den er bundet fast fugtes fjeren og fibrene trækkes over på den ene side af fjerstammen. Så tørnes den tilbage over den sorte forkrop og låses fast med ribben som tørnes opover hele kroppen. Derved er der dannet et palmerhackle over den sorte forkrop.
  • Anden model: Det orange hackle tørnes umiddelbart efter den sorte af Antron som et collarhackle. Fjeren indbindes i spidsen på undersiden af krogen eller røret med fjerens tykke del pegende bagud. Fjeren fugtes og tørnes i fire eller fem tørn frem mod hovedet. Indbindes på undersiden og overskydende klippes af. Et par knuder og en dråbe lak. Hacklet adskiller derved de to sektioner som kroppen er opbygget af. Hacklet kan også bindes ”jysk”. Det vil sige at det bindes på med spidsen af fjeren fremad mod krogøjet, tørnes tilbage og tråden tørnes så op gennem hacklet og låser det fast. Det giver en lidt mere holdbar udgave. På begge udgaver og uanset hvordan hacklet tørnes tiltager hacklefibrene i længde frem mod hovedet på fluen. Derved understøtter de bagerste fibre de foran liggende hvorved hacklet ikke klapper sammen i strømmen. Efter det orange hackle laves forkroppen af sort uldgarn med ribben der følger efter
  • Fronthackle: Kingfisher blue perlehønehackle
  • Vinge: Fra neden og op: Brun bjørn, bucktail, egernhalehår eller andet stiv hårmateriale, bronze Angel Hair, brun Angel Silk, rødbrun sølvræv. Øverst lidt electric yellow Fluoro Fibre Hanks.
  • Sides: Jungle cock
  • Hoved: Sort

Vingen laves dråbeformet ved at binde materialerne mere flad end høj. Det vil sige at de enkelte lag materialer spredes ud som et halvtag over de underliggende lag. Undtagelsen er vingens nederste lag af de stive brune hår. Det bundt bindes på så det sidder på krogens overside som en normal vinge. Alle lag af hårmaterialer er tynde sparsomme bundter for at gøre vingen luftig. Vingen bygges op så materialerne der bruges tiltager i længden. Det er med til at lave dråbeformen på den færdige flue. Dråbeformen opstår således ved at sørge for at materialerne fordeler sig helt ned på siden af krogen eller røret. Ses fluen nedefra ses dråbeformen derved tydelig.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen

Toft's T&L
Tobis

Tobis

Det har endnu ikke været muligt at genfinde EGMs bindemønster til denne flue.
HJ

Tobis
Tre-i-en fluen

Tre-i-en fluen

Denne flue blev bragt i NL-fiskeren nr. 4 2001. Der var ingen ophavsmand nævnt til den, men et godt gæt er Finn Nielsen.

Tre-i-en fluen kunne man godt kalde mønstret på denne flue. Fluen lyder navnet Ice- man, og det er et lokalt mønster fra Gerå. Manden bag mønstret er Michael Koch. Når jeg kalder fluen for tre-i-en, er det fordi, at dette mønster har "gennet" mangen en laks på land i Gaula, ikke mindst under min egen tur til Gaula i 200 I, hvor dette mønster landede turens største laks på godt 9 kg. I Voer å, Gerå, Karup å og Lindenborg Å står denne flue bag mange fangster af havørreder om aftenen og natten, men den har også vist sit værd under fiskeriet om vinteren efter grønlændere. Ikke mindst på de dage, hvor kulden ikke har voldsomt fat, og vandet er højt og farvet. Fluen kan fiskes til grønlænderne på almindelig enkelt- og dobbeltkrog, men den kan også vise sig god fisket som rørflue om vinteren. Som rørflue gør den sig også fint i de norske elve, så går turen mod nord her til sommer, så prøv at tage et par stykker med. Er du aften-/natfisker efter havørreder, så fisk den på enkeltkrog om aftenen og som rørflue om natten. Vingen skal være lang, ikke mindst på rørfluen. Især overvingen af sorte hår bør være lang og levende. Pas på med længden på enkelt- og dobbeltkrog. Her kan vingen dog blive for lang, lad den være et par cm. længere end krogen. Fluen bør fiskes med små nyk, der får vingen til at pulsere og afgive reflekser under sin vandring fra den anden bred. Prøv den til grønlænderne, når den nye sæson starter lige om kort tid.

