Sæsonen er godt i gang, og der er fanget rigtig mange fine fisk. Der er stadig plads til nye medlemmer, så meld dig derfor ind, hvis du vil tage del i sæsonen 2024. Knæk & Bræk

Grødeskæring 2024

Kære alle

Jens Oluf fra Sammenslutningen talt med Simon fra Hede Danmark, og han har oplyst, at skæreterminerne for året er fastlagt til uge 25, 29, 33 og 37. Skæringerne vil primært finde sted fra mandag til onsdag, i overensstemmelse med vores ønsker.

Simon vil sende besked til mig, før de starter, og jeg vil videresende informationen så hurtigt som muligt.

Desuden vil Hede Danmark og Aalborg Kommune tage på en tur her i foråret for at lave det omtalte GPS spor, hvor man sejler en tur på åen og tracker et spor som der så klippes efter resten af sæsonen og for den sags skyld også efter følgende sæsoner. Fordelen er en ensartet klipning fra gang til gang og man er ikke så afhængige af det er et fast personale der klipper (selv om det var at foretrække). Det bliver spændende at se, hvad det giver!

Knæk og bræk til jer alle.–

Jan Nielsen