Hej Alle
En sæson med mange større fisk går mod sin slutning. Nu da de flestes frysere er fyldte, synes vi det er på sin plads at referere til Karup Å’s Sammenslutning skriv vedrørende hjemtagning af store havørreder. Der står bla – og jeg citerer:
“Når store fisk hjemtages og ikke genudsættes fjerner man en del af den genetik, som netop er speciel for Karup Å”. Citat slut.
Dette kan 1 til 1 overføres til vores egne fisk i Lindeborg Å hvor de samme præmisser gør sig gældende.
Derfor denne opfordring til alle jer der allerede har spist jer mætte i havørred fra Lindenborg Å: I må rigtig gerne genudsætte jeres fangster.
Husk også på at man som lystfisker har ret til at fange fisk til eget forbrug og således ikke må omsætte sine fangster i handel.
Til jer der ikke ved hvordan man håndterer en fisk man på forhånd ved skal genudsættes kommer her et par gode fif:
- Håndter fisken med våde hænder
- Læg den ikke i jord eller mudder på brinken, men forsøg at afkroge den i vandet hvis muligt.
- Udtræt ikke fisken for længe.
- Rør den aldrig i gællerne.
Knæk og bræk i resten af sæsonen
Med venlig hilsen
Torben Burchardt Jensen
Formand NL1917
E-mail: nl.formand@gmail.com