Bindemønster:

  • Krog: Enkelt- eller dobbeltkrog Sprite str. 4-2
  • Rib: Sølvtinsel oval, medium (ingen rib på rørflue)
  • Krop: Flad sølvtinsel (på rørflue sølv flashbourør)
  • Hackle: Fronthackle af mallard eller hvid hane, kan også laves med hvid polarræv
  • Vinge: Undervinge af mixed polarræv i farverne blå og grøn. Herefter Litebrite, ca. 4-5 strå lagt dobbelt. Til sidst en overvinge af sort polarræv
  • Cheeks: Jungle cock
  • Hoved: Sort bindetråd og lak.
Tre-i-en fluen
Uldsokken (EGM)

Uldsokken (EGM)

Uldsokken blev først bundet og fejrede sine første triumfer ved laksefiskeri på Holmefoss i Numedalslågen i Norge. Svenske fiskere bragte den hjem og brugte den navnlig i Put and Take fiskerier efter store regnbueørreder. hvor den iøvrigt, fejlagtigt blev solgt under navnet Brown Bomber. Herfra blev den, af danske fiskere, taget med og prøvet til havørred, hvor den viste sig som en fortræffelig fanger på alle årstider.
Den kan, efter forholdene, anvendes i alle krogstørrelser fra 6 til 12, både i enkelt og dobbelt. Desuden er det et af de mønstre der særligt egner sig til også at blive bundet på 3-grenet Esmond Drury krog.

Uldsokken

  • Krog: Efter behov.
  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Sort chenille i tre dele (original sort uld).
  • Hackle: Tre stk. lys brun hane.
  • Hoved: Sort.
Uldsokken (EGM)
Uldsokken (JB)

Uldsokken (JB)

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2004 med denne flue

Vi skal til Sverige – nærmere betegnet Mörrumsåen. Her har Uldsokken, (Ullsock på org.-sprog), været det sikreste fluevalg i årtier. Det siges, at den passer særligt godt til det humusfarvede vand derovre. Dertil kommer, at den kan bindes ultra-lille eller kæmpe-stor, den kan bindes tyndt eller fyldigt, den kan bindes på enkelt-, dobbelt- eller på ED-3-krog, og den ses endda ofte bundet som rørflue. Kort sagt findes der er Uldsok til alle fiske-situationer. Så berømmet er fluen, at der er stiftet en lokal forening ved Mörrumsåen, hvori der kun optages medlemmer, der har taget laks på over 10 kg. på mønsteret! Det er således forbundet med en ikke ringe portion prestige, at kunne bære klubben’s (”Ullsockerne”) emblem.

​Engang har jeg læst historien om, hvordan fluen blev til. Desværre ved jeg ikke hvor – og huske historien kan jeg ikke, ud over, at kropsmaterialet kom fra et par sure fiskesokker. Sokkerne har måske tilhørt en englænder bosat i Sverige. En sådan gentleman skulle være set med benævnte flue på forfanget ved Mörrumsåen i 1956. Hvis nogen af læserne kender historien, må der gerne skrives et par linier derom til næste nummer af Ferskvandsfiskeribladet. Jeg mener ikke, at det oprindelige mønster bestod af andet end sort uldgarn og de tre brune hackler, men i dag ses fluen oftest med rød hale og/eller tag. Her følger min foretrukne version, der er (næsten) identisk med versionen i ”Flueguide til Mörrumsåen 3”.

Herhjemme kan Uldsokken bruges året rundt. Den er faktisk en god allround-flue, ikke uden en vis lighed med allroundfluen over alle – Red Tag Palmer.

Uldsok:

  • Bindetråd: Sort. (Der bruges af og til rød bindetråd).
  • Krog: Valgfri sort laksekrog.
  • Tag: Tynd oval sølv og hot orange floss.
  • Krop: Sort uld, floss eller dubbing – gerne slankt bundet.
  • Hackler: tre mediumbrune hanehackler. Max. 3 vindinger pr. hackle.

Gennem årene er der dukket et mylder af variationer op. Disse er kendetegnet af de tre hackler, men kan se vidt forskellige ud. Ofte er bagerste hackle af langfibret rød guldfasan-kropsfjer, og halen kan være en tippet-fjer. Begge dele giver et godt ”reje-look”. Kvällssocken, 94’eren, Skråen, Horstsocken, 89’eren, Ullsock Special, Ildsock, Gurkan, Rydbergs Ara, Skogsocken 22, B.O.Ullsock, Cypersock og Sidovagnen er bare et lille udpluk af varianterne. Herhjemme findes endda en Uggerbysok samt Glimmersokken (kystflue!). Undertegnedes geniale fluemønster – Hønhøj – er såmænd også bare en flue i rækken, der er blevet til på grund af inspiration udsprunget af en svensk uldsok.

Knæk & bræk
JB

Uldsokken (JB)
Undertaker variant

Undertaker variant

Egen variant fra 2009

  • Krog: Partridge Salar størrelse 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tip: Flad guldtinsel
  • Tag: Grøn Lagartun Mini-Flatbraid
  • Hale: Fluorescens grøn Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Fluorescens rødt Lureflash Antron Body-wool
  • Krop: Påfuglherl
  • Rib: Medium oval Lagartun guldtinsel
  • Fronthackle: Sort hanehackle. Fjeren fæstnes på undersiden af krogen i den tynde fjerspids. Fjeren fugtes, friseres og tørnes frem mod krogøjet hvor den igen afsluttes på undersiden af krogen
  • Vinge: Nederst lidt sort bjørn og kortere end krogens længde. Derover et enkel strå Krinkle Mirror Flash i rød, chartreuse og peacock. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at de tre forskellige farver flash bindes ind med ender der er lidt længere end det underliggende bjørnehår. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første. Derved bliver der seks strå flash i den færdige flue og materialet kan ikke gå løs under fiskeri. Ovenpå flashmaterialerne bindes en lidt længere og bred vinge af sort polarræv Sider Jungle cook
  • Hoved: Sort

Meget synlig mønster med ”pang effekt” til aftenfiskeriet eller om dagen i skummelt vejr.

Tekst og foto: Anders Toft Jensen

Undertaker variant
Universalzonkeren

Universalzonkeren

Det er ikke første gang, at Henrik Kures fluebinding har inspireret mig. Senest dannede en af Henriks fluer fundamentet for en artikel i Sportsfiskeren. Selv om artiklens formål tydeligvis var at promovere de nye Ahrex kroge (product placement), så gav artiklen lyst til en stund foran fluestikket. Da NL stadigvæk ikke har meldt sig under forbundet faner, så er der givet vis mange NL-medlemmer, der ikke har set Henriks Zonker. Det får I så lejlighed til her.

​I Sportsfiskeren har zonkerfluen ikke noget navn, der er nærmest tale om et grundmønster, som kan varieres i farvevalget. Chartreuse var i artiklen valgt som en effektiv mulighed. Der fandtes ingen egernskind indfarvet i denne hidsige kulør i min samling. I stedet valgte jeg at binde nogle langt mere diskrete zonkere i naturfarver. Senere blev det til nogle lidt mere vovede udgaver med pink som giftigt indslag. Den slags kan ofte vise sig udslagsgivende ved vintertide – både i åen og på kysten.

Mange forbinder fluetypen med kystfiskeri – ikke mindst på lokaliteter som Mariager Fjord og andre beskyttede kystområder. Her vrimler det med kutlinger, der fint imiteres af små zonkerfluer. I virkeligheden er fluetypen amerikansk og beregnet på storørred i strømmende vand. Det der med storørred og rindende vand passer temmelig godt på vores egen å i disse år. Der skal ingen tvivl være om, at denne zonker vil blive bundet i enden af mit forfang i den kommende sæson.

Materialerne nævnes i den rækkefølge, hvori de monteres.

  • Krog: Mit valg er Owners Kappa SW-1 str. 8. Henriks valg er Ahrexn NS122 Light Stinger str. 6
  • Vinge: Egern strip (Pine Squirrel natur). (Henrik bruger samme i chartreuse). Vingen bindes fast bagtil, hvor kroppen skal starte.
  • ​Krop: Syntetdubbing i ønsket farve – gerne med lidt glans/flash. Jeg har brugt henholdsvis pearl og pink – Henriks flue har krop af chartreuse Spectra dubbing.
  • Palmerhackle: Hvid hane (korte fibre) over kroppens forreste halvdel. Når hacklet er tørnet, bindes egern strippen ned foran kroppen.
  • Hackle: Afklippede egernhår (som vingen) spindes i dubbingløkke og tørnes.
  • Sider: 1 eller 2 strå flash af en art.
  • Hoved: UV-lim og 3-D øjne. Henrik bruger i stedet Fish Mask # 4 (plastikhoved).
Universalzonkeren
Valdemar

Valdemar

Jørgen Brandt bidrog i NL-fiskeren nr. 2 2002 med denne flue

​Det er nu det sker! Grundlovsdag er længe ventet, thi da er de første af sommerens ørreder at finde i åens mørke høller. Sådan er det, og sådan har det været siden Arild´s dage! Fra nu af bør optimismen være fiskerens faste følgesvend på hans færd ned gennem den frodige eng.

Det hænder, at gode klassiske fluer går i glemmebogen. Det er dog endnu ikke tilfældet med Jysk Chilimps, men det er længe siden, at fluebinderen har set den i brug – og det er synd. Fra Nils Mogensens særdeles læseværdige bog, ”Langs Karup Å”, har jeg fundet Valdemar P. Haugaard´s originale mønster:

Jysk Chilimps:

  • Krog: Havørred: 4 - 6 – 8 / Ørred: 8 - 10
  • Hale: Et par røde fjerstråler fra ibis eller indfarvet svingfjer.
  • Tag: Flad smal guldtinsel.
  • Rib: Flad smal guldtinsel.
  • Krop: Vissengrøn kashmir-uld eller blød oppakket uld.
  • Kropshackle: Rød til mørkebrun langfibret hanehackle-fibre.
  • Fronthackle: Som kropshackle.
  • Følehorn: Stive hacklefibre.

Ovennævnte flue har en del fællestræk med en anden klassiker, Red Tag Palmer. Engang, (sikkert et sted på den jyske hede), udstyrede en genial fluebinder denne med en hvid vinge – og voilà, Skjern´s Fancy var født! Noget tilsvarende er nu hændt med Jysk Chilimps.

​Resultatet hedder ”Valdemar”:

  • Krog: Denne flue tager sig specielt godt ud på en Partridge Salar-krog i guldfinish.
  • Bindetråd: Rød.
  • Tag: Oval guld.
  • Hale: Rød. Her er brugt mix af Fish-Fuzz (Polar-fibre) og Fluoro-fibre.
  • Krop: SLF-dub. (F.eks. P. Jorgensen Range ”Fall Green Olive”).
  • Rib: Oval guld.
  • Kropshackle: Brun hane. Fibrene på den ene side kan fjernes, så hacklet ikke bliver for kraftigt.
  • Vinge: Hvid ræv mixet med hvide Fluoro-fibre og/eller pearl flash-dub.
  • Fronthackle: Rød fjer fra guldfasan. (Lange fibre).

Kommentarer til mønstret:
Ovenstående materialevalg er mit foretrukne. De fleste materialer kan erstattes af andre tilsvarende, ligesom en forenkling af bindeopskriften er en oplagt mulighed. Valdemar bør i det store hele fremstå som Jysk Chilimps med hvid vinge og guldfasan-fronthackle. Den minder meget om Skjerns Fancy, som ofte anvendes som natflue. Valdemar kan med fordel fiskes i dagtimerne.

Knæk & bræk
JB

Valdemar
Valsted

Valsted

Torben V. Petersen bidrog i NL-fiskeren nr. 1 2000 med dette mønster

Fluen, jeg havde held med, er hovedsageligt baseret på fluer som Johannes, Skjerns Fancy, Oktoberfluen og Hagebrofluen. Selvfølgelig med egne indflettede ideer og erfaringer om fluens opførsel i vandet, hvor den trods alt skal benyttes, og så må der jo gerne være lidt for øjet.

Bindes på Partridge limerick JlA str. 2/0 (et ordentligt søm!!) med sort bindetråd.​

  • Tag: Rød tråd eller evt. lak.
  • Hale: Hvide hanefjer evt. indbundet med klare og blå flashstrimler.
  • Rib: Kraftig oval sølvtinsel.
  • Krop, 2-delt: Bagerste, flad sølvtinsel, Forreste, rødt tykt uld og brun palmerhackle m. kraftig veiling.
  • Vinge: Hvid isbjørn (el. kalv) efterfulgt af klare og blå flashstrimler, afsluttes med brun mår (/egern) som en topping, bare kortere.
  • Fronthackle: Brun hane foran vingen. Brug to hackler og fjern fjerstrålerne på indbindingssiden.

God fornøjelse

Torben V Petersen​

Valsted
Vandrotten

Vandrotten

Dette er en anden form for Wake Lure, den kan anvendes under de samme forhold, og på samme måde som Cigaren, og kan somme tider, med sine særlige bevægelser, lokke en særlig træg fisk frem som har ignoreret andet. 

Når den trækkes mod strømmen arbejder den som en travl brystsvømmer.
Ideen har jeg lånt fra en amerikansk bass-bug.

Vandrotten

  • Krog: L.w. laksekrog enkelt str. 2-4.
  • Bindetråd: Sort.
  • Hale: Grizzly hackle-fibre.
  • Brop: PåfugleherI.
  • Rib: Rund sølv.
  • Hackle: Grizzly hane.
  • Vinger: Isbjørn, grævling eller svinebørster.

Vingerne monteres så de rager vandret frem foran øjet og danner en vinkel på ca. 60°, og skal bindes ind før krop og hackle.

Vandrotten
Wickham's fancy

Wickham's fancy

Som navnet, Fancy, siger, er der her tale om en flue der ikke er tænkt som en imiation af noget bestemt insekt, men den virker tilsyneladende udmærket som efterligning af flere forskellige døgn- og vårfluer, blot størrelsen er rigtig, og i de lidt større krognumre er den en fortrinlig havørredflue i sommermånederne. 

I særlig lavt og klart vand, har jeg haft held med den ved at gå ned i krogstørrelse til nr. 8 eller 10, og binde den som "Palmer", altså at udelade vingerne.

Wickhams Fancy

  • Bindetråd: Sort.
  • Krog: Str. 6-8-10 L.W. eller Limerick.
  • Hale: Brune hacklefibre.
  • Krop: Flad guld.
  • Rib: Oval guld.
  • Hackle: Brun hane, palmered.
  • Vinge: Gråand vingefjer.
  • Hoved: Sort.
Wickham's fancy
Vinterfluen

Vinterfluen

Der har gennem tiden været mange medlemmer som har bidraget med fluemønstre i NL-fiskeren. Første gang var i nr. 1 1985, og det var selvfølgelig, kan man næsten sige E.G. Michelsen. Der var ikke nævnt noget navn på flue, så jeg har tilladt mig at kalde den Vinterfluen. Det kunne dog være en tidligere udgave af Ræven.

​Noget af det sikreste valg til vinterfiskeri, og forresten også om efteråret, er en ret simpel, fiskelignende, slankt bundet hårvingeflue. 

Den bindes på laksekrog str. 6 eller 8. Halen, kort og luftig, er af rødt uldgarn, kroppen flad sølvtinsel ribbet med oval sølv, og hacklet af lys brun hane. Vingen skal være af bløde hår, som er levende i vandet, så derfor er bucktail ikke egnet, men man kan bruge ræv, egern, skunk, ged og grævling efter smag. Sommetider er en sort vinge bedst, andre tider en brun eller en lys grå, så det er nok klogt, når man nu alligevel har bindegrejet fremme, at lave nogle stykker i forskellige nuancer. 

Og husk så, at en hårvinge ikke må være længere end til krogbøjningen, ellers vil den hænge sig op i krogen, og så fisker fluen ikke. 

Endelig skal man passe på, ikke at gøre den almindelige fejl at lave vingen for kraftig. En tyk hårvinge virker død og unaturlig, hvorimod en let vinge er bevægelig, og illuderer glimrende som ryg og finner på en svømmende fisk. 

Som jeg plejer at sige: Når du har taget et bundt hår, som du synes er rigtigt, så smid det halve væk, så passer det. 

Knæk og bræk.

E.G.M.​

Vinterfluen
Worm fly

Worm fly

Dette er en meget gammel flue-type. Man er ikke enig om, hvad den egentlig ligner, nogen siger tanglopper i parring, mens andre siger gåsebiller eller noget helt tredie. En kendsgerning er det imidlertid, at selvom fluen egentlig er lavet til bækørred, kan den være særdeles effektiv til havørred på en stille, overskyet dag med ret klart vand, og den er bare sagen en forårsdag på kysten når børsteormene sværmer. 

Krogsættet, som laves før de to fluer bindes på hver sin krog, består af to Mustad brunerede Sproat-kroge str. 10, ca. 15 cm nylon 0,40 mm og sort bindetråd, monteres som følger: Klip øjet af den krog der skal være bagerst og sæt den i fluestikket, læg nylon med midten oven på og læg en tæt stram bevikling derom fra forrest på krogskaftet til lidt før krogbøjningen. bøj nu den bagudvendende ende nylon fremover og vind tråden, igen tæt og stramt, frem herover til startstedet, slut af med en Whip-finish og laker beviklingen. 

Sæt den forreste krog (den med øje) i stikket og læg de to stykker nylon ovenpå således at spidserne vender fremad og den bageste krog når næsten til krogbøjningen og har spidsen opad, altså modsat den anden. Læg nu en tæt bevikling over nylon og krogskaft frem til lidt bag øjet, bøj de to nylonspidser tilbage på hver sin side og vind bagud over alle parter til midt på krogen, her klippes de overskydende nylon-ender af, og der sluttes af med en Whip-finish og lakeres.

Fluerne er to små Red Tag:

  • Hale: Rød uld.
  • Krop: Påfugleherl.
  • Hackle: Lys brun høne.
  • Hoved: Sort.
Worm fly
Ågaards Special Zonkertip

Ågaards Special Zonkertip

Egen variant over mønsteret Ågaards Special fra 2010 til mørke aftener og med beskidt vand​

  • Krog: Fx Partridge Salar str. 5-9
  • Tråd: Sort Benecchi 12/0
  • Tag: Sølv Salt - water Flashabou (meget blank sølvflash der nærmest er blank som krom. Fås bla ved Salmon Fly)
  • Hale: Hot pink Fluoro Fibre Hanks
  • Butt: Pink chenille, medium
  • Krop: Rainbow Black Salmo Supreme Dub
  • Rib: Medium oval sølvtinsel
  • Fronthackle: Sort hanehackle, 5-6 tørn
  • Vinge: Hvid Rabbit Strips S-cut 3mm. Over vingen fordeles et strå Krinkle Mirror Flash i pearl og to strå Mirror Flash i pink. Flashmaterialerne bindes ind i løkke. Det betyder at flashen bindes ind med ender der er lidt længere end den underliggende vinge. Derpå bøjes de fremadrettede lange ender af flashmaterialerne bagover og bindes fast. Enderne afklippes efterfølgende lidt længere end de første.. På toppen indbindes bløde fine hår som fx Crossbreed Fox Tail eller tilsvarende i hvid. Hårbundtet fordeles rundt om selve vingen og skal gå ned til enden på krogen. Denne vingesektion giver den færdige flue en dråbeprofil og beskytter flashmaterialerne mod slid.
  • Sides: Opdrættet Jungle cock (kan udelades)
  • Hoved: Klar lak

Bindevejledning: Bindes i princippet som de øvrige. Det vil sige at hacklet tørnes over vingeroden. Derpå flashmaterialer og en topvinge der beskytter det underliggende flash. Afsluttes med sides af Jungle cock.

Ågaards Special Zonkertip